Uheldige Arbejdsforhold.
Arbejderne ved Larsbjørnstrædes Sukkerraffinaderi afholdt i Søndags et Møde, hvor de enedes om at indgive en Klage til Repræsentantskabet over de paa Raffinaderiet herskende Arbejdsforhold og den Behandlingsmaade, der bliver dem til Del fra de to Sukkermestres Side.
En af Arbejderne, der førte Ordet paa sine Kammeraters Vegne, oplyste følgende:
Den direkte Anledning til denne Klage er, at 13 Mand i Fredags uden nogen Foranledning fra deres Side blev beordret til ikke at møde paa Arbejde Lørdag, 4 Mand skulde komme igen Søndag, medens de 9 først skulde komme om Mandagen. Arbejderne var højlig forbitret over saaledes at erholde Karantæne og blive berøvet en Dags Fortjeneste, og fremhævede, at den paa Raffinaderiet gældende Løn, 2,50 Øre til 2,85 Øre pr. Dag, var saa lav, at de ikke kunde taale ekstra Spadseredage i Ugen. Det er Mestrene, som af egen Magtfuldkommenhed dikterer en saadan Karantæne, og det er ogsaa disse, to Brødre Nansen, som paa enhver Maade fortrædiger Arbejderne. Særlig klager Arbejderne over, at de hver eneste Dag trakteres med de værste Skældsord, Sproget kender, at de bliver jaget hjem for den mindste Forseelse, kort sagt ikke behandles som Menneske, men snarere som Umælende. Dette er oftere paaklaget overfor den ledende Direktør, men til Trods for, at denne har lovet, at Forholdene skulde blive forbedrede, er der dog ingen Forandring sket. Arbejderne tilskriver en væsenlig Del af Skylden derfor den mindre noble Maade, hvorpaa særlig 2den Mester optræder i Fabriken. En særlig Klage rettes over det Forhold, at der ikke findes en ordenlig Borgstue i Raffinaderiet, hvor Arbejderne kan spise deres Mad. Det, der skal gælde for Borgstue, er kun et elendigt lille Skur, hvor der ikke er Siddepladser til mere end Halvdelen af Mandskabet. Disse Siddepladser bestaar i øvrigt af gamle Pakkasser og andet Skrammel, ligesom det saakaldte Bord er et Stillads af gamle snavsede Skillerumsbrædder. Ligeledes er denne "Borgstue" et Opholdssted for Raffinaderiets Katte, hvorfor baade Bord og Bænke som oftest er opfyldte af Katteføde og Katteurenligheder. Dette Skur er tilmed beliggende ved Siden af Benbrænderiet, saa Benstøv, Syredampe osv. trænger ind og danner et mindre behageligt Krydderi til Maden. Arbejdernes Vaskerum er beliggende saaledes, at de, efter at have vasket sig i nøgen Tilstand, maa passere over Gaarden for at komme til det Skur, hvor deres Tøj hænger. De maa som Regel vaske sig i koldt Vand, varmt Vand er der ikke Raad til, skønt dette langt lettere optøer det fedtede Sukkerstof, der i den stærke Varme ligefrem æder sig ind i Huden.
Skuret, hvor deres Tøj har sin Plads, er saa utæt, at Vandet driver gennem Taget, hvorved Tøjet ofte bliver pjaskvaadt. Da Arbejdet i Raffinaderiet som Regel udføres i en Temperatur af 30-40 Gr. Reaumur, vil det let forstaas, at det ikke er behageligt eller sundt at skulle trække i en vaad og kold Uldskjorte efter endt Arbejde.
Etter Direktionens Anordning skulde Arbejderne have Havremel til at blande i deres Drikkevand, da dette anses for sundere end Øl eller Vand, men det Mel, som bydes Arbejderne, et gammelt, muggent og saa fuldt af Melorme, at det er aldeles ubrugeligt.
Som et Bevis paa den Mangel paa Hensyn, hvormed Arbejderne behandles, anføres, at det er hændt, at en Mand er bleven tilsagt til at møde paa Arbejde midt om Natten, og da han mødte, blev han uden nogen Foranledning fra hans Side afskediget med det samme. Almindelig Humanitet havde dog krævet, at Manden havde faaet sin Afsked om Aftenen og ikke var bleven jaget op Kl. 12 om Natten for at gaa hen og faa sin Afsked.
Arbejderne hundses og "duttes" af Mestrene, som var de Slaver; de straffes med Skældsord eller Arbejdsløshed, hvis de er saa uheldige at spilde en Draabe Sukker paa Gulvene, skønt dette ikke er spildt, idet det samles op og gaar gennem Klareværket, derimod er der ingen, som siger noget til Sukkermestrene, naar flere hundrede Pund paa Grund af disses Uagtsomhed ødelægges ved Kogningen og maa gaa i Kloaken.
Arbejdstiden i Raffinaderiet er fra Kl. 5½ om Morgenen til Kl. 5 Eftermiddag, med ½ Times Frokost og 3/4 Times Middag, altsaa 10 1/4 Arbejdstime om Dagen. Der er imidlertid ingen regelmæssig Frokosttid, ofte beordres Arbejderne til at spise Frokost om Morgenen Kl 6 og til andre Tider faar de ikke Lov at spise førend Kl. 10 Formiddag, alt efter Mestrenes Forgodtbefindende. Det er en Selvfølge, at det ved strængt Arbejde er af Betydning, at Maaltiderne indtages nogenlunde regelmæssig, men de to Sukkermestre synes ikke at have Øje herfor. De betragter paa dette som paa mangfoldige andre Omraader Arbejderne som Væsener, der kun har at lyde enhver noksaa urimelig Ordre, ligesom de synes at ntette, at denne bør fremsættes i en Tone man ellers kun hører paa Fælleden i April Maaned.
For ca. et Aarstid siden blev det paalagt 1ste Mester, at han skulde tiltale Arbejderne med "De" i Stedet for "Du". Han rettede sig efter Direktørens Paabud paa den Maade, at han sagde "De" til de ny Arbejdere og "Du" til de gamle, men finder ogsaa, at den haanende Tiltaleform .Han' er meget passende til en Arbejder.
Der har, som sagt, ofte været ført Klage over disse Forhold og der er lovet Forbedring; men hidtil er det kun bleven ved Løfterne, derfor har Arbejderne nu besluttet at henvende sig direkte til Interessenternes Repræsentanter, hvis fornemste Leder er Dr. Tofft, Formanden i Højrevælgerforeningen, for at høre, om han mener, at de paa Fabriken herskende Forhold er et fuldgyldigt Udtryk for Højres Arbejdervenlighed.
(Social-Demokraten 15. januar 1896).
Sukkerraffinaderiet i Store Larsbjørnsstræde 9 var grundlagt i 1803 af et interessentskab bestående af justitsråd Neergaard, kaptajn Fabritius, murermester Thrane og sukkermester Smith. I 1909 overtoges aktierne af De danske Sukkerfabrikker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar