Kongen bestjaalet for ca. 30.000 Kr.
En kgl. Lakaj arresteret.
I Aar og Dag har Kongen - skriver "Politiken" - lagt Mærke til et uforklarligt Svind i sin Privatkasse, som havde sin Plads i en Skrivebordskuffe i hans Arbejdsværelse.
Der blev dog ikke foretaget nogen Undersøgelse om Aarsagen dertil. Men da der i Tiden fra Jul til Midten af Marts forsvandt henimod 1000 Kr. fra Kongens Skrivebord, blev Politiet endelig anmodet om at foretage en Undersøgelse.
Der var fra allerhøjeste Sted givet Ordre til at gaa varsomt til værks. Politidirektøren konfererede med sin Opdagelseschef, og endelig blev den alvorlige Mission overgivet Overbetjent i Opdagelsespolitiet Aug. Kjær, som derefter i nogen Tid var en daglig Gjæst paa Amalienborg.
Ved denne Undersøgelse opdagede man, at Tyverierne var begaaede hver tredie Dag, og ved at undersøge Tjenestefordelingen i Lokajkorpset kunde man derefter se, hvem der havde haft Vagt de Dage, der var bleven stjaalet, og Mistanken faldt da ganske naturlig paa den paagjældende.
Den saaledes stemplede Lakaj, der bærer det velklingende Navn Oxenbøll, havde i Fredags Vagt i Kongens Gemakker, medens hele den kongelige familie overværede Prinsessernes Konfirmation i Slotskirken. Det var ikke hans sædvanlige Tjenestedag, men Politiet havde benyttet Lejligheden til at lægge en Fælde for Synderen. Og medens Lakajen gik omkring i de kongelige Værelser med den behagelige Fornemmelse, at han var ene hjemme, stod Overbetjent Kjær skjult bag en Portiere i Kongens Arbejdsværelse.
Opdageren var netop ved at opgive Modet, da Lakajen kom ind i Værelset. Han gik hen til Kongens Skrivebord og aabnede med en Dirk eller falsk Nøgle Pengeskuffen, hvoraf han fremtog en Bunke Pengesedler, som han rolig puttede i Lommen og gik bort.
Da Politiet, som ovenfor nævnt, havde Ordre til at gaa varsomt frem, lod Overbetjenten Tyven gaa og indgav derefter Rapport over det passerede til Chefen for Opdagelsespolitiet, som indgav Beretning til Kongen.
I Lørdags Morges, da Lakajen laa i sin Seng, fik han Besøg af Politiet. Han havde været i Tjeneste paa Slottet til Kl. 12 Nat og anede ikke det ringeste om. a! han var opdaget. Overbetjent Kjær, der havde en Kollega med, optraadte som Kjøber til Oxenbølls Ejendom, som man vidste, han vilde sælge, og under Foregivende af, at de skulde til en Sagfører, for at ordne det dertil fornødne, kjørtes han lige ind i Raad- og Domhusets Gaard.
Under Forhøret paa Politikamret tilstod han, som allerede kort meddelt, at han i de 15 Aar, han havde været Lakaj, stadig havde bestjaalet sin kongelige Husbond.
Det var begyndt med Smaarapserier. men da han stadig kom vel fra det, steg hans Griskhed, og hver Gang, han havde Vagt, hvilket i de senere Aar var hver tredje Dag, lukkede han Kongens Skrivebordsskuffe op og stjal af Pengene. Siden Jul havde han stjaalet ca. 1300 Ar. - og Konfirmationsdagen, medens Opdageren stod bag Gardinet og saa paa hans Tyvefærd, tog han 300 Kroner.
Lakajen havde i sin Tid været Tjener hos Estrup og derefter en kort Tid Dametjener paa Amalienborg. Indviede antager at han, siden han blev Lakaj hos Kongen, har bestjaalet denne for ca. 30.000 Kr.
Han ejer Ejendommen Nr. 3 i Wiedeweldtsgade, som han havde indrettet særdeles herskabelig. Han førte flot Hus og levede langt over sine Lakajindtægter, der kun var 1300 Kr. Det vidste alle, men han havde i Tide forstaaet at bortlede enhver Mistanke ved at give det Udseende af, at han for flere Aar siden havde vundet en stor Gevinst i Lotteriet.
Den anholdte er 49 Aar gammel, er gift og har fem Børn.
(Aarhus Amtstidende 1. april 1896. 2. udgave).
Oxenbøll.
Stjaalet 100,000 Kr. fra Kongen. En Mand, der er under Tøflen.
I Lørdags er Sagen imod kongens fhv. Lakaj, Oxenbøll, sluttet ved Kriminalretten og Sagens Akter tilstillet Politidirektøren. Resultatet af den kriminelle Undersøgelse udviser i Følge "Aftbl.", at Oxenbøll i alt har stjaalet kontant af Civillistens Penge 59.000 Kr. Af Kongens "private Chatol" har han imidlertid ogsaa stjaalet langt over en Snes Tusind Kroner, og disse Beløb, sammenlagt med, hvad han ellers har stjaalet af Værdisager og Penge, andrager sikkert henimod et hundrede Tusinde Kroner.
Undersøgelsen, der naturligvis har været ledet meget omhyggelig, har bragt for Dagens Lys, hvortil Oxenbøll har brugt de mange Penge. Endvidere er det konstateret, at det fra første Færd var hans Kone, som animerede ham til at stjæle fra Kongen, ligesom det ogsaa senere stadig væk var paa hendes Opfordringer, han stjal.
I Tidsrummet mellem Jul 1891 og Majestæternes Guldbryllup 1892 stjal Oxenbøll omtrent slet ingen Ting. Men herover blev hans Kone, der var frygtelig ødsel anlagt, aldeles rasende. Hun ikke alene udskjældte ham, men hun - pryglede ham, og det endog saa grundigt, at Politiet et Par Gange maatte lægge sig imellem. For den kjære Husfreds Skyld maatte Oxenbøll saa give sig til at stjæle igjen, og ganske faa Dage før Guldbryllupet stjal han saa 1000 Kr., som han alle bragte hjem til Konen.
Til Trods for, at Konen har forsøgt at nægte omtrent alt, har hun dog sluttelig maattet tilstaa, at hun har været vidende om, at hendes Mand stjal Pengene, og hun har endvidere maattet indrømme, at hun har opfordret ham til at begaa Tyverierne.
Da de fleste af de begaaede Forbrydelser har været forbundet med Indbrud, vil det sikkert blive en meget alvorlig Straf, Oxenbøll faar.
Dommen kan ellers ventes afsagt i Løbet af næste Maaned. Det menes almindelig, at Kongen vil gjøre Brug af sin Benaadningsret paa Betingelse af, at Ægteparret forlader Landet for stedse.
(Aarhus Amtstidende 29. juni 1896).
Af Vridsløse statsfængslet protokol fremgår: Hans Peter Oxenbøll (1843-). Den 1. august 1896 idømt forbedringshusarbejde i 2 år ved Københavns kriminal- og politiret. Indsat 3. august 1896. Gift, 5 børn. Ægte. Faderen, der var skovfoged ved Sorø Akademis Skove, døde i 1885. Moderen døde for ca. 20 år siden. Har 1 broder og 1 søster. Opdraget hjemme. Efterkonfirmationen og til sit 18. år hjalp han faderen med dennes drift. Har derefter ernæret sig som tjenestekarl til sit 24. år, og har derefter været tjener indtil han i 1879 blev lakaj hos hans majestæt kongen. 1880 blev han gift med en enke med 2 børn. Som lakaj har han ved talrige tyverier frastjålet hans majestæt 60.000 kr. Konen der var medvirkende i hans tyverier er bleven dømt til 2/3 år forbedringshusarbejde. Pengene brugte han til at leve for. Uden blik som sin skyld.
Kongens Lakaj,
Hans Peter Oxenbøll, der som bekjendt stjal henimod 100,000 Kr. fra sin Herre og herfor idømtes Forbedringshusarbejde, har, som telegrafisk meldt, faaet sin Straf eftergivet og rejste Lørdag Morgen med Hustru og Børn til Kapstaden i Syd-Afrika.
Oxenbøll arresteredes i Foraaret, i Slutningen af Marts Maaned. Han havde været i Kongens Tjeneste i 13 Aar og havde i dette lange Tidsrum stjaalet fra Kongens Pengekasse, hvortil han skaffede sig Adgang med falske Nøgler. Tilsidst tog han saa store Summer, at det vakte Mistanke, og Politiet sit med Sagen at gjøre. Opdagelsespolitiet stillede en Fælde kor ham, og dette førte til, at baade Oxenbøll og hans Hustru arresteredes i deres Hjem i Wiedeweltsgade.
Ved Forhørene viste det sig, at han som sagt havde stjaalet ikke mindre end henved 100,000 Kr., altsaa i Gjennemsnit ca. 6-7000 Kr. om Aaret i de 13 Aar, han har tjent Kongen. Pengene var medgaaet til en meget flot Levemaade. Lakajen holdt stort Hus og førte sig som en Levemand, og for at undgaa at vække Mistanke indbildte han sine bekjendte, at han havde vundet betydelige Summer i Lotteriet.
Oxenbøll har kun afsonet 4 Maaneder af sin Straffetid, da Kongen benyttede sin Benaadningsret og frigav baade ham og Konen, og de to flotte Stortyve slipper saaledes meget billigt fra den Historie - takket være deres fine Bekjendtskaber og gode Fortalere.
Oxenbøll og hans Familje blev ved Afrejsen forsynet med en rigelig Sum Penge til at sætte sig i Vej med i Kapstaden. To Opdagelsesbetjente ledsagede dem til Banegaarden, og selve Chefen for Opdragelsespolitiet var til Stede for at overvære Afrejsen med Exprestoget til Korsør. Herfra gaar Rejsen videre over Esbjærg til London, hvorfra Oxenbøll den 4. December afsejler med en Damper til Afrika.
(Næstved Tidende. Sydsjællands Folkeblad 1. december 1896).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar