Inspektøren igen.
Hvad siger Justitsraaden?
Vi har tidligere - i Januar i Aar - beskæftiget os med Sølvgadens Sporvejsselskab tor at skafte Funktionærerne en taaleligere Tilværelse end den, Inspektøren, Hr. Dyrlæge Cramer, bereder dem.
Vi vidste dog allerede den Gang, at en Henvendelse til Dyrlægen intet vilde frugte, og vi adresserede derfor vor Klage til hans Overordnede, Hr. Justitsraad Abrahams.
Vi fremhævede det uforsvarlige i, at Kuskene i den strænge Vinterkulde korte med tyndslidte og hullede Dækkener, medens der var fuldt op af gode, varme Dækkener hjemme i Stalden.
Justitsraaden fandt vor Klage berettiget, og Kuskene fik de varme Dækkener.
Samtidig henstillede vi til Hr. Abrahams, at han gav Folkene Fridag hver femte Dag i Stedet for hver sjette. Justitsraaden var elskværdig og indrømmede Folkene ogsaa denne Begunstigelse.
Naar vi derfor atter i Dag maa
klage over Dyrlægen,
haaber vi igen at finde Justitsraaden lydhør for vor Anke over Hr. Cramers Opførsel mod en af Selskabets Kuske.
Inspektøren har nemlig atter afskediget en Mand. Denne Gang gaar det ud over en Kusk, der i 17 Maaneder har tjent Selskabet godt, og Afskedigelsen har fundet Sted, uden at Hr. Cramer har fundet sig foranlediget til at meddele Manden, hvorfor han afskedigede ham, ligesom han har nægtet ham en Anbefaling for de 17 Maaneders Tjeneste.
Afskedigelsen
fandt Sted under følgende Omstændigheder:
Kusk Nr. 6, Mikkelsen, stod den 2den Avgust og forspændte sin Vogn, da Dyrlæge Cramer kom hen til ham og i en overlegen Tone sagde, at han havde at rejse iste September.
Vognen skulde netop afsted, saa der var ikke den Gang Lejlighed til videre Forklaring, men to Dage efter gik Mikkelsen ind paa Kontoret og bad om en Anbefaling.
Den kunde han paa ingen Maade faa.
Hvorfor ?
Ja, det kom ham ikke ved.
Om han da ikke kunde faa at vide, hvorfor han blev afskediget?
Nej. - Og i det Inspektøren pegede paa Døren: Farvel, vi er færdige.
Vi spørger nu: Hvorfor behandles Manden saaledes?
Det er dog kun en ringe Høflighed at meddele ham, hvorfor han afskediges. Men hvorfor viser man ham ikke denne Høflighed ?
Er Dyrlægen bange for, at hans Bevæggrunde skal synes vel simple?
Eller mener han, at en Inspektør ved Sølvgadens Sporvej ikke behøver at lade sig genere af saadan noget som at give en Funktionær Grunde for hans Afskedigelse?
Derom bør Justitsraaden spørge Dyrlægen. Men i hvert Fald maa Hr. Abrahams se at faa Hr. Cramer til at fare forsigtigere frem.
Ti denne Afskedigelse er nu den tredje i den sidste Tid, og Funktionærerne ved Sølvgadens Sporvej kan ikke v ære tjent med at gaa i stadig Frygt for, at Dyrlægen en skøn Dag finder paa at afskedige dem - uden at ville sige hvorfor.
Den Betryggelse maa de have, at de ikke gøre afhængige af et Lune, og Justitsraaden maa skride ind for at skaffe dem denne Betryggelse. Vi overlader saa til Justitsraaden at overveje, om der kan etabeles rolige Forhold i Selskabets Drift, uden at den fjerde Afskedigelse bliver - Dyrlæge Cramer.
(København 6. september 1894).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar