Fyens Glasværk. (Efterskrift til Politivennen)

Striken paa Odense Glasværk skrives til os fra Odense, har faaet Interesse udover de snævre Kredse, som Arbeidsnedlæggelsen umiddelbart berører, dels derved, at Socialisterne have giort et stort Nummer ud af den, vi minde saaledes om, hvad Agitatoren, Stolemager Petersen fortalte i Maribo, og som ogsaa har været gjengivet her i Bladet, dels derved, at Bevægelsen allerede streifer Lovlighedens Grænser og truer med at overskride den. Vi skulle give en kort og tro Fremstilling af Sagen. Det maa først bemærkes, at de Strikende ere indvandrede Tydskere. Ved flere givne Leiligheder havde Aktieselskabets Formand betydet Arbeiderne, at han og den øvrige Bestyrelse ikke havde Noget imod, at Arbejderne vare Medlemmer af Fagforeninger, men Bestyrelsen vilde ikke forhandle med disse Foreninger om Ting, som angik Værket og Arbeidernes Stilling ved samme: den - Bestyrelsen - vilde derimod gierne forhandle med Arbeiderne selv. Disse fremkom saa med Anmodning om, at den ene Ovn, som de formente ikke arbejdede saaledes, at de kunde faae Udbytte nok af deres Arbeide, enten strax maatte blive stukket og ombygget eller ogsaa, at de maatte faae en forhøiet ugentlig Godtgjørelse, saalænge Ovne blev, som den var. Det første Forlangende kunde Bestyrelsen ikke gaa ind paa, da den derved vilde komme til at bryde indgaaede Leveringskontrakter; senere hen vilde den ikke være uvillig til at foretage den ønskede Ombygning. Det Andet kunde Bestyrelsen end mindre gaa ind paa, da Arbejdernes Fortjeneste, som den nu var, ingenlunde var ringe, den havde i Gjennemsnit i de sidste fire Uger været 22 Kr. 82 Øre om Ugen, og ikke Faa tiente indtil 150 Kr. om Maaneden, hvortil for de gifte Arbejdere kommer fri Bolig, Brændsel og en lille Have. Arbeidstiden er ikke over 8 Timer. Under de yderligere Forhandlinger erklærede de tilstedekomne Arbejdere, at de mødte som Afsendinge fra Fagforeningen, og da Bestyrelsens Formand erklærede, at som saadanne kunde han ikke forhandle med dem, gik de strax bort og foranledigede, at samtlige Flaskemagere øieblikkelig nedlagde Arbeidet, uagtet hver Enkelt ved en skriftlig Kontrakt har forpligtet sig til at opsige med fire Ugers Varsel. Under disse Omstændigheder var der ikke Andet for Bestyrelsen at giøre end at lade de Kontraktbrydende sætte ud af deres Leiligheder for at skaffe Plads til de nye Arbejdere, som snarest muligt ville blive antagne. Til dette Skridt blev Bestyrelsen end yderligere tilskyndet derved, at Arbejderne, efterat Striken var begyndt, ved en Deputation for Genoptagelse af Arbejdet forlangte, at samtlige Flaskemagere paany fulde antages, og at Bestyrelsen skulde frafalde Fordringen om Udtrædelse af Fagforeningen eller rettere, den skulde erklære at Fagforeningen maatte have Medbestemmelsesret over Værkets Anliggender. Bestyrelsen blev altsaa ikke Herre i sit eget Hus. Der førtes vel endnu Underhandlinger, men det, som opnaaedes ved dem, blev forkastet af Fagforeningen, hvis Bestemmelse Arbeiderne underkastede sig. Bestyrelsen skred nu til Udstenelse ved Kongens Foged. Hvorledes de Paagjældende teede sig ved denne Handling, have vi alt meddelt. Hvad Fagforeningsmændene tilsigte, kom ret frem i det følgende Møde, som holdtes om Aftenen; en Glasmager yttrede der, at de - Fagforeningsmændene - nok skulde forhindre, at Glasværket fik Tilgang af nye Arbeidere: "vi have optaget denne Kamp, og vi ville ogsaa gjennemføre den, vi vilie ikke danse efter Aktionærernes Fløite, men Aktionærerne skulle danse efter vor Fløite." Og de have senere handlet i Overensstemmelse med dette Princip: disse indvandrede Tydskere opføre sig nemlig paa en saa høist upassende Maade, at de endogsaa i deres Hjemstavn, især hvis de vare Danskere, vilde blive udviste som "lästige", "misliebige" er et for svagt Udtryk; de gaa paa Jagt efter at udfinde, hvem Bestyrelsen henvender sig til, for at forhindre Tilgang. De true de Enkelte, om ere blevne kontrakttro, og de patroullere ved Banegaarden for at standse ny tiltrædende Arbeidere.

Det fremgaaer af det Sagte, at Bruddet ikke er begrundet i Lønningsforhold, thi disse ere her bedre end ved de fleste andre Glasværker, men først og fremmest i, hvorvidt Fagforeningen eller Aktieselskabets Bestyrelse skal raade over Glasværket.

(Dagens Nyheder 3. august 1893).

Der må være tale om Fyens Glasværk. Odense Glasværk eksisterede 1873-1889. Det producerede flasker, belysningsglas, karafler og drikkeglas. Det gik konkurs 1889 og blev købt af konsul Frederik Hey under navnet Fyens Glasværk 1890-1902. 1899 opkøbte det Rosdala Glasbruk i Sverige. Da værket 1902 opkøbte Aarhus Glasværk skiftede selskabet navn til A/S De forenede Glasværker 1903-1907. I 1907 slog en række glasværker (bl. a. i Kastrup og Hellerup) sig sammen under navnet Kastrup Glasværk som eksisterede 1907-1965.