29 juli 2024

Carl Rasmus Hansen: "Sorte Carl". (Efterskrift til Politivennen)

 Voldsforbryderen fra Vesterbrro.

"Sorte Carl" vil ikke i forhør mere.

Voldsforbryderen Carl Jørgensen, "Sorte Carl", der mishandlede den 18-årige unge pige Xenia P. i gården til Vesterbrogade 25, var i går i forhør ved 6. kammer.

Han nægtede frækt alt og undslyngede de groveste beskyldninger mod den unge pige - for hvem slyngelstregen desværre vil få højst alvorlige følger.

Da fyren mærkede at nettet blev ham tættere og tættere, forlangte han den uge pige anholdt for falsk anklage, og erkærede - at han ikke ville i forhør mere!

Den første begæring får han naturligvis ikke opfyldt. Og den anden side af sagen ordnes på den måde at han får håndjern på når han fremtidig skal føres fra arresten op i retten.

(Aftenbladet (København), 21. februar 1917).


Et komplot af cykletyve

Hvad "Dille-Christian" har røbet

To af byens cyklehandlere anholdt sigtet for hæleri.

"Sorte Carl" i Horsens Tugthus.

I lørdags har politiet foretaget et par anholdelser, der har vakt sensation i visse kredse Det er et par af byens mere kendte cyklehandlere, der et blevet sat fast, sigtede for hæleri, og med denne sag hænger det sammen på følgende måde:

Ved 3. kriminalkammer hos assessor Beckmann har i lang tid siddet en arrestant. der i så umindelige tider har gået under navnet "Dille-Christian", at hans borgerlige navn er blevet glemt og er forsvundet. Denne "Dille-Christian" var sat fast for cykletyverier. men det var fuldstændig umuligt at få vredet munden op på ham og få nogen tilståelse ud af ham. Han kendte ikke noget til det hele. sagde han, og så blev han ført tilbage til sin celle. Imidlertid, selv den mest hårdkogte synder kan blive mør i arresten, når der går tilstrækkelig tid, og forleden dag havde "Dille-Christian" også fået nok. Han forlangte at komme frem for sin dommer, og da dette skete, åbnede han sit brødebetyngede hjerte og tilstod over 200 cykletyverier.

Han fortalte også hvem han havde solgt de stjålne cykler til, og dette resulterede i, at politiet i lørdags anholdt cyklehandler Thomsen i Victoriagade 3 og cyklehandler Sofas Christensen og dennes hustru i Borgergade 38. Alle tre blev anholdt som sigtede for hæleri, og anklagen mod dem går ud på. at de har været vidende om, at det var stjålne cykler, de købte, og at de har omforandret cyklerne for at gøre dem ukendelige.

Hermed var "Dille-Christian" dog ikke færdig med sine tilståelser. Han fortalte, at han som ven og medhjælper havde haft en mand, der kaldes for "Sorte Carl", og som er en utallige gange straffet forbryder. 

Denne "Sorte Carl" sidder for tiden i Horsens Tugthus, hvor han afsoner en straf på 2 år for voldtægt og brutalt overfald på en ung pige i en gård på Vesterbro. Denne "Sorte Carl" venter der nu en ubehagelig overraskelse.

Han vil om få dage blive færdig med sine to år i Horsens, og han glæder sig naturligvis allerede til sin frihed. Nu vil han imidlertid straks blive ført til København. hvor han vil blive stillet overfor sin gamle kompagnon "Dille-Christian" og dennes tilståelser, og da han er forfaren nok til at vide, at det betyder et nyt længere ophold i tugthuset, vil det naturligvis være forbi med hans glæde.

Det er højst sandsynligt at mange flere vil blive indblandet i sagen som sigtede for hæleri.

(Aftenbladet (København), 22. september 1919).


Den store cykletyverisag.

I København hvori hovedmanden er en person ved navn Carl Rasmus Hansen, kaldet "Sorte Carl", der sidder i Horsens Tugthus, giver politiassessor Stam nok at bestille. "Sorte Carl" er nu afhentet fra Horsens, og en af dagene begynder forhørene. "Sorte Carl" har i følge "Natt."meddelet at han har tilstået og angivet de ti medskyldige, som nu er arresterede, for selv at have rent bord, nr han engang kommer ud igen. af de 1.000 cykler der er stjlet af banden, er der nu skaffet plads til ca. 400 i et skur på domhuset.

(Jyllandsposten, 10. oktober 1919).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar