27 marts 2024

Dommen i Barnemordssagen. (Efterskrift til Politivennen)

Opdagelsen.

Onsdag d. 24 September 1890 rygtedes det, at Politiet i en Ejendom i Elbagade Nr 9 havde opdaget rædselsfulde Forbrydelser, idet man i Skarnbøtterne havde fundet et halv forraadnet Barnelig.

En Betjent fra St Kongensgades Station var sendt ud i Elbagade, idet en ung Pige havde anmeldt, at Plejemoderen Marie Rasmussen, som havde hendes Barn i Pleje, foregav, at Barnet var sendt paa Landet, hvilket Pigen betvivlede og hvorfor hun fordrede Politiets Assistance.

Betjenten traf Marie Rasmussen. Da hun hørte, at Sagen var anmeldt til Politiet, fik hun, under Paaskud af at Barnet var anbragt hos Jordemoderen Adelaide Madsen i Ravnsborggade, Betjenten til at gaa derhen. Da han her havde faaet at vide, at det ikke var Tilfældet, vendte han tilbage til Elbagade.

Imidlertid var Marie Rasmussen forsvundet, og om Aftenen fandtes hendes Lig hængende i et Træ paa Smedelinien. Undersøgelserne fortsattes. I en af Latrinbeholderne paa Renovationskompagniets Plads fandt man samme Dag endnu et Barnelig, men den uhyggelige Sag syntes nu efter Marie Rasmussens Selvmord aldrig at skulle blive opklaret. Til en Begyndelse anholdt man dog strax Barnemorderskens Søster der boede hos hende. Ogsaa en Barnepige blev anholdt men kort efter atter sat paa fri Fod, da det viste sig, at hun var uvidende om, hvad der var foregaaet hos Barnemordersken, og endelig anholdtes Jordemoder Adelaide Madsen, som først efter to Maaneders Varetægtsarrest blev Iøsladt.

Flere Anholdelser. Sagen voxer

Onsdag Eftermiddag d 1. Oktbr. blev praktiserende Læge H. Friederikson af Opdagelsesbetient Knudsen, der den Gang var tjenestgjørende ved 6. Kriminalkammer afhentet i sit Hjem og bragt i op til  Kamret, hvor han efter et 7 Timers langt Forhør blev erklæret for Arrestant, sigtet for Fosterfordrivelse.

Samme Aften ankom hertil med Aftentoget fra Odense den tjenstgjørende Overbetjent ved 6te Kriminalkammer, Benzon medbringende en Modehandlerinde, om hvem Barnemorderskens Søster havde forklaret, at hun kunde give gode Oplysninger, da hun var blevet forløst i Utide af Læge Friedrikson. Under Forhøret, der blev afholdt med stor Hemmelighedsfuldhed, blev hun arresteret. Arrestantinden tilstod sig Meddelagtighed i Fosterfordrivelse. Hun forklarede, at hun under sit Ophold der i Byen nogen Tid forinden havde indlogeret sig hos Barnemordersken for hurtig at blive forløst da hun skulde tilbage til Odense til sin Forretning. Samtidig anholdtes en Bestyrerinde fra en Manufakturforretning i Nørre Jylland, der havde gjort sig skyldig i Fosterfordrivelse under lignende Omstændigheder.

Sagen syntes nu at skulle antage et ret betydeligt Omfang, idet den yderligere vilde komme til at omfatte en betydelig Mængde Fosterfordrivelsesaffærer.

Det var saaledes oplyst, at en Mængde unge Piger, af hvilke nogle blev anholdt, men atter løsladt, havde overstaaet deres Nedkomst hos den afdøde Barnemorderske Marie Rasmussen, og en Mængde andre højst mærkelige Historier, som var gaaet for sig i Elbagade Nr. 9. kom frem. En højtstaaende Person havde saaledes i Løbet af ganske kort Tid mod en klækkelig Betaling en Gang for alle anbragt fem uægte Børn hos Barnemordersken, og ved Sagens Opkomst var de alle forsvundne. 

Læge Friederikson

I det over Læge Fredriksen optagne Forhør, tilstod han - i Følge Protokollen - at han i et enkelt Tilfælde havde benyttet sig af Tangen til Forløsning paa et Stadium, hvor det muligen ikke havde været nødvendigt. Fosteret havde paa dette Tidspunkt endnu ikke været saa udviklet, at det kunde leve. Senere protesterede Fredrikson mod denne Protokoltilførsel; han gjorde haardnakket gjældende, at han ikke havde forklaret som af Dommeren protokolleret. I den Anledning blev han forflyttet fra Varetægtsarresten paa Nytorv til Kristianshavns Straffeanstalt, og hver Gang han senere kom i Forhør, transporteredes han i "Salatfadet". Samtidig blev de Indrømmelser, som i Følge Arrestreglementet var givet Friedrikson, saasom at hans Kone og Børn af og til fik Lov at besøge ham, inddragne, ligesom Tilladelsen til at faa extra Forplejning ogsaa blev ham nægtet.

