Om Adresseavisen og dens Ombringing

Om adressekontoret er en privat eller offentlig indretning, er et spørgsmål som måske ønskes besvaret. Næsten skulle man in dubio antage første, da det er et såre fordelagtigt institut for de vedkommende. Men om indretningen opfylder de pligter den skylder det offentlige, er et andet spørgsmål. Den slette og ulæselige tryk og trykfejlene er for ofte forgæves påankede, at denne orden kunne synes at være genstand for påtale både af abonnenterne, og af dem som betaler avertissementerne. Tilbagebetale det der er givet for avertissementerne som ikke kan læses, synes at være en retspligtig erstatning. Og nu abonnementerne, hvorledes får de erstatning. Men endnu en uorden bør dog anmærkes: At avisen er færdig trykt kl. 9, endog udleveret mange steder er fuldkommen bekendt. 

Men burde den ikke være leveret overalt inden kl. 10 senest. Et par flere bude kunne få en fordelagtig indretning og holde et overskud af den. Kl. 1, 2 er vist for sildig, siden det skal være dagsavis. Såvel de der søger efter østers og kramsfugle, som det store antal der leder efter ærter, flæsk og gryn, ønsker vel hver at have avisen midt på formiddagen. De der bor uden for byen, og har bud her om eftermiddagen ville også være vel tjente med at kunne få adresseavisen samme dag, for i det mindste dagen efter at kunne anskaffe sig det averterede, for ikke kan de lade deres bud opholde sig til eftermiddag når det begynder at mørkne.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 34, s. 540-541. [Estimeret dato: 15. december 1798])

Redacteurens Anmærkning

Artiklen suppleres med en lignede klage over adresseavisen, s. 564-566

"Den slette og ulæselige tryk og trykfejlene er for ofte forgæves påankede, at denne orden kunne synes at være genstand for påtale både af abonnenterne, og af dem som betaler avertissementerne." (Forsiden af avisen som den så ud i 1798.)

Gadepatrulje i Klareboderne

Denne lille gade har alt for smalle fortov i forhold til sin skønne bredde, og desværre langt udgående trapper.

Rendebrætterne foran de fire huse næst ved Købmagergades søndre hjørnehus er dels ikke i den stand de burde være, dels tilstrækkelig brede, og endelig gør afviserne dem til dels ubrugelig.

Marskandiseren på hjørnet af St. Købmagergade optager fortovet på en ulovlig måde.

Hjørnegården af Store Købmagergade på nordsiden har en åben bred rende fra gaden som er virkelig farlig, da gående i mørket let kunne få foden deri når de allerede er i færd med at snuble ved fortovets pludselige nedsynkning på dette sted.

To sådanne render er der også for hr. agent Gyldendals gård. Ved at dække disse render med brætter vil han bevise publikum en sand tjeneste.

Hjørnehuset af Pilestræde på sydsiden har også en sådan åben rende

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 34, s. 538-539. [Estimeret dato: 15. december 1798])

"Klareboderne har alt for smalle fortov i forhold til sin skønne bredde, og desværre langt udgående trapper" (Fortovet er stadig smalt, og der er også udstående trapper. Klareboderne set mod Købmagergade. Eget foto, 2015)

Spørgsmål med beføjet ønske

Kære hr. Politiven

Hvad synes De om det smukke træsnit det sjette bud er prydet, i salig Doktor Morten Luthers lille katekismus? Mon det gør noget fordelagtigt indtryk på den unges hjerte, der får denne bog i hænder, og ser hvorledes Potifars vellystige hustru med magt slæber den stakkels Josef i sengen til sig, for at bedrive hor?

Jeg hælder, for min del stærkt til det modsatte. Hos mig har det i min første ungdom, og hos en del andre, med hvem jeg fik i skolen, lagt den første spire til vellyst. Det var derfor såre ønskeligt, om de ansvarlige ville sørge for, at dette lokkebillede for eftertiden måtte forbydes bogtrykkerne at indføre i denne ungdomsbog. Og hvem som handlede herimod, burde straffes med streng mulkt.

Og min vel de øvrige billeder i samme bog, såsom Moses med de store horn, Kain der slår sin bror Abel ihjel. Susanne i badet, der i sin nøgenhed overrumples af to gamle skæggede skælme, der viser sig såre uforskammede. Den beskænkede Noa. Og det der forestiller: Den såkaldte mand efter Guds eget hjerte: David på sin altan som med sin hellige harpe i hånden, med vellystige øjne beskuer den nøgne Batseba i badet, osv. Mon de siger jeg, gør nogen nytte. Og burde de ikke fordømmes til samme skæbne? Selve det fjerde bud burde udelades, da det ikke svarer til sin hensigt, men tværtimod gør den endnu uskyldige unge bekendt med den last, der opvækker hidindtil ubekendte følelser hos ham og - som ofte er tilfældet - for evig berøver ham hans timelige lyksalighed.

Give Gud! at vedkommende, jo før jo bedre ville tænke herpå, og rydde alt af vejen, hvad der i den såkaldt børnelærdom skader og fordærver den unges hjerte! Give Gud! At det måtte overlades til en Marezoll, Klausen, Bojesen, Hjort o.a. fl. at omarbejde vore skolebøger, der skulle handle om kærlighed til Gud, sig selv, og sin næste! Da ville mennesket blive - hvortil vi alle uden undtagelse er skabte - dydige, gode, retskafne og lykkelige! - Det Ske! O snart! Snart.

Simon Sandru

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 34, S. 534-536. [Estimeret dato: 15. december 1798])

Om Bærmevognene

Kunne der ikke træffes en anden indretning med de vigne som hos brændevinsbrænderne henter bærme med at lægge et bræt fra vognen til døren for derpå i spande at udbære bærmen? Passagen på fortorvet spærres derved, og man nødes ofte at gå i det dybeste snavs for at komme forbi disse vogne. Hvorledes bærer de brændevinsbrændere sig ad som bor i gårde? Kunne det ikke pålægges enhver brændevinsbrænder at have en trappestige eller anden stige som fra gaden af kunne sættes op til vognen, og som vist ville gøre samme nytte som disse brætter? Men det måtte da tillige påses at vognene holdt så langt ud på gaden - hvor det var gørligt og gaden ikke for snæver - at stigen ikke alligevel stod ind på fortorvet?

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 33, S.524-525. [Estimeret dato: 8. december 1798])

Om fortougsryttere.

Da jeg ved De beredvillig optager i deres nyttige ugeblad alt hvad der sigter til at ophæve uordner og uskikke som passerer såvel her i staden som i forstæderne, så vil jeg herved gøre Dem opmærksom på en uskik som skønt den i sin tid tilbørlig blev revset af Danske Tilskuer, nu igen synes ganske at være gængs. Sagen er denne: "At fortovene i forstæderne især på Østerbro ved Peblingesøen bruges når det er skident, hyppigt af ryttere, især af de højere klasser som langt fra at undse sig ved at jage de stakkels fodgængere ud i snavset, tværtimod synes at triumfere ved at se disse vige". Jeg går sædvanlig denne tur ved middagstid og har atter i disse dage set denne lapseuskik blive begået af mænd som man ikke burde tiltro sådan adfærd. Jeg har altid stået i den formening at fortove på ethvert sted er for gående og ikke for ryttere, men på en tid da fortorvsretten så lidt overholdes, var det muligt at enkelte i denne henseende har privilegium på fortorvsridt. Er dette tilfældet, burde da ikke disse herrer være forsynede med tegn fx en bjælde så man i tide kunne indvige dem.

Har de derimod ikke denne ret, men blot tiltager sig den, fordi de efter det gamle ordsprog har bispen til morbror, så tor jeg at den sikreste måde til at standse denne uorden er offentligt i aviserne eller i Deres blad at opgive deres navn og stand for at vise publikum hvem der ringeagter lovene. 

Den 12. november 98

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 32, S.510-511. [Estimeret dato: 1. december 1798])