Insubordinationssagen ved Ingeniørregimentet
Krigsministeriet offenliggjør i "Berl. Tid." Følgende:
Ifølge Akterne ere de nærmere Omstændigheder ved Sagen følgende:
Under Sommerøvelserne ved Ingeniørregimentet i 1892 vare Straffene for Underkorporalers og Meniges Vedkommende voxede i en betænkelig Grad, baade i Antal og Størrelse. Medens nemlig under Kompagniernes Sommerøvelser i 1891 Straffenes Antal var 55 og Straffedagenes Antal 315, der, naar de forskjellige Straffe omsættes til Kvarterarrest efter det i Straffelov for Krigsmagten § 44 fastsatte Forhold, vilde svare til 4942 Dages Kvarterarrest, var under Sommerøvelserne i 1892 Straffenes Antal 89 og Straffedagenes Antal 688, svarende til 12,715 Dages Kvarterarrest.
Tilvæxten i Straffene hidrørte hovedsagelig dels fra Drukkenskab, hyppig i Forbindelse med Gadeuorden, Vold og Opsætsighed, dels fra Forseelser, der vidne om Utilbøielighed til at underkaste sig den militære Disciplin, saasom Udeblivelse fra Tjenesten, Overhørighed m.m. Regimentet sluttede heraf, at de uheldige Forhold væsenlig maatte have deres Grund i to Omstændigheder, dels deri, at medens Pionererne i 1891 dog havde havt nogen Tjeneste de 3 Eftermiddage om Ugen, havde de i 1892 havt hele Eftermiddagen fri fra Kl. omtrent l. eller endnu tidligere, til Kl 19 om Aftenen, hvorved mange af dem faldt som Ofre for Lediggangen, da kun faa af dem havde privat Beskjæftigelse, og Opholdet i Kvarteret de lange Sommerdage ikke var behageligt, dels deri, at der Sommeren igjennem næsten ganske havde manglet paa disciplinerende Øvelser, som kunde danne en Modvægt imod den ved de tekniske Øvelser tilvante naturlige Frihed og halvveis civile Optræden. En noget forandret Arbeidsordning fandtes derfor at ville være i Tjenestens Tarv og Mandskabets velforstaaede Interesse. Det blev saa efter en Konference, som Regimentskommandoren i Foraaret havde med Kompagniecheferne om Sagen besluttet at bryde den lange Eftermiddag ved en Deling af Arbeidstiden og ved samme Leilighed indføre nogle disciplinerende Øvelser. I Henhold hertil udgaves den 17. Mai d. A. en Regimentsbefaling, gaaende ud paa at medens der forhen blev givet Pionererne en samlet 7 Timers Akkord (d. e. et foresat Arbeide, som med jevn Flid kunde giøres færdig i 7 Timer, deri indbefattet 49 Minuters Frokosthvile, men som det var dem tilladt ved Anvendelse af større Flid at giøre færdig i kortere Tid, hvorefter de fik fri), saa skulde der herefter gives dem en 6 Timers Formiddagsakkord, men derhos afholdes Eftermiddagsøvelser fra Klokken 4-5, bestaaende afvexlende i Gymnastik eller Badning, Exercits samt Fægteøvelser, Salonskydning og Skydetheori.
En Deel af Pionerne, navnlig af 2. Kompagni var fra første Færd misfornøiet med denne forandrede Ordning, og Misfornøielsen tog til, da Aargangen 1891 den 4. Juni kom ind til fortsat Øvelse. 2 Pionerer af de Indkaldte og 1 Pioneer af de Tjenstgjørende, alle 3 af 2. Kompagni, vare særlig virksomme for at udbrede denne Misfornøielse blandt deres Kammerater i Kompagniet, og Mandskab af dette Kompagni var ogsaa de første til at tale om at vise Misfornøielsen ved at blive enige om alle at udeblive fra Eftermidagstjenesten. Det var Meningen, at en saadan almindelig Udeblivelse skulde være sat i Værk den 13. Juni, men da det kom til Stykket, viste det sig at Sagen ikke endnu var tilstrækkelig forberedt, og de Eneste, der den Dag udebleve, vare de to ovenomhandlede Pionerer af Aargangen 1891, som, da man ikke kjendte Sammenhængen med deres Udeblivelse eller vidste, at de udebleve efter fælles Aftale, slap med derfor at blive straffede med henholdsvis 5 Dages mørk Arrest paa indskrænket Kost og 4 Dages mørk Arrest uden Indskrænkning i Kosten. Lige som forud for deres Udeblivelse den 13. Juli saaledes vedblev disse 2 Pionerer ogsaa efter den Tid at gjøre, hvad de kunde, for at udbrede Misfornøielse med Eftermiddagsøvelserne blandt deres Kammerater og af al Magt at fremme en Overenskomst om at sætte en almindelig Udeblivelse fra Øvelsen i Scene, indtil de den 17. Juni bleve indsatte i Arrest for at afsone de dem ikjendte Straffe. Endnu den 17. talte den ene af dem med en anden indkaldt Pioneer af Aargangen 1891 derom, og denne ytrede da, at den følgende Tirsdag skulde de nok Allesammen blive enige om at udeblive.
Saaledes skete det ogsaa. Tirsdagen den 29. Juni udebleve samtlige Menige af 1,, 2. og 3 Kompagni, som skulde møde til Eftermiddagsexercits Kl. 4, alene med Undtagelse af 5 Mand af 1. Kompagni. Antallet af de ulovligt Udeblevne udgjorde for 1. Kompagni 28, for 2. Kompagni 34 og for 3. Kompagni 33.
Den nævnte Dags Formiddag havde alle tre Kompagnier Skydning paa Amager. Her foreslog den Pioneer, der, som ovenfor anført, havde yttret, at den følgende Tirsdag skulde de nok Allesammen blive enige om at udeblive, nogle af 2 Kompagnis Folk, at de nu skulde se Alle at blive enige om at udeblive fra Eftermiddagsøvelsen den Dag, og de, han saaledes talte med, gik ogsaa ind paa Planen. Da 2. Kompagni, der tillige med 1. Kompagni ligger paa Kronprinsessegadens Kaserne, kom hjem Kl. 19 om Formiddagen efter endt Skydning arbejdedes der videre paa Planens Virkeliggiørelse. For at holde sammen paa dem der vare vaklende og ikke gierne vilde være med, blev man enig om, at alle Kompagniets Pionerer skulde møde ved Springvandet i Søndermarken. Mødetiden var først bestemt til Kl. 3½ men blev siden bestemt til Kl. 2 paa Forslag af en af Mandskabet, der ikke var stemt for Udeblivelsen; han haabede, at Planens Gjennemførelse vilde strande og vilde da gjøre det muligt, at de endnu kunne naa at komme tidlig nok til Eftermiddagsøvelsen Kl. 4. Da Klokken var 2. mødte paa det aftalte Sted af 2. Kompagnis 34 Mand de 30, 2 kom noget senere derud, 1 gik andetsteds hen og 1 blev, som nedenfor nærmere skal omtales, tilbage og agiterede mellem Mandskabet af 1. Kompagni. Ved Mødet i Søndermarken viste det sig, at der ikke var Enighed mellem de Mødte. Den Pioner, som om Formiddagen paa Amager havde foreslaaet nogle af Mandskabet, at de skulde blive enige om at udeblive fra Eftermiddagsøvelsen, var her atter meget ivrig for at sætte Planen igjennem. Han støttedes heri særlig af den tidligere omtalte Pioner af de tjenstgørende, der bl. A. forestillede Kammerraterne, at det eneste, man udsatte sig for ved at sætte en Masseudeblivelse lværk var at faae noget høiere Jordakkorder, og da han heri blev modsagt af en af Planens Modstandere, der paastod, at de alle vilde blive straffede, indgik han derom et Væddemaal med denne, saaledes at den af dem, som tabte, skulde give Øl til hele Kompagniet. Tilsidst besluttede man sig til at stemme om, hvad man skulde gjøre, idet man inden Afstemningen vedtog, at de, der bleve i Mindretal, skulde følge Flertallet. Ved Afstemningen stemte 16 af de 39 Tilstedeværende for, at de skulde udeblive, og kun 14 stemte imod. De udeblev altsaa Alle. Det er under Sagen erkjendt, at den Dag, da de 2 Pionerer af Aargangen 1891 vare ubeblevne, altsaa den 15. juni, har Kompagniets Premierløitnant tilkjendegivet Mandskabet, at hvis flere udebleve, vilde Straffen blive meget alvorlig.
En Pioneer af 2. Kompagni havde, som oven bemærket, ikke givet Møde med sine Kompagnikammerater i Søndermarken. Efter at Aftalen om dette Møde var truffen inde paa Kasernen, var han gaaet ud i Byen, men kom tilbage til Kasernen Klokken 1½. Han saae da, at alle 2. Kompagnis Folk vare borte, og sluttede deraf, at de nok Alle vilde holde Aftalen og blive ude. Han besluttede derfor at gaa over paa 1. Kompagnis Belægningsstuer for at faae Mandskabet af dette Kompagni, der var kommet hjem fra Skydning Kl. 12,40, til at gjøre fælles Sag med Mandskabet af 2. Kompagni. Først kunde han, der ikke var kjendt af ret mange af 1. Kompagnis Mandskab, ikke udrette noget Videre. Men paa den ene Stue fik han en af de indkaldte Pionerer af dette Kompagni med sig. De gik nu rundt sammen paa Stuerne og søgte at formaae Mandskabet til at slutte sig til 2. Kompagnis Forehavende. Stemningen for dette har imidlertid, efter hvad der er oplyst, ikke været særlig gunstig. De 2 Pionerer maatte anvende ikke blot Overtalelser, men ogsaa i visse Tilfælde Trusler. Specielt er det godtgjort, at de Begge have anvendt Trusler, navnlig ogsaa om Vold, overfor 3 Mand, og at Pioneren af l. Kompagni desuden alene har truet en fjerde paa samme Maade. Navnene paa dem, der lovede at gaa med, skrev sidstnævnte Pioneer paa et Blad af en Lommebog for at kunne kontrollere, at de ogsaa holdt deres Løfte. For at faae Hold paa Deltagerne bestemte den anden Pioneer, at de skulde gaa over i Kongens Have og derfra enten gaa ud paa Nørrefælled eller i Søndermarken. Begge to bleve tilbage paa Kasernen for at faae Alle med, hvilket dog ikke fuldud lykkedes, idet, som bemærket, 5 af dette Kompagni stillede til Eftermiddagsøvelsen. Da de 2 Pionerer tilsidst gik over i Kongens Have, fandt de, at Størstedelen var gaaet op imod Rosenborg-Indgangen, medens 2 Mand vare blevne tilbage ved Indgangen fra Kronprinsessegade for at passe paa, at Ingen vendte tilbage til Kasernen, en Foranstaltning, som fandt deres Bifald. De gik nu Alle med Undtagelse af de To ved Indgangsporten posterede ud paa Nørrefælled. Her raabte Pioneren af 1. Kompagni dem op nær sin Liste for at kontrollere, om de vare mødte. Da Stemningen var mat, foreslog han Pioneren af 2. Kompagni, at det vistnok var bedst, at de kom noget længere bort, for at Planen ikke skulde mislykkes, en Tanke, som denne ogsaa strax gik ind paa. Efter Sidstnævntes Forslag gik de saa med Undtagelse af 3. der gik andet Steds hen, Alle ud i Søndermarken for, som han sagde, at hilse paa 2 Kompagni. De traf Mandskabet af 2. Kompagni i Traktørstedet "Korups Have", og her rev Pioneren af 1. Kompagni det Blad Papir, hvorpaa han havde noteret Delingerne, i Stykker.
Regimentets 3. Kompagni var ikke indkvarteret i Kronprinsessegadens Kaserne, men laa i Leiren i Citadellets Glacis, det tjenestegiørende Mandskab for sig, og det indkaldte Mandskab af Aargangen 1891 for sig. Kompagniet var den 29. Juni kommet hjem fra Skydningen Kl. 12,55 Middag. Det har ikke ladet sig oplyse, at der fra 1. eller 2. Kompagni er udgaaet nogen Agitation enten under Skydningen paa Amager eller ved Udsendinge fra Kasernen for at faae 3. Kompagnis Mandskab til at udeblive fra Eftermiddagsøvelsen. Man vidste imidlertid ved 3 Kompagni, at en Masseudeblivelse var paatænkt ved 2. Kompagni, og det gik som et Rygte i Leiren efter Hiemkomsten fra Skydningen den 29. Juni, at 1. og 2 Kompagnies Folk ikke vilde møde ved Øvelsen om Eftermiddagen, Det tjenstgjørende Mandskab - Aargangen 1892 - synes først ved indbyrdes Paavirkning at være blevet enige om at udeblive, uden at der har ladet sig paavise Nogen, der som Hovedmand har sat Planen i Scene. Et Par af dem har meddelt, hvad man var blevet enig om, til en Pioner af Aargangen 1891 og opfordret ham til at faae sin Aargangs Mandskab med. Denne har derefter henvendt sig til Størstedelen af de indkaldte Folk og faaet dem til at gaa med til en Masseudeblivelse, idet han anførte, at de Tjenstgiørende af Kompagniet vare enige derom, og derhos, uagtet han ikke vidste noget Bestemt derom, tillige fortalte, at 1. og 2. Kompagnis Folk heller ikke mødte. Efter vedholdende Benægtelse har han desuden til sidst maattet indrømme, at han overfor en Enkelt af de Indkaldte, der vægrede sig ved at gaa med, har anvendt Trudsler for at formaaede ham dertil, idet han til Vedkommende sagde, at det var en lumpen Karl, som mødte, og at det ikke vilde blive nemt for dem som mødte, derefter at være mellem sine Kammerater. Derimod er han mod sin Benægtelse ikke overbevist om, at have anvendt lignende Trusler overfor Andre.
Mandskabet af Kompagni forlod Leiren efterhaanden, for Enkeltes Vedkommende først kort Tid, forinden Eftermiddagsøvelsen skulde begynde, og det forsamlede sig ikke paa noget enkelt bestemt Sted i Byen eller dens Omegn.
_
Ved den i denne Sag afsagte Krigsretsdom, der for Hovedmændenes Vedkommende har været forelagt til allerhøieste Resolution, ere 6 Pionerer dømte til at hensættes til Forbedringshusarbeide - 1 i 2½ Aar, 1 i 2 Aar, 1 i 21 Maaneder, 2 i 18 Maaneder og l i 15 Maaneder - og 91 Pionerer er der idømt strengt Fængsel paa Vand og Brød, 7 i 6x5, 5 i 5x5, 19 i 4x5 og 69 i 3x5 Dage, af hvilke sidste dog Straffen for Nogles Vedkommende af Jurisdiktionschefen er formildet til mørk Arrest med eller uden Indskrænkning i Kosten i 19 Dage. Desuden er der idømt 2 Underkorporaler, der have været vidende om Foretagendet uden at anmelde eller søge at forhindre det, og som tilmed havde sluttet sig familien med og drukket med de Menige i Korups Have, Bestillings Fortabelse og hver 10 Dages mørk Arrest paa indskrænket Kost.
(Dagens Nyheder 22. juli 1893).
Pioneren skriver fra Forbedringshuset.
I Forgaars naaede det første Bud fra de fængslede Pionerer udenfor Vridsløselilles Mure.
Det var Pioner Nr. 301, Petersen, der havde faaet Lov til at skrive til sin Hustru, og efter Anmodning overlod hun "Polit." en Afskrift af Brevet.
Den gode Bevidsthed om, ikke at have begaaet nogen Brøde eller overhovedet noget som helst vanærende, taler ud af hver Linie i dette Brev, som er skrevet i Straffeanstaltens tilgitrede Celle under det samme Tag, som skjærmer Tyve og Bidragere.
