85 Kvinder strejker - skandaløse Arbejdsforhold.
I Gaar har samtlige Kvinder i Spinderierne paa Jacob Holms Sonners Reberbane paa Amager nedlagt Arbejdet. Strejken omfatter 85 Kvinder, og Grunden til Strejken er følgende: Lønnen har i flere Aar været 7 Kr. 20 Øre om Ugen for 10 Timers Arbejde daglig, altsaa 12 Øre i Timen for et meget strængt og ubehageligt Arbejde; desuden var der paa Fabriken indført et meget vilkaarligt Mulktsystem, som ikke alene anvendtes, naar Kunderne kom for sent om Morgenen, men som ganske efter Mesters og Bestyrers Forgodtbefindende blev benyttet saasnart Kvinderne af en eller anden Grund ikke var dem tilpas. Det var endog gaaet saa vidt, at der var indført Tegn for dem der skulde et nødvendigt Ærinde i Gaarden, og der udleveredes kun indtil 4 Tegn ad Gangen, blev en af de fire saa for længe borte, blev alle fire mulkterede. Disse Mulkter anvendtes bl. a. paa den mærkelige Maade, at Jacob Holms Sønner gav Pengene til Samaritanen, ikke som Arbejdernes, men som Firmaets Bidrag til Velgørenheden.
For nogen Tid siden henvendte Kvinderne sig til Firmaet og bad om at Lønnen maatte blive forhøjet til 9 Kr. ugenlig = 15 Øre i Timen, dog at den de første 6 Uger, en Kvinde arbejdede i Fabriken, kun sattes til 8 Kr. ugenlig. Desuden forlangte de det vilkaarlige Mulktsystem afskaffet, ligesom de krævede, at de ikke i Fremtiden vilde have Tegn, naar de skulde i Gaarden. Dernæst anmodede de om at forskellige Mangler ved Lokaliteterne maatte blive afhjulpne.
Chefen for Forretningen, Etatsraad, Grosserer Chr. Holm, en meget myndig Handelsfyrste, der sikkert mere kan takke sine Forfædres Handelstalent end egen Dygtighed for den Rigdom, han besidder, værdigede imidlertid ikke "Det kvindelige Arbejderforbund", der paa Ardejderskernes Vegne havde indsendt Anmodningen, et Svar. Først da en Deputation af Kvinderne kom til ham, erklærede han, at han ikke vilde indgaa paa nogen af de stillede Fordringer, og for Resten kunde han ikke forhandle "med alle og enhver fra Gaden", en Bemærkning, der var ganske overflødig, da alle Arbejderskerne sammen med Forbundets Bestyrelse havde underskrevet Anmodningen.
Den rige Etatsraad fortalte dernæst Arbejderne, at nu skulde de til at arbejde i Akkord, og det var nok rimeligt, at de vilde tjene mindre i Begyndelsen, men det maatte de finde sig i. Saa gik der nogen Tid. Firmaet anskaffede sig Kontrolapparater til Maskinerne og begyndte med Akkordarbejdet. Det viste sig straks, at Etatsraadens Profeti om den mindre Fortjeneste slog til. Kvinderne tjente nemlig kun fra 5½ til 7½ Kr. om Ugen. Kun i et Par enkelte Tilfælde naaede Fortjenesten op til 9 Kr. om Ugen, men at det ikke var Meningen, at Kvinder maatte tjene saa meget, bevistes derved, at da en havde tjent 2 Kr. paa en Dag, blev Akkordprisen straks sat ned til det halve. Det forhadte Mulkt- og Tegnsystem blev videre udviklet, ja det gik endog saa vidt, at den saakaldte Spindemester og Formanden fulgte Kvinderne helt ud til Retiraderne og saa stillede sig indenfor Døren til Arbejdslokalet, den ene med Uhret og den anden med en Bog i Haanden for at kontrollere, hvorlænge Kvinderne blev borte og for at mulktere dem.
Efter at dette var gaaet i ca. 14 Dage og efter at Akkorderne endog var trykket ned til et saadant Minimum som en Fortjeneste af fra 50 til 70 Øre pr. Dag, blev det Kvinderne for grovt, og i Lørdags samledes de til et Møde i Forsamlingsbygningen paa Kløvermarksvej for at tage en afgørende Beslutning.
Hvad der her fremkom af Enkeltheder kommer vi rimeligvis senere tilbage til, men Resultatet af Forhandlingerne blev en enstemmig Beslutning om, at et Udvalg Mandag Middag skulde henvende sig til Grosserer Chr. Holm og bestemt forlange en Løn af 9 Kr. ugenlig og Afskaffelsen af Mulkt- og Retirade-Tegn-Systemet. For det Tilfælde Grossereren vilde opretholde Akkordsystemet, forlangte man de 9 Kr. garanteret. Svaret lød paa, at Grossereren ikke vilde forhøje Lønnen, og vilde de danske Kvinder ikke, saa maatte han sende Bud til Tyskland efter Kvinder, de var meget dygtigere og meget mere nøjsomme! Mulktsystemet vilde han ikke have noget med at gøre, det maatte ordnes af Bestyreren paa Fabriken. Den nævnte Bestyrer gjorde saa Kvinderne den Indrømmelse, at de foreløbig skulde blive fri for Retiradetegnene, Mulktsystemet skulde derimod opretholdes og Akkorderne kunde ikke forhøjes, hvorfor samtlige, baade i det gamle og det ny Spinderi beskæftigede Kvinder, i Gaar Formiddags forlod deres Arbejde.
Vi tror at denne Strejke er fuldt berettiget, baade naar henses til de Fordringer, der fra Arbejdernes Side er stillet, og til den Behandlingsmaade, der hidtil er bleven dem til Del, og vi haaber at ingen Kvinde udefra vil optage Arbejdet forend Grosserer Holm har indrammet hvad der er forlangt. Vel ved vi der er stor Nød mellem Kvinderne, og at mange tvinges til at arbejde for en ussel Løn, men derfor gælder det ogsaa om at gøre et alvorligt Forsøg paa at hæve Kvindernes Løn, og i denne Kamp har vi et naturligt Krav paa alles Støtte. Nærmere Oplysninger om Forholdene erholdes paa Kløvermarksvej 3 hver Dag mellem II og 2.
Bestyrelsen for Det kvindelige Arbejderforbund
(Social-Demokraten 17. september 1896).
Jacob Holms Sønners Fabrik.
En Slaveanstalt.
Etatsraad, Grosserer Chr. Holm meddelte for nogen Tid siden en Repræsentant for Arbejdernes Organisation, at Seglgarnsspinderiet paa Amager, hvor Arbejdet nu er nedlagt, var en ganske ny Virksomhed, som slet ikke var indarbejdet, hvorfor det var naturligt, at Kvinderne ikke tjente saa meget; de skulde endnu lære. Vi skal i den Anledning oplyse, at det ny Seglgarnsspinderi har været i Virksomhed i 4 Aar, medens det saakaldte "gamle Spinderi", har gaaet i mindst 40 Aar, og af de 21 Kvinder, som var beskæftiget i det gamle Spinderi har ingen været der mindre end 2 a 3 Aar, de fleste endog en halv Snes Aar og enkelte over 20 Aar. I det ny Spinderi har mange været beskæftiget baade 2 og 3 Aar. Det store Flertal af Kvinderne baade i det gamle og det ny Spinderi er derfor meget vel indøvet i deres Arbejde, men desuagtet kan de ved Akkordarbejde kun tjene 5-7 Kr. om Ugen, dels fordi Fabriken sætter Priserne saa lavt - om at forhandle med Arbejderne om Prisen har der naturligvis ikke været tale - , og dels fordi Arbejdet ikke foregaar regelmæssigt i Fabriken. Det hænder nemlig ofte, at den Arbejderske, der har haft Akkord 3-4 Timer en Dag, for Resten maa arbejde i Dagløn, fordi der mangler Tene til hendes Maskine eller ogsaa fordi de nødvendige Forarbejder ikke er færdige. Dette hænger sammen med at Spinderierne enten ikke raader over fornødent Materiel eller ogsaa at Ledelsen derude har saa travlt med at mulktere og passe paa de enkelte Arbejderes Gøren og Laden, at den glemmer at passe Fabrikens fornuftige Gang.
Man maa imidlertid ikke tro, at disse Forhold medfører let Arbejde for Kvinderne. Dette er saa langtfra Tilfældet, som Arbejdet Aar for Aar bliver sværere, medens Lønnen nu skal trykkes længere ned. Som Eksempler i den Retning skal vi nævne, at der tidligere var 3 Kvinder beskæftiget ved Hejle-maskinen, nu er der kun 2, tidligere var der en ved hver Polermaskine, nu maa en 18aarig Pige passe to Maskiner. Ved Spindemaskinen var der for en Kvinde til at passe "Kanderne", og en til at pille Manille op, nu maa Spinderne selv besørge dette Arbejde. Til Hejlemaskinen leveredes Hampen tidligere renset, til hvilket Arbejde der anvendtes Arbejdsmænd, en kommer Hampen fuldstændig raa fra Laden og gaar i Maskinen, hvad der gør Arbejdet meget strængere og mere snavset. Desuden er der til flere Maskiner sat større Remskiver, hvorved Hastigheden er forøget omtrent til det dobbelte, hvad selvfølgelig ogsaa betyder dobbelt Arbejde for dem, der passer Maskinerne.
Altsaa Arbejdet forceres, der forlanges mere af den enkelte, men Lønnen forringes. Ja det er endog gaaet saavidt, at 3 Kvinder, som var kommen op paa en Ugeløn af 9 Kr. efter at de havde faaet Akkord, blev sat ned til 7 Kr. 20 Ø., naar de arbejdede i Dagløn.
Med Hensyn til Behandlingsmaaden skal vi supplere Oplysningerne fra Gaar med følgende karakteristiske Træk: Fabriken har haft et Par Spindemestre, som optraadte humant overfor Arbejderne, men de holdt kun deres Pladser i meget kort Tid. Derimod syntes en Tysker ved Navn Wesner en Tid lang at staa særlig godt med Ledelsen derude; thi han var ikke bange for ligefrem at prygle Kvinderne. Der blev flere Gange klaget over, at han slog dem endog med et saa farligt Vaaben som en Skruenøgle, men Bestyreren tog sig ikke noget af den Sag.
Den nuværende Spindemester, der for Resten først skal lære sin Haandtering som saadan, har derimod et godt Greb paa at tumle med Arbejderne, hvilket Fabrikens Ledelse synes at sætte mere Pris paa end paa Kendskab til Faget. Han slaar ikke Kvinderne, men han skælder ud og mulkterer. Synes han, at en af Arbejderskerne et Øjeblik ser for gemytlig ud, saa 10, 15, 25, ja 75 Øre i Mulkt. En Kvinde bad forleden Dag om at maatte gaa Kl. 5 i Stedet for Kl. 6; hun maatte betale 15 Øre i Mulkt for Forseelsen. For at komme blot 1 Minut for sent Morgen eller Middag 10 Øre i Mulkt. Er en Arbejderske uheldig at blive syg og ikke kan faa Bud til Fabriken inden Kl. 6 om Morgenen, og da mange bor langt borte, er dette ofte vanskeligt, maa hun betale 15 Øre i Mulkt. - Men selvfølgelig er det jo rart for Fabrikens Ledelse at kunne optræde som Samaritan- og Asyl-Velgørere med store Summer, der i Form af Mulkter er tilbageholdt af Kvindernes elendige Løn. Det kan nemlig nok behøves, at der er Samaritaner og Asyler, hvor fattige Børn kan faa lidt Mad, naar deres Mestre maa arbejde for en saa ussel Betaling som den, Etatsraad Chr. Holm byder sine kvindelige Arbejdere.
De Strejkende holder Møde hver Dag Kl. 11 i Forsamlingsbygningen paa Kløvermarksvej.
Bestyrelsen for det kvindelige Arbejderforbund
(Social-Demokraten 18. september 1896).
Politiafspærringerne paa Kristianshavn og Amager.
Vi modtog i Gaar flere Klager over den Maade, hvorpaa Politiet optræder paa Amagerbrogade og Kristianshavn for at beskytte de 3 Hjælpersker, Jacob Holms Sønner har faaet i Striden med deres kvindelige Arbejdere.
Allerede Kl. 5½ afspærres Amagerbrogade udfor Fabriken; ingen kan komme frem eller tilbage i Løbet af ca. 20 Minutter. Endvidere var der ved Hjælp af 4 Betjente i Eftermiddag Kl. 5 3/4 afspærret mellem Torvegade og Prinsessegade. Folk, der fluide vil Byen, blev vist om ad Langebro. Ved Børnehusbroen afspærres ligeledes med 4 Mand og ved Strandgade med 3 Mand. Mange Mennesker, som skulde til Byen, blev paa denne Maade forsinket i indtil en halv Time, bare fordi Politiet skal hjælpe det rige Firme mod dets fattige Arbejdersker.
Der patroljerer ogsaa hver Aften adskillige civile Betjente derude, og der fortælles en Del Historier om, hvorledes de svinger med deres solide Spaserestokke. Var det ikke rimeligere, om Myndighederne henstillede til de rige Fabriksherrer, at de betale deres Arbejdere en ordenlig Løn i Stedet for at hente Kvinder fra Sverig, som der skal en hel Politistyrke til at passe paa, eller kunde man ikke tænke sig en noget mindre opsigtsvækkende Transport af disse 3 Damer end den, at der, som ved Konge- og Kejserbesøg, skal holdes store Strækninger afspærrede til Gene for den offenlige Færdsel.
Vi henstiller dette til Politidirektørens Overvejelse; han maa dog kunne indse, at det hele er baade latterligt og brutalt, og paa Strejkens Gang har det ingen anden Indflydelse end at forøge Sympatien for Arbejderne.
(Social-Demokraten 3. oktober 1896).
Strejken hos Jacob & Sønner sluttet
I Mandags opnaaedes der Overenskomst mellem Firmaet Jacob Holm & Sønner og de strejkende Kvinder paa Seglgarnsspinderiet paa Amager, hvorved Strejken, der har varet i over 7 Uger, sluttede, og Arbejdet for Flertallets Vedkommende genoptoges Tirsdag. Resten vil blive genantagne saa snart de ventede Materialier ankommer fra Italien.
Af den sluttede Overenskomst skal vi anføre følgende Hovedpunkter:
Det hidtil benyttede Mulktsystem bortfalder med Undtagelse af Mulkter for at komme for sent om Morgenen. Herfor betales 5 Øre for 5 Minuter og 10 Øre for længere Tid, dog at der intet betales for de første 5 Minuter efter 6.
Basis for Arbejdslønnen er Akkord. Akkordpriserne fastsættes saaledes, at der af øvede Arbejdersker ved jævn Flid kan tjenes mellem 1 Kr. 50 Øre og 2 Kr. i en 10 Timers Arbejdsdag.
Minimumsdaglønnen fastsættes til 1 Kr. 40 Øre (tidligere 1 Kr. 20 Øre.) Denne gælder ogsaa for Akkord, naar Priserne mulig maatte være ansatte saa lavt, at der ikke kan tjenes den almindelige Akkordløn pr. Dag.
Den ovennævnte Dagløn gælder dog ikke for nyantagne Kvinder de første 6 Uger, i hvilken Tid Lønnen er 1 Kr. pr. Dag.
Arbejdstiden med de i denne indeholdte Spise- og Hviletider forbliver som hidtil.
De saakaldte Retiradetegn bortfalder.
*
Overenskomsten er gældende til 1. Maj 1898 og fremdeles 1 Aar ad Gangen, indtil den med 3 Maaneders Varsel fra en af Parterne: Firmaet eller "De samvirkende Fagforeninger" (Det kvindelige Arbejderforbund) opsiges til Ophør en 1ste Maj. Efter Opsigelse af Overenskomsten skal der føres Forhandling om Stridspunkterne mellem Firmaet og Organisationerne forinden Fabriken maa lukkes eller Arbejdet standses.
*
Samtidig med denne Overenskomst har Firmaet hævet den mod Bestyrelsen for Det kvindelige Arbejderforbund anlagde Sag, idet Bestyrelsen gennem sin Formandinde har erklæret, at det ikke har været Hensigten med de i Social-Demokraten" offenliggjorte Artikler at sigte Firmaets Chefer for at være hensynsløse og inhumane Arbejdsgivere, hvad ogsaa de førte Forhandlinger har vist, at der ikke var nogen Anledning til. Vi beklager derfor, om Artiklerne skulde være blevne opfattede paa anden Maade.
(Social_Demokraten 5. november 1896).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar