Forstander Buddes Opraab.Indre Mission erobrer Børnehjemmeet.
Man vil omstaaende finde en Anmodning fra Forstander L. Budde paa "Holsteinsminde" om at yde Bidrag til en ny Opdragelsesanstalt for fattige Børn, som han agter at oprette paa Himmelbjærg-Gaarden. Anledningen til dette Opraab er bekendt: Hr. Budde forlader nu til 1. Juli "Holsteinsminde", hvor han har virket i 17 Aar, efter Ønske af Anstaltens "Patron", Grev Holstein Holsteinborg, som er en fanatisk Tilhænger af Indre-Mission og vil ansætte en af sine Venner indenfor denne Retning, maaske den berygtede Pastor Moe, som Forstander i Hr. Buddes Sted.
Vi besøgte forleden Dag "Holsteinsminde" og erfarede af Hr. Buddes egen Mund Sagens nærmere Sammenhæng. Hr. Budde havde i længere Tid haft Fornemmelsen af, at Grev Holstein - som overtog Holsteinborg ved sin Faders Død i 1892 og er en Mand paa ca. 40 Aar uden kendte Ævner eller Fortjenester i nogen Retning - stillede sig uvillig overfor ham og hans Virksomhed. Greven søger væsenlig sin Omgang blandt Indremissionsfolk, og Hr. Budde staar denne Retning fjærnt. Han havde dog ingen Anelse om, at Greven vilde tvinge ham bort fra den Post, han omfatter med saa megen Kærlighed, før han ved en Samtale nu i Sommer fik utvetydig Besked.
Hr. Budde søgte Greven for at anmode ham at bekoste nogle Forbedringer ved Anstaltens Vaskehus. Fru Budde havde nemlig Vanskelighed ved at overkomme Vasken for det bestandig stigende Antal Børn og ønskede en større Kedel indsat. Greven besvarede Anmodningen med et bestemt Afslag, og da Hr. Budde spurgte, hvad hans Hustru da skulde gøre, hvis hun ikke kunde bestride Vasken med det forhaandenværende Apparat, svarede Greven: "Hvis De er misfornøjet, kan vi jo skilles - det ser jeg forøvrigt ogsaa helst!" Hr. Budde spurgte straks, hvornaar Greven ønskede, at denne Forandring skulde ske, og Greven svarede: "Nu til Foraaret!" Paa Hr. Buddes Indvending, at han med saa kort Frist næppe var i Stand til at faa Flytningen i Orden, lod Grevens korte Svar: "Saa siger vi til 1ste Juli." Og derved blev det.
- - - Forstander Budde og hans udmærkede Hustru nødes altsaa nu til Sommer til at forlade "Holsteinsminde", som de i 17 Aar har forestaaet og ledet med opofrende Interesse og med en fra alle Sider anerkendt Dygtighed. Et Magtsprog fra Holsteinborgs Herre fordriver dem fra det Hjem, i hvilket de i disse 17 Aar har opdraget mange Hundrede Børn, som ellers vilde være prisgivet Hjemløshedens Ulykker, og som senere i Livet med Taknemlighed har mindedes deres Barndom hos "Forældrene" paa Holsteinsminde - Budde og hans Hustru er hver paa sin Vis fortrinligt egnede til den Plads de beklæder. Budde er nu en Mand paa 60 Aar, men hans Personlighed har bevaret en elskværdig Ungdommelighed og Alderen har kun i ringe Grad præget det ejendommeligt fine Digterhoved med den mægtige Løvemanke. Hele hans Liv har været viet Opdragerens Gærning - han var Højskolelærer, først paa Hindholm, senere i Karise og ved Pigehjemmet paa Jægerspris, før han i 1879 blev Forstander paa Holsteinsminde - og i den digteriske Produktion, som han ved Siden af sin Lærervirksomhed og sine matematiske Studier har faaet Tid til, lægger hans Kærlighed til Børn, hans Forstaaelse af Barnehjærteet, sig paa den smukkeste Maade for Tagen. I sine bekendte Smaafortællinger om Skoledrenge har han tegnet en Række nydelige Billeder af de uskyldige Barnestreger, som et mørkere Livssyn med Strænghed fordømmer, og "En Historie fra fattige Steder" bærer Vidnesbyrd om hans rørende Medfølelse med de Mishandlede i Samfundet.
Han er selv en barnlig og følsom Natur, hvis Religiøsitet er mild og human, vidt fra Helvedlærens Hjærteløshed. Og den Aand, der præger Livet paa "Holsteinsminde" er den samme, som man møder hos ham selv og i hans Skrifter, en i god Forstand kristelig Mand; - men Haanden, som leder og styrer det Hele, er maaske i nok saa høj Grad hans Hustrus. Fru Mathilde Budde, som er en Plejedatter af Børnehjemmets første Forstander, Anders Stephansen, gør Indtryk af en i sjælden Grad intelligent og dygtig Kvinde, hvis praktiske Sans og organisatoriske Talent det utvivlsomt i første Række skyldes, at "Holsteinsminde" med sine forholdsvis knappe Midler er saa fortræffeligt ordnet, som det er. Fru Budde er i dette Øjeblik Husmoder for 142 Drenge, hvis Forplejning, Beklædning, Vask og Renlighed hun forestaar - og man kan, som vi gjorde det forleden, komme bumpende ned paa "Holsteinsminde" en Regnvejrsdag og finde alt i den mønsterværdigte Orden, baade ude og inde!
---"Holsteinsminde" ligger som bekendt midtvejs mellem Næstved og Skelskør, i Nærheden af Fuglebjærg. Anstalten bestaar af et lille Kompleks af Bygninger; en lang Poppelalle fører fra Landevejen ind dertil. Den ældste af Bygningerne er det gamle Fuirendal, som den nuværende Greves Bedstefader i 1833 indrettede til Børnehjem under Forstanderskab af en ovennævnte Stephansen, en mærkelig og højtbegavet Mand, Børnesagens egenlige Fader her i Landet. Han begyndte med 10 Børn fra Grevskabet, senere kom der fra København 12 Gadedrenge, der af Politiet var betegnede som nogle af de mest "moralsk fordærvede" - en Opfattelse, som Stephansen i hele sin Virksomhed kæmpede imod. Efter Grevens Død i 1836 fik Stephansen af den Holsteinske Familje 6000 Rdlr., for hvilken Sum han oprettede det nuværende "Holsteinsminde". Under Kamp med trange Kaar arbejdede han og hans Hustru Anstalten frem imod det Maal, de havde sat sig: at skabe et kærligt Tilflugtssted for Folkets fattige og hjemløse Børn. Og i samme Aand blev Arbejdet efter hans Død i 1870 fortsat først af Chr. Nielsen, senere af Budde.
Efterhaanden som Børneantallet voksede, blev de gamle Bygninger for trange, og i Buddes Tid er der ved Hjælp af dels offenlige, dels private Tilskud og Bidrag blevet opført et Par nye. Den ene, som kaldes det "lille Hjem", og hvor de mindste Børn boer, er bygget af det Classen'ske Fideikommis, og den anden, en større Bygning med velindrettede Skolestuer og Sovesale, har Budde selv ladet opføre. Desuden er der i hans Tid bygget et stort, fortrinligt Gymnastikhus
Vi vandrer rundt med Hr. Budde og hans Hustru i disse forskellige Bygninger paa "Holsteinsminde". Overalt er der mylrende fuldt af Drenge - Drenge, som spiser, Drenge, som er i Skole, Drenge, som gør rent, vasker Gulv og vasker op - Drenge i alle Aldre, ned til smaa Purke paa 3-4 Aar; det hænder endog undertiden, at der kommer Børn paa et Aar ud til "Holsteinsminde", hjemløse Verdensborgere, som her bliver beklædt, bespist, opdragne og underviste, til de skal konfirmeres og ud at staa paa egne Ben i Livet. For nogle Dage siden traf en lille Dreng paa 6 Aar uformodet sammen herude med sin to Aar ældre Broder, som han ikke havde set i flere Maaneder inde i København.
