17 februar 2024

2 Par Strømper. (Efterskrift til Politivennen)

Hos Arkitekt, Bygningsinspektør Schrøder, der for Tiden bor paa Villa "Høgholm" pr. Hellerup, tjente der indtil denne Maaneds Begyndelse en Pige, som er i Besiddelse af særdeles fortrinlige Anbefalinger fra tidligere Konditioner. Da hun ikke var tilfreds med sin Stilling, sagde hun sin Plads op til 1ste Juli og var en Dag i Juni i København for at søge en ny Plads.

Før hun tog til Byen havde hun vasket nogle Strømper, som hun havde hængt til Tørring i Gaarden. Fru Schrøder saa Strømperne og tog dem til sig med den Paastand, at Strømperne var hendes. Pigen havde stjaalet dem.

Da Pigen kom hjem, blev denne Beskyldning slynget hende i Ansigtet og Fruen tvang hende til at gaa hen paa Strandvejen og hente den der boende Politibetjent Larsen. Denne kom, tog Rapport og forlangte, at Pigen skulde bede Fruen om Forladelse, ellers indsendte han Rapporten til Birkedommeren. Pigen paastod, hun var uskyldig, og nægtede selvfølgelig at bede om Forladelse for det Tyveri, hun ikke havde begaaet. Saa blev hun meldt, og et Par Dage efter afhentet af Betjenten og bragt ind paa Thing- og Arresthuset paa Blegdamsvejen. Fru Schrøder mødte samtidig i Forhøret og fastholdt sin Sigtelse. Pigen forklarede, at hun havde faaet Strømperne i sin tidligere Kondition hos Oberst Pfaff, Kommandant paa Kronborg.

Frøken Pfaff havde givet hende 6 Par brugte Strømper, hvortil de omstridte 2 Par hørte. Trods denne Forklaring, hvis Rigtighed eller Urigtighed jo var den letteste Sag af Verden at konstatere, fastholdt Fruen, understøttet af Birkedommeren, dog Sigtelsen for Tyven, og Pigen lod sig da i sin berettigede Følelse af Harme henrive til at sige, at hun ingen Strømper havde taget fra Fruen, denne havde derimod taget de 2 Par fra hende.

Denne dristige Udtalelse medførte øjeblikkelig, at Pigen som anholdt blev sat ned i en Arrestcelle. Betjent Larsen fik samtidig Ordre af Birkedommeren til at rejse til Helsingør med Strømperne og afæske Frøken Pfaff  Forklaring om, hvorvidt hun havde givet Pigen dem.

Pigen blev sat i Arrest Mandag Middag Kl. 12 og sad der til Onsdag Eftermiddag Kl. 3. Hun blev i Arresten behandlet fuldstændig som en overbevist Forbryder. Den Kone, som nærmest havde hende under Opsyn, var kommanderende og brysk overfor hende og sagde til hende, at hun skulde bare tilstaa, hun havde stjaalet. Til Føde fik Pigen, foruden sin sløje Middagsmad, kun bart, tørt Brød med en Sjat Øl til. Dette lukulliske Maaltid fik hun kun om Morgenen, om Aftenen fik hun intet, hvad i og for sig intet betød, da Pigen paa Grund af Sindsbevægelse og Fortvivlelse over den skammelige Uret, hun led, ikke kunde spise en Smule i de to Døgn, hun sad i Arrest.

Dagen efter at hun var anholdt, forlangte hun at blive fremstillet for Dommeren, for at spørge denne, om man ikke fra Helsingør havde faaet Beviserne for hendes Uskyldighed. Dette har formodenlig ikke passet Birkedommeren, thi han var højst ubehagelig mod Pigen, skældte hende ud, tiltalte hende med "Du" og sagde, at nu skulde hun sidde 24 Timer til. Vi skal hertil føje, at paa dette Tidspunkt havde Betjenten været i Helsingør og Pigens Uskyldighed var konstateret.

Frøken Pfaff erklærede nemlig til Betjenten, at det forholdt sig rigtigt, at hun havde foræret Pigen de 6 Par Strømper, og at hun følte sig overbevist om, at de omtalte "stjaalne" Strømper hørte blandt disse 6 Par. 

Pigen blev løsladt efter at have faaet sine 2 Par Strømper - dem Fruen havde taget - udleveret. Hermed var hun dog ikke fri. Da hun blev ført ned til Cellen for at hente sit Tøj, beordredes hun nemlig til først at rengøre sit ufrivillige Opholdssted, vaske Gulvet, bære Klosetspanden ned, snøre Køjen og bære den ud, og først efter at hun havde gjort alt dette, fik hun Tilladelse til at gaa.

At en hoven Frue tror at kunne byde en fattig Tjenestepige alt, kan vi endda forstaa, men at Birkedommer Oldenburg paa en saadan uvederhæftig Sigtelse kan faa i Sinde at arrestere en uskyldig Pige, er vanskeligere at forstaa. Pigen løb da ikke ud af Landet for 2 Par Strømpers Skyld, og det var da absolut Politiets Pligt, først at undersøge Pigens Adkomst til Strømperne i Helsingør, før de anholdt hende.

Sammenligner man den Lethed, hvormed en saadan fattig, uskyldig Pige kastes i et Fangehul, med den Forekommenhed" hvormed man lader fine Tyveknægte, der har stjaalet mange Tusinde Kroner, gaa fri og frank om paa deres tyveknægtlige Æresord, faar man et ret aparte Begreb om Beskaffenheden af Rettens Forhold overfor Fattige og Rige.

At man, efter at Pigen i Retssalen er bleven løsladt og altsaa kan gaa hvorhen hun vil, tvinger hende til at være "Skurekone" i den Celle, hun kun mod sin Villie har benyttet, er sikkert saa utilstedeligt, at det fortjener Paatale fra højere Vedkommende.

(Social-Demokraten 11. juli 1890).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar