Konsul Ryders Dom. (Efterskrift til Politivennen)

Den Tiltalte hedder Heinrich Beyreuter, kaldet Henry Bernhard Ryder.

Han tiltaltes for Tyveri, Bedrageri og Falsk under følgende nærmere Omstændigheder:

Efter at en til de Forenede Stater i Nordamerika udvandret dansk Mand ved Navn Hans Hansen eller - som han i Amerika havde kaldt sig - John Johnson den 6. April f. A. var afgaaet ved Døden samme Steds, paatog Konsul Ryder sig mod et Salær af 50 Kr at være den Afdødes Fader, Avlsbruger H. Hansen i Ribe, behjælpelig med at erholde 250 Dollars udbetalt, for hvilke Sønnen havde livsforsikret sig. Noget senere paa Sommeren modtog Ryder 909 Kroner trukket paa Privatbanken her i Staden til Hans Hansen med Anmodning om at overgive dem til Hansen. Da denne den 7. September f. A. indfandt sig paa Ryders Kontor, udleverede denne ham imidlertid ikke Vekslen paa de 909 Kr., idet han forinden havde besluttet at tilegne sig en Del af dens Beløb, hvorimod han uden at vise Hansen Vekslens Forside og uden at gøre ham bekendt med, at Dokumentet var en Veksel, anmodede ham om at skrive sit Navn paa dens Bagside. Denne Anmodning efterkom Hansen uden at ane, at det var en Veksel, han paategnede. Ryder anmodede ham derfor om at komme igen samme Dag, til hvilken Tid han lovede ham at udbetale ham det ham tilkommende Beløb. Efter derpaa i Privatbanken at have hævet Vekslens Paalydende, tilegnede han sig svigagtig 309 Kr., og da Hansen kort efter indfandt sig paa hans Kontor, udbetalte han ham kun 600 Kr. idet han urigtig foregav for ham, at han fra det amerikanske Selskab kun havde modtaget denne Sum, og at Resten af Forsikringssummen var medgaaet til Omkostninger, Salær m. m. Han anmodede derpaa Hansen om at skrive sit Navn paa 4 blanke Stykker Papirer, som han lagde for ham ombøjede paa Midten, og bad ham paa de 2 af dem at skrive sig "Hans Hansen" og paa de 2 andre "John Johnson". Det var Ryders Hensigt at benytte de ommeldte Navne som Underskrifter paa Kvitteringer for, at Hansen af ham, havde modtaget det fulde Beløb af 909 Kr., og han udfyldte da ogsaa senere de nævnte Stykker Papir med 4 i det engelske Sprog affattede, den 7. September 1891 daterede Tilstaaelser for, at den Underskrevne havde modtaget en Veksel paa 909 Kr for det fornævnte amerikanske Selskabs Regning som Dækning for alle hans til Dato tilkommende Krav.

I December f. A tilsendte Avlsbruger Hansens anden Søn Andreas Hansen, som boer i Amerika, og med hvem Faderen imidlertid havde sat sig i Forbindelse, en Skrivelse til Livsforsikringsselskabet, hvori han sigtede Ryder for at have tilbageholdt en Det af det hans Fader tilkommende Beløb, og anmodede om Selskabets Bistand i denne Sag. I den Anledning modtog Ryder en Forespørgsel fra Selskabet, som han besvarede med at tilstille samme en af de fornævnte falske Kvitteringer. I Januar d. A. fik han derpaa Kvitteringen tilbagesendt fra Selskabet med Bemærkning, at med dennes Meddelelse var alle Spørgsmaal vedrørende Udbetalingen af Forsikringssummen afsluttede. Ryder haabede nu, at Sagen dermed var endt, men i Midten af Februar d. A. modtog han en Skrivelse af Avlsbruger Hansen, hvori denne anmodede ham om at meddele sig hans Bevæggrund til at Tilbageholde over en Tredjedel af det ham fra Selskabet tilsendte Beløb, 909 Kr., med Tilføjende, at han i modsat Tilfælde agtede at henvende sig til Autoriteterne, og kort efter Modtagelsen af denne Skrivelse rejste Ryder til Ribe og erstattede Avlsbruger Hansen det besvegne Beløb

I Oktober f. A. havde han paataget sig at være Fisker Axel Julius Hansen af Kastrup og dennes Hustru Tina Amalie Lindman behjælpelig med at erholde udbetalt en Arv efter Amalie Lindmans Moder, der var død i Amerika. Han henvendte sig i den Anledning til vedkommende amerikanske Sagfører Munu Boyesen & Thygeson i St. Paul i Minnesota, til hvem han oversendte et for ham oprettet Arvelegitimationsdokument, for hvis Oprettelse han af Fisker Hansen havde modtaget et Salær af 15 Kr. I den første Halvdel af December f A modtog han en Skrivelse i Følge hvilken den Fisker Hansens Hustru tilkommende Arv androg 925 Kr., for hvilket Beløb der med Skrivelsen fulgte en paa Landmandsbanken der i Staden til "Elna Amelia Hansens" og "Henry B. Ryders" Ordre trukken Veksel. Ryder besluttede nu at foregive for Fisker Hansen og hans Hustru, at den tilsendte Arv kun beløb sig til 550 Kr og selv at tilegne sig 375 Kr og han tog en Afskrift af de amerikanske Sagføreres Skrivelse, og i Afskriften skrev han "550 Kr." i Stedet for "925 Kr." Den 11. December indfandt Fisker Hansen sig først alene og noget senere ledsaget af sin Hustru paa Ryders Kontor, hvor han foregav for dem, at Arven, som nu var kommen, kun beløb sig til 550 Kr., idet der var gaaet en Del Penge med til Gebyrer og Omkostninger i Amerika. Til Bevis for Rigtigheden af sit Foregivende foreviste han Fisker Hansen den nævnte Kopi, som han udgav for det originale Brev han havde modtaget fra Amerika. Baade Hansen og hans Hustru troede paa Rigtigheden af Ryders Foregivende, og efter at han havde meddelt dem, at han nu vilde gaa over i Banken og hente Pengene, skrev Hansens Hustru paa hans Anmodning sit Navn paa den fornævnte Veksels Bagside og han selv sit Navn under hendes. Han hævede derpaa i Landmandsbanken Vekslens Paalydende, 925 Kr., men udbetalte af dette Beløb kun 550 Kr. til Hansen. Da Hansen spurgte Ryder, hvad han var ham skyldig, svarede han, at det beroede paa dem selv, hvorefter Hansen betalte ham et Honorar af 25 Kr. Efter at have forladt Kontoret, udfærdigede Ægteparret Ryder tvende i det engelske Sprog affattede ligetydende Dokumenter, gaaende ud paa, at Hansens Hustru havde modtaget 925 Kr., hvorfor hun meddelte Tilstaaelse for alle hende til Dato tilkommende Krav. De to nævnte Dokumenter, der var fremlagt under Sagen, er underskreven "Elna Amelia Hansen". Ryder har imidlertid nægtet at have underskrevet Dokumenterne med dette Navn og paastaaet, at Navnet er skrevet af Hansens Hustru selv, i hvilken Henseende han nærmere har forklaret, at hun efter hans Anmodning skrev sit Navn paa blanke Stykker Brevpapir, som han da senere udfyldte med de to Kvitteringer.

Fisker Hansens Hustru har forklaret, at hun ikke mindedes ved den omhandlede Lejlighed at have skrevet sit Navn paa et Stykke Papir af saadan Farve som Vekslens, men at hun dog ikke tør benægte Muligheden heraf. Herefter fandtes Ryders Forklaring at maatte lægges til Grund ved Paadømmelsen.

Fisker Hansen og hans Hustru bragte imidlertid snart i Erfaring, at den fra Amerika tilsendte Arv havde andraget 925 Kr. De indgav en Klage til de Forenede Staters herværende Gesandt, og da Gesandten t den Anledning afæskede Ryder en Erklæring, afgav han til Gesandten den ene af de fornævnte falske Kvitteringer som Bevis for, at han havde udbetalt Hansens Hustru Arvens fulde Beløb. Den anden falske Kvittering har han forevist dels for Gesandten, dets for en Advokat her i Staden.

I Juli Maaned d A. blev der ved Kriminal- og Politiretten indledet Undersøgelse mod Ryder, og efter at han under denne Undersøgelse havde aflagt Tilstaaelse om den af ham overfor Fisker Hansen og Hustru begaaede Forbrydelse, har han erstattet dem saavel det besvegne Beløb som et dem ved hans Forhold paaført yderligere Tab af 151 Kr. 50 Øre.

Ryder har endelig i Aarene 1885-87 i 3 Gange frastjaalet Læseselskabet "Athenæum", af hvilket han var Medlem, 3 til i alt 17 Kr. vurderede Bøger, som han tilvendte sig medens han i Aabningstiden var til Stede i Selskabets Lokaler, hvor Bøgerne beroede frit fremme.

Ryder er 57 Aar. Han blev som i Søndags meddelt idømt Forbedringshusarbejde i 18 Maaneder.

Konsul Ryder vil naturligvis i alle fælde appellere Dommen, hvad enten han fortaber Landet eller ej - han kan jo intet tabe derved og vinder Tid.

(Social-Demokraten 1. november 1892).

Et par dage efter dommen blev han benådet mod at han forlod landet, og kautionen på 20.000 kr. udbetalt. Hvilket han gjorde - han rejste til Frankfurt am Main hvorfra han beskyldte "bladsmørere" for at have fået ham uretmæssigt dømt. Den 9. januar 1893 blev en af Politikens medarbejdere, journalist Ole Gottfried anholdt i anledning af nogle oplysninger i avisen om hvordan Ryder opførte sig i arresten. Han havde videregivet oplysninger han havde fået af en politibetjent. Han sad 10 uger fængslet under sagen, hvorefter der blev rejst tiltale mod ham. Ved kriminalretten fik han 3 måneders fængsel for falsk forklaring for retten. Se dommen i Dagbladet (København) 10. august 1893. Sagen blev fordømt af en samlet presse som bemærkede at mens den store forbryder blev benådet, blev en journalist dømt for bagateller. Dommen blev stadfæstet ved Højesteret i november 1894. Se dommen i Aalborg Stiftstidende 8. november 1894..