Den for sin Stank og sit Slamkistevand bekjendte Rende, der under Navn af Ladegaardsaaen hver Sommer har ligget og udspyet sundhedsfarlige Dunster over Rhabarberlandet og de andre Kvarterer der i Nabolaget, blev i sin Tid dødsdømt af Kommunalbestyrelsen, som forrige Foraar endelig fik Øinene op for, at Ladegaardsaaen var en Skandale for Kjøbenhavn. Det blev besluttet, at den skulde forsvinde fra Jordens Overflade.
Hvis nogen følsom Sjæl græder over det Stykke Romantik, der herved vil gaa tabt, da lad ham græde. De vanskabte Træer, der staa og helde ud over det grønslimede Vand, har Kjøbenhavn Raad til at undvære. Og hvis det skal være en Idyl, at en Mand gaar og skraber et tykt Lag Mudder fra Bunden op paa Bredden, hvor det ligger og stinker som nogen Kloak, maa vi saa være fri for Idyller.
Beslutningen om at opfylde Ladegaardsaaen er fornuftig af flere Grunde.
For det første af Sundhedshensyn. Vi tage ikke feil, naar vi paastaa, at Ladegaardsaaen har hjulpet til at udbrede Smitte og Sygelighed blandt Beboerne i dens nærmeste Omegn, især i Sommertiden, naar dens Uddunstninger og dens opfiskede Mudder føres viden om ved Hjælp af Sol og Vind og fyger ind i Husene som Smittesporer, der ikke skal gjøre et blegt Barn og et sygt Bryst bedre.
For det andet af Hensyn til Færdselen. Ladegaardsveien har altid været saa elendig smal og saa indkneben af Aaen, at den temmelig stærke Trafik har Vanskelighed ved at foregaa, og det gjælder baade Vogne og Fodgængere. Oven i Kjøbet er der Sporvognslinie, som tager en betydelig Del af den i Forveien yderst knappe Plads.
- Og endelig af Skjønhedshensyn vi fristes til at sige Sømmeligheds hensyn. Et grimmere Parti end den skidne Aa med sit slimede, væmmelige Vand og sine ynkelige Parodier paa Træer skal man heldigvis have ondt ved at finde i hele Kjøbenhavn.
Derfor bør vi være glade for, at det nu bliver anderledes. Det vil sige - hvis det gjør det. Siden sidste Efteraar har der ikke været en Spade i Virksomhed ved Ladegaardsaaen. Arbeidet paa dens Forsvinden hviler fuldstændigt - Kommunalbestyrelsen synes at have glemt sin egen Beslutning. I hvert Fald foregaar Exekutionen ubegribelig langsomt.
Man har kun taget smaa Stykker ad Gangen, lagt Rørledning, fyldt op og planeret. I Fjor Efteraar naaede man til at blive færdig med Opfyldningen af Stykket fra Søerne til Thorupsgade. I Aar var det efter Forlydende Meningen at tage fat paa Strækningen fra Thorupsgade til Broen ud for Blaagaardsgade, næste Aar skulde der fyldes op hen til Parcelbroen - eller omtrent derhen, maaske blot Halvveien, medens man fremdeles hvert Aar vilde tage et lille Stykke, til man omsider efter en længere Aarrække blev færdig.
Var det nu strængt nødvendigt at udstrække det Stykke Arbeide over saa langt et Tidsrum?
Det forekommer os, at man burde skynde sig saa meget som muligt med den Historie. Budgettet er belastet med saa meget andet - det kunde vel ogsaa holde ud til at tage Ladegaardsaaen i en Mundfuld.
Men denne ligger stadig og bugter sig i dovent Velvære - som det usunde Rhabarberkvarters memento mori.
(Dagens Nyheder 9. juli 1889).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar