Mord paa Plejebørn. (Efterskrift til Politivennen)

Mord paa Plejebørn

I Gaar Morges fandtes i et af Træerne paa Smeddelinjen en Kvinde hængende. Hurtig blev hun skaaret ned og Oplivningsforsøg foretagne, men hun var stiv og kold. Hun bragtes til St. Kongensgades Politistation og derfra til St. Johannes Stiftelsens Lighus, hvor hun indlagdes.

Hun, der var en 30-40 Aar gammel, gjenkjendtes snart som Enke Emma Rasmussen - en af Politiet eftersøgt Person, der havde berøvet sig Livet for saaledes at unddrage sig Følgerne af de Misgjerninger, hun har begaaet.

Sagen var nemlig den :

Madam Emma Rasmussen, der boede paa en første Sal i Elbagade, havde af Politiet faaet Tilladelse til at have Plejebørn hos sig mod en bestemt maanedlig Betaling. Desuden havde hun ogsaa Logis for Barselkvinder - og mod Politiets Tilladelse tog hun sig som Plejemoder af smaa Børn, mod at deres Mødre betalte hende en Sum én Gang for alle.

Bl. a. havde hun paa sidstnævnte Maade taget en Tjenestepiges lille Barn til sig i Pleje.

Saa kom en Dag for nogen Tid siden Tjenestepigen ud i Elbagade for at se, hvordan hendes Lille havde det. Hun blev holdt hen med Snak, - Barnet havde det godt, men den Dag kunde hun ikke faa det at se, det var ikke hiemme. Moderen kom atter og atter - stadig kunde hun ikke faa sit Barn at se. Tilsidst fortaltes der hende, at Barnet var blevet sendt ud paa Landet, da det ikke var rigtig rask og trængte til frisk Landluft. Men Adressen paa Stedet, hvor Barnet opholdt sig, kunde Pigen ikke faa at vide.

Hun blev da mistænksom og meldte omsider Sagen til Politiet.

Men knap har Plejemoderen faaet Nys om, at Politiet var efter hende - der havde været Betjente og tilsagt hende til at møde oppe paa Kammeret i Gaar - saa forlod hun sit Hjem og vendte ikke mere tilbage.

Paa Smeddelinjen fandt man som sagt hendes Lig.

Politiet foretog imidlertid en Undersøgelse af Huset i Elbagade. Og over Gaarden i en lille Kjælder i et enetages Hus fandt man skjult et lille Barnelig, der gjenkjendtes som Tjenestepigens Barn. Desuden fandtes i den Kasse, hvori Husrenovationen anbringes. Liget af endnu et Barn, der havde været anbragt hos Plejemoderen.

I den afdødes Lejlighed traf man hendes Søster, sammen med hvem hun boede-. Da man mente, hun maatte kunne meddele Oplysninger i Sagen, blev hun belagt med Arrest og ført med.

- - I Gaden og rundt i Byen, hvor Sagen rygtedes, blev den ivrigt omtalt. I selve Huset var Emma Rasmussen lidet kendt; der sagdes, at hun førte en meget stille Tilværelse.

Politiet tog strax med stor Iver fat paa at komme til Bunds i denne uhyggelige Sag.

(Morgenbladet (København) 25. september 1890).

Mordene foregik i Elbagade 9, hjørnet af Øster Farimagsgade. Den blev i 1892 omdøbt til Collinsgade, hvorefter navnet Elbagade blev tildelt en gade på Amager.

Mordet paa Plejebørnene.

Sagen griber om sig

At denne uhyggelige Sag, hvis Begyndelse vi i Gaar meddelte, ikke var saa ganske oplyst med det samme, stod snart klart for de fleste. Hvor der er Tale om Pleiebørnssager, følger ofte den ene sørgelige Opdagelse efter den anden - man faar snart Øinene op for, at man staar overfor et helt Komplot, et Kompagni, der har valgt sig denne Gjerning til en Industri. Under det herligt Mærke af at være Plejemoder kan der, som man ser, begaas de rædselsfuldeste Forbrydelser, tjenes gode Penge - alt i Haab om, at det hele skal gaa ganske ubemærket hen.

Som alt meddelt, blev Søsteren til Plejemoderen, der havde hængt sig paa Smeddelinjen, og som hed Marie Ane Rasmussen (ikke, som meddelt, Emma, men M. A. Rasmussen), anholdt strax, da hun kun kunde give ufyldestgjørende Forklaringer om de to Børns Forsvinden og i det hele indvikkede sig i højst mistænkelige Modsigelser. Hun agerede først fornærmet over, at man saaledes slæbte hende paa Stationen. Senere, da man gik hende skarpt paa Klingen og udspurgte hende om, hvad hun vidste i denne Sag, var hun ganske sønderknust over, at man kunde tænke noget saa slet om hende, at hun skulde være vidende om, at grufulde Misgierninger var foregaaede derhjemme, hvor hun boede.

Ganske naturligt mente man dog, at det ikke kunde være undgaaet hendes Opmærksomhed, at Børn, som hendes Søster - ulovligt tilmed - havde i Pleje, saa sælsomt forsvandt og ikke engang fik en ordenlig Begravelse, men kastedes hen i Kjældere og Renovationsbeholdere.

Efter det befalede Grundlovsforhør blev hun derfor erklæret for anholdt.

Men Politiet havde imidlertid faaet yderligere Oplysninger, og Følgen var, at:

En Jordemoder anholdtes.

Ude i Ravnsborggade boede en Jordemoder ved Navn Madsen. Der siges, at der altid har været noget mystisk ved denne Dame.

Da Politiet indfandt sig i hendes Lejlighed i Stueetagen, bad hun, om hun maatte gaa ind og klæde sig om. Det blev nægtet hende, og Politiet førte hende bort i en Droske; hun ønskede det helst saa, to Vejen - hun kjendte den maaske - var saa lang.

Hun blev strax taget i Forhør. Hun var tilbageholdende og rolig - - vidste absolut intet om den Sag, hvorom Talen var. Ganske vist, hun havde kjendt Madam Rasmussen og vidste, hun havde Plejebørn hos sig - ja hun havde selv, indrømmede hun, skaffet nævnte Plejemoder Børn i Pleje.

Men Politiets Mistanke øgedes, og hun blev taget i et skarpt Krydsforhør. Hun løb da ogsaa af og til sur, og det førte til, at hun efter Grundlovsforhøret blev erklæret for anholdt.

En smuk Forretning.

Alt tyder nemlig paa, at der mellem den afdøde Madam Rasmussen og Jordemoder Madsen har existeret et meget givtigt Forretningsforhold.

Naturligvis henvendte mange Kvinder sig hos Jordemoderen, og naar de lykkelig og vel havde bragt deres Barn til Verden, anmodede de hende om at skaffe dem en Plejemoder, hvor det lille ulykkelige Væsen, der ingen anerkjendt Fader havde, kunde anbringes. Og saa havde Madam Madsen en god Veninde, hos hvem Barnet vilde faa det godt og blive plejet rigtig, som det skulde - tilmed for en Betaling en Gang for alle.

Børnene førtes saa fra Nørrebro over i Elbagade Nr 9; dér, hos Madam Rasmussen, skulde deres fremtidige Hjem være.

Men hvor ofte forsynede Madam Madsen saaledes sin gode Veninde med uægte Børn, der skulde i den gode Pleje?

Det synes at have været temmelig hyppigt, at Madam Rasmussen er kommen og har sagt, at nu havde hun Plads til et Barn igjen - desværre var der nu et død.

Og Jordemoderen havde saa strax et Barn - dem havde hun nok af - der kunde udfylde den lille Afdødes Plads.

- - Men Politiet fandt med Rette, at hun nok kunde have fundet disse hyppige Dødsfald lidt mistænkelige. Tilmed oplystes det, at Jordemoderen fik sig en lille Part af den Sum, der udbetaltes en Gang for alle for de smaa Væsener.

Tjenestepigen anholdes

Med Arrest belagdes endvidere Gaar Tjenestepigen, der havde tjent hos de to Tomer i Elbagade i den sidste Tid - lidt over et halvt Aar.

Under det optagne Forhør viste hun sig som en ufølsom og sløv Natur. Mistanke hun hun vel nok haft, men ingen har spurgt hende; af sig selv fandt hun ikke paa at anmelde noget - hun havde det jo godt hos sine Madmødre.

Politiet ansaa det dog for rigtigst at tage hende under sikker Forvaring, om ikke for andet, saa for at hun ikke skulde komme under Paavirkning udefra. Ufatteligt skulde det vel ogsaa være, om hun, til hvem sikkert Børnenes Pasning hyppigst har været overdraget, ganske har været uvidende om, at Barn paa Barn saadan gik hen og døde - og ikke blev begravet.

Man er nemlig nu saa nogenlunde paa det rene med, at mindst

5 Børn er forsvundne

paa en mere eller mindre mystisk Maade.

Ganske vist har Plejemoderens arresterede Søster fortalt, at de Børn, der er døde i hendes Søsters Plejehjem, alle er døde en naturlig Død.

Men hvorfor er de da ikke blevet ganske naturligt begravede?

Og derpaa manglede hun Svar; hun syntes kun at ville lade forstaa, at dette jo kostede Penge, og at man for det lidet, der bødes som Gjengjæld for den "gode Pleje", ikke havde Raad dertil.

Kun ét af de 5 - endnu oplyste - forsvundne Børn er ordenlig kommet i Jorden. Hvordan det er død, er ikke ganske oplyst. Da det døde, var det nemlig lige vendt tilbage fra Hospitalet og maa altsaa, siden det blev udskrevet derfra, ikke have været saa svagt.

Sagen

afleveredes i Gaar fra 3die Politidistrikt, St. Kongensgade, hvor Overbetjent Alfred L. Olsen med stor Dygtighed havde ledet Undersøgelse og Forhør, til Hovedkontoret og henvistes til 6te Kriminalkammer, under Assessor Gram.

De tre Anholdte førtes ligeledes op paa Gammeltorv i det skumle Raadhus og toges under sikker Forvaring.

Endnu foreligger aldeles ingen Tilstaaelser fra nogen af de Anholdte. Men Politiet driver Sagen frem med priselig Kraft. Hvo ved, om den ikke kan gribe videre om sig endnu.

(Morgenbladet (København) 26. september 1890).

Obduktion af de fundne barnelig blev foretaget af professor Gædecken og reservelæge dr. med. Dethlefsen. Ligene var dog i en tilstand som gjorde det umuligt at få klarhed over dødsårsagen.

Politiet fandt en del recepter på opium hos plejemoderen. Tjenestepigen Laura (datter af gartner Larsen på Nørrebro) blev løsladt i starten af oktober 1890. Hun udtalte ros til assessor Ussings for hans elskværdige optræden over foor hende. Hendes familie var fattig og plejemoderen havde pantsat hendes tøj. De anholdte var herefter Maren Rasmussen, Franciska Amalie Adelaide Madsens hustru, Ane Jørgensen og læge Hans Moritz Fridriksson anholdt.

Sagens videre gang og domsfældelsen fremgår andet sted på denne blog.