Brevet lyder saaledes:
Adresse:
Fange Nr. 206.
Kjære Fanny!
Jeg har ikke kunnet faa Lav at skrive forind i Dag; jeg maa kun skrive dette Brev i de første tre Maaneder, saa de mente det var bedst at vente en 8 Dage, for at kunne skrive, hvorledes det gaar. De første tre Dage var forfærdelig lange for mig, der sad jeg i en tom Arrest, saa blev jeg flyttet til min nuværende Celle; her gaar det dog lidt bedre, her har jeg en Høvlebænk og Værktøj og staar og arbejder med, men det er jo altsammen i Ensomhed og udenfor alt Fælledskab med andre. Vi kjørte fra Raadhuset i Charabanc lige her ud, saa det var jo en rigtig dejlig Tur, naar blot man skulde have været hjem igjen; men det blev der ikke noget af. Da jeg begyndte at kunne se Anstalten, saa var Humøret forbi paa mig, som det ogsaa var med mine Kammerater; saa var Stemningen daarlig. Jeg fik ikke Brug for mine Penge, dem maatte jeg aflevere med det samme, jeg kom; jeg maa ikke bruge Skraa endnu, det er ogsaa et stort Savn, jeg havde ellers beregnet dem til Skraa og Skrivematerialer, saa havde jeg bare givet Dig dem alle sammen; men det vidste jeg ikke noget af.
Da vi kom indenfor, fik vi Maske paa alle sammen, og saa blev vi skilt fra hverandre; siden har jeg hverken hørt eller set noget til mine Kamerater, men hvad der er en stor Trøst, det er, at der bliver talt saa pænt til En hernede, og ligeledes naar man spørger om noget, saa faar man et pænt Svar. Jeg sad og skrev, men da jeg naaede hertil, blev jeg afbrudt ved, at jeg modtog Dit Brev, og blev saa i et rigtig godt Humør; det glæder mig at høre, at det gaar saa godt, som Du skriver, jeg skal ellers ikke nægte, at jeg var i daarlig Humør, men dette Brev hjalp ligegodt (paa Humøret. Min Paaklædning er følgende: et Par Slæber, et Par lange Strømper, korte Buxer, kort Trøje, Hue med Maske og mit Numer paa Brystet; det er vores Mundering. Om Morgenen Kl. 4 3/4 skal vi op og maa saa arbejde til 7½, saa er der Frokost til 8; saa faar vi 4 Rundtenommer Brød og en lille Klat Fedt og saa lidt varmt Øl; det er Frokosten. Saa arbejder vi til Kl. er 12, saa er det Middag til 1. Middagen er Ærter, Grød eller Vælling o. s. v.; den er meget god, det er naturligvis Hestekjød altsammen af Sulevarerne. Saa arbejder vi til Kl. 5, saa faar vi vores Aftensmad; det er 3 Rundtenommer og en lille Bid Ost og lidt Mælk; det er Aftensmaden. Saa arbejder vi fra 5½ til Klokken 8, saa skal vi i Seng; og saa fremdeles. Jeg maa ikke modtage mere end 1 Brev fra Dig hver Maaned: Du kan vist nok svare mig paa dette og saa fremdeles et hver Maaned. Lad Kamma læse dette her, og hun maa ogsaa lægge et Par Ord i, naar Du svarer; jeg har det ellers godt, meget godt, som jeg ogsaa hører, I har. Nu en venlig Hilsen til Jer alle.
C. Petersen.
Lad mig nu vide alle de Nyheder, I ved; har Du talt med min Mester og min Kaptejn, og saa gjør for mig, hvad I kan, for her er ikke rart at være. Hils Kamma, Leisner og Otto; jeg maa ikke benytte den 4de Side, saa jeg kan ikke skrive mere, men glem nu endelig ikke at gjøre for mig, hvad I kan. En venlig Hilsen fra Din Carl. Hils Børnene; hvad siger Din Moder?
(Aarhus Amtstidende 4. august 1893).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar