Et Par Ord til postdirektionen

I mandag aftes kl. 10½ kom anmelderen på posthuset for at se om posten var ankommen, men fandt på brættet - "Posten er ikke ankommen" -

I tirsdags morges kl. 91/4 indfandt jeg mig der igen og på brættet stod "Posten er ankommen kl. 9½" og man fortalte at karterne havde hængt ude fra kl. 6 om morgenen og var taget ind igen kl. 9. Anmelderen som er en blandt dem for hvem det er højst vigtigt at brevene bliver hastigt modtaget, gør postdirektionen det forslag, at i sådanne tilfælde lade karterne hænge ud fra 8 til 11 om vinteren og fra 7 til 10 om sommeren. Ligeledes ønskede man en anden indretning skete ved karternes indtagelse nemlig: I stedet for at en betjent, når klokkeslættet er ude, kommer og slider tavlen fra adskillige i det samme øjeblik de står og ser på det, kunne man jo lade indgangen lukke med en dør når tiden var ude, og ikke lade flere komme ind, men lade dem som allerede var inde, gennemse karterne. Direktionen ville vist ved at ændre disse to påankede poster, gør sig mange blandt publikum forbundne.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 36. Den 29. december 1798, s. 569-570)

Om Brændets Maaling.

Det er bekendt at alt brændeved som tilføres staden søværts og sælges i havnene, måles ved et dertil anordnet redskab, som kaldes et favnemål. Dette består af en flyttelig galge hvis to opstandere skulle være en favn eller tre alen langt og stå parallel en favn fra hverandre, hvilket bevirkes ved foden hvori opstanderen står, og ved det øverste tværtræ.

Selv denne måde at måle på, er højst urigtig. For det er et dårligt mål der ikke giver en bestemt forestilling om den målte størrelse, og det gør dette ikke. Den ukyndigste matematiker ved at flademål (kvadratmål, og det er favnemålet da det kun angiver to dimensioner, længde og bredde, eller højde og bredde) kun er tjenlige til at måle flader med, men ikke fylder eller fyldige ting der har tre dimensioner, længde eller højde, bredde og tykkelse. Men brændeved er en fylde eller fyldige ting, det har alle tre mål, og dets virkelige mængde kan derfor ikke bestemt angives ved favnemålet. Da det er muligt at en rigtig målt favn af brænde er dobbelt eller flere gange større end en anden lige så rigtig målt favn af brænde.

Der burde derfor ved politilov være sørget for at også brændestykkernes længde (der i favnemålet udgør hvad der skulle kaldes tykkelse) var bestemt. Men dette er ikke sket, og derfor ser man også den største ulighed i brændestykkernes længde. Men derfor er den ene favnbrænde den anen aldrig lig, og alle de økonomiske eller kameralistiske beregninger hvor dette hensigtsløse mål er lagt til grund, aldeles upålidelige.

Hertil kommer en stor ulejlighed ved redskabet. Når dette som ved brugen vanskelig kan undgås, bliver løftet i sammensætningen, så at opstanderne ikke mere står lodrette, formindskes målets højde og følgelig brændets mængde. Imidlertid er intet mere almindeligt end at se det betydelig hældende. Dette bør man da omhyggelig rette, og ikke lade sig afholde ved arbejdernes indvending: at en favn er en favn hvordan man vender den. En holdning blot af 10 grader borttager 1/1x del af brændet.

Jeg tilstår at det ville være ikke så lidt vanskeligere at bringe den fuldkomne nøjagtighed ind i brændets mål. Selv at veje det var ikke fuldkommen fyldestgørende, på grund af forskellig tørhedsgrader. Måske blev det bedst til det gamle må at føje sådan indretning at også tykkelsen ved målingen blev bestemt.

-18-

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 36. Den 29. december 1798, s. 566-569)

Spørgsmål

Er det forsvarligt af ejeren af Skotborgs Læderfabrik at lade de mange heste som han i denne tid dræber, kaste ud i stranden? Hvem erstatter fiskerne den skade deres redskaber muligvis kan tilføjes derved? Og hvem indestår for at de ikke, når de ved den mildere lufts komme, forrådner, kunne medføre de skadeligste virkninger for de menneskers sundhed, der bebor de kyster ved hvilke sådanne ådsler omsider linder? Så meget burde dog vel enhver mand i landet kende til Danmarks love, at han vidste at sådanne ådsler bør (når de ikke bruges til føde for kreaturer) nedgraves 2 alen i jorden. Således har kongen befalet *)

*) Se for. den 31. janu. 1794.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 35, s. 558. [Estimeret dato: 22. december 1798])

Om Gaderenovations Vognene.

I mere end et år har man set at en vogn af gaderenovationen i selskab med en, undertiden to andre hver eftermiddag omtrent kl. to kører op ad Gothersgade og ud gennem Nørreport. Hver gang når kusken i regnvejr har indlosset, er blødt, spildes så stærkt at vognen når den kommer omtrent ud for enden af eksercerhuset næsten er tom. Der fejler mere end en håndsbredde at bagsmækken ikke slutter tæt, sidestykkerne slutter heller ikke tæt, ligesom de to planker hvoraf bunden består, er åbne. Den 18. i denne måned blev denne måde af vor bys gaderenovation igen set. Samme tilfælde er også med en vogn der passere Åbenrå og en gennem Kronprinsensgade. I mange andre af byens gader kan man også spore hvor sådanne utætte vogne ha kørt. 

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 35, s. 557-558. [Estimeret dato: 22. december 1798])

Varsko i Borgergaden.

Dersom smeden i Borgergade nr. 135 bortskaffede den uhyre banke udbrændte stenkul og smedegrus som nu i en tid af 14 dage indtager hele fortorvet, og gør at fodgængerne må passere den der nylig opgravede gade, som endnu ikke er oplagt, så ville han gøre sig publikum meget forbunden. Tillige var det at ønske at politiet såvel som mange andre måtte have samme skæbne at falde derover, måske blev da denne uorden fjernet.

Peer Fodgænger.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 35, s. 556-557. [Estimeret dato: 22. december 1798])