Et vildt Menneske udenfor Vesterport.

Dette navn tror man med ret at kunne tillægge en af Ladegårdens beboere som i stærk beruset tilstand hver søn- og helligdag går ud af Vesterport til sit hjem. På denne tur udstøder eller rettere udbrøler han de grueligste eder, forbandelser og skamløse talemåder der alle vidner om et ryggeløst gemyt. Fulgt af en talrig hob af gadedrenge er dette menneske et frygteligt møde for enhver velopdragen, men især for anstændige fruentimre og forældre med børn. I lang tid har han drevet dette uvæsen som oftest søndag eftermiddag når sidealleerne er opfyldt med spadserende, men efter at hans foresatte nu er gjort opmærksomme på hans unoder, håber man at han omsider får en passende kur hvori han kan om ikke selv bedres, så dog forhindres fra at falde andre besværlig.

(Politivennen nr. 695, Løverdagen den 25de April 1829, s. 271) 

Hvorledes skal man forstaae det, som synes underligt?

I Pilestræde nr. 98 i stuen bor en mand ved navn Christian Kehlet. Han har borgerbrev som te- og porcelænshandler. Og desuagtet har der flere gange fra nævnte stue været bekendtgjort følgende i Adresseavisen:

"På chokoladefabrikken i Pilestræde nr. 98 i stuen, sjette hus på venstre hånd fra Østergade, udsælges alle sorter chokolade til billigste priser. Tillige beværtes med fineste vanillechokolade, en kop 8 skilling, en kontorditto 12 skilling, en pot 40 skilling, kaffe, te, punch, toddy, mælkepunch, vin mm. til yderst billige priser.

Da der nu på et sammesteds udhængt skilt står navnet O. J. Kehlet, en herre hvis tilværelse man aldeles omtvivler, så ønsker man at vedkommende ville give oplysning om denne underlige forveksling af navn og næringsbrug.

(Politivennen nr. 694, Løverdagen den 18te April 1829, s. 256)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen blev besvaret af Kehlet i nr. 696, 2. maj 1829.

Pilestræde 98 blev i 1859 til Pilestræde 11. Adressen eksisterer ikke længere, men lå formentlig hvor nu Illum ligger. Rosenlund på Værnedamsvej blev senere indrettet med luftballoner, fyrværkeri og koncerter. Gården er fotograferet i en artikel fra Berlingske Tidende.

Noget om Branden paa Nørrebroes Theater, Natten mellem den 3die og 4de April 1829.

Da enhver ædel og modig handling bør påskønnes, gør indsenderen heraf sig den glæde at kunne gøre det offentlige opmærksom på hr. overbrandmester Weiss' fortjeneste af slutningen af den opkomne ild på Nørrebros Teater natten mellem 3. og 44. aprril 1829.

Nogle tømmersvende der var til stede ved et rejsegilde hos hr. Steen på en af Blågårds parceller, opdagede først ilden og hidkaldte hr. Weiss. Øjeblikkelig ilede han hen til brandstedet, og da man ingen nøgler kunne få til de vel tillåste døre, lod han dem sprænges af de tilstedeværende tømrersvende. Imens dette foregik, besørgede han selv sprøjten hentet, og da endnu ingen slusser var ankommet, anmodede han de tilstedeværende borgere og børn om at hente vand til at fylde sprøjten med. Med livsfare vovede han sig derpå ind på teateret der var helt fyldt med røg. Fulgt af nogle tømmersvende trængte han frem til orkestret hvor han snart opdagede at ilden måtte være kommet fra kælderen, i hvilken maskineriet var anbragt. Ved hjælp af en økse borthuggede han nu bræddebeklædningen fra orkestret og fik derved plads til anbringe sprøjten. Ilden havde da grebet vidt om sig og havde antændt den del af gulvet hvor kulisserne stod. Af disse var omtrent 40 stykker opstablede ved siden af hinanden på det sted hvor ilden brød frem, og teatret ville sikkert have været uden redning, hvis disse kulisser var blevet angrebet. Men ved hr. Weiss' åndsnærværelse og konduite lev sprøjten så godt anbragt at ilden inden 5 minutter var slukket. 

Han begav sig derpå ene op på teatret og i mulm og mørke undersøgte han om der endnu ikke andre steder fandtes ild. Men var så uheldig at styrte ned gennem en af de åbne luger på teateret og fik derved sit ene ben forslået. Dog afholdt det ikke den nidkære mand fra at fortsætte sin undersøgelse, og hans iver blev også belønnet da han tæt ved det sted hvor han var faldet ned, fandt et brændende bål. På hans råb blev landet ham brandspande med vand ned gennem lugen, og han var dermed så heldig at få ilden slukket.

Heraf vil vist enhver indse at denne mand med sit mod og sin åndsnærværelse først og fremmest er den der har frelst teatret og måske en stor del af de øvrige bygninger på Nørrebro fra tilintetgørelse. Og ydes derfor ham, såvel som de øvrige borgere, der understøttede ham, indsenderen og vist også Nørrebros, såvel som hr. bager Schierns og brandassurances tak.

I denne anledning kan indsenderen ikke undlade at fremkomme med det ønske at Nørrebro for fremtiden måtte blive forsynet ed lygter, da måske derved mange ulykker for fremtiden kunne forebygges.

(Politivennen nr. 694, Løverdagen den 18te April 1829, s. 253-255)

"Denne mand har med sit mod og sin åndsnærværelse først og fremmest frelst teatret og måske en stor del af de øvrige bygninger på Nørrebro fra tilintetgørelse." (Nørrebros Teater 1828-1833).

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne serie: nr. 694, 18. april 1829, 698, 16. april 1829 og nr. 699, 23. maj 1829.

I 1828 havde Pelloleti med penge fra bagermester Georg Scheer (det er muligvis ham som skribenten anfører som hr. bager Schiern) opført "Nørrebro Teater" med plads til omkring 1.500 mennesker. Det lå i en af fløjene på Blågården. Ildebranden var en del af startvanskeligheder, men det etablerede sig i 1830. Det var dog kun en stakket frist, idet teatret nedbrændte i 1833. Se i øvrigt artiklen fra 4. juli 1829 hvor gemytterne gik højt på teateret og udartede til håndgemæng.

I Kjøbenhavnsposten nr 83, 14. oktober 1828, s. 333-334 og nr. 84, 17. oktober 1828, side 337-338 og nr. 87 28. oktober 1828, side 352 findes en længere beskrivelse af teater hvori bl.a. Pettoletti og Lewin beskrives udførligt.

Om branden berettede Kjøbenhavnsposten, 6. maj 1829, side 292:

Efterat Nørrebroes-Theatret i det Hele er blevet istandsat, og den ved Ildebrand tilføiede Skade paa Maskinerie etc. repareret, ville Forestillingerne, som man erfarer, i næste uge igjen blive aabnede. Hr. Pettoletti og Familien Longuemare ere allerede i forrige Uge komne tilbage fra Helsingøer, hvor dres Forestillinger i det Hele taget ikke have været saa talrigt besøgte som man havde ventet sig.

Ønske om Nattero i Trompetergangen.

Det er anmelderen såvel som fleres ønske at kældermændene i husene nr. 115 og 116 i Trompetergangen ikke vil misbruge tilladelsen (om de har nogen) til at holde dans og spil hele natten igennem, hvorved husbeboerne der må arbejde om dagen, forstyrres i deres nattero. For det står nu ofte på, og den trampen og støj der finder sted, lader formode at de enten danser med træsko på  eller forårsager denne larm mere for at forstyrre folks ro end for morskab. Såvidt vides har disse kældermænd ikke borgerskab på nogen slags handel eller næringsvej, men holder sådanne baller alene for fortjenestens skyld. Det vides ikke om sådant er meldt for øvrigheden. Men det er vist at enhver, hvad enten han bor oven over eller ved siden, ønsker at en indskrænkning i samme måtte finde sted.

(Politivennen nr. 693, Løverdagen den 11te April 1829, s. 224)

"Den trampen og støj der finder sted, lader formode at de enten danser med træsko på  eller forårsager denne larm mere for at forstyrre folks ro end for morskab." (Niels Hemmingsens Gade 23, eller Trompetergangen, som det hed dengang. Det orange hus til venstre for det røde. Eget foto, 2016)

Redacteurens Anmærkning

Trompetergangen er det stykke af Niels Hemmingsens Gade som forløber mellem Gråbrødretorv og Skindergade. Nr. 115 blev i 1881 til Niels Hemmingsens Gade 21 og findes ikke længere. Nr 116 til Niels Hemmingsens Gade nr. 23. For- og sidehuset er fra mellem 1730 og 1734. Måske boede forlæggeren og boghandleren C. A. Reitzel (1789-1853) her. Det gjorde han omkring 1822 og omkring 1824.

Der er ei altid Fordeeel ved at bestille Tørv i Læsseviis til bestemt Priis.

Det har indsenderen erfaring for da han i vinter et par gange har fået tørv for en bestemt pris på 4 rigsbankdaler læsset fra hr. kromand Schmauch i Bagsværd By. Indsenderen var tilfreds med denne handel da hvert læs indeholdt 10 almindelige sække eller 100 til 133 snese.

Men efter anmodning fik han den 26. i forrige måned nok et læs der kun indeholdt 5 af de samme sække som de forrige gange var blevet brugt til at bære tørv op i, og antallet af sneses udgjorde kun 43½ så at hver snes næsten kostede 9 rigsbankdaler. Vel forekom læsset ham ved ankomsten at være noget lille, men det syntes ham at være udelikat ikke at modtage det, da det var bestilt hos hr. Schmauchs karl. Dog siden har han erfaret at tørvene ville blive drøje eftersom de har været meget frosne.

Indsenderen har fremsat disse linjer for at give medborgerne et vink om at se sig for ved lignende lejligheder samt tillige at anmode hr. Schmauch at undersøge om nævnte læs er således kommet fra ham eller om det muligvis er forringet undervejs.

(Politivennen nr. 693, Løverdagen den 11te April 1829, s. 222-223)

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne serie: Nr. 693. 11. april 1829, nr. 694, 18. april 1829 og nr. 696, 2. maj 1829.

I census for 1834 optræder en Peter Schmauch i Bagsværd by, Kroen, født 1769. Husstanden bestod foruden Peter Schmauch (som da lever af sin formue) af konen Maria, kromand Hans Krag og kone Petrea og deres to børn, samt hele 9 tjenestefolk, hvoraf 5 er mænd, dog ingen med navnet Simonsen eller Rasmus.

Det stemmer meget godt med at han 5 år før selv bestyrede kroen. Den havde i 1775 fået tilladelse til salg af spækhøkervarer. Kroen var handelsbod for sognets beboere - men københavnere kunne åbenbart også lave handler. I 1873 kom der en købmandsforretning i forbindelse med kroen.