Om en næsviis og uforsigtig Conditor-Dreng paa Vesterbros Theater, og en Anmodning til Bestyrelsen for dette Theater.

Vesterbros Teater udmærker sig ved adskillige mange gode subjekter. Men et subjekt (skønt det egentlig ikke hører til teatrets personale) er vist meget ubehageligt for publikum. Det er nemlig konditordrengen på anden plads. Dette eksempel en mignature på ubehændighed og næsvished trænger sig frem alle vegne på anden plads blandt tilskuerne. Og uagtet alle afslag og bønner om mere forsigtighed, falbyder og påtrygler han kager og spiritus, af hvilke sidste næsten det halve bliver spildt på folks tøj. 

Indsenderen var søndag den 23. i denne måned vidne til hvorledes omtalte dreng vist ødelagde en dames sjal ved at spilde en stor kvantum spiritus på det. Anmelderen og vist mange med ham synes det rimeligt at denne næsvise konditordreng ikke herefter ulejliger folk med sin påtrængenhed og blev hvor han hørte til. For hvem som ønsker at få nogen forfriskning, ved vel selv at finde konditoren.

Tillige anmoder man direktionen for dette teater ikke at udsælge flere billetter end at enhver skuespilbesøgende kan drage ånde, hvilket næppe var tilfældet torsdag den 20. og søndag den 23. i denne måned.

Indsenderen slutter med det ønske at disse to uordner snart må blive rettet.

(Politivennen nr. 713, Løverdagen den 29de August 1829, s. 560-561)

Redacteurens Anmærkning

Annonce i Adresseavisen, 2. november 1829 fra Franz Kuhns teater på Vesterbro. Der er linedans, pantomime og ballet. Bemærk at danserne er "jomfruerne Levin", som formentlig er døtre af den Levin som er omtalt andetsteds i Politivennen:

Theatret paa Vesterbro.

Onsdagen den 4de Novbr. ville Undertegnede have den Ære at give en store Forestilling, bestaaende i Linie-Dands, saavel med som uden Balanceerstang. Derefter: Den gyldne Drøm, eller: Cassander den Gjærrige; stor, comisk Pantomime i een Act; den tilhørende Dands udføres af Jomfruerne Levin. til Slutning (efter Fleres Forlangende): Den vilde Pige; stor Pantomimisk Ballet i 2 Acter. Den tilhørende Dands udføres af Jomfruerne Levin. Indholdet af denne Ballet faaes for 6 sk. Stkt. paa de Steder, hvor Billetterne udsælges, nemlig: paa Forestillingsdagen i Billetcomptoirerne og hos Hr. Conditor Apitz, paa Hjørnet af Pilestrædet og Klareboderne, til Kl. 3½ Eftermmiddag. Indgangen aabnes Kl. 5, og Begyndelsen skeer Kl 6

Franz Kuhn & Comp.

Annonce i Adresseavisen, 2. november 1829 fra Franz Kuhns teater på Vesterbro. Der er linedans, pantomime og ballet. Bemærk at danserne er "jomfruerne Levin", som formentlig er døtre af den Levin som er omtalt andetsteds i Politivennen. Endnu en annonce, denne gang i Kjøbenhavnsposten, 6. august 1830 hvor søstrene Lewin optræder:

Vesterbroes-Theatret.

I Søndags og iaftes (Torsdag) opførtes paa dette Theater, foruden den sædvanlige Liniedands og gymnastiske Øvelser, Pantomimen: "Jocko", eller den bralianske "Abe", hvori Hr. James Prices særdeles heldige Udførelse af Jockos Parie isærdeleshed tildrager sig Opmærksomhed. I denne Pantomimes 2den Act var desuden ved disse 2de Forestillinger indflettet en ny indiansk Dands, der udføres særdeles gratiøst af de trende jomfruer Lewin. I Forbindelse med det gymnastiske Akademie udførte Hr. Carl Price, hvis overordentlige Smidighed man her har saa megen Leilighed til at beundre - disse Aftener tillige den saakaldte Stigedands, hvori han viser stor eqvilibrisk Færdighed. - Paa Søndag er paa dette Theater bestemt at opføres en ny komisk Trylle-Pantomime: "Harleqvin og Pierrot som Brændehuggere, elller Neptuns Grav", componeret af Hr. Lewin. 

Frue-Kirke, indvendigt og udvendigt betragtet.

Foruden det højst upassende navn denne kirke har beholdt (for hvad skal en protestant tænke sig ved en fruekirke eller fruens kirke? langt værdigere var det om den hed Luthers Kirke) er der endnu meget andet ved denne kirkebygning at bemærke.

Frue Kirke set fra Fiolstræde/Store Kannikestræde, med den uheldige kuppel og det smagløse tårn. Indgangen er på modsat side mod Nørregade. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2019)

For ikke at tale om det aldeles smagløse tårn (som så let kunne afhjælpes ved en kuppel eller i det mindste et rundt tag i stedet for det flade, med en Kristusfigur) er også selve bygningen i adskillige henseender uhensigtsmæssig. Den lille uanselige indgang mod Nørregade, bag de uhyre piller, kirkens alt for store længde, og tilsætningen af kuplen mod Fiolstræde, viser en uheldig tegning af bygningens ydre. I det indre viser sig mere smag, skønt vel ikke af den art som passer for en kirke: i profane sale, bestemte til et eller andet verdsligt brug, er en sådan arkitektur på sin plads. Ved loftets konstruktion er kun lidt hensyn taget til akustikkens forskrifter: i stedet for at lyden skal samles, adspredes den i det vidtløftige rum, hvorfor det er vanskeligt, til dels endog umuligt, at forstå noget sammenhængende af præstens tale, når man ikke befinder sig i nærheden af prædikestolen. I katolske kirker hvor prædikenen er det mindre vigtige, kan sådant bedre gå an. Det ville være godt om de enkelte fortringlige kirkelofter vi fra ældre tider besidder, fx Trinitatis Kirkes og Roskilde Domkirkes, her var taget til mønster. 

Thorvaldsens herlige Kristusfigur, det lille døbefad og de mange trin. Apostlene gemmer sig under fotografen, ligesom orglet. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2019)

Alteret er klassisk skønt og fortjener al ros. Thorvaldsens herlige Kristusfigur er højst ædel og åndsløftende, ligesom hans apostle. Det kunne ønskes at trinene ved alterfoden var noget bedre indrettet for gamle og svage. Det lille døbefad tager sig ikke synderligt ud i det meget store kor. Men endnu værre figur gør orglet. Det ubehagelige udvortes kan måske afhjælpes ved anbringelse af smagfulde bronceprydelser eller andre lyspunkter. Hvad er årsagen til dets mangler i henseende til lyden? og hvad kan grunden være til den øjensynlige fugtighed som endog nu i sommertiden viser sig på væggene, og som til vinter vil blive langt værre, især i forbindelse med kirkens ubehagelige og for sundheden skadende kulde! Den sidste grunder sig vel for en del i kirkens størrelse, men murene måtte man dog antage at kunne være gennemtørre da kirken i så mange år har stået undere arbejde, og de fleste mure er beholdt fra den ældre kirkebygning. Det vil også om vinteren blive utåleligt for præster og kirkebetjente at opholde sig i lokalet under kuplen hvor der fra denne er en bestandig, uudholdelig træk. For ikke at tale om den ubekvemmelighed at der savnes behørig kommunikation mellem kirkens forskellige dele, og at hullerne i kuplens gulv er halsbrækkende for kirkens betjente.

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 553-556).

Magistratsmaaneskin.

Således kaldte afdøde K. H. Seidelin det i sin Politivennen når almanakken lovede måneskin, men gaderne var bælgmørke. Dette (som snarere kunne hedde vægtermåneskin, for magistraten har vel ikke at gøre med det) har ofte fundet sted i denne måneds regnfulde aftner, især i torsdag aften da man indtil kl. kvart i elleve måtte vandre i et egyptisk mørke så man ikke vidste om man gik på fortovet eller i rendestenen. Og folk som var svage til fods, kunne let brække hals eller andre lemmer. 

Indsenderen gik samme aften kl. 10 gennem Store Helliggeistesstræde forbi hyrekuskens port hvor en måske fuld karl manøvrerede til alle sider med en forspændt offenbachervogn. Man kunne høre tummelen, men det var så mørkt at man ikke kunne vogte sig for hestene og hjulene før man var tæt inde ved dem. Indsenderen håber at sådant for fremtiden forebygges, for et par timers besparelse af lygtebrændingen kan umuligt opveje nogle menneskers tab på liv og helbred.

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 552-553)

Redacteurens Anmærkning

Store Heliggeistesstræde er nu en strækning af Valkendorfsgade. Emnet bliver også berørt i artiklen  "Vægter-Maaneskin", Politivennen nr. 1145, lørdag den 9. december 1837, side 768-771.

Der skete dog noget, ifølge Kjøbenhavnsposten, 28. august 1829, side 562:

Siden indeværende Maaneds Begyndelse har Gadebelysningen i Kjøbenhavns Hovedgader vundet betydeligt ved Anbringelsen af en ny Art af Reflectionslygter, der udbrede et saa stærkt Skin, at den derved tilveiebragte Lysning omtrent kan regnes at være dobbelt saa stor som ved de almindelige Gadelygter. Denne forbedring er en Følge af den ved Kjjøbenhavns Magistrat, som bekjendt, til denne Hensigt udsatte Præmie, der tilkjendtes Hr. Uhrmager Kyhl, efter hvis Tegning og Prøve disse Reflectionslygter ere forfærdigede.

Veien forbi Assistenskirkegaarden.

Det uvæsen som drives på oven nævnte vej er så vidt erindres allerede før påanket i dette blad. Indsenderen som ofte må passere denne vej om aftenen, da han om dagen har forretninger inde i byen, har ofte været vidne til hvorledes kvinder af det laveste og usleste slags har antastet forbigående mandfolk der. Og når disse ikke vil følge dem, da overlæsser dem med skældsord og forbandelser. Ved enden af Assistenskirkegården, i Rundingens grøfter ved Falkoneralle skal især sådanne menneskehedens afskum (både mandfolk og fruentimmere) opholde sig og opvarter de forbigående med taler af det mest gemene indhold. Man beder derfor de ansvarlige om at befri denne ellers så smukke vej for dette udskud.

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 551-552)

Et nyt Slags smaa Tiggere paa Strandvejen.

Søndag den 16. i denne måned passerede indsenderen med nogle bekendte til vogns Strandvejen. Da halvvejen omtrent var tilbagelagt, mødt de 5 små 8 til 10 års drenge som stillede sig op i en række. Da vognen kørte forbi, råbte de "vagt i gevær!" og "præsenter gevær!". Efter at denne ceremoni var forbi, løb anføreren hen til vognen og sagde: "Gode herre, giv os en skilling!". da man ikke straks ville give ham noget, vedblev han at løbe efter vognen og tryglede indtil man gav ham et par skilling. Da flere vogne så vidt vides er blev antastet på denne måde, så var det ønskeligt om det årvågne politi befriede almenheden fra sådanne påtrængende tiggere.

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 550-551)

Johan Lundbye: Pige i en flok drenge der slås (brudstykke), 1846. (Statens Museum for Kunst.)