I Herløv (der ligger i Lyngby-Kredsen) - og i hele det øvrige af Københavns Omegn - staar det ikke bedre til med Storbøndernes Forhold overfor deres Arbejdere og Tjenestefolk end i Lyngby.
En af Herløvs større Gaardejere, Morten Nielsen, byder sine Tjenestekarle og Arbejdsfolk Lokaliteter til Opholds- og Soverum, som vi aldrig har set Mage til. og vi har dog ret triste Erfaringer paa dette Omraade. Karlekamret er aldeles uden Vindue, fuldstændig mørkt som Graven og uden Spor af Lufttilførsel. Det er en kolossal Skandale, at det tjener til Sovested for 4 Mennesker, og at Sundhedskommissionen ikke forbyder dette Menneskeplageri, der absolut er lovstridig.
Indgangsdøren, som fører direkte fra Gaardsrummet ind til Kamret, bestaar af to Halvdøre, som til en Stald. De slutter saa daarligt, at der et Sted er et Spillerum paa ca. 1 Tomme, hvorigennem Kulde, Sne og Slud har frit Kørind til Folkene i Sengen. Kommer man indenfor Døren, forbavses man først over det snævre Hul. Der er ikke 2 Alen fra Væg til Væg, og først den bageste Halvdel af Kamret udvides lidt, saa der lige er Plads til en Seng paa Vreden. Der er intet Gulv, men i hele Kamret er Jorden brolagt med store, puklede Kampesten ligesom udenfor i Gaarden. Det maa være rart for Folkene at staa paa dette "Gulv" med bare Fødder, naar de skal i Seng. Det er selvfølgelig sølet som en københavnsk Gade.
Væggene har en Gang været kalkede, men paa over Halvdelen er al Kalken slidt af, saa de nøgne Mursten stikker frem, og det samme er Tilfældet med de sorte Stolper i Bindingsværket. Paa andre Steder er Væggene saa sorte af Snavs som en Kakkelovn, hvilket er let forklarligt, da Pladsen er saa snæver, at man ikke kan undgaa at gnide sig op ad Væggen.
Der er ikke et Bord, ikke en Stol i Kamret, kun to dobbelte Senge udgør hele Møblementet. En af Karlene havde en Kiste til sit Tøj, de andres hang paa den snavsede Væg eller laa paa Stenbroen. Aldrig har vi set et saadant Svineri. Den ene Seng var kun en Kasse, tømret sammen af gamle uensartede Bræddestumper. Loftet var af Brædder, utæt, snavset og fuldt as Spindelvæv. Da der ingen Stole findes, maa Folkene kravle paaklædte op i Sengene og klæde sig af der, hvis de ikke tør risikere Helbredet ved at staa paa de kolde, snavsede Brosten.
Vi bad om at se Gaardens Svinehus og blev ført hen til en splinterny grundmuret Bygning med Betongulv, lys og luftig. Vinduerne var indfattede i smukke Jærnrammer, og i et og alt boede Svinene mange Gange bedre og sundere og bekvemmere end Menneskene. Karlene bad for en Tid siden Husbonden om de ikke maatte bytte med Hønsene saa de fik Kammer i Hønsehuse; og Hønsene kom i Karlekammeret. Det nægtede Morten Nielsen med den Motivering, at Hønsene ikke kunde trives uden Lys. Der er ogsaa et godt Vindue i Hønsehuset og dette er et langt bedre Værelse end Karlekammeret. Vi lagde ogsaa Mærke til, at Væggene hos Hønsene var langt hvidere og renere, altsaa bedre vedligeholdte end hos Folkene.
Der er som sagt Sengeplads til 4, men om Sommeren tager Morten Nielsen flere Folk og har 3 a 6 Mand paa Gaarden om Natten. De 2 Mand, der ikke er Plads til i Karlekammeret, indkvarterer han saa i Loen og i Stalden! Undertiden faar de Sengetøj ovenpaa en Bunke Halm i en Krog paa Gulvet, men det er hændt, at der kun er udleveret et Par Hestedække der foruden Halmen, og et saadant Natteleje byder saa Storbonden de Arbejdere, som skal forrette haardt Høstarbejde for ham om Dagen.
Vi spurgte, hvor de opholdt sig i deres Fritid om Søndagen og de lange Vinteraftener, og blev vist ind i Gaardens Vaskerhus. De har ingen Folkestue, og derfor holder de Salon i Vaskerhuset. Der var to store indmurede Grubekedler, en aaben Vask og en Mængde Mælkespande, Bøtter og Redskaber, og midt imellem alt dette stod der et gammelt Bord med et Par Bænke til. Her skal Folkene indtage alle deres Maaltider og opholde sig, naar de ikke arbejder. Om Vinteren er det omtrent umuligt at være der, da der ingen Kakkelovn er og Trækken suser hen over det kolde Stengulv. Naar de sidste Vinter var nær ved at fryse fordærvet, gik de undertiden over i Kostalden for at faa lidt Varme i Kroppen, men det forbød Gaardmanden dem. Vi skal her bemærke, at saavel Kostalden som Hestestalden i et og alt var bedre og rummeligere Opholdssteder end Karlenes og Arbejdsfolkenes Kammer. Pigekammeret saa vi ogsaa, det var forholdsvis rummeligt, men yderst forfaldent og snavset. I det raadne Gulv var der et stort Hul ned til Kælderen, hvorigennem Træk og den raa Kælderluft steg op i Kammeret.
De Folk, vi har talt med, var ikke heller begejstret over den øvrige Behandling, de fik hos Morten Nielsen. Der har været 3 Piger siden November, og Husbonden skal være tilbøjelig til at skælde og smælde næsten bestandig. Der tog for kort Tid siden en Karl derfra, fordi Morten Nielsen overfusede ham med Skældsord som "Skurk", "Tyveknægt' osv. Det synes vi ikke er klogt gjort af Hr. Nielsen netop at bruge disse Udtryk.
I de tre sidste Aar har han hver Jul lige til Juleaften givet sin Tærskemand Afsked. Saa slap han da for at traktere den Arbejder i Julen. Som man ser ganske snildt hittet paa. Nu, da Nytaar er overstaaet, har han antaget sig en frisk.
Vi erindrer om, hvad Præsten i Lyngby, Pastor Heskjær, sagde i sin Høstpræken, at Storbønderne har
- - - en naturlig Tilbøjelighed til at bære Omsorg for sine Dyr og tilsidesætte Pligterne over for sine Tjenestefolk. Hvor ømt vaages der ikke over, at Dyrene ikke bliver overanstrængt, hvor tidt stilles der derimod store eller overdrevne Fordringer til Folkenes Arbejdsevne, fordi Folkeholdet er for lille og der maa spares det mest mulige; hvor omhyggeligt vaages der over, at Dyrene har deres bestemte Hviletid, hvor uvillig stiller man sig ikke tidt over for sit Tyendes berettigede Krav paa Frihed og Udgangstilladelse; hvor meget kostes der ikke paa, at Dyrene staar i en god og lys og varm Stald, og i Modsætning dertil, hvad er det saa for uhyggelige og kolde Rum, man tidt indretter til Folkestuer, hvor baade Piger og Karle faar anvist Opholdssted de lange Vinteraftener." - -
Som man ser passer disse Ord ikke blot paa Lyngbyegnen, men ogsaa paa den vestlige Del af den Valgkreds, vi kæmper for at skaffe en socialdemokratist Repræsentant i den lovgivende Forsamling. I 16 Aar har Kammerherre Rosen repræsenteret Kredsen, og aldrig er det faldet ham ind at gøre en Pluk for at forbedre de elendige Kaar Smaafolk og Tyendet lider under. Har han kendt dem, og det har han nok, saa burde han ikke have tøvet med at udrette noget for dem. Nu vil Højre til Efterfølger give dem Oberstløjtnant Colding, en Mand, der i de næste 16 Aar vilde udrette lige saa lidt som Rosen.
Socialdemokratiet derimod kender hvor Skoen trykker de Smaa i Samfundet, og vi bliver aldrig træt af at trække det frem. Nu stiller vi en af vore bedste Mænd op i Kredsen. Hvis Vælgerne vil have en forstaaende og ihærdig Talsmand for alle deres berettigede Krav, saa vælger de J. Jensen paa Tirsdag.
(Social-Demokraten 3. januar 1892).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar