Om Omnibussen til Gjentofte.

Indsenderen ville forrige søndag sammen med en bekendt tage ud til Gentofte. Da vi vidste at en omnibus denne dag afgik til Gentofte fra hr. Petersens bopæl i Møntergade, begav vi os derhen og så af den ophængte tavle at omnibussen kørte kl. 3. Da vi derpå til bestemt tid indfandt os, fik vi den besked at de ikke kunne køre for 2 passagerer. Da man daglig ser andre omnibusser køre til deres bestemmelsessteder, enten der er passagerer eller ej, findes denne fremgangsmåde meget upassende. Og det var ønskeligt at der for fremtiden på tavlen blev anført at omnibussen kun afgik når et tilstrækkeligt antal personer indfandt sig. For at man i vigtige ærinder kunne benytte sig af en mere sikker lejlighed.

(Politivennen nr. 1429. Løverdagen, den 19 Mai 1843. Side 319-320). 

Politi-Spioner.

Hvor mange ting bliver ikke skjult for politiets opmærksomhed af den grund at enhver må være bange for at anmelde noget, om det strider nok så meget mod lov og retfærdighed, fordi de derved let kunne få det forhadte navn "politispion". Man har rigtig nok sagt at politiet visse steder skulle have holdt personer som de ordentlig gav løn for at gå omkring og gøre opdagelser, men hvorvidt det er sandt, skal man lade være usagt.

Efter indsenderens opfattelse bør enhver, både høj og lav, uden anseelse, anmelde de uordener og misbrug der måtte komme dem for øje til politiet. Og gjorde de det, da ville navnet politispion snart bortfalde. For der blev da ingen beordret til at gøre sådanne iagttagelser eller lønnet for det. Det ville også være en selvfølge at når dette bortfaldt, ville enhver bidrage sit til at være politiet behjælpeligt hvor det gjaldt om at håndhæve den gode orden.

Men så længe folk i almindelighed er i af den opfattelse at der virkelig findes politispioner, er det ikke let at få den overbevist om at det er deres pligt at være øvrigheden behjælpelig, og til fulde at yde dem den medvirken der er så højlig fornøden. Det ville derfor vist afgive et heldigt resultat hvis politiet lod bekendtgøre at de ingen hemmelige spioner brugte, og at det blot var en fabel der var sammensat af almuen osv. Og enhver ville da uden tvivl gøre sit bedste for at bidrage til den gode ordens opretholdelse.

(Politivennen nr. 1429. Løverdagen, den 19 Mai 1843. Side 314-315). 

Uordener

Det er virkeligt et harmeligt syn når man passerer Frue Kirke at se de skoledrenge der udfører sangen for prædiken, under denne spiller klink på selve kirken. Det er let at se at denne leg eller dette spil ikke sjældent giver anledning til klammeri, hvorved forefalder skældsord og al slags usømmelige tale. Det ville derfor være ønskeligt om en af kirkens betjente engang imellem indfandt sig uden for kirken for at fjerne denne uorden.

(Politivennen nr. 1428. Løverdagen, den 11 Mai 1843. Side 303). 

Spørgsmaal.

Da opsynsmanden i et vist arbejdshus der tillige er stiftelse for gamle og svage personer af begge køn, holder så strengt på sin pligt at han dels forbyder de af byens folk der enten har en pårørende i denne stiftelse, eller som af medlidenhed vil forunde en eller anden af lemmerne et måltid mad, at komme ind i denne helligdom undtagen til bestemte tider, eller når nogen sender et barn derind, da er det endog sket at der er blevet lukket, og barnet har måttet forblive i arrest til at tiden på hvilken oplukningen finder sted, var for hånden. 

Tillige forbydes det lemmerne at komme ind, hvilket er højst urigtigt, da flere af disse har steder at gå på hvor de går lidt til hånde og hvor de har deres føde. I stiftelsen får de intet siden at bespisningen dette sted blev til mængdens tarv afskaffet. Det synes derfor underligt at man vil således indespærre fredelige gamle mennesker der skal ud i byen for at passe deres dont. Og må det i sandhed være hårdt for personer der har været i borgerlig stilling og på grund af det at han enten mangler borgmesterens yndest eller andre fornødne rekvisitter, må søge ly på sine gamle dage i et fattighus, ja da siger jeg det må være hårdt at blive holdt i et sådant fangenskab og at høre grovheder af en udannet og plump portner eller opsynsmand der kun har været vant til at prygle rekrutter. Det vil sige den tid de af sådanne karle behøver at modtage prygl. Da dette synes lidt temmelig umoralsk, tillader man sig at spørge de ansvarlige om det er med deres vilje at sådant sker og om det stemmer over ens med en god orden.

(Politivennen nr. 1427. Løverdagen, den 4de Mai 1843. Side 277-278). 

Redacteurens Anmærkning

Der kan fx være tale om Garnisons Arbejdshus, Holmens Sogns Arbejdshus og Bredgadens drengeskole, Vor Frue Sogns Arbejdshus eller Trinitatis Arbejdshus. Måske Ladegården.

Gade-Uorden paa Gl. Mønt.

Det er naturligvis glædeligt når man ser en mand med dristighed og kraft udvide sin næringsvej. Dog bør dette ikke ske på hans andre medborgeres bekostning eller være dem til gene. Hr. destillatør Lassen på Gammel Mønt har således efter forrige flyttedag anlagt et damp-brændevinsbrænderi i samme gade. I egenskab som brænderi kan dette vel ikke synes at genere gadens andre beboere, derimod foranlediger det et andet onde på hvilket vi tror med føje at burde henlede politiets opmærksomhed. Næsten hver formiddag er det smalle terræn udenfor brænderiet og hele gaden spærret af en mængde, ofte indtil 30 vogne af hvilke en del er fyldt med kartofler, en anden del henter bærme. Herved opstår en stor uorden da vognene holder i to rækker i gaden, ja endog i de tilstødende gader. Den ene vogn der kører ind i gården, støder på den anden der kører ud. Kuskene, bønder og amagere bander og støjer, kommer i håndgemæng hvilket hører til den daglige orden. Og andre hr. Lassens affærer uvedkommende vogne, ja endog postvogne, formår ikke at trænge igennem dette virvar af køretøjer.

At gaden således hver formiddag udelukkende er overladt til hr. Lassens frie rådighed, kan dens andre beboere imidlertid ikke være tjent med. For en sådan støj og uorden bortskrækker fredelige folk fra at bebo dette larmfulde terræn hvorved ejendommens besiddere lider tab. Rimeligheden synes således at tale for at det ikke blev tilladt entreprenørerne af sådanne anlæg at oprette disse i sådanne smalle gader som Gammel Mønt da det ikke kan forlanges at en stor del borgere skal fortrædiges fordi en enkelt sådan kan berige sig. Må imidlertid den hver formiddag stedfindende tummel, støj og slagsmål vedblive for remtiden, så kan dog gadespærringen forhindres ved at det indskærpes hr. Lassen at sørge for at vognene holder blot i en række og på en side af Gammel Mønt og de tilstødende gader.

(Politivennen nr. 1423. Løverdagen, den 7de April 1843. Side 220-221). 

Redacteurens Anmærkning.

Destillatør C. F. Lassen boede ifølge vejviseren i Gammel Mønt 252. Adressen blev 1906 dels indbefattet i komplekset 2008 Gammel Mønt 2-4/Grønnegade 1/Store Regnegade 2, dels udlagt til offentlig gade. Huset er altså for længst nedrevet.