Paa Amager har man, ligesom alle andre Steder, en Politi- og Sundhedsvedtægt, en Sundhedskommission og en Birkedommer, denne sidste med Myndighed til at skaffe Respekt for det første. Dog nej, ikke rigtig; man har nemlig ogsaa derude en Mand, en meget rig Mand, der i Kraft af den gamle Sandhed Penge regerer Verden! trodser det hele. Han hedder Jacob Holmblad og er Grosserer, Fabrikant og Jordbruger. I denne sin sidste Egenskab holder han en Mødding, en meget stor og væmmelig en, der er ved at gøre ham mere berømt end noget andet. Den er placeret paa et Sted, hvor en meget stor Del af Sundbyernes Befolkning ikte kan undgaa at stifte et meget ubehageligt Bekendtskab med den, og indeholder, - ja, det er der forskællige Meninger om, men at det er noget særegent, noget rigtig slemt, har Køhlersvejskvarterets talrige Beboere længe været paa det rene med. Arbejdere, der tidlig om Morgenen gaar til deres Arbejde, har meget ofte været Vidne til nogle mærkelige Manøvre med den. Arbejdsfolk fra Hr. Holmblads nærliggende Oliefabrik har da været i fuld Virksomhed oppe paa Møddingen. Der er blevet gravet, endevendt og dækket til i Midten af den, og paa Siderne lagt Dæmninger af Staldgødning, ligesom om der skulde stoppes for noget flydende. En ulidelig Stank har da samtidig bredt sig over hele Kvarteret og tvunget Beboerne til at lukke deres Vinduer, og de Forbipasserende til at holde for Næsen.
Beboerne havde ventet, at Sundhedskommissionen under den nu herskende Kolerafare og i Medfør af de mange ekstraordinære Sundhedsforanstaltninger havde taget sig af Sagen og skaffet Lys i dette Mysterium. Men forgæves. Saa henvendte man sig til en af vore Partifæller. Han har nu undersøgt Tingene, og vi kan herefter oplyse, at nævnte Mødding intet mindre er end Hr. Holmblads Latrinoplag. Ikke saadan at forstaa, at det alene er hans egen uskyldige Latrin, der lagres, nej, det er Latrinen fra 11 af Hr. Holmblads Fabriker og Ejendomme, der her lægges op og kun bortføres 1 eller 2 Gange aarlig.
Hvor utroligt det end lyder, at paa samme Tid som man rask væk mulkterer fattige Husejere, blot der ligger en Skovlfuld Fejeskarn i deres Gaard, og mens man paabyder de samme Smaaværter at dække deres Skarnkasser til med Laag og at lade deres Latrin bortføre, lader man ganske ugenert Storkapitalisten, Millionæren Holmblad uhindret opføre sligt et Svineri tæt op til en befærdet Vej og ved et Kvarter, der beboes af ca 6000 Mennesker, saa er det dog sandt.
Til Efterretning for den udmærkede Sundhedskommisston og det aarvaagne Politi skal vi oplyse, at de Steder, hvorfra Hr. Holmblad fører Latrin til Køhlersvej, er følgende Ejendomme: Amagerbro Nr. 3-4 og 6, "Ny Mølle", Amagerbro Nr. 10, "Røde Mølle" og Arbejderboligerne samme Sted, Amagerbro Nr. 11, Limfabriken Køhlersvej Nr. 9, Oliemøllen, Sæbeværket og Holmblads Ejendom i Kronprinsessegade i København; foruden dette Staldgødningen fra Hr. Holmblads mange Heste, Køkkenaffald og endelig det forraadnede, opløste Kød, som ved Hjælp af Kalkvand løsnes fra de gamle Ben, som benyttes paa Limfabriken. At dette afskyelige Pløre er det, at Hr. Holmblad lægger op ved Køhlersvejen i Midten af den nævnte Mødding, hvor det ligger mens Vandet siver fra det. Dette Vand synker for en Del i Jorden og udøver en alt andet end heldig Indvirkning paa Brøndene i de omliggende Ejendomme, og Resten løber ud i Køhlersvejens aabne Grøft. Er det underligt, at denne lugter?