Og man kan see paa Børnene, at de har det godt paa dette sted; det hænder da ogsaa kun yderst sjældent, at en forsøger at løbe sin Vej. Alle de 142 Drengeansigter, vi ser, lyser af Tilfredshed. Der holdes nemlig stort "Kartoffelgilde" i Anledning af, at man for nylig er bleven færdig med Kartoffeloptagningen, og uhyre Masser af Høstens Frugter fortæres med glubende Appetit. Sygdom kendes saa godt som ikke paa "Holsteinsminde", takket være den friske Luft og den gennemførte Renlighed. Det er en Fornøjelse at se, hvor propre Sovestuerne med de mange smaa Senge er; at der er lidt lavt til Loftet i nogle af dem er de gamle Bygningers Skyld. Man har det bestemte Indtryk at Hr. Budde og hans Hustru har indrettet Børnehjemmet saa godt, som det under de givne Forhold lod sig gøre, og at der imellem dem, Lærerne og Børnene hersker det venligste og fortroligste Forhold. Drengene faar naturligvis saa meget som muligt Lov til at tumle sig i det Fri; hver Afdeling har sin Plads at lege paa, grave, bygge Dueslag osv. Om Sommeren kommer et Hold ad Gangen i en tre Ugers Tid ud ved Stranden og holder Ferie i et lille Hus som tilhører Anstalten. Pigeafdelingen, hvor der for Øjeblikket er 30 Børn, er indrettet paa "Skovgaard", en halv Mils Vej fra "Holsteinsminde".
- - Nu skal Indre-Mission altsaa lægge sine mørke Skygger over det lyse og venlige Børnehjem, hvor Ægteparret Buddes Aand hidtil har raadet. Hvilken Ulykke det vil være for Hjemmet, kan enhver indse. Børnenes Sind vil blive forgiftede af Helvedlærens Dragesæd, og Hykleriet vil under den skræmmende og forkuende Indflydelse skyde frodig Vækst og kvæle den Fortrolighed, som naturligt hører hjemme imellem Børn og deres Opdragere. Hvis Forstanderen ikke bliver Pastor Moe, bliver det en anden Missionsmand - Resultatet kommer ud paa et.
Det mest oprørende heri er den Maade, hvorpaa Grev Holstein benytter sig af sin "Patronatsret" over Børnehjemmet. Den Holsteinske Familje har som ovenfor sagt i sin Tid ydet 8000 Rdl. til Hjælp til Anstaltens Opførelse; den nuværende Greves Fader gav et aarligt Tilskud paa 400 Kroner, og hans Søn har givet et lignende Beløb - men disse Penge er selvfølgelig kun en Brøkdel af den Sum, der aarlig udkræves til Børnehjemmets Vedligeholdelse. Resten indkommer dels igennem et aarligt Statstilskud (som er steget til 12,000 Kr.), dels gennem Fonds, Legater og Fideikommis'er, dels gennem private Gaver. Endvidere betaler Københavns Kommune 180 Kr., andre Kommuner i Landet 160 kr. om Aaret for hvert Barn, der sendes til Holsteinsminde.
Grev Holstein støtter sig imidlertid til den gamle Fundats, som blev oprettet i 1840, og ved hvilken Patronatet over Holsteinsminde for Fremtiden skulde tilfalde Grevskabet Holsteinborgs Besidder - "naar denne har Interesse for Stiftelsen og vil med Kærlighed paalage sig Byrderne ved dette Velgørenheds Værk." Dette Patronat er altsaa en Slags Gengæld for de 6000 Rdlr., som Grevskabet i sin Tid ydede til Anstaltens Oprettelse, og i Kraft af disse 6000 Rdlr., som hans Bedstemoder har skænket, vil Grev Holstein nu tiltvinge sig Enebestemmelsesret over Børnehjemmet, skønt dette som sagt væsenlig bestaar ved Statens Støtte! Grev Holstein har allerede sørget for at faa Budde og hans Hustru fjærnet fra Anstalten. Skulde han gøre Alvor af sin Bestemmelse og indsætte Pastor Moe eller en anden lige saa fanatisk Indremissionsmand til Forstander paa "Holsteinsminde", saa maa det blive Statens Sag at gribe regulerende ind, saavist som Børneopdragelsen - hvad ogsaa Hr. Budde selv fremhæver i sit omstaaende Opraab - fremfor noget andet er en Sag, som hele Samfundet er interesseret i.
(Social-Demokraten 29. oktober 1896).
Forstanderparret Carl Christian Leopold Gether Budde (1836 - 1902) og Mathilde Budde var pionerer indenfor børnesagen i Danmark og for støtte til børnehjem for ”vanskelige” børn. Han var senere medlem af kommissionen for statstilsyn med børneopdragelse som efter hans død udmøntede sig i Børneloven (værgerådsloven) Lov af 14/4 1905 Børneloven (værgerådsloven).
Som nævnt fortsatte parret deres virke på en gammel bondegård Himmelbjerggården som de købte i 1896 købte for 17.000 kr. De fik opført nye bygninger, herunder blandt andet Himmelbjerggårdens nuværende hovedbygning og omdannede gården til børneopdragelsesanstalt og skolehjem. Forældre til 42 børn på Holsteinsminde ønskede at deres børn flyttede til Himmelbjerggården. I det første år af opdragelsesanstalten og skolehjemmets levetid var tilstrømningen stå stor at man kunne udvide til yderligere 50 børn. Hvilket fortsatte i en årrække: Efter tre år var der plads til 150 elever. I 1900 og 1901 kom en skolebygning og gymnastiksal til. Leopold Budde døde i 1902 før projektet var færdigt. Herefter overtog staten i 1903 Himmelbjergsgården, stedet blev en selvejende stiftelse, ledet af en forstander og under tilsyn af et af kulturministeriet udpeget tilsynsråd på 3 medlemmer.
Som forstanderpar tl Holsteinsminde valgte Grev Holstein det indremissionske forstanderpar Mads Lind (kaldet "Spanskrørets apostel") og Sira Lind. Mads Lind udtalte ved et kredsmøde for børnegudstjenestesagen den 11. november 1897 bl. a. følgende:
- Men hvorledes skal vi saa stille det frem, som Børn skal efterligne? Det skal vi gjøre ved at lære dem at bede, ved at male Frelserens Naade for dem, saa de faar let ved at sige Nej til Livets og Kjødets Lyst og at sige Ja til at gjøre Guds Vilje. Vi skal ikke alene tale om, at Børnene skal gjøre det og det, men vi skal selv gjøre det, selv sætte os paa Børneskammelen og lære dem, til hvilket de skal sige Ja og til hvilket Nej. Det er godt og skjønt at bede for vore Børn, men det er meget bedre og skjønnere at bede med Børnene, bede med dem om Guds Kjærlighed og Barmhjærtighed.
(Næstved Tidende. Sydsjællands Folkeblad 12. november 1897)
Det indremissionske forstanderpar holdt mindre end et år. I april 1898 meddelte aviserne at lærerne på enten havde forladt stedet eller nedlagt arbejdet, mens kommuner der ikke var styret af Indre Mission fravalgte anstalten, som blev affolket. Elevtallet faldt fra 150 til 42. Greven måtte erkende at have foretaget et fejlgreb og parret fratrådte i juli 1898. Økonomisk øges statstilskuddet ikke som forventet, men derimod hævede patronen sit årlige bidrag fra 400-1900 kr.
Han erstattede dem med den indremissionske cand. Theo Viggo Mollerup som det lykkedes at få elevtallet op til 97 i 1903. Han blev kendt for sine brutale opdragelsesmetoder og efterhånden en belastning for stiftelsen. Blandt andet revsede journalisten Peter Sabroe Holsteinsminde for dette i 1906-07. Han måtte gå af 1. november 1907 og blev maj 1908 ansat som forstander på Bøggildgård Opdragelsesanstalt.
Greven sidst konstituerede forstander cand. Theol Einer Kiilerich, men kort efter blev Holsteinsminde en selvejende institution, patronsystemet blev afskaffet og forstanderen herefter valgt af en bestyrelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar