I den senere Tid har jeg af og til besøgt nogle Syge paa dette Hospital, og efter hvad jeg der har set og hørt, maa jeg antage, at Forholdene trænge til at ordnes lidt i flere Retninger. For ikke som Lægmand at komme ind paa Forhold, jeg ikke forstaar, har jeg omtalt Manglerne for Læger, der have udtalt deres Forbavselse over, at Tilstanden var, som jeg skildrede den. Jeg bemærker udtrykkelig, at det er 4. Afdeling, jeg omtaler, en Afdeling, der synes at være Stedbarn paa Hospitalet, begrundet i Mange af de Syges Beskaffenhed. Men just derfor lide de Patienter, der ikke falde ind under Kjønssygdommenes Klasse, dobbelt ved at slaas i Hartkorn med disse.
Naar man om Formiddagen kommer ind paa en af Sygestuerne mellem 10 og 12, forfærdes man over den Hede, der hersker. Thermometret viser ikke under 17 Grader, stundom mere, og fra den vældige Jernovn udstraaler en utaalelig Hede. Knap 2½ Alen derfra staar den ene Seng, med Hovedgjærdet mod Væggen, saa at Straalevarmen med fuld Kraft, virker lige hen paa den Syge - men en Kakkelovnsskjærm findes ikke. Da en af Reservelægerne en Dag gjorde den Bemærkning, at der var forfærdeligt at ligge, og spurgte Stuekonen, om der ikke var en Skjærm, svarede hun: Nei, det har vi saamænd ikke paa denne Afdeling." Om den var at faa ved Drikkepenge, ved jeg ikke. Derved blev det; thi at Lægen skulde paatale det, var for meget at forlange. Hele Betragtningen derude er klart nok, at Patienterne ere der for Lægernes Uddannelses Skyld, og at Hospitalet ikke er oprettet for de Syges Skyld, hvilket sidste dog turde være den rette Opfattelse af Sagen.
Dernæst er det ret mærkeligt, at alt Hospitalstøiet er syet i een Størrelse, saa at Folk, der blot er lidt sværere end f. Ex. en Soldat, hverken kan knappe eller binde Skjorten, Benklæder eller Bluserne om sig (der findes forøvrigt i Almindelighed hverken Knapper eller Bændler i Dragterne). Hvis det ikke var et oprørende Tegn paa Sløseri og Uorden paa et Hospital, vilde det absolut virke komisk at møde ældre Folk med lidt Embonpoint flæbende paa Benklæder, der hverken kunne knappes eller ere lange nok, saa at de stumpe lige under Knæerne. Ja en svær Patient maatte endog for nogen Tid siden beholde sine egne Benklæder - da Hospitaler ikke eiede et Par Benklæder, der passede. Manden var intet Monstrum af Fedme, men kun hvad man kalder en korpulent Mand.
At Sengene nærmest i Smalhed ligne Bogreoler, er jo et Særkjende for alle danske Senge, og alle Patienter ere derfor anviste til at ligge paa Ryggen og se op i Loftet. Dette kan jo være godt nok i Tusmørke. Men naar Gassen, der er anbragt midt i Værelset, tændes, ere de Syge tvungne til at ligge og se op i Lyset samtidig med at det er umuligt at læse ved det, da det kun giver tilstrækkeligt Lys paa Benenden af Sengen. Mon nogen af de Herrer Læger, der færdes derude, selv har prøvet paa at ligge timevis og se op i et Gasblus? Eller mon det hører med til Kuren?
Smag og Behag er forskjellig, derfor ogsaa Anskuelserne om Madens Beskaffenhed. Men man kunde ønske at indbyde de Herrer, der burde have Opsyn med disse Dele af Administrationen, til en Soirée, hvor der serveredes det Fluidum, der paa Hospitalet benævnes The. Servicet skulde være Hospitalets Kopper, hvis Ydersider er dækket ofte med Skorpe af gammelt Snavs, ligesom ogsaa de rustne Jerngafler, der udleveres, passende kunde anvendes ved samme Sexa.
At Patienter med de værste Kjønssygdomme og andre Syge paa samme Afdeling ere henviste til fælles Klosetter, horer ogsaa til de for Lægmænd ubegribelige hygiejniske Principer.
Det fortælles, at Kirken er forment 4. Afdeling paa Grund af, at der tidt findes raa "Bøller" blandt Patienterne; men jeg antager ikke at det er muligt.
Mod Nervøsitet og Renlighed bruges paa Afdelingen et ypperligt Middel. Med tordenlignende Larm ruller Skubkjærren med de fyldte Cokeskasser langs de lange Gange, Jernbeholderne sættes op for Dørene, bringes ind og væltes ud paa Gulvet, hvorpaa der energisk tages fat med en Skuffe af Jern for at smide Cokes ind i Ovnen og Kulspanden! Folk paa 4. Afdeling, unge og gamle, have selvfølgelig, ifølge Hospitalets bedre Indsigt, ikke Nerver, altsaa gjør Larmen intet. Den er jo endt længe inden Professoren kommer, for, Gud bevares, saa er alt rent og pænt.
Mon det ikke var ønskeligt, at de overordnede Læger, Hospitalsforstanderen eller Andre kom ogsaa paa ubestemte Tider. Saa bleve maaske mange Utilbørligheder forebyggede. Et var ialfald maaske heldigt, nemlig at den vagthavende Kandidat var paa Hospitalet under sin Vagt, og ikke gik ud i Byen, saa at Patienter, der trænge til Tilsyn, maa vente paa hans Hjemkomst. I et mig bekjendt Tilfælde ventedes der over 1 Time, i et andet fra om Aftenen til næste Morgen.
Dette er en Lægmands Iagttagelser ved nogle saa Besøg, og jeg synes, at de fortjene at fremdrages som betegnende for Kommunehospitalets Tilstand.
A-a
Idet vi med al fornøden Reservation overfor Enkelthederne give den ærede Indsender Plads for Ovenstaaende, skulle vi tilføie, at vi dog ikke anse det for usandsynligt, at Sløseri kan have indsneget sig i en saa stor Administration som Kommunehospitalets. Vi finde selvfølgelig Sagen, som den er skildret, temmelig graverende for den overordnede Kontrol, dog med Anerkjendelse af, at det Personale, der kan raades over fra Kontrollens Side, mulig er indskrænket nok. I al Fald er der af Indsenderen fremdraget saa Meget, at en Undersøgelse af Forholdene sikkert vil være Umagen værd, og vi føle os derfor forvissede om, at en saadan vil blive foretagen saavel fra Overlægens som fra Administrationens Side.
Red.
(Dagens Nyheder 7. december 1889).
De 17 grader må være Reaumur, det svarer til 21½ Celsius.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar