X Kjøbenhavn, den 10de Novbr.
Den mægtige Brand, som i Aftes lagde Nørrebros Vatfabrik i Aske, var den største, Kjøbenhavn har set i det sidste Aars Tid. Det har i forholdsvis lange Tider været en magelig lid for vore raske Brandfolk, hvis Officerer da ogsaa længe har været forberedt paa en større Ildsvaade. Statistiken sagde, at den maatte være nær forestaaende.
Af alt, hvad der lokker Kjøbenhavnerne, er der absolut intet, der kan maale sig med saadan en rigtig mægtig Ildebrand. Den virker ganske som en Folkeforlystelse i stor Stil. Alene Sprøjternes Raslen gjennem Gaderne og deres idelige højlydte klemten faar Hjerterne til at banke af forventning! den letbenede Ungdom følger Sprøjten i Hælene, selv om den kun stal hen og slukke en Skorstensild i den modsatte Ende af Byen, og drejer det sig om en større Historie, en Brand, der giør Himlen rød og lysner op i stor Afstand, saa stormes Droskerne af de voxne, og det gaar med størst mulige Hurtighed mod Brandstedet.
En saadan dragende Magt havde Vatfabrikens Brand ude i Blaagaardsgade. Det var allerede helt mørkt, da Ilden fængede i Fabrikens Stueetage, rimeligvis ved en Drengs Uforsigtighed, og i Løbet af et Kvarters Tid stod den hele Fabrik i lys Lue.
Den Næring, Ilden fik ved denne Lejlighed, var endnu gunstigere for Branden, end da Pakkassefabriken i Fjor gik op i Luer. Der var i Fabriken samlet uhyre Oplag af Bomuld, og paa Lofterne fandtes desuden færdige Bader til mange Tusinde Kroners Værdi.
Intet Under derfor, at der opstod nogen Panik blandt Fabrikens Personale, som kun bestod af en Snes Mennesker, overvejende unge Piger. De fleste af dem maatte flygte i største Hast, og man nærede endda Frygt for, at nogle af dem var indebrændte. Dette sidste viste sig dog heldigvis ikke at være Tilfældet! alle kom ud i god Behold, men ellers blev intet reddet.
I mindre end en Time var den hele Fabrik forvandlet til en rygende Ruin, og i Dag staar de sværtede Ydermure og gaber midt imellem de gamle og ny Bygninger, som findes tæt omkring og som det kun med utrolige Anstrengelser fra Brandvæsenets Side lykkedes at frelse fra at lide samme Skjæbne. Ilden fik dog fat i en Bygning, der rummede et stort Bogbinderi, og her blev bl. a. et stort Oplag af Salmebøger og Protokoller ødelagte.
Adskillige Tusinde Mennester stormede ud ad Nørrebro til, medens Branden stod paa. Selve Blaagaardsgade holdtes strængt afspærret af en talrig Politistyrke, men alle de tilstødende Gader var som et bølgende Menneskehav. Navnlig ved Dronning Louises Bro frembød Branden et pragtfuldt Skue, idet den lyse Himmel afspejlede sig i Søerne og i de lange Husrækkers Ruder.
Fabrikens Ejer havde alt assureret, men Standsningen bringer selvfølgelig Tab baade for ham og hans lille Arbejderflok. Det var netop Aarets travleste Tid, i hvilken de rigtigt skulde tjene Penge til Julen.
(Aarhus Amtstidende 11. november 1892).
Fabrikken - firmaet Magnus & Ko. - lå i en gammel toetages bygning i Blågårdsgade overfor Anker Heegaards jernstøberier, tæt på Blågårds Seminarium, Nørrebros Badeanstalt og Ulrichsens Stiftelse, der dog ikke blev omfattet af ilden. Den var en af de sidste bygninger fra før etagebyggeriernes indtog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar