Den grimme Pavillon. (Efterskrift til Politivennen)

"Det er Synd, at der ligger saadan et Skur paa denne Plads!"

Da vi i Gaar gik Morgentur i Munke Mose, løb vi paa Professor, Arkitekt Anton Rosen, der i Søndags havde deltaget i Mødet "Bedre Byggeskik".

- - Naa, hvad synes De om vort ny Anlæg, Hr. Professor? spørger vi.

- Jo, det er nydeligt, synes jeg. Her er jo virkelig skabt et Stykke Kunst, der baade som Helhed og i Detailler virker i høj Grad betagende paa én.

- - Har De set Pavillonen derhenne? Ja, undskyld - det er ikke Dem, der har lavet den?

- Nej, hvor falder De dog paa det! Naah - det er maaske, fordi den stammer fra Landmandsforsamlingen i 1900. Næ - det er Gotfred Tvede, der har bygget den. Den blev lavet til en Jagtudstilling, som noget ganske interimistisk. Det var jo aldrig tænkt, at den skulde overleve Udstillingen, og jeg tvivler egentlig om, at Hr. Tvede vilde være glad ved at se den her.

- - Naa, De synes altsaa heller ikke om den?

- Nej, det ved Gud jeg ikke gør. Den virker i mine Øjne forfærdelig baade ved sin Form og sine Farver. Efter min Mening burde der overhovedet ikke ligge en Pavillon paa dette Sted. Den stykker Anlæget alt for meget ud. Saa vilde det sikkert være bedre at bygge en langstrakt Pavillon derovre paa Skraaningen mod Langelinie og eventuelt føre en let buet Bro - lige som den i Frederiksberg Have - derover fra den aabne Plads . . .

Det er Synd, at der skal ligge saadan et Skur her paa denne kønne Plet. For Resten mener jeg ogsaa, at Farverne er uheldige. De burde afstemmes mere efter Omgivelserne, f. Eks efter den lyse fine Tone i Birkebarken med de Skyggevirkninger, der forekommer heri. Det vilde hjælpe en Del, men - som sagt - efter mit Skøn burde den Tingest helt væk ....

Vi gaar en lille Runde og slaar et Slag ud ad Dæmningen mellem Aaen og den store Dam. Professor Rosen ser over Vandet op mod Pavillonens sorte Kalot. Saa siger han:

- Ah, nu ved jeg, hvad det er den minder mig om. Det er et Hus for Tykhuder, jeg har set i en tysk By .... Ja, det er Uret mod den smukke Natur i Anlæget og lodret mod Arkitekten, der i sin Tid tegnede Huset til en Døgntilværelse paa Udstillingen, at det skal blive liggende der -

Vi følger Professor Rosen hen til Dampbaaden og takker for hans Udtalelser.

Han Ord var som talte ud af vort Hjerte. Hugin

(Fyns Venstreblad (Odense) 29. juni 1915).

Hovedindgangen til Landmandsforsamlingen, tegnet af Anton Rosen. Jeg har ikke kunne finde fotoer af Gotfred Tvedes pavillon. Hoffotograf, filminstruktør Lars Peter f. Petersen Elfelt (1866-1931): Landmandsforsamlingen i Odense. 1900. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Landmandsforsamlingen 30. juni til 11. juli 1900 i Odense var et af de største arrangementer i byens historie, med mere end 100.000 besøgende (det halve af forventninger). Den blev samtidig den sidste landmandsforsamling. De højre-dominerede patriotiske foreninger som stod bag, havde ikke længere gennemslagskraft. Anton Rosen var valgt som arkitekt. Hans tegninger af bygningerne findes digitaliseret på Det kongelige Bibliotek. Den eneste bygning han ikke tegnede, var Jagt-  og Kennelklubbens  pavillon til venstre  for  indgangen  var  som  den eneste bygning ikke tegnet af Rosen, men  af  arkitekt  Gotfred  Tvede, København. Rosen konstaterede  at pavillonen kostede  12,85 kr.  pr.  kva­dratalen, eller dobbelt  så  meget  som  nogen  af Ro­sens bygninger. Der er i dag intet tilbage af udstillingspladsen som lå omtrent mellem Vesterbro, Ny Vestergade og Filosofgangen. Illustreret Tidende nr. 41, 8. juli 1900 samt delvis nr. 42, 15. juli 1900 var næsten helt helliget tegninger fra udstillingen. Ingen af dem bragte dog illustrationer af Tvedes pavillon.