Sammenstyrtet Hus. (Efterskrift til Politivennen)

I Gaar Formiddag Kl. 11 styrtede en Del af et Hus sammen paa Vesterbrogade 147. Aarsagen var atter her Mangel paa Paapasselighed hos en af vore Autoriteter, som oven i Købet kan prise sig lykkelig, at der ingen Mennesker mistede Livet derved. Det var da et rent Mirakel at det gik som det gik.

Man er for Tiden beskæftiget med at udgrave Grunden til Naboejendommen Nr 145, og et lille Kvarter før Sammenstyrtningen fandt Sted opdagede de Arbejdere, som var beskæftigede hermed, at Murene paa Nr. 147 begyndte at revne, og inden ret længe indsaa de, da det blev værre og værre, at Huset vilde styrte sammen. En Arbejder løb ind for at fortælle det til Ejeren, en anden løb op til Beboerne paa første og anden Sal for at advare dem, og det viste sig at være i det yderste Øjeblik, thi næppe var de kommen ud, før den ene Halvdel af Ejendommen fra Kvist til Jorden styrtede ned i Udgravningen.

Fire Værelser - hvoraf de tre benyttedes til Soveværelser - med alle deres Møbler, Senge osv laa et Øjeblik efter som en stor Hob nede i Grunden. Der lød et Brag, som kunde høres i stort Omfang og hele det nærmeste Omraade var længe efter indhyllet i en tæt Støvsky. Huset er nyt og solidt bygget, saa man forbavses over, at et saa stort Stykke af det kunde styrte ned og gøre det saa radikalt, at det ser ud, som var det skaaret af med en Kniv. Var det sket om Natten, havde ufejlbarlig alle Beboerne mistet Livet. Nu slap de som sagt i det yderste Øjeblik.

Midt i sidste Uge gik Ejeren, som frygtede at Udgravningen ved Siden af skulde skade hans Ejendom, ind til Bygningsinspektøren for 1ste Distrikt, Arkitekt Friedrichsen i Ny Vestergade, og spurgte ham om Ejendommen ikke skulde afstives eller undermures. Dette mente Bygningsinspektøren ikke var nødvendigt, men lovede næste Dag at komme derud for at tage Forholdene i Øjesyn. Han kom imidlertid ikke, men sendte i sit Sted et ungt Menneske, til hvis Indsigt Haandværkerne ikke havde mere Tillid end at Mureren næste Dag gik indtil Hr Friedrichsen for at saa klar Besked. Siddende paa sit Kontor traf Bygningsinspektøren da nogle Foranstaltninger, hvis Betydningsløshed nu tilfulde er godtgjort. Bygningen blev hverken afstivet eller undermuret.

Enten det nu er af Magelighed, Mangel paa Tid, eller hvad der er Grunden, mærkeligt er det, at en Embedsmand med et saa stort og vidtrækkende Ansvar mener at kunne tilse sine Bygninger forsvarligt hjemme paa sit Kontor. Nu har han Følgerne. Ret betydelige Værdier er ødelagte. Hvem skal erstatte dem? Og hvis der nu var bleven knust en Del Mennesker - hvad saa?

"Som Herren er, saa følger ham Svende!" siger Ordsproget. Og Herren er i dette Tilfælde Københavns Magistrat. Det er et Udslag af den Sløjhed, som gennemsyrer hele vor kommunale Styrelse lige fra Spidserne og ned til den mindste Borgerrepræsentant. Hvad er der saa at undres efter naar Embedsmændene følger efter.

(Social-Demokraten 9. juli 1889).

7. november 1889 sås ejendommene på matrikel 41, Vesterbrogade 147 solgt af fhv. kreaturhandler Jens Carl Jensen for 43.000 kr. til vognmændene Christen Nielsen Hansen og Mads Larsen Hansen.

Gæstgiveriet Rahbek, Vesterbrogade 147, ca. 1905. Tv. over porten skilt for Brødrene Hansens Vognmandsforretning. I midten selve gæstgiveriet, og th. den tilhørende Café og Ølhalle ved Lars Petersen. Th. prisskilt under overskriften Café for Damer & Herrer Musik hver Aften. Ukendt fotograf. Kbhbilleder.