En ny Industri, som smager af Bedrageri.

Nogle husmænd fra Bagsværd som opholder sig her i byen den største del af ugen, driver den industri at de på torvet køber, eller lader komme fra Birkerød, et stort løs tørv som de læsser af i Hausergade hvor de omlæsser det på deres vogne der står der og som de har indrettet til kneb. Det således at de af et læs gør 4, 5 eller 6 mindre læs, hvormed de kører omkring i gaderne og driver handel. 

Så snart de har solgt et læs, kører de op i nævnte gård igen og pålæsser et andet, og vedbliver således dermed til helt ud på aftenen. Da foregiver de gerne enten at deres vogn er gået itu til byen, eller at nogen har bestilt tørven og nu ikke kan modtage den, eller at manden som har bestilt den, ikke var hjemme og flere sådanne foregivende for at folk desto lettere skal indlade sig på at købe tørven af dem. Enhver som vil overbevises om sandheden heraf, kan blive det ved at gå ind i ovennævnte gård, hvor man da især onsdag og lørdag vil finde flere læs liggende, og de til denne industri indrettede vogne stående ved siden af. 

Ved denne handel bliver mange mindre formuende bedraget da de køber i den tanke at få et godt køb, ligesom denne handel også leder til at tørvesælgere som har ordentlige læs, misbydes. Man har troet at burde offentliggøre dette for at advare folk for at indlade sig på denne handel der tjener til at føde lediggang. Samt for at give vores politi et vink til at hæmme samme. Efter forlydende skal en lignende industri finde sted i gæstgivergården "3 Ruller" på Nørregade. 

(Politivennen nr. 1053, Løverdagen, den 5te Marts 1836. Side 152-153)

Det kunne fx være her. Hausergade, 2016. Hauser Plads til højre (Foto Erik Nicolaisen Høy).

Hvor skal man stikke Piben ind?

Hr. Udgiver!

Ved en befaling udstedt af stadens høje guvernement i afvigte efterår skal det bud som pålagde skildvagterne at forbyde enhver forbipasserende tobaksrygning i almindelighed, være blevet ophævet. Indsenderen som påskønner det humane i ophævelsen af det tidligere bud, har bragt i erfaring at der dog findes nogle steder hvor tobaksrygning endnu altid er forbudt. I den anledning anmodes De, højtærede hr. udgiver om at ville, hvis sådant er Dem muligt, tilvejebringe en udskift af den befaling og indføre samme i deres almennyttige blad for at enhver kan komme til kundskab om hvad han i denne henseende har at rette sig efter. 

* * *

Det forbud mod at ryge tobak i nærheden af en skildvagt indskrænkede sig til de steder hvor skildvagterne er forsynet med ladte geværer, til arsenaler, krudttårne og hvor ildsantændelse kan befrygtes. At dette forbud skulle være hævet, betvivler udgiveren og han har ved forespørgsel heller ikke kunnet få nogen pålidelig efterretning om det, hvorfor han ikke kan opfylde den ærede indsenders ønske om nærmere oplysning  denne anledning. Muligt er det at der i stedet for den formentlige parolebefaling blot er givet vedkommende ordre til ikke at være så nøjeregnende med tobaksrygere på steder hvor ingen fare er at befrygte.

(Politivennen nr. 1051, Løverdagen, den 20de Februar 1836. Side 119-120)

En Reisendes Bemærkning i Anledning af Dystløbet i Korsøer.

Ved den 1. i denne måned at passere gennem Korsør, overværede indsenderen heraf det dystløb som blev afholdt sammesteds nævnte dag. I anledning af denne nu temmelig sjældne sømandsfest var havde en del af byens indbyggere udhængt danske flag fra deres huse. Men det frapperede indsenderen meget uden for et af husene at se opstillet det svensk-norske, det engelske og det hannoveranske flag! Uden at derimod så meget som en flig af vores eget herlige dannebrog var at opdage. Skønt indsenderen nu ikke tvivler på at ejermanden af nævnte hus må have været berettiget til at føre alle disse udenlandske flag, må det dog være enhver påfaldende at han ikke besad det galanteri mod den danske nation - forudsat at han er en udlænding - også at lade det danske flag veje, og det så meget mere da han dog må antages at være dansk borger, eller i det mindste at have en bestilling  landet, ja endogså ved det danske søvæsen. For ovenover hans dør stod med forgyldte bogstaver: "Opsynsmand ved færgevæsnet."

(Politivennen nr. 1050, Løverdagen, den 13de Februar 1836. Side 102-103)

En besværlig Kjelderbeboer i Vognmagergade.

Den uberettigede værtshusholder der bebor kælderen nr. 88 i Vognmagergade, driver den uskik dagligt at spærre såvel gaden som fortovet med opstabling af save, savbukke og bærebøre hvorved de passerende nødes til at gå midt ud på gaden når de ikke vil udsættes sig for at få deres klæder sønderrevne på hans save. Ikke alene lader han sig nøje med denne overtrædelse af anordningerne. Men for endog at drive sin egenmægtighed til det yderste, posterer han desuden i almindelighed hver morgen en savbuk på fortovet, fastsætter sine save på denne buk og giver sig derefter ifærd med at file den, idet han stiller med med den ene fod på gaden og med den anden på fortovet. Denne af nævnte eks-værtshusholder tiltagne selvrådighed er især til stor ulempe på ovennævnte tid da bøndervogne med tørv, mælk, fløde, kartofler, pindebrænde og andre sager samt bager-, brygger- og andre vogne i størst mængde befærder denne desuden snævre gade. Ja den forårsagede i sidste sommer den ulykke at en vogn læsset med græs hvorpå var 3 personer og et barn, væltede idet hjulene på vognen kom i berøring med de på savblokkene hængende save. Da de personer som sad på vognen, netop holdt deres ben ud over vognfjelden til den side til hvilken vognen væltede, slap de til al lykke derfra med hele lemmer, hvilket vist ikke var blevet tilfældet hvis vognen var kommet fra den modsatte ende af gaden. Om det på vognen siddende barn tog nogen skade, vides ikke. Så meget er vist at det græd bitterligt. Man har det håb at såvel vort årvågne politi som vedkommende korporations formænd ville behage at se lidt ind til denne selvrådige personage der nu over et halvt år på anførte måder har overtrådt de givne anordninger.

(Politivennen nr. 1048, Løverdagen, den 30te Januar 1836. Side 74-75)

En Mangel i almindelig Hospital.

Allerede i længere tid har der på Frederiks Hospital været indrettet en anstændig ligstue hvor sørgefølget samles når begravelse finder sted på hospitalet. Denne indretning savnes endnu ganske på Almindelig Hospital. For den stue hvori sørgefølget samles når ligbegængelse forefalder på dette hospital, kan på ingen måder kaldes anstændig. Værelset er stort og rummeligt nok så at endog flere sørgefølger kunne være til stede. Men hele dets udseende er meget uhyggeligt. Foruden et stort skolebord der optager en betydelig del af stuen, og noget andet skoleinventar - der holdes nemlig om eftermiddagen skole for en halv snes børn - dines værelset opfyldt med alt muligt gammelt bohave. Såsom en gammel skiden ubetrukket sofa og lignende stole, samt et stort skab. Endvidere et oplag lærreder og uldne tøjer, hvilket alt sammen bærer intet mindre end præg af properhed. Indsenderen er ikke af den mening at der på dette hospital burde findes pragtværelser. Men det synes ham sog rimeligt at når et hospital har så skønt et ydre, som Almindeligt Hospital, burde det indre dog nogenlunde svare dertil. Han er derfor så fri at henvende de ansvarliges opmærksomhed på denne mangel. For han kan ikke nægte at han fandt det beskrevne pulterkammer da han i forrige måned mødte på hospitalet for at følge en afdød ved til jorden, lige så stødende som at bedemanden ved samme lejlighed brød kagen itu med fingrene.

(Politivennen nr. 1046, Løverdagen, den 16de Januar 1836. Side 43-44)

Redacteurens Anmærkning.

Indtil midten af 1700-tallet var de af Københavns fattige, syge og gamle, der ikke kunne klare sig selv eller bo hos familien, spredt over byen i forskellige mindre plejestiftelser. Det var en stor del af disse mennesker, der fra 1769 blev samlet i fattigvæsenets store prestigebyggeri, Almindelig Hospital i Amaliegade med plads til 700 lemmer af begge køn. Hospitalet blev opdelt i en mindre sygeafdeling og en større lemmeafdeling til ubemidlede fattige borgere. Desuden blev der indrettet værksteder, hvor de arbejdsføre fattiglemmer blev sat til at arbejde. Det var landets andet hospital, Frederiks Hospital var fra 1756.

Lægemiddelforsyningen til hospitalet blev varetaget af københavnske apoteker, men inden for hospitalets direktion og lægekreds fandt man, at denne form for medicinforsyning både var for besværlig og for dyr. Med Danske Kancellis tilslutning blev der i 1815 oprettet en dispensationsanstalt som en del af hospitalet. På dispensationsanstalten blev lægemidlerne til brug for hospitalet fremstillet og udleveret af en af hospitalet ansat farmaceut, betitlet dispensator, under ansvar af en af hospitalets læger. Den første dispensator ved Almindelig Hospital var Søren Christian Ørsted med de kendte sønner: farmaceuten og fysikeren Hans Christian Ørsted samt juristen og politikeren Anders Sandøe Ørsted. Søren Christian Ørsted var en dygtig og erfaren apoteker. Han havde tidligere drevet apotek i Rudkøbing i 30 år og efterfølgende apotek i Sorø med filial i Ringsted i 4 år.

Dispensationsanstalten blev imidlertid ikke den store succes, man havde håbet. Dens drift var betydelig dyrere end beregnet, og lokalerne blev efterhånden for trange til at kunne opfylde de stadig stigende krav til dispensationsanstaltens ydeevne, der blev stillet fra hospitalet. Tilmed var vedligeholdelsen meget mangelfuld. Langvarige forhandlinger om forbedring af forholdene endte med en ministeriel beslutning om at nedlægge dispensationsanstalten, hvilket skete i 1851. Lægemiddelforsyningen til hospitalet overgik nu atter til københavnske apoteker.

Officielle navne gennem tiderne: 1769-1933 Almindelig hospital, 1933-1941 Københavns Almindelige Hospital og Plejestiftelse. 1941-1957 Nørre Hospital og Københavns Plejehjem. 1957-1978 Nørre Hospital. Uofficiel betegnelse: "Almindeligheden".

Litteratur: 

Almindelig Hospital. Wendt. 
Almindelig Hospital i København. 1897.
Brøndstræde Hospitalskapel.