Ureenlighed bag Nybørs.

Det før i Politivennen påklagede søle udenfor det andet hus i gaden bag Nybørs er ikke ophørt, men endog forøget derved at den rende hvorigennem al ejernes uhumskhed flyder, er gået i stykker, så at den ender midt på huset som nu har samme skæbne som gaden og de der forbigående, nemlig at tilsvines. Da politiet ikke kan se dette svineri, og andre som passerer denne vej, både ser, lugter og føler det, anmelder disse ejeren - som man siger er en kræmmer - og som dog også forventelig kan se samme, da han ikke hører til politiet - om at istandsætte sin rende og skaffe denne afløn, skal fryse til en højde af næsten en halv alen. Ved siden af dette hus ligger en bunke grus og nole brædder, og nogle gange har man tydelig sporet menneskeskarn. Vedkommende burde dog have så megen agtelse for sine medborgere, at de holdt deres fortove ryddeligt. Hvad der står i visen, gælder med sandhed om denne gade hvor politiet formodentlig aldrig har været, "at ræsonnere med politi, er kun tid og ræson at spilde" - 

89

(Politivennen 2. februar 1799, Hæfte 4, nr. 41, side 655-656)

Vold i Kronprindsensgade.

(Indsendt).

Ligesom det på den ene side er unægteligt at politiet når det skal svare til hensigten, bør revse enhver uorden der i større eller mindre grad forstyrrer den udvortes sikkerhed, således må man også på den anden side tilstå at det er umuligt at politiet skulle kunne være overalt til stede hvor noget sådant øves.

Da nu Deres blad har påtaget sig, venligt at gøre politiet opmærksom på de mødende uordener, så jeg jeg herved at handle hensigtsmæssigt når jeg beder Dem i Deres blad at melde politiet: at farvernes karl i Antonistræde, det kendte adskillige ham for, lørdag den 26. januar d. å. omtrent kl. 9 slæt om formiddagen i Kronprinsensgade red en gammel kone over ende og derpå for at undgå de lovbefalende følger deraf, red i fuld firspring gennem Kronprinsensgade og Pilestræde, hvor han omsider blev standset og ført tilbage til det sted hvor han havde redet nævnte kone over end, som endnu støtet på to mennesker udøste tåreblændede forbandelser over ham, mens han uagtet højt lydende råb om at føres til politikammeret, red sin vej bort og lo formodentlig i hjertet over de farlige zeloter som i pinchassisk harme greb ham for - atter at slippe ham.

Da imidlertid gadekommissær Balke i Kronprinsensgade med flere var øjenvidner til hans lovstridige opførsel, så kan det vel ikke betvivles at politiet lige såvel vil vide at ramme nævnte karl som det før har revset enhver skyldig efter givet underretning og indhentet oplysning. Og at politivæsnet således ville bedrage til at hæmme de hyppige klager over utilladelig riden og køren på gaderne, er lige så bekendt som uimodsigeligt.

(Politivennen 2. februar 1799, Hæfte 4, nr. 41, side 653-654)

Bøn til Entreprenøren for Børnetheatret i Adelgaden

I Adelgade nr. 299 øverst i gården er et teaterselskab for så unge mennesker at de fleste med større ret kunne kaldes børn

Dersom nu den som overlader disse unge sine værelser til sådant brug, ville betænke:

1) At det er meget skadeligt for så unge mennesker af begge køn at en sådan lejlighed åbnes for dem til at bortødsle tiden til at fjase med elskov og følelser.

2) At den mænadelys som et teater fordrer, hvor lille det end er, ikke bør betros børn i værge da derved så let kan opstå ildløs.

Betænker beboeren af værelserne dette, da vil sikkert dette teater straks blive lukket og spillere såvel som tilskuere henvises til deres hjem og rette kald.

(Politivennen 2. februar 1799, Hæfte 4, nr. 41, side 652-653)

Redacteurens Anmærkning

Adelgade 299 er for længst blev revet ned. Det lå nogenlunde hvor nu Adelgade 11-13 ligger. Artiklen blev sagt imod af en af medlemmerne i Politivennen. Hæfte 4, nr. 45, den 2. marts 1799, s 705-707 (se der).

Uordner i Anledning af Kongens Fødselsdag

Atter har kongens fødselsdag i år været signal til ulykke for mange af vores medbrødre. De i dette blads nr. 1, nr. 40 og af så mange andre givne råd er blevet forbigåede fuldstændig, og såvel ved salget af komediebilletterne, som ved uddelingen af entreerne til balpare har man ladet det komme an på, hvem der kunne få den stærkeste soldat eller matros til at hente for sig, og hvem af disse ulykkelige hentere der længst har kunnet udholde de anfald og men på lemmer og helbred, som en trængsel under åben himmel fra kl. 5 om aften til 10 næste dag ikke kan andet end medføre.

Uheldigvis er det denne gang ikke blevet ved de sædvanlige uordner. Den naturlige fortrydelse, som nogle unge mennesker af varmt blod følte over det prang, som mennesker, der slet ikke selv agter at gå på komedie eller bal, driver med billetter, udartede til lovstridige selvtaget ret. De tog billetterne fra prangerne for den ordentlige pris, og have dem hug til profit. Herved kom pøbelen i bevægelse. Hovedvagten blev indrulleret. Her bragte politimesteren stimmelen ved fornuftig og venlig tiltale til at gå bort. Forsalen blev imidlertid om aftenen trængt fuld af uvedkommende mennesker, der af vagten med alvorlige stød og prygl måtte drives ud. For at uordnerne ikke skulle gentages på balaftenen måtte husarerne udkommanderes.

Det er naturligt, at enhver ønsker uskik forebygget. Man hører derfor i alle kredse nogle dage for og efter kongens fødselsdag en mængde af råd og forebyggelsesmidler. Formentlig hører såvel hofmarskallen, som teaterdirektørerne også en del i deres kredse. Da det imidlertid i praksis viser sig, at intet menneskes råd endnu har vundet deres bifald, vil anmelderen vove at fremsætte dette.

Man sætter indgangsbilletterne til komedie på kongens fødselsdag på offentlig auktion hvert teaterårs (for ikke at sige sæsons) begyndelse! Sikkert ville teaterkassen derved vinde en betydelig sum, der kunne anvendes til forfatteres bedre betaling og til spilleres bedre lønning. Logeholderne, der herved tabte en aften, kunne holddes skadesløse, dersom der i samme uge gaves en aften over det sædvanlige tal. Måske var det godt, at de første forestillinger af ethverts nyt stykke ligeledes solgtes til de højstbydende.

Til balpare billetter kunne man også lade sig antegne en rummelig tid forud, de lykkeliges navne af hver klasse kunne da ved lodtrækning på den billigste måde udfindes.

Enhver projektmager anser sit projekt for det bedste. I det mindste er der ingen skade sket ved at fremsætte det. Ja, jeg tror endog at det er enhvers  pligt, at opgive hvad udveje der kan falde dem ind, til at hindre så mange ulykker for vores medmenneskers helbred og sædelighed.

Hvor de samme fødselsdags følger foregår, der kan man vel sige, uden at være parador, at den fyrste skal stå tidlig op, der ved gavnlig dåd skal modveje de mange, søndrede hoveder, forpryglede rygge, ødelagte helbred og usædeligheder på hans fødselsdag, fra hans regerings tiltrædelse til dens ende, uskyldigen fra hans side har været årsag til.

(Politivennen 2. februar 1799, Hæfte 4, nr. 41, side 649-652)

Uordener.

I frostvejr burde på offentlig bekostning ophugges rundt om gadepumperne hvor der ved det gentagen spild bliver som et højt yderst slibrigt bjerg hvorpå dog de tjenestepiger og karle må stå der skal pumpe. To steder for forsømmelsen af disse isbjerges borthuggelse især kunne være farlig, er 1) Bredgade ved posten på venstre hånd når man kommer fra Kongens Nytorv hvor isen ved den idelige pumpning er usædvanlig høj. 2) I enden af Store Strandstræde ud til Garnisonskirken hvor de som måtte glide ved isen og falde, let kan slå sig til skamme på de to afvisere som denne post har fremfor nogen anden i staden, og som der engang før har været klaget over i dette blad.

(Politivennen. Hæfte 4, nr. 40, den 26. januar 1799, side 640)