For en halv Snes Dage siden gjorde vi opmærksom paa, at der fra Møddingen var Afløb til Grøften; det Hele ligger dog endnu. Ved det Amager Politi eller Sundshedskommission ikke noget derom? Gælder Amager Politivedtægts §§ 82 og 84 ikke for Millionæren Holmblad?
Brøndvandet i de nærliggende Ejendomme er næsten overalt ubrugeligt. I Ejendommen skraas overfor Møddingen var vi inde. Beboerne forklarede, at det Brøndvand, de pumpede op om Aftenen, lugtede allerede den næste Morgen, og at Vand, de havde kogt, var blevet helt farvet og bedækket med en rød Slimhinde. Helt nede ved Amagerbom, hvor der findes københavnsk Vand, maa disse Beboere hente deres Drikkevand. Mon der ikke er god Grund til at undersøge, om ikke Hr. Holmblads Mødding har nogen Skyld i dette Forhold? I saa Tilfælde burde vedkommende Grundejere samlede anlægge Erstatningssag mod ham for det Lejetab og den Skade, der i mange Aar er paaført dem. Til hans Oliemølle, der ligger tæt ved Møddingen, er der indlagt københavnsk Vand, men der er lukket saaledes for det, at Oliemøllens Arbejdere, der er lønnet saa usselt, at de næppe har Raad til at slukke deres Tørst med Øl, maa gaa til den ved Møddingen beliggende Brønd, hvis deres Tørst bliver dem for slem. Mon Millionæren ikke skulde have Raad til at give sine Arbejdere en Drik af det københavnske Vand?
Renovationsselskabet, som bortfører Latrinen for København og Omegn, har faaet Paalæg om hurtigere Bortføring, og om at de skal desinficere Tønderne. Har Hr. Holmblad faaet et lignende Paalæg, og har han fulgt det?
Ved et Par af hans Ejendomme findes der slet ingen Tønder; det ene Sted løber Latrinen ud i Skarnkassen, og del andet Sted lagres det nedenunder Retiraden i en Slags Kælder og køres kun bort, naar der er et Læs fuldt.
Vi tvivler aldeles ikke om, at Hr. Holmblad tjener store Penge paa denne propre Geschæft: han faar billig Gødning og slipper fri for de dyre Bortførselsomkostningcr, han lader nemlig Limfabrikens Arbejdere bortføre det, og de faar kun 2/3 af den Løn, Renovationsarbejderne andre Steder erholder; men vi synes dog, at vil han driste sig til at holde saa indholdsrig en Mødding, burde han lægge den et andet Sted end op til et tæt befærdet Vej, og saa burde han ikke lade det modbydelige og sundhedsfarlige Vand løbe ud til en aaben Grøft paa offenlig Vej. Det er baade yderst hensynsløst mod andre Mennesker og tillige absolut ulovligt. For kort Tid siden holdtes der et Møde af Grundejere langs Køhlersvej for at faa den berygtede Grøft væk, og skønt Hr. Holmblad er den, der uden Tvivl leverer det største Kontingent af Snavs til Grøften, strandede Sagen dog paa hans Umedgørlighed.
Idet vi her fremdrager dette skandaløse Svineri, der næppe under lignende Forhold har et Sidestykke i hele Landet, skal vi dog tillade os at spørge: Hvad siger d'Hrr. i Taarnby Sogns Sundhedskommission, Lægen Dr. Strandgaard, om Drikkevandet, Sogneraadsformanden Hr. Westergaard, om Sagens Indflydelse paa de kommunale. Forhold, og endelig den Lovens strænge Mand, Hr Birkedommer Øllgaard, har han og hans Politi stirret sig blind paa Amagers Socialdemokrater, siden han ikke kan se, hvad Højremanden, Millionæren Hr. Holmblad, foretager sig?
(Social-Demokraten 17. september 1892).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar