Spaaning og Kvaksalveri. (Efterskrift til Politivennen)

I Begyndelsen af 1898 bosatte den svensk fødte Anna Sofia Christiansdotter og hendes Mand sig i Hvorup i Vendsyssel, og strax efter at hun var kommen dertil, begyndte hun for at skaffe sig Indtægt at give sig af med at spaa. Det varede ikke længe, inden hun fik god Tegning og særlig besøgte mange Piger og Karle hende for at faa Besked om deres Fremtid. Hvad hun fortalte sine Kunder, der i Reglen betalte 10 eller 25 Øre pro persona, var kun Noget, som hun i Øjeblikket fandt paa som bedst passende til Situationen, men overfor dem, der lode sig spaa, forklarede hun, at Kortene viste, hvad hun sagde.

Under den mod Konen anlagte Sag var hun endvidere tiltalt for Kvaksalveri, idet det var oplyst, at hun for Betaling har behandlet flere Personer for forskiellige Sygdomme. Hun gav i Reglen Patienterne - hvis Sygdom hun som oftest ikke en Gang kunde bestemme - en gul eller brun Vædske til at smøre sig med, hvilken Vædske efter hendes Forklaring var "Rigabalsam". Særlig har hun havt en 40 Aar gammel Pige, Johanne, under Behandling. Denne Pige havde fra Barndommen af lidt af Krampe og herfor forgjæves søgt Hjælp paa mange Steder. Tiltalte vilde ikke love at helbrede hende, men lod sig dog forlyde med, at hun havde kureret Mange, som Lægerne havde opgivet, og sagde, at hvis Pigens Moder blot havde levet, vilde det have været en let Sag at kurere hende, idet hun da blot skulde "have havt noget af Moderens Blod ind", hvilken Fremgangsmaade hun havde hørt, at "den kloge Kone" i Vindblæs tilraadede. Imidlertid tog Tiltalte alligevel Johanne under Behandling.

Efter at hun først havde givet Pigen en Flaske "Marcussens Gigtdraaber" og en Flaske "Rigabalsam" til Indgnidning af Kroppen og kort Tid efter noget "Terpentinolie", "Enebærdraaber" og "Skorpionolie", som Pigen efter nærmere Anvisning skulde indtage, kom Tiltalte kort Tid efter atter til Patienten og ordinerede nogle nye Medikamenter, som skulde yære "kraftigere", nemlig nogle Blade, hvoraf der skulde tages Udtræk, samt ti Pulver i en Pose. Efter at have brugt disse Midler 4-5 Dage maatte Pigen imidlertid holde op dermed, idet det, som hun siger, "var, som om hun indvendig skulde splittes ad". Hun havde nemlig daglig taget en Spiseskefuld af hvert af Medikamenterne, hvilket hun mener at Tiltalte havde ordineret hende, medens hun efter Sidstnævntes Udsagn af Pulveret kun skulde have taget lidt paa Enden af en Theske. Pigen maatte som Følge deraf indlægges som Patient paa Fattiggaarden. Om Beskaffenheden af de sidstnævnte Medikamenter har Intet kunnet oplyses, da Resterne deraf vare bleve bortkastede, og Tiltalte ikke vidste noget nærmere om dem, min har faaet dem paa et Apothek efter en hende af en svensk Læge leveret Recept, der senere er bortkommen.

For disse Forhold blev Tiltalte af Viborg Overret, der stadfæstede Underretsdommen idømt en Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 8 Dage.

(Nationaltidende 14. november 1899. 2. udgave).