09 juni 2024

Borgerrepræsentantvalgene. (Efterskrift til Politivennen)

Hvad der først og fremmest bør vække Glæde ved Udfaldet af Valgene i Fredags, er det overordentlig store Antal Stemmer, der ere afgivne. Medens ifjor ca. 10,000 kommunale Vælgere afholdt sig fra at opfylde deres Borgerpligt, er Tallet paa disse neutrale Medborgere iaar sunken ned til 5725, og af Stadens 24,761 kommunale Vælgere have 19,036 afgivet deres Stemmeseddel. At over 76 pCt. af et saa stort Vælgerkorps giver Møde er i og for sig et uforkasteligt Vidnesbyrd om, at Situationens Alvor i en sjelden Grad har været Vælgerne indlysende, og at de denne Gang ikke af Magelighed eller Ligegyldighed have ladet det borgerlige Samfunds Modstandere, Socialisterne, tilrane sig en Magtstilling, som de ingenlunde kunde gjøre Krav paa efter deres Antal.

Og denne langt livligere Deltagelse i Valget er da ogsaa næsten udelukkende kommet Borgerlisten tilgode, idet dennes Kandidaier ere valgte med mellem 5-6000 Stemmer mere, end der ifjor afgaves paa den konservative Liste. Samtidig er Socialisternes Stemmetal kun steget med 6 -700. Naturligvis er der nogen Forskjel mellem de enkelte Kandidaters Stemmetal. Paa Borgerlisten staaer, som man kunde vente, Høiesteretsassesor Koch øverst med det imponerende Stemmetal 11.800, men Professor Torp er dog rykket ham nær paa Livet med 11746. Lavest staver Urtekræmmer Munch med 11,245. Forskjellen mellem det høieste og laveste Stemmetal er altsaa paa Borgerlisten kun 555 Stemmer.

Paa den radikal-socialistiske Liste ere Stemmerne ikke faldne slet saa samlede. Forskjellen mellem den, der har de fleste Stemmer, Cand. mag. Jul. Schiødtt, som fik 4415, og Cigarmager Sigwald Olsen, der fik de færreste, nemlig 6972, er 746 Stemmer.

Tager man Forskjellen mellem de to højeste Stemmeantal paa begge Lister 11,800 og 7715 og mellem de to laveste 11,245 og 6972 bliver Forskjellen henholdsvis 4085 og 4363. Gjennemsnitlig har altsaa Borgerlisten seiret med en Majoritet af ca 4200 Stemmer.

Ligesaa tilfredse alle konservative Borgere i Kjøbenhavn kunne være med denne Seir, ligesaa nedslagne ere naturligvis vore beseirede Modstandere. "Politiken" for idag er forunderlig mat og spag, al Lysten til at haane "Spidsborgerne" synes at være forgaaet det for faa Dage side i saa overmodige Organ. Men paa den anden Side er Sorgen over den socialdemokratiske Listes knusende Nederlag maaske heller ikke særlig dyb i Integade. Det var jo dog ingen Hemmelighed, at denne Liste var Salonradikalerne paaostroyeret af deres mere zünftige Allierede, og Begejstringen for den har, trods alle store Ord og smukke Portrætter i "Politikens" Spalter, næppe været særlig varm.

Derimod er "Socialdemokraten"s Sorg og Smerte anderledes ægte. Saa desperat og fortvivlet er man i Rømersgade, at man paastaaer, at Borgerlistens Seir er vundet ved "Hykleri, Løgn og Tyveri - af Oppositionens Program.

Og de Herrer Socialister have i Sandhed Grund til Sorg, thi med Valgdagen er ikke blot ethvert Haab svunden for dem om at sætte deres Førere ind i Borgernes Raad, men Mythen om Socialismens vældige Fremskridt her i Kjøbenhavn, Troen paa deres stadig voxende Magt har i Fredags faaet et alvorligt Knæk. Dette Grundskud ville de have ondt ved at stoppe. Thi naar Kjøbenhavns kommunale Valgere nu ere komne paa det Rene med, hvor let de kunne standse Socialismen paa dens Seirsbane, saa ville maaske ad Aare de politiske Vælgere tage Varsel heraf, og da kan det let være helt forbi med Socialismens Magtstilling i Kjøbenhavn.

Hvad selve Borgerrepræsentationen angaaer, have Valgene i Fredags ikke alene bragt Repræsentationen dens Formand Assessor Koch tilbage, men han kommer ledsaget af 7 yngre, dygtige og uafhængige Medlemmer, blandt hvilke flere ere i Besiddelse af netop den specielle Fagkundskab og Dygtighed, der tiltrænges i Borgerrepræsentationen, og som denne Forsamling har langt mere Brug for end for politiske Frasemagere og socialistiske Rumlere.

(Dagens Nyheder 1. april 1894).


Højres valgsejr i 1894 blev fulgt af et nederlag ved valget i 1898: Højre mistede magten til en fællesliste af Venstre og Socialdemokratiet. Bl. a. overtog den radikale Herman Trier formandsposten efter Højres Rasmus Strøm. Bortset fra 1910-1912 havde Socialdemokratiet formandsposten (senere overborgmesterposten) 1909-2025.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar