Bøn til Commandantskabet.

For få dage siden traf voldskytten en hund på volden. Hans pligt bød ham at skyde den, men vist ikke med to usikre skud at pine dyret, hvilket uden tvivl var tilfældet, da hunden efter det sidste skud, endnu havde kræfter nok til at løbe ned af volden og tage sin kurs op ad Nørregade. Det besynderligste er at skytten gav ham det sidste skud på 2 til 3 skridts afstand og var dog ikke heldig nok til at ende dyrets pinsler. Måske hvis kugler blev brugt i stedet for hagl (som man tror her blev brugt) ville hensigten sikkert også hurtigere opnås, og vores medskabninger som vi tager os den frihed at aflive, ville derved undgå at udstønne deres sidste suk under usigelige kvaler.

(Politivennen nr. 182, Løverdagen den 26de Juni 1819, s. 2933-2934)

Ingen regel uden Undtagelse!

(Indsendt).

Indsenderen læste forleden i Skilderiet et forslag om at lukke alle skænkehuse uden undtagelse kl. 10 om aftenen. Skønt han nu ingenlunde nægter at dette er en rigtig forholdsregel mod den støj og det slagsmål der sent om aftenen så let kan finde sted i de lavere stænders drikkehuse, så tror han dog på den anden side at den ikke alene er unødvendig, og men endog højst urimelig, når den anvendes på beværtningssteder for de dannede stænder  Mange embeds- og forretningsmand har nemlig sædvanligvis ikke tid og under sommerheden heller ikke lyst til at læse de offentlige blade hos en konditor eller en restauratør før om aftenen mellem kl. 9 og 11. For sådanne gæster er det imidlertid så overflødigt, samt urimeligt indskrænkende at forstyrre en uskyldig og for ethvert tænkende menneske, deltagelig og gavnlig fornøjelse. 

Måske er forslagsstilleren i Skilderiet endda selv en stor klubgænger og har dog ikke betænkt at alle vores altid skænkerige og ofte kedsommelige vrøvl- og støj salige klubber også burde lukkes kl. 10, ifald hans forslag almindeligt og retfærdigt skulle udføres. Han vil måske indvende at klubberne har den nytte at den dannede mand der for lettere pris kan læse de offentlige blade. Men for ikke at tale om at de fleste klubgængere betaler deres lille læsning, megen snak og mange buk så dyrt såvel til fru Fortuna ved spillebordet som til hr. Bacchus på tønden, vil jeg blot gøre opmærksom på at vores almindelige i forhold til den nuværende pengeværdi urimeligt høje priser ikke er en regel uden undtagelse. 

Således har fx konditor [..ly] et kompagni som nyligt er flyttet til Gammeltorv nr. 98 i en smuk rummelig og luftig stueetage, yderst billige priser fx 12 skilling for et glas limonade eller en kop chokolade osv. Ligeså forholdsmæssigt billigt er også priser for en ølhandel som drives af her Janett sammesteds, med danske, tyske og engelske ølsorter, hvilke som den mest læskende drik af mange især om sommeren foretrækkes for alle konditordrikke. Overalt kan man ikke nægte de fleste af vores beværtningshuse, at i den sene tid har i forhold langt billigere priser end de som sælger livets første fornødenheder fra første hånd. Dog, hvorfor tale mere om det som alle ved, nemlig "ingen regel uden undtagelse!"

(Politivennen nr. 182, Løverdagen den 26de Juni 1819, s. 2931-2933)

Om Instituter og Skoler

Skolevæsnet er vist nok en meget vigtig sag både for forældre der kender de pligter de skylder deres børn, og for staten som derfra skal vente oplyste og dannede borgere. Man tror derfor at det ikke vil være uvelkomment om der i dette blad blev talt lidt om vores nuværende undervisningsanstalter.

Ved den nye skolereform har man rigtig nok afskaffet den slendrian der herskede i den gamle undervisningsmåde. Man indså at en forhenværende snedker, skrædder eller anden håndværker ikke som eneste lærer med nogen fremgang kunne undervise et antal af 50 til 60 børn. At en flydende opremsning af foresatte lektier var unyttig, da denne blot tjente til at øve børnenes hukommelse uden at skærpe deres forstand og bibringe dem begreber der kunne sætte dem istand til at gøre anvendelse af det lærte. 

Katekisation i en norsk kirke.

Men måske man er gået lidt for vidt med forandringen og har gjort for store fordringer. I det mindste bliver mange lægmænd ganske hovedsvimmel når han betragter den liste som når han vil sætte sit barn i en skole forelægges ham af skolebestyrerne. Denne liste er sædvanligt af følgende indhold: Læsning, skrivning, regning, dansk grammatik og retskrivning, religion, historie, geografi, tegning, tysk, fransk, engelsk, osv. I alt dette skal børn fra deres spæde år undervises. Den ømme far eller mor yder gerne den betaling der fordres for barnets undervisning. De forudser allerede hvor lærde deres børn vil blive og med hvilke ypperlige kundskaber de vil blive forsynet. 

Men efter nogle års forløb mærker man at forventningen er skuffet, og at det lærte ikke er af nogen betydning. Og hvorledes er det også muligt at børn på 5 til 6 år (på den alder sættes de fleste i skole) med nytte og fremgang kan deltage i undervisningen af så mange og forskellige videnskaber på en gang? Enhver sagkyndig ved at om et endog flittigt og med flere kundskaber forsynet menneske nød ugentlig 2 til 3 timers undervisning i et fremmed sprog, ville det endda behøve lang tid for at opnå nogen færdighed deri. Og hvad skal man da sige, når ganske rå børn på en gang skal lære de første elementer til læsning samt undervises i flere dem ganske ubekendte videnskaber og sprog? Vel er børnene inddelt i klasser. Men deler man skoletiden med det antal af videnskaber der skal læres, så vil man finde at der næppe bliver 2 timer ugentlig til hver. Lægger man hertil at børnenes fatteevne i så ung en alder kun er ringe, at de da de ikke skønner hvor vigtig lærdom og undervisning er for dem, næppe anvender den muligste flid og agtpågivenhed, så at lærerne om disse endog alle var hvad de burde være, ikke kan undervise dem med synderlig fremgang. 

Så kan man vel ikke undres over at børn efter at have besøgt visse skoler i 6 til 8 år, næppe forstår mere end deres ligesindede for 30 år siden når man undtager at de ved del gloser og navne på videnskaber, som de for resten aldeles ikke kender til. De værdige gejstlige som længe har været i embede, vil kunne bedømme sandheden i det. Og jeg turde opfordre dem til at erklære: Om De af nærværende tids konfirmanter har fundet mængden at være særdeles oplyst og udmærket, sammenlignet med for 20 til 30 år siden, og om uvidenhed og stupiditet ikke endnu findes, endog hos børn af sådanne forældre, som man måtte vente, ikke ville forsømme og lade dem give den undervisning og lærdom som er aldeles fornøden for ethvert dannet menneske. Fejl eller mangler må der altså være ved nuværende skoleindretninger. At pege hen til disse er forfatterens hensigt, som han i næste nummer vil forsøge at udføre

(Fortsættes)

(Politivennen nr. 182, Løverdagen den 26de Juni 1819, s. 2927-2931)

Redacteurens Anmærkning

Indslaget blev imødegået med et meget langt indlæg, Nogle Bemærkninger til Opsatsen: Om Instituter og Skoler, (Politivennen nr. 192, Løverdagen den 4de September 1819, s. 3079-3091). Interesserede kan læse svaret i originaludgaven. Emnet blev taget op igen 18. december 1830 (se der).

Spørgsmaal.

I nr. 175 af Politivennen klagede en mand over at hans gravsted på Assistenskirkegården var blevet berøvet en deromkring plantet hæk og et syrentræ, hvorpå han fik svar i det følgende nummer. I sin replik i nr. 177 ytrede han at ville indstævne vedkommende for retten for at få skadeserstatning. Da denne sag har vundet offentlig interesse, men man ikke har hørt noget derom i lang tid, så spørges: Hvorledes faldt sagen ud, eller har vedkommende givet slip på sin ret?

(Politivennen nr. 181, Løverdagen den 19de Juni 1819, s. 2924-2925) 

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne debatserie: Politivennen nr. 175, Løverdagen den 8de Maj 1819, s. 2811-2812, Politivennen nr. 176, Løverdagen den 15de Maj 1819, s. 2834-2836, Politivennen nr. 177, Løverdagen den 22de Maj 1819, s. 2847-2852 og Politivennen nr. 181, Løverdagen den 19de Juni 1819, s. 2924-2925.

En Malstrøm ved gammel Strand.

Ved hjørnet af Gammestrand og Naboløs er et hul som virkelig fortjener opmærksomhed.

Det er nemlig den derværende dybe ind under gaden gående rendesten som fører til slamkisten ved stranden, og hvis svælg er så stort at det godt kan opsluge et voksent menneske, især da underfladen går ind i en skråning og er meget slibrig.

Når det regner stærkt, er den der løbende strøm frygtelig, og dersom et barn eller et beruset menneske på en sådan tid var så uheldig at falde deri, var dette kaput, for bandet ville straks føre det ind under gaden, inden man kunne tænke på nogen redning.

Man har ikke sjældent set at forældre har i avisen lyst efter bortkomne børn. Hvem ved om alle disse er fundet eller hvem vil nægte muligheden i at dette sted har været nogles grav. Anmelderen kan derfor ikke undlade her i dette blad at omtale nævnte sted, ligesom han allerede for 2 år siden har gjort opmærksom derpå, men endnu uden følge. 

I hans tanker burde stedet forsynes med en god jernrist hvis man ikke herom skal komme til at anvende ordsproget: "Det er for sent at lukke brønden, når barnet er druknet."

(Politivennen nr. 181, Løverdagen den 19de Juni 1819, s. 2923-2924)