Som det almindeligvis går ved enhver særlig forholdsregel at den just for usædvanlighedens skyld ikke fuldkommen kan iværksættes uden enten overskridelse eller fejltagelse, at disse da uendelig overdrives af rygtet, at der endog opdigtes mangfoldigt som aldrig er sket. Således gik det også med den præsning hvortil de nu lykkeligt endte uroligheder for nylig gav anledning.
Udgiveren ved med vished at ingen ordre var givet til at tage håndværkere. Ikke desto mindre blev den første nat mellem et par hundrede mennesker også taget omtrent 30 af disse, dem man ikke straks kunne løslade på deres blotte ord da ellers enhver ville foregive at være håndværker. Men som et par dage efter da de mange ved sådan lejlighed sig sammendyngede forretninger tillod undersøgelse, straks blev løsladte. Dette skete ligeledes med andre personer der godtgjorde deres kald.
Det rygte at også fruentimmer blev præssede, er fuldkommen usandt, ligesom også det at børn blev taget.
At imidlertid mange mennesker som præsningen aldrig sigtede til, måske også fruentimmer, uden at sådant bør tilregnes den autoritet som udførte den befalede præsning, er ikke alene noget man måtte formode, men endogså allerede kan bevise som virkeligt, da der straks den 26. august blev grebet to personer, den ene Bent Nielsen, konstabel, den anden Joh. Fred. Hebner, matros ved Holmen, som bevisligt havde under påskud af at være berettigede til at præsse, antastet folk og afpresset dem penge. Begge blev efter forhør fastsat. Flere har drevet sammen håndtering uden at være holdt fast.
Udgiveren anmærker så meget hellere disse fakta der viser de overdrevne rygters ugrund, som han i forrige nummer yttrede sig imod præsninger overhovedet, og håber at endog de denne gang indløbne omstændigheder ville være en praktisk bevæggrund, foruden alle de fornuften, opgiver, til en anden gang i lignende tilfælde, i det mindste at lade en opfordring gå forud for et så stærkt og ubehageligt middel som præsning.
(Politivennen Hæfte 10, nr. 124. 6. september 1800, s. 1977-1978)
