Ønskværdige Oplysninger angaaende Stadsmusikantens rettigheder og Pligter i Kjøbenhavn.

Mens alle mulige indtægter og erhverv mindskes, fra købmanden af til den simpleste arbejdsmand, bliver dog alle fornøjelser, hvorved mennesket opmuntres til ny virksomhed, bestandigt lige kostbare. Vinterens forlystelser er komedie, koncert og dans. Udgifterne ved den sidste bliver i særdeleshed uhyre forhøjet ved den forfærdelige høje afgift som svares heraf til stadsmusikanten, hr. Frost som så vidt indsenderen ved er for hver musicerende (ligegyldigt om man bruger dem hele natten eller kun til kl 10, 11 og 12) 3 rigsbankdaler sølv for en søgneaften og 4 rigsbankdaler sølv for en helligaften hvis hr. Frost besørger de musicerende. Eller hvis vedkommende selv besørger disse, forlanger han som sit eget salær for hver mand som bruges 2 rigsbankdaler sølv for en søgneaften og 3 rigsbankdaler sølv for en helligaften. I lige måde betaler enhver som har tilladelse til at holde offentlig dans, 2 rigsbankdaler om måneden for hver musicerende han bruger. Hr. Frosts hele ulejlighed er at sidde i sin stue og skrive en kvittering for de penge han således oppebærer uden arbejde. 

Med hensyn hertil tager man sig den frihed at spørge de ansvarlige dersom hvilket man formoder, dette opgivende er rigtigt svarende til hr. Frosts lovbestemte rettigheder:

1. Tilfalder disse store salærer hr. Frost selv, eller skal han heraf svare en vis afgift dagligt, månedligt, kvartalsvis eller årligt til en eller anden offentlig kasse? Eller er han kun kasserer for det og modtager løn som embedsmand?
2. Fra hvilken dato er den eller de forordninger som hjemler og bestemmer stadsmusikantens rettigheder og pligter?

Dette ønsker indsenderen (vist tillige med flere) opgivet enten af hr. Frost selv, eller af vedkommende autoritet i dette eller et andet offentligt blad.

(Politivennen nr. 662, Løverdagen den 6te September 1828, s. 577-579)

Redacteurens Anmærkning

Stadsmusikanten er også under beskydning i Politivennen nr. 702, lørdag den 13. Juni 1829, s. 387-389: "Om Afgivter til Stadsmusicanten". Og i artiklen "Om Stadsmusikant-Bestillingen." Politivennen nr. 1157, lørdag den 3. marts 1838. Side 129-131). Om musik generelt, se Redacteurens Anmærkning til Politivennen nr. 364. 1822, s. 5907-5909

Anmodning til Herr Castelli Dorino.

En stor del af de personer der har været til stede når De har forevist Deres så meget udbasunerede hund "Munito" tillader sig herved at anmode Dem om ikke at tale til hunden når den er i begreb med at opsøge kort, bogstaver eller tal. Det må man absolut anse for et hemmeligt tegn for hunden til at standse ved det sted hvor kortet, bogstavet eller tallet ligger. Anmelderne har gentagne gange lagt mærke til at hunden først standser ved at Deres stadig gentagne "presto, presto", samt at den først drister sig til at bringe det man ønsker, efter De har tilråbt den et venligt "prenez ici", og De vil dog selv tilstå at intet i verden er lettere end at afrette en hund til et så yderst simpelt kunststykke.

Sig De blot hunden hvad den skal opsøge, ti derpå ganske stille og først da vil man anse den for et beundringsværdigt dyr hvis den kan bringe det rigtige. Hvorimod De ikke vil tage det ilde op at man indtil en sådan prøve er aflagt, anser det hele for almindeligt charlataneri. Og anmelderne må oprigtigt tilstå at de i dette øjeblik nærer den mening at Deres hund slet ikke er klogere end vores almindelige hunde. Det vil sige at den som disse lyder sit navn og forstår at æde det bon bon hvormed De så rigeligt opvarter den.

(Politivennen nr. 661, Løverdagen den 30te August 1828, s. 573-574)

Natteuorden paa en Svendekro

Adskillige gange har indsenderen gennem dette blad påtænkt at ville offentliggøre det uvæsen der finder sted i tøj- og bomuldvæversvendenes herberg på Rosengården. Men så længe det var nogenlunde tåleligt har han været tavs. Nu derimod nødsages han til at fremkomme med disse linjer fordi han mærker at det onde bliver stadig værre.

Efter borgerlig sengetid kl. 11 natten mellem lørdag og søndag den 23. og 24. august forleden vedblev der på nævnte svendeherberg at være en sådan støj at hverken gårdens beboere eller deres naboer og genboer kunne lukke et øje hele natten. Samme støj udartede omsider gennem druk til slagsmål der varede ved næsten til søndag dag.

Man spørger derfor den ansvarlige autoritet om gårdens beboere ikke har ret til at påtale en sådan uorden der i almindelighed finder sted lørdag og søndag på nævnte herberg, og om det er tilladt krofaderen eller værten i herberget at beholde en del svende hele natten i huset og derved være et redskab til forstyrrelse af husroen hvorpå enhver med rette kan gøre fordring.

(Politivennen nr. 661, Løverdagen den 30te August 1828, s. 570-571)

Venskabelig Erindring til theaterbesøgende Damer.

Da det Kongelige Teaters forestillinger nu forestår, så anmodes behageligst de damer som besøger parterrerne mv., at de vil være så betænksomme at lade deres solhatte (som dog ikke behøves der) blive hjemme for at skaffe de der sidder bagved den fornødne udsigt for hvilken enhver betaler. Hvis dette ikke efterkommes, nødsages man til at anmode den ærede direktion som viser al mulig omsorg for tilskuernes bekvemmelighed, at træffe de fornødne foranstaltninger også i denne henseende.

(Politivennen nr. 661, Løverdagen den 30te August 1828, s. 572-573)

Atter om et væmmeligt Skarnoplag paa Amagerbro

Det glædede såvel indsenderen som de fleste af beboerne på Amager at erfare at klagen i Politivennen nr. 654 over møddingen blev fjernet. Men glæden varede desværre kort, idet man med fortrydelse ser at grundlaget til en lige så væmmelig møgdynge på det selvsamme sted dagligt vokser og formerer sig. Ikke alene derved at vognmand Berentzens egne vogne der aflæsser gaderenovationen, men endog derved at han efter sigende honorerer andre vognmænds karle for at losse på dette sted. Denne handel skal efter hvad velunderrettede vil vide, betale sig godt da ejeren sælger skarnet med megen fordel efter at det er brændt sammen, og i tilstrækkelig lang tid har ulejliget de vejfarende ved sine væmmelige uddunstninger.

Hverken misundelse, eller nogen som helst anden uædel bevæggrund har ledt indsenderens pen til at nedskrive disse anker. Men han har kun villet henlede de ansvarliges opmærksomhed på at sådanne oplag rimeligvis burde forlægges til et andet afsidesliggende sted og ikke tæt op til en offentlig landevej hvor de med laser og klude behængte stinkende vogne frembyder et lige så væmmeligt skue, og de afgiver en pestbringende stank for de vejfarende hvis sundhed derved lider betydeligt.

Der fortælles vel af naboerne skal have ført retlig anke over dette skarnoplag samt at der skal være faldet en dom hvorved ejeren forpligtes til at bortskaffe samme inden en vis tid. Men man har grund til at betvivle at dette forholder sig således. For da måtte man antage at nævnte ejer ikke turde modsætte sig øvrighedens befaling.

Indsenderen slutter med den bemærkning at enhver der måtte ville tage allerede nævnte skarnoplag og dets omgivelser i øjesyn, sikkert vil finde hvor rimelig den her fremsatte anke er. 

(Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560)

Redacteurens Anmærkning

Samtlige artikler i denne serie: Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 450-452, Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 455-456, Politivennen nr. 657, Løverdagen den 2den August 1828, s. 503-507, Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 528 og Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560.