Om vore saakaldte Slaver.

Dagligt ser man en række af fanger eller såkaldte slaver vandre ud fra Stokhuset, ledsaget af en enkelt soldat for udenfor porten i glaciset at blive beskæftiget med offentligt arbejde eller med privat arbejde hos familier i forstæderne. Således har anmelderen fx tit og ofte set slaver gå ned fra en have ved Ægteskabsstien til vandet med vandkander for at øse vand i dem til havens vanding. Dette er af 3 grunde en uskik som det under anmelderen at politiet ikke er blevet opmærksom på, eller hvis det modsatte er tilfældet, ikke har fået afskaffet da klagen derover er mange år gammel. 

For det første er det en skam at domfældte forbrydere hvis stilling med hensyn til det daglige ophold i mange fattiges øjne er misundelsesværdig, skal have lov til at tage brødet af munden på vores almue der er trykket af næringssorger og tit arbejdsløse. For det andet er det en meget fortræffelig lejlighed for stokhusfangerne til at undslippe og anrette nye ulykker ved indbrud osv. på landet, hvorpå vi desværre! har alt for mange eksempler, hvorfor også nyligt ikke færre end 10 sådanne herrer er undveget fra offentligt arbejde, af hvilke om jeg mindes ret, kun fire endnu er pågrebet. For det tredje er det en meget trykkende byrde for kommunen eller statskassen, eller hvem det påligger at udrede pengene, at bekoste en eller flere soldater som påpassere for disse gripominusser. 

Man håber derfor at det dog endeligt en gang fra politiets, Fattigdirektionen og andre ansvarliges side gøres noget for at afskaffe denne ældgamle, oprørende og højst farlige uskik.

(Politivennen nr. 1390. Løverdagen, den 20de August 1842. Side 527-528). 

Redacteurens Anmærkning

Denne artikel fra "Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende" fra 16. oktober 1843 rummer i al sin korthed en stor tragedie:

Den tidligere omtalte Fæstningsslave Niels Christian Schmidt, som ifjor med en Kniv saarede en Politibetjent, der vilde anholde ham, har nu gjort Ende paa sit eget Liv, idet han, der skulde straffes med Kat, fordi han igjen havde forsøgt at undvige, medens hans Kammerat modtog sin Straf skjar Halsen over paa sig. (Md)

Undvegne fæstningsslaver der blev pågrebet, så ofte ingen anden udvej end at tage deres eget liv. I dette tilfælde ved at skære halsen over på sig selv, med udsigten til at han ligesom sin kammerat blev straffet med kat. En lignende historie kunne læses i "Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling", 4. marts 1839:

En for nogen Tid siden fra Nyborg Fæstning undvegen Slave, Hans Christensen, der var paagreben i Horsens og dømt for Indbrud og Tyveri, har forleden Nat i Arresten paa en kunstig Maade qvalt sig ved Hjælp af sin Jernkjæde. (S. Bl.)

Om Stampemøllen i St. Pederstræde.

Indsenderen som bor lige for Stampemøllen i St. Pedersstræde og som har et meget svageligt helbred, kan ikke undlade at påanke at han hvilket i hans sygelige forfatning er meget hårdt og beklageligt, på grund af oven nævnte mølles stampen som finder sted både dag og nat, ja! endog om søndagen under prædikenen, hvilket ifølge vores love er helligbrøde og altså en strafbar handling, ikke har  haft lukket et øje i 14 dage og nætter. Han gør herved politidirektøren opmærksom på denne uskik og ønsker at det må påbydes ejeren ikke at stampe undtagen om dagen og kun på hverdagene.

(Politivennen nr. 1389, Løverdagen, den 13de August 1842. Side 522). 

Anmodning til Herr Lieutenant Carstensen.

Deres velbyrdighed har indlagt Dem så stor ære ved den smagfulde måde hvorpå de har vidst at underholde den københavnske almenhed ved Deres mesterligt arrangerede vauxhaller som De bestandig ved at forskønne mere og mere, at indsenderen ikke tager i betænkning ifølge mange af hans bekendtes begæring, at anmode deres velbyrdighed om ved næste vauxhall (i efteråret) at forhøje nydelsen ved at lade opføre små vaudeviller i Kavalergangen.

(Politivennen nr. 1388, Løverdagen, den 6te August 1842. Side 502). 

Anke over de ved Gammelstrand posterede holsteenske Skippere.

Fodgængere som passerer det stykke af Ved Stranden der ligger mellem Amagertorv og Holmens Bro, klager over at de ved at følge fortovet langs med bolværket ikke sjældent besværes af de såkaldte holstenske skippere der på en ofte nærgående måde søger at vindicere sig fortovet som deres ejendom ved at tvinge folk til at forlade det. Det burde dog indskærpes disse fremmede herrer at de fordi de betaler en vis afgift for deres fartøjers henlæggelse ved bolværket derfor ikke har nogen videre eneret til det tilstødende fortov der kun eksisterer for borgernes bekvemmeligheds skyld.

(Politivennen nr. 1387, Løverdagen, den 30te Juli 1842. Side 490-491). 

Spørgsmaal til "Politivennen".

Højstærede!

Dengang Frederik den sjette højlovlig ihukommelse, var gået til sine fædre, og Christian den ottende blev hans efterfølger, befandt undertegnede sig blandt dem der indgik med en adresse the hans majestæt, i hvilken vore ønsker og forhåbninger på en loyal måde blev ytret. Hans majestæt henviste os som bekendt til stænderne, hvilken henvisning også blev fulgt, idet de nødvendige petitioner blev indgivet for fra de af folket udvalgte deputerede at blive forelagt hans majestæt. Så vidt var alt godt. Men nu desværre har flere af vore allerunderdanigske ansøgninger ikke fundet hans majestæts bifald og er derfor blevet afslået eller ikke besvaret. Som en simpel ulærd mand henvender jeg mig af den årsag til Dem, hr. politiven der jo som De selv har sagt, er en ven af "ret og orden", hvori vi altså stemmer overens, og tillader mig at spørge Deem til råds.

Ærbødigst

E. Petersen. Fuldmægtig.

Min herre!

Som skyldigst svar på Deres meget ærede spørgsmål har jeg kun at anføre dette: De erklærer Dem selv for en ven af orden, altså - følg denne og De vil vide hvad De har at gøre. Ved atter at indgive Deres andragende til stænderne, vil De gå den lovlige og tilladte vej. Dette er den eneste måde på hvilken De som en ynder af lov og ret muligvis vil kunne opnå det af dem tilsigtede øjemed.

Jeg forbliver osv.

"Politivennen".

(Politivennen nr. 1387, Løverdagen, den 30te Juli 1842. Side 481-482).