Marcus Rubins ansøgning til nationalbankdirektør blev i fx Fyens Stifttidende anset for at undgå bryderierne med den forestående revision af toldlovgivningen. Børskonsulent og folketingsmand Schovelin blev anset for særdeles velkvalificeret. Derudover ansøgte fuldmægtig cand. mag. Thalbitzer (der blev forbigået ved forrige valg), direktør Bülow (Bikuben), privatbanksekretær Hagemann, kontorchef Mathiesen og Friis, tidligere direktør for dansk-vestindisk bank.
Den ny Nationalbankdirektør.
Resultatet blev, at Generaldirektør Marcus Rubin blev valgt.
Valget foretoges af Nationalbankens Repræsentantskab, der bestaar af 15 Medlemmer. Forud for Afstemningen havde Kontorchef Schovelin trukket sin Kandidatur tilbage, og Valget stod altsaa mellem den unge Nationaløkonom Thalbitzer og Hr. Rubin. Der faldt 7 Stemmer paa hver, og Repræsentantskabets Formand, Geheimeraad Oldenburg, afgjorde da Valget ved give sin Stemme til Hr. Rubin.
Dette Valg har været imødeset med spændt Interesse. Stillingen som Nationalbankdirektør er en vigtig Post, som baade Finansmænd og Handelsstand er stærkt interesserede i at se besat med den dygtigste Mand. Forud for Valget rejste der sig indenfor Handelsverdenen en Bevægelse, som ønskede at føre Kontorchef Schovelin frem til denne Post. Hr. Schovelin har gennem mange Aar staaet Hovedstadens Handelsmænd nær. I sin Stilling som Børsens Kontorchef har han haft rig Lejlighed til i Praksis at vise sin Dygtighed som Handelsstandens Konsulent, og gennem sine Skrifter og Bøger har han tillige dokumenteret sin overlegne Viden og Indsigt i alle Handelsforhold. Det var da kun naturligt at Hr. Schovelin nu kom i Forgrunden som Handelsstandens Repræsentant i Nationalbankens Direktion. Hans Kandidatur førtes da ogsaa frem af Grosserersocietetets Formand, Etatsraad Olesen. Men Hr. Schovelin har mange personlige Uvenner. Hans skarpe Pen og hans stærkt markerede politiske Standpunkt har skabt ham
Modstandere paa forskelligt Hold, og det ser ud til, at han, trods de kraftige Opfordringer, han har faaet til at opretholde sin Ansøgning, i sidste Øjeblik har faaet Indtrykket af, at hans Kandidatur ikke vilde gaa igennem. Derfor trak han den tilbage før Valget, og dette kom da til at staa mellem den ganske unge Thalbitzer og den snart 60-aarige Generaldirektør Marcus Rubin.
At Hr. Rubin i denne Konkurrence kun naaede at faa lige saa mange Stemmer som Hr. Thalbitzer, saa at Repræsentantskabets Formand faktisk blev ene om at gennemføre hans Valg, viser bedst, at Hr. Rubin ikke er noget Enhedsmærke for de Interesser, der har Indflydelse paa dette Valg.
Der er ingen, der vil nægte, at Hr. Rubin er en Dygtighed, men dels har hans faglige Dygtighed bestandig været præget af Ensidighed, og dels har Hr. Rubin paa anden Maade skabt Modstand og Uvilje om sit Navn. Stærkest har han udæsket den offentlige Mening i Landet ved sin berygtede Artikel i "Preussische Jahrbücher", hvori han traadte i Skranken for Tyskerkursen i dansk Udenrigspolitik og gav de danske Sønderjyders Sag til Pris. Den Affære vil ikke blive glemt, og den vil atter nu blive mindet med Bitterhed ved Esterretningen om, at netop denne Mand er bleven hædret med en Tillidspost ved den danske Nationalbank. Det er en Paralel til den triste Kendsgerning, at Hr. Rubin efter sit tyske Forfatterskab blev hædret af den daværende Regering med et Kommandørkors.
Men iøvrigt er denne Plet paa Hr. Rubins nationale Fortid ikke den eneste Aarsag til Modstanden imod ham. Indenfor den danske Handelsstand er han ikke heller populær. Aarsagerne hertil er flere, og blandt dem kan vistnok ogsaa noteres det Faktum, at det er Hr. Rubin, der er Fader til og Forfatter af baade Skattelovene af 1903 og den sidste uheldige Toldlov.
Hr. Rubins biografiske Data er iøvrigt følgende: Han er født i København den 5. Marts 1854 og blev, efter at have taget nationaløkonomisk Eksamen i 1874 Leder af Københavns kommunale Statistik, en Post, han varetog indtil 1895, da han blev Chef for Statens statistiske Bureau. Endelig i 1902 indtog han Pladsen som Generaldirektør for Skattevæsenet.
Ved Rubins Udnævnelse til Nationalbankdirektør vil hans Embede rimeligvis blive delt, og Rygtet har allerede udpeget hans Efterfølgere.
Den ene af disse er Direktør Koefoed, Direktøren for statistisk Kontor, den kendte "Forligsmand". Han har hast den pudsige Skæbne at han hidtil stadig har modtaget de Stillinger, som Hr. Rubin har forladt, og dette synes at skulle gentage sig her, idet han, efter hvad vi erfarer, er udset til at skulle overtage Generaldirektoratet efter Rubin.
Den anden Del af Hr. Rubins Embede som Chef for Skattedepartementet vil efter Forlydende blive overdraget Overskatteraadsformand Hjort-Lorenzen.
(Aarhuus Stiftstidende 10. oktober 1913)
Julius Vilhelm Schovelin (1860-1933) var en dansk nationaløkonom, forfatter og politiker. 1880-1885 Københavns Kommunes statistiske kontor, og vikarierede derefter en tid som assistent i Magistratens 1. afdelings sekretariat. 1917-20 var han direktør i Dansk Hypothekforsikringsbank og 1920 blev han kgl. børskommissær. Schovelin var politisk medarbejder ved Berlingske Tidende 1890-94 og nationaløkonomisk medarbejder ved Vort Land 1896-1904 og bidrog til Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905). Ved folketingsvalget i april 1901 stillede han sig i Horsens som Højres kandidat, uden dog at opnå valg. 1909-1917 medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Fra 1910 medlem af Højres Arbejder- og Vælgerforenings hovedbestyrelse. Han var folketingsmand for Københavns 4. kreds 1910-18 og dernæst landstingsmand. Han skrev følgende nekrolog over Marcus Rubin i 1923.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar