25 december 2018

Forlangt Indrykkelse. (Efterskrift til Politivennen)

Formiddagen den 10de October tildrog sig følgende sørgelige Begivenhed paa Vesterbro. En stor brun Hund kommer op i Gaarden fra Haugen, der løber ned mod Stranden. Den foer ind i Hundehuset og anfaldt Lænkehunden; men slap den, for at hævne sig paa en Pige, der vilde frelse den Lænkebundne, skambider hende i Armen, og forfølger hende op ad Trappen til Værelserne. Her beed den Øjnene ud paa en skaaren Puddel; og havde ødelagt et uskyldigt barn paa 1½ Aar, hvis dette ikke, Øieblikket iforveien var kommet ind i Værelset. Den bidte Pige kom strax ud paa Hospitalet, hvor hun siges blandt 50 Hundebidte Patienter at skulle være den ynkeligst tilredte. - Hunden foer siden ned, for at søndergnave sit Bytte i Hundehuset. Man skjød nu efter den, men den foer ud paa Gaden; og hvad videre Ulykke den siden har gjort, derom er ikke engang dens Ejermand, som boer her paa Broen, vidende.

Man ønsker ved denne Leilighed at gjøre opmærksom paa en i disse Dage udkommen lille Piece, der sælges i den gyldendalse Boglade, og som indeholder Forsigtigheds- og Forholdsregler i Henseende til gale Hunde og den af deres Bid hos Mennesker opstaaende skrækkelige Sygdom. 


Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn

Ellevte Aargang No. 83
Tirsdagen den 17 October 1815
Spalte 1302-1303


Berigtigelse
Den i Kjøbenhavns Skilderie No. 83 og i dagen No. 249 ommeldte farlige Hund, kan man nu, til Beroligelse for Publicum melde, er omtrent et Par Mile fra Staden dræbt, og ført hertil for at synes. Ogsaa maa man i samme Henseende, og for at forebygge Misforstaaelse, den i nysnævnte Blade anførte Omstændighed, at den af Hunden bidte Pige sagdes at være blandt 50 hundebidte Patienter den ynkeligst tilredte, saaledes forstaaes, at de, med et rundt Tal angivne ere successive, og ikke paa eengang, helbredte; thi, til Beroligelse kan ydermere dette tjene, at kun 12 Personer, deels paa Hospitalet og deels i Byen, ere for nærværende Tid under Cuur; hvilke alle formodes at blive gjenbragte til forrige Førlighed.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn

Ellevte Aargang No. 84
Løverdagen den 21 October 1815
Spalte 1335

Hr. R. Fenger, Præst ved vor Frelsers Kirke i Kjøbenhavn, meddeler i Statstidenden Raad for gale Hundes Bid. "Endskiøndt jeg ikke selv er Læge", siger Hr. Pastoren: "anseer jeg det dog for Pligt, at bekjendtgjøre: at jeg i min første Ungdom har seet 2de Mennesker, der vare bidte af gale Hunde, at være blevne helbredte, blot derved, at Saaret strax blev godt udrenset, og forbundet med sort Theriac (Theriaca Andromachi), en Salve som under dette Navn blev kjøbt paa Apotheket. Ingen af disse Mennesker, blandt hvilke den ene var mig nærpaarørende, fik nogensinde  Vandskye; ikkun den sidste følt undertiden en Iisnen i Tænderne, som han kunde stille ved at bide i Træe; men at Hundene virkelig vare gale kjendtes deraf, af de beed andre Hunde, der fik samme Sygdom, af hvilke een, der stod i Lænke og havde Hvalpe, endog aad sine egne Unger. Maatte nogen af mine Medmennesker, ved at følge dette uskyldige Raad, reddes fra denne græsselige Sygdom, vilde det indelig glæde mig."

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 84
Løverdagen den 21 October 1815
Spalte 1339-1340

22 december 2018

Uro ved den brittiske gesandts bolig. (Efterskrift til Politivennen)

Kiøbenhavn, den 31te August.
Efter anstillet Forhør over de Personer, der ved Politiet bleve arresteret i næst forrige Maaned i Norges Gade blandt Mængden, der havde forsamlet sig af Nysgierrighed udenfor den af den Kongel. Storbrittanniske Gesandt beboede Gaard, da samme i Anledning af de allierede Hæres Seier i Frankrig var illumineret, fordi de formodedes at have giort sig skyldige i den der stedfundne Uorden, ere 2de, nemlig Fasting og Schiødt, blevne af Politieretten dømte til at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, hvorved den Tid, de, medens Sagen blev forhandlet for Retten, tilbragte i Fængsel, er bleven dem tilregnet i Straf.
Soldaten Stubbekiøbing, som ved Vidnernes Udsagn ikke kunde overbevises om at have taget Deel i Opløbet, er af Krigsretten bleven frikiendt, og har indtil Sagens Udfald udholdt en langvarig Arrest.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 7. september 1815.

Fra et maleri af H. G. F. Holm ved vi at den engelske gesandt sir William Wynn boede i Bredgade 30 omkring 1820. Om dette også var tilfældet i 1815, kan ikke verificeres. Senere flyttede gesandtskabet til Bredgade 26.

17 december 2018

Et lidet Bidrag til Kjøbenhavns Skilderie, foranlediget ved det i No. 50 af dette Blad Indsendte om Svømmekonsten. (Efterskrift til Politivennen)

(Meddelt)

Indsenderen af det i Skilderiet No. 50 indrykkede Stykke om Svømmekunsten har neppe, da han skrev det, tænkt paa det ved Langebroe saa beqvemme Svømmested: Køkkenkurven. Dog kunde vel ogsaa dette Sted trænge til adskillige Forbedringer, ved hvilke der kunde blive næsten fuldkomment; thi gives der vel noget Sted ved Kjøbenhavn, hvor Vandet har friere løb end her? eller hvor Lejligheden bedre forener sig for Badere og Svømmere? uden i de tæt derved liggende Badehuse; men disse ere baade kostbare og vanskelige at bekomme, formedelst den Mængde, de besøges af, og desuden er Vandet ikke her saa friskt, da det alt er længere ude mod Broen. Lejligheden til selv at hjelpe sig op af Vandet er paa Køkkenkurven meget god, og naar det forøgedes med een, to eller vel endog tre saadanne Flaader, som den Garderne samme steds have, hvorpaa man kunde lægge sit Tøi, og hvorfra man kunde gaae eller springe ud, skulde vist denne Indretning ikke mangle dem, der vilde betale f. Ex. 4 Rb$ ved indgangen, for at erstatte den Bekostning lidt efter lidt, som Udlægningen af disse Flaader kunde foraarsage, især naar een eller to af Flaaderne forsynedes med smaa Kamre, hvorfor kunde f. Ex. betales 8 Rb$. Dette vilde tillige hæve en Deel af de Spectakler der af den simplere Klasse foraarsages der, da dette Slags Mennesker altid kan finde Svømmested ved at gaae tilbunds efter en Skilling paa Toldboden. Denne Indretning kunde enten Langebroes Bommand paatage sig, som har de andre Badehuse, eller Bekostningen og siden Indtægten gjennem et af Collegierne (Admiralitetet synes bedst at kunne bestride det, saasom det har adskillige gamle Flaader, som ikke bruges mere paa Holmen) kunde blive kongelig. At den vilde glæde mange, er Indsenderen overbevist om.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 55. Tirsdagen den 11 Juli 1815)

16 december 2018

Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn d. 7 Juli. I Anledning af de hertil ankomne Efterretninger om de af de allierede Armeer vundne betydelige Seire, hvorved alle Staters Rolighed paa ny kan ansees at være befæstet, lode samtlige herværende fremmede Gesandre i Aftes deres Vaaninger paa det smagfuldeste illuminere; ved denne Leilighed var især udenfor den engelske Gesandts Bolig sammenstimlet endeel Pøbel, som raabte og støiede paa en høist uanstændig Maade, hvilket foranledigede Politiet til at arrestere tre eller fire af disse Anstiftere af Uorden, som ikke ville undgaae den fortjente Straf. (St. Tid.)

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 54
Løverdagen den 8 Juli 1815
Spalte 855

Slaget ved Waterloo, Napoleons definitive nederlag, stod den 18. juni 1815.

Nekrolog over Haagen. (Efterskrift til Politivennen)

I Gaar eftermidags Kl 4½ overgik fra Liv til Død den af Hovedstaden for Virksomhed i Embedsførelse saa høistfortiente Politidirecteur, Etatsraad Haagen, Ridder af Dannebrogen. Det tilkommer Juristerne paa den Afdødes Grav at plante Forglemmigei. Kun tillades det Udgiverne at tilføie, at aldrig har vel nogen Politimester oplevet en saa vanskelig Tidspunkt at være Politimester i, som netop den Afstolede. Af Skaderen selv syntes han bestemt til denne post. Streng Alvor hvilede paa hans Pande, naar det gialdt at straffe Forbryderen; Blidhed og Godmodighed lyste derimod frem deraf, naar det angik Raadførsel, Planer og Undersøgelser Ufortrøden var han bestandigen paa sin Post. Hvilket byrdefuldt Embede varikke hans i 1801 og endnu mere i 1807? Og dog, selv under det rædsomme Bombardement, udmærkede Manden sig bestandig ved Liv, Aands Raskhed og Fyrighed. Fra den tidlige Morgenstund til den sildigste Aftenstund var han uafladeligen paa Færde, for at styre Alt og vaage over Medborgeres Eiendomme. Kongen paaskiønnede hans Fortieneste og udnævnede ham til Ridder af Dannebrrog. Medborgere! Staten har tabt en vigtig, drivtig, retsindet Mand; han vil savnes: skienker den hensovede en taknemmelig og venlig Taare.

Dagen 4. juli 1815.