Barnemordene.

Under Forhørene om selve Barnemordene fremkom ret overraskende Ting. Vi skal kun nævne det tidligere omtalte Optrin i Retten, da en ung Pige, der var Moder til et Barn, som hun havde taget fra Barnemorderskens Pleje, fik Underretning om, at det Barn, som hun havde faaet udleveret, ikke var hendes eget, der var blevet dræbt. Det levende Barn tilhørte en Vexeller paa Frederiksberg, der ved Barnets Fødsel en Gang for alle havde betalt en meget klækkelig Sum. Ved en Fejltagelse havde Marie Rasmussen dræbt det forkerte Barn, men beholdt nu Vexellerens i Reserve for paakommende Tilfælde.

Mordene udførte Barnemordersken og hendes Medhjælperne, Søsteren, ved at blandt Opium i Børnenes Mad. Opium skaffede hun sig efter en Recept, som Friedrikson havde udstedt, da et af Børnene skrantede og som Barnemordersken paa forskjellige Apotheker her i Byen havde faaet expederet. Fordrivelserne strakte fra over et Tidsrum af et Par Aar, og allerede paa den forrige Bopæl i Vendersgade var et Par af Børnene skaffede ud af Verden.

Dødsattesterne var i et Par enkelte Tilfælde udstedt af Læge Friedrikson; det formodes, at der ikke var foretaget Ligsyn, hvilket dog ikke er blevet konstateret under Sagen.

Forhørerne og Arrestanterne.

Under Sagen maatte Forhørsdommeren Kriminalretsassessor Ussing, skaffe sig Udtalelser fra Sagkyndige, og der blev afæsket Jordemødre og Læger Erklæringer. Ved Retten iagttoges der en ængstelig Hemmelighedsfuldhed for at intet Sagen vedrørende skulde komme til Offenlighedens Kundskab.

Ud paa Sommeren blev Jordemoderen, Madam Madsen, løsladt, efter at være bleven overbevist om at have gjort sig skyldig i Bedrageri, idet hun havde beholdt en Del af de Penge, som hun i Virkeligheden havde modtaget for at skaffe sine forskjellige Klienters Børn anbragt i Pleje.

Barnemorderskens Søster tilstod sig under Forhørerne skyldig i Meddelagtighed i samtlige Barnemord; skjønt det under Sagen oplystes, at noget over en halv Snes Børn var forsvundne, tilstod hun dog kun at vide Besked med sex, som hun havde været behjælpelig med at expedere ud af Verden.

Endelig havde Modehandlerinden fra Odense tilstaaet at have forsøgt at fordrive et Foster, og opgav hertil at have faaet Assistance af Læge Fridrikson, hvilket dog under Sagen har benægtet.

Læge Friedrikson var i Begyndelsen af sin Arrestation i stærkt ophidset Tilstand, der dog snart gik over i dyb Nedslaaethed Da han begyndte at finde sig bedre til Rette i [?] blev hans Optræden fastere, [han?] paastod og paastaar endnu, at [?] kunne forsvare sin Handlemaade som læge ligeoverfor baade [Gud?] og Mennesker, idet han kun har [gjort?] hvad enhver Læge vilde have gjort i hans Sted. 

Barnemordersken Maren Rasmussen har under hele Sagen været noget indesluttet og ikke lagt Spor af Anger eller Sorg for Dagen. Det eneste, der gjorde Indtryk paa hende, var Friedriksons Arrestation, hvem hun syntes at sætte Pris paa i meget høj Grad.

*

Efter Sagens endelige Slutning har der været optaget flere Reasumtionsforhør. Akterne har været tilstillet forskiellige Lægeautoriteter, blandt Andet den kgl Fødselsstiftelse og Sundhedskollegiet.

Dommen

blev afsagt i formiddags Kl. 10:

Arrestantinden Maren Rasmussen blev idømt 16 Aars Tugthus.

Læge H. M. Ed. Friederikson 3 Aars Forbedringshus.

Jordemoder Franciska Amalie Adelaide Madsen 60 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost.

Modehandlerinde Cathrine Jørgensen, Odense, 6 Gange 5 Dage Vand og Brød.

I Salær til Aktor og Defensor betaler hver af de Dømte 100 Kr.

Hvorvidt Sagen vil blive appelleret af det Offentlige vides ikke. Rimeligvis vil Læge Friedrikson appellere sin Sag.

(Aftenbladet (København) 7. november 1891).


Jordemoder Madsen var den eneste som appellerede. Hun blev ved Højesteret maj 1892 idømt en strengere straf, nemlig 8 måneders forbedringshus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar