Korsørs nye Sygehus samt den ved gjentagne Ildspaasættelser forrige Aar nedbrændte, men nu gienopførte Arbeidsanstalt staae nu færdig til Aflevering fra Bygningsentreprenørernes Side og vil kunne taget i Brug fra førstkommende 1ste November d. A.
Som det vil erindres, nedbrændte selve Tvangs- og Arbeidsanstalten den 12te Marts f. A. Ilden viste sig at være paasat af et af Arbejdslemmerne, idet han havde fundet Lejlighed til at antænde nogle paa Anstaltens Loft beroende brændbare Materialer og greb saaledes om sig at forinden Brandmandskab og Sprøjter kom til Stede, var Redning umulig. Atter den 6te Maj nedbrændte et Anstalten tiIhørende Udhus og endelig den 10de Juni 2den Pintsedag nedbrændte den til Anstalten hørende Staldbygning, begge de sidste Ildebrande ligeledet paasatte af Lemmer paa Anstalten.
Strax efter den første Brand stillede Fattigudvalget (under hvilket Anstalten sorterer) Forslag i Byraadet om Anstaltens Gjenopførelse, og det blev da overdraget nævnte Udvalg at sætte sig i Forbindelse med en Arkitekt og gjennem denne fremkomme med Planer til Tegninger og Overflag tiI en ny Ardeidsanstalt samt en Lemmestiftelse. Man henvendte sig da efter Anbefaling af Overinspektøren for fængselsvæsenet, Professor Goos til Arkitekt, Professor Ove Petersen i Kjøbenhavn, der da i Slutningen af April fremkom med de ønskede Planer. Efter at disse vare forelagte Byraadet og der undergaaet forskjellige Forandringer, og navnlig den meget væsentlige, at man besluttede sig til at lade opføre et helt nyt Sygehus og lade det ældre Sygehus indrette til Lemmestiftelse for Byens egne værdige Trængende, overdroges det Professor Petersen at udarbeide Tegninger og Overslag til Sygehus og Arbeidsanstalt med de fornødne Udbygninger samt Ringmure og Plankeværker. Den 4de Juli f. A. approberede Byraadet de af Arkitekten udarbeidede Tegninger og Overslag, hvilke derefter bleve sendte til Ministeriet og Sundhedsautoriteterne. Planen til Sygehuset kom strax i livlig Cirkulation frem og tilbage mellem Fysikat, Sundhedskollegium og Ministeriet. Og undergik i denne Skjærsild adskillige mere eller mindre heldige Forandringer, hvorimod Tegningerne til Arbeidsanstalten syntes at være komne i Begravelsesudvalg, thi først i Begyndelsen af indeværende Aar fik man det Hele tilbage, og navnlig syntes Sundhedskollegiet at have fattet en evigvarende Kjærlighed til disse Tegninger, i alt Fald hvilede de hos denne Autoritet i c. 4 Maaneder, hvorimod Sagen i Ministerierne fremskyndtes med paaskønnelsesværdig Hurtighed.
Efter at have faaet alle Tegninger tilbage, bleve disse atter med de Forandringer, de paa deres lange Vandring havde undergaaet, i Januar Maaned d. A sendte til Professor Petersen for at omarbeides for sidste Gang, og den 10de Marts modtog Fattigudvalget fra Professoren de nu endelig af alle Autoriteter anerkjendte Tegninger med samtlige tilhørende Arbeidstegninger, Beskrivelser og Licitationskonditioner, hvorefter Bygningernes Opførelse strax igjennem Bladene bleve udbudte til Licitation. Sygehuset for sig og Arbeidsanstalten med tilhørende Ringmure og Plankeværker for sig. Af de indkomne Tilbud var Tømmermester Bruus heraf Byen Lavestbydende for Sygehusets Vedkommende og Murmester Hertz, ligeledes heraf Byen. Lavestbydende for Arbeidsanstaltens vedkommende. Efter at Tilbudene havde været forelagte Byraadet overdroges det de en nærmere Forhandling. mellem Fattigudvalget og Professor Petersen til Tømmermester Bruus og Murmester Hertz at opføre respektive Sygehuset og Arbeidsanstalten - Leveringen og Opstillingen af Varmeapparater, Ventilationskakkelovne, Desinfektionsovn, Arrest, Tørre- og Badeovne samt alle til Ventilleringen hørende Jern- og Metaldele overdroges til Ingeniør Reck af Kjøbenhavn - Arbejdet paabegyndtes den 1ste April under Tilsyn af Arkitekt Chr. Sylow. og fremtræder nu efter at være færdige i følgende Skikkelse:
Hele Bygningskomplexet danner en Kvadrat, hvori de forskellige Bygninger ere forbundne med hinanden ved Mure og Plankeværker. Mod Syd ligger den æIdre fra Branden reddede Bygning med Inspektørbolig og Økonomalejlighed i Stueetagen og Lemmestiftelse til C. 30 Lemmer i Salsetagen, hvor tidligere Sygehuset har været.
Mod Øst ligger det nye Sygehus - fuldstændig afsondret fra den øvrige Del af Anstalten ved en Mur - i smukke og venlige Omgivelser, med Hovedfacaden og den sydlige Gavl vendende ud imod Haven og med den anden Facade mod vest vendende ud imod Sygehusets særskilte Gaard. Sygehuset, der kun er beregnet paa at modtage Patienter fra selve Byen og nærmeste Landdistrikt, kan modtage indtil 30 Patienter. Det indeholder 9 høie, lyse og venlige Sygeværelser, desforuden Opperationsstue, Badeværelser, Pulter- og Linnedkamre m. m. samt væreIse for Sygepleiersken. Overalt er sørget for fortrinlig ventilation; i alle værelser og paa Sengene er opstillet Ventilationsovne, som staar i Forbindelse med Luftkanaler under Bygningen hvorfra Luften kommer ind i Lokalerne som frisk opvarmet Luft. I hvert værelse findes desuden en ventil til Udlukning af overflødig Varme og en anden til Udsugning af daarlig Luft.
Mod Nord ligger Arbeidsanstaltens Mandfolkeafdeling, hvoraf omtrent den ene Trediedel mod Øst er adskilt fra den øvrige Del af Bygningen ved en Brandmur. Denne Del af Bygningen er indrertet til Tvangsarbeidsanstalt for Sorø Amt. og kan modtoge 16 mandlige Straffefanger. I Kjælderetagen er indlagt et Varmluftsapparat, som igjennem Kanaler fører varmen til alle Afdelingens Lokaler. I stueetagen findes et større Arbeidssal med tilhørende Materialrum samt Dag og Natceller, hvortil endvidere hører en særskilt Cellegaard. I Stueetagen findes Soveceller med Vadskerum, BadeværeIse og Opsynsmandsværelse. Til denne Afdeling hører en særskilt mod Nord vendende Arbeids- og Spadseregaard. Den Øvrige Del af denne Bygning, som vender mod Vest, er indrettet til at kunne optage 70 Arbeidslemmer dels fra Byen og dels fra Landets øvrige Kommuner saavidt Plads haves. I Kiælderen er her ligesom i Tvangsafdelingen indlagt Varmluftsapparat, der paa samme Maade fører varmen omkring i Lokalerne. I Stueetagen findes en Arbeidssal med tilhørende Materialrum, en Sovesal, Badeværelse, Opsynsmandsværelse og 2 Straffeceller hvortil hører en særskilt Cellegaard. I Salsetagen findes 3 Arbeidssale med tilhørende Materialrum samt i Sovesale. Loftsetagen hele Bygningen igjennem er indrettet med 4 rummelige Sovesale, nærmest beregnet til de udearbeidende Lemmer, paa hver Side af disse væreIser findes Beklædningsdepoter. Til denne Afdeling hører en mod Vest vendende Arbeidsgaard, 2000 Kvadratalen stor.
Det nordøstlige Hiørne indlages af en Vinkelbygning, indretter til Stald, Vognport og Magasinrum. Endelig er midt i dette Bygningskomplex opført en 17 Alen lang og 17 Alen bred 2 Etages Bygning, som er fuldstændig afsondret fra de andre Bygninger ved Mure, og med sin egen Gaard; denne Bygning er foruden at være indrettet til Vadskeri m. m. regnet paa at kunne optage 8 Kvinder fra Byen og andetsteds fra. I Stueetagen findes vadskeri med Dampkjedel og 3 vadskekiedler. Desinfektionsrum med en deri indlagt Recks Patent Desinfektionsovn, hvori det smittede Tøi føres ind og deri udsættes for indtil 130 Grader Celsius Dampvarme; efter endt Desinfektion tages Tøiet ud af den modsatte Ende paa Ovnen i et andet Rum, for ikke at komme i Berørelse med andet muligt tilstedeværende inficeret Tøi, og bringes derefter ind i et til Desinfektionsovnen hørende Tørrerum for fuldstændig at tørres. Endvidere findes i denne Etage et Badeværelse, en mindre Arbeidsstue og en Straffecelle med dertil hørende særskilt Cellegaard. I Salsetagen findes en større Arbeidsstue med dertil hørende Materialrum, en fælles Sovestue, 3 Soveceller og et Værelse til et kvindeligt Opsyn. Saavel i denne Afdeling som i hele Mandsafdelingen ventileres paa samme Maade som i Sygehuset og ligesom i Sygehuset er endog Gangene til at opvarme dels fra varmeapparaterne og dels fra Kakkelovne, som ere opstillede paa Gangene.
Saavel i Sygehuset som i Arbeidtanstaltens samtlige Bygninger er der indlagt elektriske Ringeapparater, som staa i Forbindelse med Inspektørens Lejlighed.
Korsør Arbejdsanstalt fotograferet i 1890, efter branden i 1889. Fotograf: W. Wichers. Foto udlånt af Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn. Bemærk, at fotoet kun er til brug på Politivennen Live Blogging, og altså ikke må deles på fx Facebook eller Instagram. Lignende fotoer kan findes på Korsør lokalarkivs samling med hashtagget Korsør Arbejdsanstalt.
* * *
Forinden at det nye Sygehus og den gjenopførte Tvangs- og Aibeidsanstalt skulde tages I Brug havde Korsør Byraad indbudt Drs Excell. Justitsministeren og Indenrigsministeren, Overinspektøren for Fængselsvæsenet, Professor Goos, Departementscheferne i Indenrigsministeriet, Kammerherre, Amtmand Vedel, samtlige Politimestre i Sorø Amt, Formændene for Nabokommunernes Sogneraad samt en Del Mænd herfra Byen til i Gaar at tage de nye Lokaler i Øiesyn. Ministrene kunde paa Grund af Møde i Rigsdagen ikke komme til Stede, og Amtmand Vedel var ved Sygdom forhindret i at møde.
De øvrige Indbudte samledes i Gaar Formiddags Kl. 11 ½, paa HoteI "Store Belt", hvor Frokost blev serveret. Fattigudvalget Formand, Raadmand Smith udtalte her først en Beklagelse over., at flere af de Indbudne desværre vare forhindrede i at møde, og bød derefter de Mødte paa Byraadets Vegne velkommen, idet han udtalt Haabet om, at Giæsterne maatte tilbringe en behagelig Dag i Korsør.
Efter Frokosten begav Selskabet sig ud til Sygehuset og Arbeidsanstalten og i et Par Timers Tid besaa det med megen Interesse de nyopførte Bygninger. Professor Goos udtalte sig særdeles rosende om Arbeidsanstaltens hele Indretning der i alle Henseender fuldtud svarede til de Fordringer, som nu stilles til en saadan Bygning. Fysikus Knudsen udtalte sin fulde Anerkjendelse af det nye Sygehus og de hygieiniske Forhold paa Arbeidsanstalten. Iøvrigt faldt der fra samtlige Indbudne anerkiendende Udtalelser om de nye Bygninger, det smukt og solidt udførte Arbeide, der er til Ære for Korsør Bys Haandværkere; alt Arbeide paa og i Bygningerne er nemlig udført af Haandværkere her, Byen
Efterat have taget det nye Bygningskomplex i Øiesyn samledes de udenbys Giæster, samtlige Haandværksmestre, der have udført Arbeide til de nye Bygninger, og Flere med Byraadet til en Middag paa "Hotel Korsør". Kl. henved 5 gik man til Bords, hvor Byraadsmedlem, Raadmand Smith bad velkommen paa Byraadets vegne
Borgmester Sylow udbragte derefter i faa, men varme Ord en Skaal for Hs. Maj. Kongen.
Byraadsmedlem, Godseier A. Bech bragte Professor Goos en Tak fra Korsør Kommune for den Imødekommen og Elskværdighed, Professoren havde vist kommunen, og de gode Raad, han havde givet med Hensyn til Arbeidsanstalten og som nu have baaret Frugt.
Professor Goos takkede og yttrede, at han i sin Tid var traadt i Forbindelse med Korsør Kommune efter Initiativ fra Borgmester Sylow for at faa prøvet de forskjellige Angreb paa Anstalten. Med Glæde havde han i sin Erklæring til Ministeriet kunnet udtale, at enhver Anke maatte tilbagevises. Efter at Bygningerne vare brændte og der skulle Opføres en ny Anstalt, spurgte man ham til Raads og han var i Stand til at give kommunen adskillige Vink om, hvorledes en saadan Bygning skulde være. Nu staar Bygningerne der, og vi kunne kun ønske Kommunen til Lykke med dem da Bygningerne rumme, hvad der kan kræves og kræves. Det er en Ære for Kommunen, at den har tilveiebragt saa gode Bygninger, men da det ikke er tiIstrækkeligt med Bygningerne alene, viIde han udtale det Ønske, at den Aand, der tidligere har raadet paa Anstalten, ogsaa maa raade der nu, at den maa ledes med Humanitet, men ogsaa hvor det giøres nødvendigt, med Tugt og Bestemthed. Taleren sluttede med en Lykønskning til Byraadet og de ledende Mand i Udvalget som Arbeidsanstaltens OpføreIse skyldtes.
Byraadsmedlem Prokurator Strøbech Udtalte, at det vor en sjelden Ære, der vistes Korsør, ved at alle Amtets Retsbetjente paa en Gang giæstede Byen. Der er sikkert, at intetsteds er Retssikkerheden større, end i Sorø Amt. Et Leve for Amtets Politimestre.
Justitsraad Birkedommer Bech, Antvorskov, vilde som den ældste Politimester takke for det udbragte Leve. Taleren udtalte Haabet om at Tvangsarbeidsanstalten maatte faa en forbedrende Indflydelse paa dem, den kom i Berøring med den.
Byraadsmedlem, Konsul Rasmusen tvivlede ikke om, at Korsør Arbeidsanstalt var kiendt over hele Landet, men dog mest kiendt af vore tre Nabokommuner. Vi glæde os over at se disses Formænd iblandt os og i Korsør Bys Navn takke vi dem, fordi de ere komne, thi vi se deri en Anerkiendelse af vor Arbeidsanstalts Virksomhed for at frede om Lov og Orden. Med det ønske, at det gode Forhold der altid har bestaaet mellem Korsør og dets Nabokommuner, maa vedvare, udbragte Taleren et Leve for Sogneraadsformændene i Taarnborg, Vemmelev, Hemmeshøi og Boeslunde Sogne, d'Hrr. Gaardeierne Jens Pedersen, Tjæreby, Peder Nielsen, Foerlev, og Jens Andersen, Neble.
Byraadsmedlem, Murmester Hertz vilde som Entreprenør for Arbeidsanstalten udtale en tak til Arkitekten, Professor Petersen. Det var ingen ringe Opgave der har været stillet ham, men han havde heldig løst den. Med Ønsket, om at det Minde. som Professoren her har sat sig, maa blive vor hele Kommune til Gavn, ham til Glæde, og tiI det almene Vels Bedste, tømte Taleren en Skaal for Professor Petersen.
Fattigudvalgets Formand, Raadmand Smith takkede for den for de ledende Mænd udbragte Skaal. Han maatte indrømme, at da Anstaltens første Bygning lagdes i Grus, begyndte man at tabe Modet idet man saa hvilke Opofrelser og Bryderier den foraarsagede Kommunen. Da "Socialdemokraten" derefter udtalte at det var Fortvivlelsens Selvhjælp, der havde bragt de stakkels Fattige til dette Skridt, og da denne Udtalelse desværre støttedes af et Par enkelte Venstreblade, saa varede det kun en kort Tid, inden Anstalten paany stod i Luer, formentlig støttet ved de Udtalelser, der vare fremkomne i nævnte Blade, men da lovede Taleren sig selv endnu mens Luerne rasede, at hvis Udvalget vilde støtte ham og Byraadet vilde støtte Udvalget, da skulde Anstalten reise sig paany saaledes at man ikke skulde savne Midler til at lægge Baand paa den Klasse af Samfundet, som ikke vil lægge Haand paa sig selv, og som kun fordrer Rettigheder men ikke ville have nogensomhelst Pligter. Byraadet saa hvad man skyldte ikke alene Kommunen, men hele Samfundet. og nu staar Anstalten rede til at modtage Lemmer, baade fra Sorø Amt og fra hele Landet, saavidt Plads haves, men ikke for at modtage de stakkels Fattige, thi dem bygger Korsør ikke Arbeidsanstalt for. Nu har man Midlet, nu gælder det om Maaden; the derpaa beroer det, hvad Nytte Anstalten skal stifte i Fremtiden. Vi har en Mand, der i en Række af Aar har bestyret denne, og som har været udsat for haarde, ubeføiede Angreb, hvilke tilstrækkelig ere tilbageviste af alla Autoriteter, og at han kun har gjort sin Pligt, fik han Bevis for, idet Kongen ved sit Regieringsjubilæum hædrede ham. Han staar nu rede til atter at optage sin ansvarsfulde Gierning, og Taleren vilde ønske, at Inspektøren maatte finde Kraft til at fortsætte denne med fornuftig Villie og rolig Alvor, og med det Ønske, at streng Humanitet frem for alt maatte være Grundlaget for Anstaltens Bestyrelse, vilde han udbringe et Leve for Kammerraad Schmidt.
Amtsraadsmedlem, Sogneraadsformand Jens Andersen, Neble, vilde til sin Tak for Skaalen fra Sogneraadsformændene knytte et Par Ord. Fra Barn af havde han kjendt Korsør, og han havde altid faaet det Indtryk af Byen, at der var to Ting der karakteriserede den: det Raske og det jevnt Borgerlige. Disse Egenskaber vare ogsaa udbredte til Byraadet, for hvilket Taleren udbragte et Leve.
Fysikus Knudsen gjorde i faa Ord opmærksom paa, hvad Korsør ved Udholdenhed og Samdrægtighed havde udrettet paa det sanitære Omraade siden Koleraepidemien i 1857, og udbragte et Leve for, at Udholdenhed og Samdrægtighed bestandig maatte herske i Korsør.
Kammerraad Schmidt udtalte en Tak til Byraadet for det Tillidsforhold der altid havde bestaaet mellem Byraadet og ham. Han viIde ønske, at den nye Bygning, der nu er reist, maa blive til Gavn for Kommunen og for Samfundet i det Hele.
Byraadsmedlem, Kjøbmand N. Chr. Hansen udbragte en Skaal for den Tilsynshavende ved Bygningernes Opførelse, Arkitekt Chr. Sylow.
Distriktslæge Høegh Guldberg talte for Fysikus Knudsen.
Borgmester Sylow bragte paa Kommunens Vegne en Tak til Kiøbmand Smith for det Arbeide, han havde udført i Kommunens Tieneste, og udtalte Haabet om at han ikke vilde blive træt men endnu i mange Aar vilde tjene Kommunen med sit virksomme Arbeide.
Arkitekt Sylow udbragte en Skaal for Entreprenørerne Murmester Hertz og Tømmermester Bruus.
Af de mange Skaaler, der endnu udbragtes, inden Bordet hævedes, skulde vi endnu nævne: Pastor Wad for Korsør, Herredsfoged Møller, Fuglebjerg, for den danske Borgerstand, Kammerraad Schmidt for Haandværksmestrene, Justitsraad Bech for Borgmester Sylow o. m. fl.
Efter at Bordet var hævet drak Selskabet Kaffe og forblev endnu nogle Timer sammen.
(Korsør Avis 24. oktober 1890).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar