"Oscar II"s Afrejse.
Skandaløse Politi-Indhug i Frihavnen.Politiassistent Tvermoes slaar en Mand i Hovedet med Staven.Amerikadamperen "Oscar II" afsejlede i Aftes Kl. 7 fra Frihavnen.
Afrejsen var oprindelig fastsat til Kl. 4, men da ved dette Tidspunkt et stort Antal af Skibets udenlandske Fyrbødere var løben deres Vej, maatte Afrejsen udsættes, indtil der lidt over Kl. 6 ankom en Række Drosker med 16 nye Skruebrækkere.
Under denne lange Ventetid forefaldt der i Land en Række skandaløse Optrin, foranlediget ved, at Politiet huggede løs med Stavene paa den store Tilskuermasse, som havde samlet sig paa Kajen. Ved denne Lejlighed udmærkede særlig Politiassistent Tvermoes sig ved den Brug, han personlig gjorde af Staven; blandt andet saarede han en ung Mand i Hovedet, saa at denne maatte bringes paa Hospitalet. Og Betjentene fulgte trolig i Tvermoes' Fodspor og slog løs paa fredelige Folk, eller puffede dem bort, uden Hensyn til, om det var gamle eller unge, Mænd eller Kvinder, det gik ud over.
*
Angaaende de nærmere Enkeltheder ved Optrinene i Frihavnen kan vi oplyse følgende :
Selskabet havde beordret 3. Klases Passagererne til at møde til Lægeeftersyn Kl. 1 i Frihavnens Forvalterbolig. Lægen var saa lidet hensynsfuld at udeblive til Kl. 3, og i dette lange Tidsrum maatte Passagererne vente. 1. og 2. Klasses Passagererne havde det mere bekvemt - de skulde først møde hos Lægen ved 4 Tiden. Resultatet af denne Mangel paa Hensyn var, at ogsaa Passagerernes Slægt og Venner, der vilde tage Afsked, maatte tilbringe en Ventetid af 5-6 Timer Frihavnen. Man var nemlig henvist til at tage Afsked i Land, da ingen uden Passagererne fik Adgang til Skibet; Publikum holdt da ogsaa trolig ud i Timevis paa Kajen, for at vinke det sidste Farvel til Amerikafarerne.
Ved 4-5-Tiden var der samlet antagelig 4-5000 Mennesker paa Vestmolen, deriblandt en Mængde Damer og Barn, af hvilke mange medbragte Blomsterbuketter til de Rejsende.
Paa denne ganske fredelige Forsamling, der i lovligt Ærinde var tilstede paa Kajen, var det, at Politiassistenterne Tvermoes og Schramm lod hugge løs med Kniplerne.
En Neger flygter fra Skibet.
Ved 5-Tiden undveg en af Fyrbøderne, en Neger, fra Skibet og slap bort, uden at det lykkedes at paagribe ham. En anden af Fyrbøderne sprang oppe fra Dækket paa Hovedet i Vandet, for ad den Vej at flygte, men Forsøget mislykkedes; han blev halet i Land og bragt tilbage til Skibet.
Omtrent samtidig ankom de i Gaar omtalte arresterede udenlandske Fyrbødere i et Par Drosker, under Politibevogtning. Men det lykkedes kun at bringe to af dem, et Par Danskere, ombord. Resten, en Spanier, en Englænder og to Negere, undveg trods Politivagten.
Ved dette Tidspunkt ankom ogsaa Vognene med de 16 nye Skruebrækkere, der hilstes med Fyraab og Piben. Disse forskellige Scener gjorde Politiet nervøst, og Assistent Schramm beordrede, at
Vestmolen skulde ryddes
- det vil altsaa sige, at alle de mange Mennesker, Passagerernes Slægt og Venner, skulde jages bort og derved afskæres fra at tage Afsked.
Schramms Ordre til Rydning var ganske meningsløs, men han gik dog forholdsvis fredeligt til Værks. Men saa indfandt
Politiassistent Tvermoes
sig med en Deling Betjente, og nu tog Sagen en anden Vending. Tvermoes foer febrilsk om, greb Folk i Nakken eller i Armen, eller puffede dem afsted, saa de var ved at falde. Selv Damer puffede han til. Overalt vimsede Tvermoes om. Oppe paa de høje Bræddestabler eller paa Vareskurenes Perroner forfulgte han Publikum. Paa det sidste Sted var der samlet flere Hundrede Mennesker, der ved Betjentenes Angreb pressedes sammen, saa at de tilsidst styrtede ned paa Gaden; en Del faldt ned i Armene eller i Hovedet paa de nede paa Pladsen staaende Mennesker. Det saa uhyggeligt ud, og det er ikke Politiets Skyld, at ingen her kom til Skade.
Ved 6-Tiden havde Politiet jaget Publikum om bag Vareskurene, saa at Molen langs Skibet var tom, til stor Forbitrelse for Passagererne, som forhindredes i at tage Afsked med deres Slægtninge.
Publikum brød gennem Afspærringen, og nu fulgte
Det første Indhug med Stavene.
Tvermoes og Schramm, der lige som Betjentene var bevæbnet med Knipler, foer ind paa den sammenpressede Mængde og slog løs. En gammel Mand faldt om, og Tililende maatte hjælpe ham paa Benene igen. Folk flygtede til alle Sider, med Betjentene i Hælene. Set oppe fra det høje Skibsdæk tog Pladsen sig ud som en Arena, hvor løsslupne Tyre foer om og spredte Skræk og Forvirring.
To Herrer, V. Bandholtz og E. Svensson, meddeler os, at de bl. a. saa Tvermoes komme løbende hen til en ung Mand, der stod ved et Skur. Tvermoes hævede og
slog Manden i Hovedet
saa at han segnede om. Der rekvireredes en Droske, og den Saarede bragtes til Kommunehospitalet.
Et andet Øienvidne, Gustav Bentzon, saa en Inspektionsbetjent slaa en gammel Mand over Ryggen med Staven. Og saaledes kunde der opregnes mange Tilfælde.
Publikum blev forbitret paa Politiet, og det regnede ned over Tvermoes med Fyraab, Piben og Indignationsudbrud. Assistenten svingede truende sin Knippel, og et Kvarterstid senere foretog han
det andet Indhug,
denne Gang paa Pladsen ud for "Oscar II"s Forstavn. Fra Publikum susede det nu med Sten og Træklodser, der øjensynlig var rettet mod den upopulære Assistent. Indhuggene fortsattes over en stor Del af Terrænet; Stavene anvendtes atter og atter. Tilsidst var Pladsen ryddet ved de gentagne Chok, og Tvermoes stod med en Sejrherres Mine paa den tomme Vestmole.
Et Forlydende gik ud paa, at en ung Mand, der havde slaaet Hjælmen af Tvermoes, var bleven anholdt.
*
Mørket faldt paa, og "Oscar II" var nu parat til Afgang. Trosserne kastedes los, og to Smaadampere bugserede Kolossen ud af Havnen. Men Stemningen var trykket baade i Land og ombord, hvor Passagererne med Forbitrelse havde set, hvorledes deres paa Molen forsamlede Slægt og Venner behandledes.
Scenerne ved "Oscar II"s første Afrejse til Amerika har vakt Harme og vil efterlade bitre Minder hos Publikum.
(Social-Demokraten 13. marts 1902).
Fyrbøderne.
To Strejkevagter anholdt i Kvæsthusgade.
To strejkende Fyrbødere, Malmros og Niels Johansen, blev Gaar Formiddags ved 10-Tiden anholdt i Kvæsthusgade, hvor de gik Strejkevagt.
Politibetjenten forbød dem at gaa paa Fortovet; han henviste dem til Kørebanen, og da de ikke straks kystrede Ordre, blev de anholdt og ført til Arresten paa Nytorv.
Ved 2-Tiden kom de Anholdte Grundlovsforhør. Assessoren erklærede, at hver af dem kunde idømmes en Bøde af 20 Kr.
Fyrbøderne protesterede under Henvisning til, at det var dem ukendt, at man ikke maatte passere frem og tilbage paa Fortovet; de hævdede end, videre, at Betjenten ikke udtrykkelig havde gjort dem opmærksom herpaa, inden han foretog Anholdelsen.
Da Assessoren havde modtaget disse Oplysninger, hævede han Sagen med en Advarsel.
To Negere arresteret.
De to Negere, der som omtalt rømte fra "Oscar II", fordi de ikke vilde være Skruebrækkere, blev i Gaar anholdt af Politiet i en Beværtning i Nyhavn. De undløb begge paa ny, den ene kastede sig paa Hovedet i Vandet og svømmede over til Nyhavns modsatte Side, hvor tililende Personer hjalp ham op. Han var en Del forkommen af det kolde Bad og bragtes til Hospitalet, og da han her havde faaet tørre Klæder paa og en Hjærtestyrtning, førtes han tik Arresten. Og det varede ikke længe, før ogsaa den anden Neger paa ny fangedes - de Folk var jo let at genkende - og anbragtes i Kaschotten.
I Grundlovsforhøret blev de belagt med Arrest, og de skal nu tiltales for Rømning.
(Social-Demokraten 14. marts 1902).
"Oscar II"s Afrejse.
Amerikadamperen "Oscar II" forlod først ved 8-Tiden i Onsdags Aftes Indrerheden.
Anledningen var, at en saa stor Del af Fyrbøderne var rømt, at Arbejdet ved Kedlerne ikke kunde besørges. Paa Rheden blev der ved Dampbaaden "Bien" tilført en ny Sending Skruebrækkere, som hentedes fra Depotet i "Bryderen". Først nu kunde "Oscar II" sætte Dampen op ved sine vældige Fyr, og Kæmpedamperen gled ud ad Sundet paa Rejsen til Kristiania.
Der medfulgte 476 Passagerer, deraf 80 Kahytspassagerer. I Norge gaar 300 Passagerer ombord, saaledes at hele Antallet af Amerikafarere bliver 776 Personer.
Slaget i Frihavnen.
Den unge Mand, der som omtalt ramtes af Politiassistent Tvermoes' Stav under Politi-Indhugget i Frihavnen, fik Hovedet forbundet paa Kommunehospitalet og førtes derefter i Arresten. Han sigtes for at have slaaet Assistenten med en Lægte.
I Gaar blev to andre unge Mennesker, der havde været tilstede under Sammenstødet i Frihavnen, anholdt. De sigtes for at have kastet Sten mod Politiet.
Ved Grundlovsforhøret dekreteredes der Arrest over de tre unge Mænd.
Det er meget beklageligt, saafremt det konstateres, at de har ladet sig henrive til at begaa Voldsomheder. Deres Handlemaade kan ikke forsvares. Men naar henses til, at Politiets tilstedeværende ledende Mænd ikke udviste den fornødne Besindighed og Omtanke, saa kan det godt forstaas, at nogle Brushoveder lod Harmen løbe af med sig. Den Maade, paa hvilken Assistent Tvermoes f. Eks. lod Vareskurets høje Perron rømme, saa at Folk faldt ned paa Gaden, er sikkert uden Sidestykke. Og at Hr. Tvermoes endog kravlede op paa de høje Bræddestabler og uden videre jagede de rolige Tilskuere ned, der havde taget Stade her, var ogsaa ganske umotiveret og kun egnet til at at ophidse Stemningen.
(Social-Demokraten 14. marts 1902).
En Skandale.
Hvad der foregik ved Det forenede Dampskibsselstabs Skib "Oscar II"s Afsejling i Onsdags var en Skandale. Hvem der var Skyld i den, er det ikke let at finde ud af; men hvad der passerede, burde paa ingen Maade været skeet og kunde absolut være forhindret. Naar vi sige dette, er der ikke Tale om Bagklogskab. Rhederiet, Politiet og Frihavnsbestyrelsen, ingen af dem kunde være ukjendt med den Gjæring, der er blandt Søfyrbøderne paa Grund af Striken; de behøvede blot at kaste et Blik i "Socialdemokraten" i denne Tid for at blive klare herom. En Del af Skibets Fyrbødere sad arresteret og skulde bringes ombord i sidste Øjeblik af Politiet.
Der hører mere end Tankeløshed til for under disse Forhold ikke at kunne sige sig selv, at det ved Afsejlingen vilde blive større eller mindre Spektakler. Paa samme Tid skulde henved 500 Passagerer ombord, og Enhver, der har seet en af vore mindre Thingvalla-Dampere afsejle, veed jo, hvad mange Mennesker, der da stimle sammen for at tage Afsked eller blot som Tilskuere; og her var saa Tale om den første Afgang af Nordens største Skib. Frihavnsbestyrelsen, Politiet eller Rhederiet maa dog kunne have tænkt sig, at der i alt Fald var stor Rimelighed for Sammenstimling af en overordentlig Menneskemasse og for, at denne indeholdt urolige Elementer. Og hvilke Forholdsregler var der saa truffet? Fra flere Sider er det meddelt os, at der mødte 4-6 Politibetjente, og at de først indfandt sig, da Trængslen var saa stor, at de vare helt magtesløse. Der raadede derfor fuldstændigt Anarki. Umiddelbart op ad de ulykkelige Betiente lød vilde Raab om, hvordan "Skruebrækkerne" skulde blive mishandlede, naar man fik fat paa dem, og andet Lignende. Og saa kom de dekreterede og arresterede Fyrbødere, ledsagede af Politi, for at bringes ombord; men de løb deres Vei fra Politiet. Dette blev langt om længe forstærket, og da det begyndte at røre sig for at bringe Orden, blev Uordenen først rigtig stor. Kulstykker, Sten og Flasker fløj om Ørene paa Betientene. Stavene kom nu frem, og i vild Flugt styrtede Tumultuanterne afsted, det bedste Bevis for, at det ingen Alvor var i Spektaklerne, og at de derfor ubetinget kunde være uudgaaede ved en rolig og kraftig Optræden fra Begyndelsen. Det Hele var en komplet Skandale. Hvorfor var der ikke fra Begyndelsen en ordentlig Politistyrke? Hvorfor blev den Kaj, hvorved "Oscar II" laa, ikke afspærret? eller hvorfor lod man i det Hele taget disse Tusinder af Mennesker komme ind paa Frihavnsterrænet? Afskedsforestillingen kunde under saadanne Forhold lige saa godt være foregaaet udenfor Portene og vilde have været en stor Lettelse for alle Parter. Denne Staaen og se paa hinanden timevis efter det sidste Haandtreyk er jo for de allerfleste Mennesker blot en Lidelse. Hvorfor bragtes de arresterede Fyrbødere ikke ombord ad Søvejene i Stedet for at prøve paa at tvinge sig gjennem Menneskemassen med dem og blive til Latter.
Om Det forenede Dampskibsselskab eller Frihavnsbestyrelsen har nogen Del i alle disse begaaede Fejl, vide vi ikke; men saa meget er klart, at det særlig er Politiets Pligt at tænke sig om itide og at være forberede for at forhindre sligt høist uhyggelige Oploser, som altid kræve Ofre blandt Skyldige og Uskyldige. Det kan maaske være livligt nok og ogsaa fuldt ud nødvendigt en Gang imellem at gribe til Poliitstavene, men ved denne Lejlighed burde det have været undgaaet. Det siges saa lidt med nogen Overdrivelse, at Politiet aldrig er tilstede, naar og hvor det behøves, men i dette Tilfælde er Klagen virkelig fuldt berettiget, for saa vidt som Politiet ikke i rette Tid var mødt med en tilstrækkelig Styrke.
(Nationaltidende 17. marts 1902).
