Fejø-Sagen (2): Mord paa Fejø. (Efterskrift til Politivennen)

Det anbefales at gennemlæse alle afsnit i denne serie om Fejø-Sagen for en vurdering af sandhedsværdien i disse artikler.

Et kvindeligt Morderkomplot. Efter hvad der skrives til "DgS. Nyst." fra Fejø Birk, er man der kommen paa Spor efter nogle i Højeste Grad oprørende Forbrydelser, som ere blevne begaaede for flere Aar siden. Anledning til Opdagelsen gav en Undersøgelse, der ved Nytaarstid iværksattes imod en 17 aarig Dreng for Sædelighedsforbrydelser. Ved de Tilstaaelser, som han fremkom med, droges efterhaanden forskjellige andre Personer ind under Undersøgelsen, og det er da bl. A. blevet oplyst, at to Søstre, Louise og Christine, der nu ere i en Alder af henholdsvis 22 og 17 Aar, begge for et Par Aar uden have ombragt deres nægte fødte Børn med Assistance af deres Moder, der ligesom de den Gang havde Ophold paa Fattiggaarden. De nærmere Omstændigheder ved disse uhyggelige Sager egne sig ikke til offenlig Omtale; kun saa meget er tilstrækkeligt til at karakterisere Forbryderskerne, at den ældste Søsters Barn umiddelbart efter Fødselen blev ombragt af den den Gang fjortenaarige Christine derved, at hun halshuggede det. Hun havde vel i Begyndelsen vægret sig ved at udføre Forbrydelsen, men da hendes Moder truede hende mcd, at det ellers skulde komme til at gaa ud over hende selv, fuldførte hun Forbrydelsen. Efter Drabet parterede de tre Forbrydersker Liget i Smaastykker og nedgravede dem saa forskjellige Steder. Nogle Maaneder senere fødte den yngste Søster et Barn, og dette blev da ombragt af hendes Moder ganske paa samme Maade som Louises.

Dc to unge Piger vare ved deres Arrestation anbragte i et ikke synderlig godt renommeret Værtshus, og deres Moder havde vedblivende Ophold paa Fattiggaarden. I Begyndelsen af Forhørene kom de med allehaande Udflugter, men omsider lykkedes det dog at tilvejebringe sandfærdige Forklaringer fra dem alle tre. Det er herved blevet oplyst, at det er de to Pigers Moder, der har foreslaaet dem den Parteringsmaade, som ogsaa blev sat i Værk, og hun har under sin Arrestation afgivet den forklaring, at hun, da hun for l9 Aar siden tjente paa Lolland, har været meddelagtig i Drabet paa tre andre uægtefødte Børn, ligesom hun ogsaa har tilstaaet i sin Tid paa Lolland at have deltaget i Drabet paa to voxne Personer. Hvad der vil komme ud af Undersøgelsen i Anledning af de sidste Tilstaaelser turde dog være tvivlsomt, da forbrydelserne ligge saa langt tilbage i Tiden, at de egenlige Gjerningsmænd til dem enten ere døde eller næppe til at finde.

(Randers Dagblad og Folketidende 25. marts 1884).

Om det gruopvækkende Mord paa Fejø, ved Lolland, som vi omtalte forleden, meddeles følgende nærmere Oplysninger: Da den 22-aarige Louise en Aften mærkede Fødselsveerne, sendte hun Bud efter Moderen og den 17-aarige Søster Christine; de tre Forbrydere tjente nemlig paa tre forskellige Gaarde. Efter at de i Køkkenet paa den Gaard, hvor Louise tjente, havde sat sig i Besiddelse af en Huggeblok, en Økse, 2 store Knive og 3 store Tørklæder, gik de om Aftenen Kl. 10-11 ud i Marken og tog Ophold ved et Gjærde. Efter ca. 1 Times Forløb nedkom Louise med et fuldbaaret, levende og velskabt Drengebarn. Efter Planen skulde den 1 Toårige Christine nu dræbe Barnet, men hun vægrede sig, og først efter at Moderen paa ny havde truet hende med, at det skulde komme til at gaa ud over hende, hvis hun ikke gav efter og fuldbyrdede Forbrydelsen, tog hun den medbragte Økse og huggede dermed Halsen over paa Barnet, som Moderen holdt over Huggeblokken. Saa vel Barnets Hoved som Legeme parteredes nu i 24 a 20 Dele og Stykkerne fordeltes derpaa i de tre medbragte Tørklæder, og kastedes senere i de 3 Gaardes Møddinger. Allerede den Gang Louises Barn ombragtes, var Christine vidende om, at ogsaa hun var frugtsommelig, og det varede ikke længe, inden hun aabenbarede dette for Moderen, og de besluttede i Forening at dræbe Barnet paa samme Maade som Louises. En Aften, da Christine mærkede Fødselsveer, lod hun derfor Moderen tilkalde. Denne kom ogsaa, og da de antoge, at Gaardens Folk var gaaede til Ro, forsynede de sig i Køkkenet med en Økse og en Kniv og gik ud til Møddingpladsen, hvor de samlede noget Halm, som blev lagt hen i et Hjørne imod Svinestalden. Paa dette Halm fødte Christine ikke længe efter et fuldbaaret og velskabt Pigebarn, der havde Liv og begyndte at skrige. Det beholdt imidlertid ikke Livet ret længe idet Christine straks huggede dets Hals over med Øksen. Derefter blev ogsaa Liget af dette Barn parteret, dog kun i 13 a 10 Stykker, men da Foraaret nærmede sig og Gødningen til den Tid blev ført ud og spredt paa Marken, turde de ikke nedgrave Stykkerne i Møddingen, og de kastede derfor disse ind for Svinene, som ogsaa syntes at fortære dem. Den Halm, hvorpaa Christine havde født, spredte de herefter ud paa Møddingen, og efter at Øksen og Kniven var afvaskede, gik Forbryderne til Ro, hver paa sin Gaard. De Folk, hvor Louise og Christine tjente under deres Frugtsommeligbed, har mærkeligt nok ikke havt nogen Anelse om denne.

(Social-Demokraten 30. marts 1884)