Fåborg. (Efterskrift til Politivennen)

Faaborg. Skiøndt Faaborg Kiøbstad ikke, som andre Stæder, kan rose sig af eller glæde sig ved nogen udenbyes Velgiørere, der søger at husvale Armodens Kaar i disse trykkende Tider, saa dog har man Aarsag at fryde sig over Indvaanernes Kappelyst i at qvæge Nødlidende; saaledes har Kiøbmand Hr. Capt. Ploug til Julehøitiden uddeelt mere end 1 Fjerding godt Smør til Byens Huusarme og Fattigvæsenets Lemmer, 2 Pd. til hver, ligeledes lod Kiøbmand Mogensen ogsaa, til Nytaarsaften enhevr af disse forsyne med 1 Td. Smør, og Kiøbmand Hr. Hempel hver med et Brød efter Fattigfamiliernes Størrelse, saaledes, at ingen Almisseværdige bleve trøstesløse. Paa vor gode Kongens Fødselsdag, den 28de f. M. fandt Kiøbmand Hr. L. T. Voigt en ædel Drivt til at glæde Fattigdommen paa denne ophøiede Dag; han uddeelte mere end 40 Lpd. godt Oxekiød og 3 Tønder Øl til Huusarme og Fattige; desuden har disse Menneskevenner hele Vinteren uddeelt Ildebrand til Varme for de Trængende, Hr. Voigt har foruden ladet omkiøre mere end 100 Læs Spaane fra sit Skibsværft tilde Fattige. Et Balselskab, som fornøiede sig paa Kongens Fødselsdag, lod ei heller Glæden bedøve deres Følelser, men, ved at sammenskyde nogle og 40 Rd. fordøiede deres Glæde ved at lindre Armodens Trang. (Hemp. Av.)

Dagen, 19. februar 1813

Pengeombytningen (Statsbankerotten 5. januar 1813). (Efterskrift til Politivennen)

Mere i Anledning af Forordningen af 5te Januari d. A. - Som det synes, saa ere en stor Deel af Sælgerne, naar Februarii Maaned indtræder og alt Kiøb og Salg skal sluttes efter Benævnelsen af den nye Mynt, langt fra ikke tilsinds at sælge deres Vare, forholdeligen til den nye []nes fordobbelte Værd; hvorimod nogle Lau, og Andre indbyrdes skal have vedtaget, at sætte en høiere Priis. - Hertil kan nu i Almindelighed ingen tilstrækkelig Grund være, da næsten Alle sælge af gamle Forraad og i Følge Indkjøbs Priser, med behørig Provision, hvorefter de tilforn have solgt og hvorved de ikke allene vare fuldkomne skadesløse; men og havde god Fordeel. - Det er altsaa alleene overdreven Egennytte, og utidig Vindelyst, der err Drivefiedren til saadan deres Adfærd, da 16 sk. af den nye Mynt jo fuldkommeligen svarer til vores gamle courante Ridsdaler, naar vi alleene ikke Selv ville søge at nedværdige samme. - Der er for Regieringen og for os Alle af yderste Vigtighed at overholde Ridsbankens Kredit, uden hvilken Operationens Hensigt forfeiles og alle Kiøbere bedrages. - Det er derfor aldeles fornødent, at der med yderste Paapassenhed og Strænghed fra Politiets Side maa vaages over, at ingen slig Misbrug indsniger sig og det vilde vist være fornødent, at alle Sælgere ved Placater advares og erholdes ufravigeligen, at sælge for en sjette Deel i nye Mynt, imod de forrige Priser i courant, imod, i Overtrædelses Tilfælde at see deres Næring nedlagt. (Een omtrent saadan Artikel skal i Gaar have været opslaaet, men, strax igien afreven, saa at jeg ikke har kunnet forsikre mig om Virkeligheden.) Og at den yderste Aarvaagenhed og Alvorlighed anvendes imod Overtrædelser, hvortil vi Kiøbere maa være behielpelige, ved at eenes om, ei at give mere, eller om Nødvendigheden byder at kiøbe til høire Priser, da strax at anmelde saadant for Politiet. - Thi uden slig Adfærd, vil Forordningens heele Hensigt blive eluderet - Uundgaaelig maae derfor fra Politiets Side fortfares med yderste Strænghed uden Persons Anseelse, eller at laane Øret til utidige Beklagelser og Indvendinger derimod. - Thi om der endog skulle findes Sælgere, som nyeligen havde kiøbt til denne Priis; da er det bedre, at saadanne lade være at sælge og om de have ordineret Varene udenlands fra, ophøre med slig Ordination af Undværligheder og hvorved desuden Handelsbalancen lider. - Og om de have kiøbt samme paa nogen af vore Auctioner, slet ikke ere at ynke, da de kunne lade være, at opdrive Varene saa høit, at Udsalgsprisen derefter maatte forhøies; thi paa denne Maade er det endnu mere, end ved Koursen, at Varene have opnaaet en saa overdreven Priis. Da det er bekiendt at kun den allerringeste Deel af Sælgerne selv have ordineret fremmede Vare; men at næsten alt, siden Krigen, er kiøbt paa Auctioner over kapret og opbragt, Gods, og at Egennytte paa deslige Autioner haver drevet Eierne af betydelige Oplage og Forraade til, uden Fornødenhed at opdrive Priserne for Brugerne, og især for de af de Handlende, som ikke vare forsynede med Forraad, deels paa det de ikke skulle undersælge dem, og deels for at faae Priserne paa deres Oplage og Forraade forhøjede; desaarsag de med Glæde have seet Priserne stige, om de endog undertiden selv bleve hængende ved et eller andet Qvantum, da de strax forholdeligen til saavel Indkiøb som Provision, tillige fik Prisen forhøiet paa allerede havende gamle Forraade til usigelig Gevinst. Derfor have de og stedse havt deres Agenter eller Commissionairer paa enhver Auction, endog i Provindserne og uopholdeligen forhøiet deres Vahre-taxt forholdeligen til det allerhøieste Auctionsbud og Provision Vi have derfor havt det Særsyn, at endskiøndt vore Oplage ved Krigens Udbrud vare forsynede med et aldrig tilforn seet Forraad paa adskillige Vahre, der blev anslaget tilstrækkeligt for mange Aar, og uagtet vi have havt hyppige Auctioner over store Qvantiteter af alle Slags Vahre, saa at man kunne troe Vahrene maatte falde, samme dog stedse have stegen, og den Synderlighed derfor finder Sted, at Kiøberne have maattet ofte gyse og frygte for enhver nye Auction. Naar man nu derimod veed, at saadant ikke bliver en Aarsag til Forhøielser i Priserne, saa medfører denne Adfærd ingen anden Skade eller Tab, end at man lader være at kiøbe, naar Auctionsprisen er for høi, og at de ommeldte og uegennyttige Kneb derved maa ophøre. Det kan derimod ikke nægtes, at der findes adskillige ikke iblandt Sælgerne; men af andre Entrepreneurer af Instituter, Skoler og offentlige Stiftelser, som ikke hidtil have forhøiet deres Taxter forholdeligen til Coursen og Vahrenes høie Priis, der følgeligen kunne lide derved, som er ilde, men da Grundsætningen bør være fast og urykkelig, naar Hensigten skal opnaaes, og for ikke at give ondt Exempel ved tilstaaende Afvigelser, saa maa saadanne taale Taber i det mindste for nogen Tid, for deres forrige Forsømmelse eller Eftergivenhed, da de have valgt den upasseligste tTid dertil, og i denne Betragtning synes det endog mindre passeligt at man har fraveget denne Grundsætning ved Theatret. - For[]agers Forfatter indseer fuldkommeligen den store Vanskelighed i Taxtfæstelse paa alt Slags Udsalg, og hvormeget sligt strider imod ellers almindelige gode politiske Grundsætninger, og endnu mere det haarde og ubehagelige, som er uadskilligt fra Overholdelsen; men da det er en uadskilelig Følge af Penge-Operation, om den skal opnaae sin Hensigt; saa kan dette ikke komme i Betragtning. Vi kiende de Forholdsregler, som fra Regieringens Side ansees nødvendige til Operationens Iværksættelse og Misbrugs Forebyggelse. 
Men for endvidere det hastigste muligt at sikre et godt Udfald, ved at befordre Rigsbankens Kredit, især nu i Begyndelsen indtil 1ste August d. A., da sammes Cours først annoteres og forinden Indskudde i Sølv kan skee og Bankforskrivninger udstædes, var det ønskeligt, om en Deel af Undersaatterne, især Eierne af de faste Eiendomme, der dog skal giøre Indskuddet eller udstræde Forskrivninger, godvilligen ville tilbyde, at et vist Qvantum Sølv, saameget Enhver kan afstedkomme, imidlertid hos dem skulle staae i Beredskab til Paafordring af Rigsbanken, naar fornødigedes og for godt befandtes. Medborgere! Saa mangt af Eder, som besiæles for det almindelige Vel og ønske det nye Pengevæsens Fremgang, nu det er anordnet; det var at tvivle om Eders Fædrelands Kierlighed, om man ikke troede I villigen ville laane Øret til denne min velmeente Opfordring, som kan iværksættes uden Eders mindste Tab eller Skade og indsamle Subscriptioner af det foreslaaede Indhold paa de Summer enhver kan overkomme. Det vil glæde vor gode Konges Hierte og af ham med besynderlig Naade ansees at man strækker en villig Haand til saa vigtigt et Øiemeeds Opnaaelse for Land og Rige. F. W. Trojel

Dagen 2. februar 1813

Redacteurens Anmærkning

Om F. W. Trojel, se den Store Danske.

Lysestøberi lukket. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Kiøbenhavns politikammer er under 20de Jan. udstædt følgende: At Politiet har seet sig beføiet til, indtil videre, at lukke Lysestøber Alberts Udsalgsboutik i lille Helliggeiststræde No. 162, fordi denne Mand har forlangt 40 Rd. for et Lod. Spedelys og 48 Rd. for et Lspd Formelys, paa en Tid, da den gangbare Priis er 28 og og 30 Rd. for Lspdt. af forrbemeldte Sorter Lys, det bliver herved til Efterretning og Advarsel for Ligesindede bekiendtgiort. - Bagger.

Dagen 22. januar 1813

Fattige og arbejdshuse. (Efterskrift til Politivennen)

Kbhavns Fattigvæsen har gjort følgende, paa alle Steder ønskværdig Indretning: Ligesom altid i de forrige Vintere, saaledes holdes og i denne Vinter varme Stuer i alle Fattigvæsenets Arbeidshuse, altsaa i Frue, Nicolai, Trinitatis, Holmens og Christianshavns arbeidshuse, hvor Fattige imod Betaling paa Stedet kunne gives Arbeide efter Enhvers Duelighed og Kræfter. Mødre kunne medtage deres Børn, forsaavist disse ikke søge Skolerne. De, som forlange det, kunne og paa Stederne erholde Brød og varm Middagsmad, mod ringe billig Godtgiørelse, som bestemmes i Forhold til deres Arbeidsfortieneste. De, som saaledes ville søge Arbeide, melde sig hos Arbeidshusenes Inspecteur som boe paa Stederne selv. Naar Mødrene maatte beviisligen have god Arbeidsfortieneste i Byen, men ikke have Leilighed til at faae deres Børn anbragde hos Andre, medens de selv ere paa Arbeide, vil man sørge for, at saadanne Børn i Arbeidshusene kunne opholdes og tilsees om Dagen.

Dagen 9. januar 1813

Dagen og Politivennen afhændes, jul og bønder

Under 5te Jan d. A. er det allernaadigst tilladt afgangne Lieutenant Seidelins Enke, Frederikke Vincentine Ratenburg, at afhænde, det hende forundte Privilegium at udgive Bladene Dagen og Politievennen til Bogtrykkersvendene Peter og Johan Nicolay Rostock.

Under samme Dato er det allernaadigst bevilget Brødrene P. og J. Rostock at nedsætte sig som Bogtrykkere i Kiøbenhavn, udgive Bladene Dagen og Politievennen og iøvrigt fortsætte Enkefru Seidelins hidtil drevne Officin, til Beqvemmelighed hos Brug for dem, som sig deraf ville betiene.

De sædvanlige Juleforlystelser har ogsaa i Aar fundet Sted. Baller i Kiøbstæderne, Giilder og Lystigheder paa Landet Afvexlede imod hinanden.

Med Sandhed gielder det paa Landet, at for 20 Aar siden var flere Fattige og Arme end nu, men ogsaa mindre Sædelighed og Flid. Nu findes faa blandt Almuen at svire og sværme, og findes der en saadan, bliver dog en stor Deel foragt hans Lod. Mere Selvagt føler Bonden for sig, og naar man undtager de som idelig søge Hovedstaden og ofte paa Hiemreisen ligge beskiænkede i Vognen saa træffer man meget sielden en af hine fordums Dages Bønder, der beskienket blev ved at kiøre baade paa Kryds og paa Tvers paa Landeveien, at den Reisende enten maatte slaaes med dem eller lade sig sinke til nærmeste Kroe.

Dagen 8. januar 1813.