I Gaar faldt Dommen over Nikolaj Petersen. Den lyder paa 1 Aars Forbedringshusarbejde og er faldet i Henhold til Straffelovens § 85, 2det Stykke, der har følgende Ordlyd :
"Den, som i den Hensigt at forandre Statsforfatningen eller den bestaaende Tronfølgeorden, opvækker Oprør eller paa andre Maader fremkalder eller leder Voldsgærninger, der tilsigter at bevirke en saadan Forandring, straffes paa Livet eller med Tugthusarbejde paa Livstid "
Alle vil blive i høj Grad forbavset ved at høre, at Nikolaj Petersen har vakt Oprør. Det har han heller ikke. Han har bare skrevet nogle Artikler Ugebladet "Arbejderen".
Disse Artikler var betitlet "Revolutionen", og i dem søgte Forfatteren dels at give en historisk Oversigt over de revolutionære Begivenheder i Fortiden, og dels fremsatte han sine Tanker om, hvorledes man burde optræde under en eventuel Revolution.
Derfor blev han arresteret den 8de December f. A., og for denne rent teoretiske Undersøgelse er han nu ikendt den ligefrem barbariske Dom.
Thi der om vil alle være enige, at den idømte Straf ikke staar i noget om helst Forhold til "Forbrydelsen" - hvis man overhovedet kan tale om Forbrydelse i dette Tilfælde, hvad i hvert Fald ikke godt kan tænkes, naar man ser paa den citerede Straffelovs Paragraf.
Denne forudsætter i det mindste Forsøg paa at fremkalde eller opvække Oprør, men vi tvivler om, at et eneste Menneske har følt sig fristet til at gøre Oprør paa Grund af de paadømte Artikler.
N. Petersen kaldte sig "revolutionær", og han har nogle faa Tilhængere af uklare Hoveder, men den eneste Bedrift, de har udrettet, var den Marsch de i et Antal af et halvt Hundrede Mand foretog gennem Gaderne den 1 Maj, en Marsch, der var saa lidet revolutionær, at Synet af et Par Politibetjente splittede hele Flokken.
For Samfundet i Almindelighed var hverken Petersens Artikler eller Meningsfæller farlige. Derimod gjorde de en Del Halløj i "Socialdemokratisk Forbund", indtil dettes Medlemmer besluttede at udelukke dem.
Hvis Magthaverne virkelig var bange for en revolutionær Rejsning af Befolkningen, saa burde de ikke idømme saa drakoniske Straffe som denne, thi det øger netop Harmen mod det bestaaende Regimente, selv hos alle os, der ikke er Hr. Petersens Meningsfæller.
Imidlertid, der drives jo Sammensmælterpolitik i Danmark i den senere Tid. Det gælder om at forskrække Bønderne for Socialismen, og derfor skal maaske Petersen bruges som Bussemand. En lignende Fremgangsmaade brugte Bismarck hver Gang han skulde have sin Undtagelseslov fornyet. Saa regnede det ned med Arrestationer, Husundersøgelser og Straffedomme for de mest uskyldige Ting, bare det lugtede af Socialisme. Spidsborgerne blev bange og forlængede Loven, indtil Socialdemokraternes uhyre voksende Stemmetal viste dette Middels Latterlighed. Som sagt, der pønses maaske paa noget lignende herhjemme, og da man ikke har kunnet faa fat paa en Socialdemokrat, saa har de hugget sig ind paa en "Revolutionær". Nuvel, det smager dog alle Tider af Fugl, men Suppen er tynd.
Dommen vil paaføre Petersen en Del uforskyldt Lidelse, der kan blive ham saa meget desto føleligere som han skal være svag af Helbred, men den gør ikke den socialdemokratiske Arbejderbevægelse mere eller mindre revolutionær end den er i Forvejen, lige saa lidt som den afskrækker Arbejderne fra at slutte sig til denne Bevægelse. Det skal den økonomiske Udvikling og den stigende Oplysning nok forhindre.
(Social-Demokraten 27. marts 1892).
Billedskærer Nikolaj Petersen (1854-1916) stiftede i april 1889 sammen med sproglærer Gerson Trier det revolutionære blad "Arbejderen". Allerede i januar 1890 blev han i Socialdemokratiet på offentlige møder kritiseret for at skade partiet. De to blev herefter sammen med 5 andre medlemmer af redaktionsgruppen ekskluderet af Socialdemokratiet. I starten af december 1891 blev han arresteret for de nævnte artikler. Højesteret nedsatte i juni 1892 straffen til forbedringshus i 8 måneder som han afsonede i Vridsløselille Straffeanstalt - reelt blev straffetiden 6 måneder.
Partikongressen ophævede 1901 eksklusionen og Trier blev indvalgt i partiets hovedbestyrelse, genvalgt 1903. Efter Petersen kom ud af tugthuset startede han som afløser af "Arbejderen" ugebladet "Socialistisk Ugeblad" i september 1893 og var med til at stifte "De danske Anarkister" i februar 1894, sammen med typograf Nielsen-Kolding. Gerson Trier var dog ikke med denne gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar