Meget har været udspredt mod diligencerne som det sædvanlig sker mod alt nyt og bedre. Dette rygte har nu endelig måttet vige for erfaring. Det må tilstås at diligencerne støder mindre end de sædvanlige rullevogne, foruden at de yder læ og tørre.
Imidlertid har man dog ikke ved at tilstå at diligencernes anskaffelse er en forbedring også tilstået at diligencerne har alle de fuldkommenheder de burde have, eller at man ikke kunne have endnu bedre befordring end med den bedste diligence af denne slags. Det første som støder er måden hvorpå man stiger op, da man må for at komme til de bagerste sæder, skræve over de forreste hvorved man ikke altid kan undgå at tilsmudse både sæder og de derpå siddende med sit fodtøj, foruden at et sådant manøvre er højst ubehagelig for kvindelige rejsende. Jeg ved ikke hvorfor der ikke lige så godt på diligencen som på en anden vogn, kunne anbringes døre på siderne. En ting man endogså har på de hønsehuse man i Tyskland rejser i. Og hvorfor har man ikke gjort midten af ethvert sædeløst hvorved passagen inden i diligencen ville være blevet meget magelig?
Endelig kan man også have en løs ryglæn ved hver bænk. Dette var en bekvemmelighed som ville være de rejsende især de svage og aldrende, overmåde kærkommen. Også vil disse løse ryglæn som de i midten åbnende sæder og sidedørene kunne endnu indrettes på de to diligencer postamtet har, og det for meget ubetydelige penge. Ved nye byggende diligencer hvis de skulle være af samme art, bør gøres sikker regning på at disse her angivne tre forbedringer anbringes.
Men når som man bør vente, ikke alene Fyn, Lolland, Jylland, Slesvig og de andre provinser skulle have diligencer, men også Sjælland flere, hvordan skulle man da ikke foretrække en fuldkomnere art for den ufuldkomnere? Hvorfor skulle man ikke hellere ville have den franske end den nordamerikanske diligence? Franskmændenes er en før, stor, lav og bred karet, vel foret som oftest med for-, bag-og midtsæde. Hvert sæde kan rumme tre personer. Den midterste bænk har igen i sin midte et løst stykke til at tage op når du som har sæde bagi, skal ind eller ud. Ligeledes har den til ryglæn en udstoppet læderpølse som kan tages af eller befæstes efter tykke. Vinduerne på karetdørene er kun små, men derimod har de bagerste siddende på begge sider også to små vinduer som både yder dem udsigt og når detbehøves, frisk luft. Kareten har store lommer til passagerernes bekvemmelighed og desuden under loftet et løst lærred eller såkaldt filet hvor man kan lægge hatte, bøger, strikkepunge eller deslige op. Den forreste del af kareten danner en skæse med et sæde til tre personer og kaldes kaleschen. Her har konduktøren og de passagerer der ikke vil betale hvad karetens sæder koster, deres pladser. Denne kaleche kommunikerer ved et vindue med det inderste af kareten, dog råder karetpassagerne derfor ved et gardin som er anbragt indenfor. Oven på kareten er indrettet som en stor firkantet kurv, og kan her de passagerer der endog finder kaleschen for dyr, tage plads. Dette sæde der er stort nok til 6 personer, kaldes la vache eller koen. Men dog har franskmændenes vittige høflighed et bedrenavn dertil, nemlig l'imperiale eller tronen. Når der ikke er passagerer i tronen, kan der være gods, og kan dette da ved en læderpressenning holdes tørt. Det rette sted til de rejsendes tøj er ellers bagpå. På Bagarden står nemlig en uhyre panier eller kurv, og oven på denne ser man tit fire fem kufferter befæstede med lænker, skønt de fleste franskmænd blot rejser med en vadsæk. At hjul, aksler osv. er stærke, er overflødigt at anmærke. Jeg vil blot føje til at man sidder ulige bedre og mageligere i disse stedse i trav farende diligencer, end i vore.
Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 131. 25 October 1800, s 2084-2088)