De to Negere, der flygtede fra "Oscar II".
De lader sig ikke tvinge til vare Skruebrækkere.
Som omtalt flygtede en stor Del af "Oscar II"s udenlandske Fyrbødere kort forinden Skibets Afrejse. Tre af Flygtningene, en Englænder og to Negere, blev Dagen efter paagreben i Nyhavn, hvor den ene Neger forgæves sprang paa Hovedet i Vandet for at frelse sig.
Det forenede Dampskibsselskab forlanger, at Negrene, John Henry og Josef Brice, skal straffes for Rømning. De nægter at arbejde, da de ikke vil være Skruebrækkere, og ikke anede at her var Strejke. Saa blev de puttet i Arrest.
Det er den gamle Vise om igen, om har gentaget sig i de sidste tre Maaneder, hvor Rhederne enten besætter Skibene med Skruebrækkere eller fylder Fængslerne med de Udlændinge, som nægter at være deres lydige Redskaber.
Og det bliver til syvende og sidst Byens Borgere, der kommer til at bekoste Underholdet for de Fængslede. Borgerne paabyrdes altsaa en Udgift, fordi Rhederne hensynsløst plejer deres egne økonomiske Interesser.
I forrige Uge blev Brice og Henry ført fra Fængslet tilbage til "Bryderen". Man haabede paa, at nu var bleven møre, saa at de godvillig lod sig paamønstre en Damper, der laa parat til Afsejling. Men Negrenes Optræden var mønsterværdig.
De gentog Forsikringen om. at de ikke vilde paatage sig Skruebrækkerarbejde eller under nogen som helst Form modarbejde de organiserede danske Fyrbødere, og de erklærede, at selv om de atter fængsledes, vilde de ikke falde til Føje for Rhederne.
Efter en Dags Ophold i "Bryderen" afhentedes de to sorte Mænd af Politiet og indsattes paa ny i Arresten.
Sø- og Handelsrettens Formand Hr. Madvig, ophævede kort efter Arrestdekretet og satte Negrene paa fri Fod indtil Sagen bliver afsluttet. Men da Negrene manglede Subsistensmidler og Rhederne intet yder, lod Politiet dem indlægge paa Ladegaarden, hvor Borgerne ligeledes maa betale deres Underhold.
I Gaar forlangte Brice og Henry at komme ud fra Ladegaarden, da de de manden, til hvem de derefter henvendte sig, nægtede at udlevere deres Papirer, men lovede, at Sagen angaaende Rømningen skulde komme for i Morgen; en Repræsentant for "Det forenede Dampskibsselskab" vil da blive tilsagt til at møde i Retten.
(Social-Demokraten 23. marts 1902).
Oscar II fik også en "varm modtagelse" på sin videre færd. I Kristiania (Oslo) blev skibet modtaget med hujede og piftede, og der blev kastet snebolde, træstumper og kulstykker mod skibet. En passager blev såret.
Skibet var bygget for fart for Skandinavia – Amerika Linien (København – Oslo – Kristiansand – New York - Kristiansand – Oslo – København. Det var ude for flere uheld: Allerede inden ankomsten til København havde skibet den 16 februar 1902 drev skibet for ankerne under en storm og grundstødte på Helensburgh strand. Det blev slæbt fri af 7 slæbebåde. I december 1902 gik det på grund ved Trekroner da den ankom til København med julegæster. Under rejse København–New York brød under en stærk storm styrbords maskine sammen. Skibet sprang læk og måtte søge havn på Azorerne. I 1904 gik den på grund ved Flekkerø uden for Kristianssand den 28. februar 1904 og sprang læk. Det måtte sættes for at undgå forlis og bjerget af Svitzer. Herefter slæbt til Kiel for reparation. Så var der ikke flere større uheld. Den 5. december 1915 sejlede fra New York med Ford's fredsekspedition. Skibet krydsede Atlanterhavet 398 gange inden dets sidste rejse i 1931 og blev ophugget i 1934.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar