Hauserplads. (Efterskrift til Politivennen)

Endelig er det da afgjort, hvad der skal blive af den saakaldte Hauserplads, der har ligget Brak i en endnu meget længere Tid, end Kongens Nytorv. Som bekjendt stod der forhen en Fattigvæsenet tilhørende Tvangsanstalt, der brændte i 1807 og ikke senere er bleven igjen opført. Siden den tid har Pladsen ligget øde og ventet paa, at den høie Ovrighed skulde blive færdig med sin Overveielse af hvad der skulde gjøres af den. Hvis den høie Øvrighed llidt tidligere var kommen til ende med al den Betænkning, Overveielse og Drøftning, da vilde man for en ikke betydelig Sum have kunnet kjøbe de faae Grunde, som ligge mellem Kultorvet og Hauserpladsen, hvis Bygninger, saavidt vides, i 1807 afbrændte enten alle, eller i det mindste for største Delen, og begge Pladsene vilde da ikke blot være sammensmeltede til et stort, rummeligt Torv, men der vilde endog have været Plads til i Midten at indrette en liden Træplantning. Men medens Øvrigheden veiede Sagen over, ere alt flere Huse blevne opførte, og man vilde rimeligviis endnu have brugt lang Tid til at tænke vover den Ting, dersom ikke Eieren af en tilstødende Grund havde villet bygge et Huus med Facade til Pladsen, og derfor forespurgt sig, hvad der skulde bllive af den. Efter Forhandlinger mellem Magistrat, de 32 Mænd og Politidirecteuren er det nu afgjort, at Pladsen skal udlægges til Hjælpetorv for Kultorvet, og at Fattigvæsenet i Godtgjørelse for Grunden faaer 8000 Rbd. i 4 pCt. kongl. Obligationer af Stadens extraordinaire Fond.

(Kjøbenhavnsposten kunne den 14. maj 1838)

Slesvigs Fortydskning. (Efterskrift til Politivennen)

Var den danske almue i Slesvig var blevet forført af "tyskheden"? Skulle der en "dansk vækkelse" til? Havde "tyskerne" infiltreret den danske stat:

(Dannevirke). "En Røst i Farens Tid. Den Dag kan ikke mere være fjern, da slesvigs danske Indvaanere ville erfare om det er deres Konges og Hertugs allerhøieste Villie, at de i deres eget Land skulle vandre i Tydskhedens Trældomslænker, eller at det Aag, de hidtil have baaret, skal kastes af deres Skulder, og den til Selvbevidsthed vaagnede Nationalitet udfolde sine undertrykte Elementer til et nyt og kraftigere Folkeliv. - Vigtig er den Sag, der gjelder Folkets Frihed i dets eget Land; vigtig den Sag, paa hvis Udfald det beroer, om den af Slumren vakte Folkelighed skal skue den unge Morgens hele Herlighed, eller om den atter skal dysses i Dvale og Folkets Venner intet Bedre kunne gjøre, end af alle Kræfter virke til, at det snart kan blive almindeligt i det hele til Fortydskelse bestemte Land, at den dansk-slesvigske Bonde, ligesom hiin Apenrader, i det eneste Sprog, han kjender, kan fortælle den Fremmede: Æ er en Tydsker! - Forventningsfuldt henvende vi derfor vore Blikke til det Sted, hvor det skal afgjøres, om Folkets lydelige Bøn skal trænge igjennem, eller om Modstanderne søndenfor det danske Folk, som have eller som anmasse sig en Stemme i dets Anliggender, om de Fremmedsindede i Folkets Midte skulle  feire den Triumph, at det hidtil herskende System skal vedblive, og den danske Nationalitet fremdeles forhaanes og trædes under Fødderne. - Ængstelig bæver Hjertet ved Tanken om, at det er vort Fædrelands tydske Autoriteter, der i denne Folkesag foredrage vor Konge og Hertug deres Betænkninger; lettere føler det sig ved Forestillingen, at disse Autoriteter ere sammensatte af Landets meest dannede Mænd, og at den ægte dannelse og et saa ophøiet Standpunkt er et Værn mod eensidige Hensyn; det banker freidigt ved Overbeviisningen om, at Hans Majestæts Retfærdighed og Kjærlighed til sit Folk er saa prøvet, at hvad det danske Folk maa kunne vente af enhver Regent, der kjender og agter sine Undersaatters Folkelighed, snarest af alle kan ventes af Folkets Ven, Danmarks konge og Slesvigs Hertug Frederik den Sjette.

En Middelslesviger."

(Kjøbenhavnsposten 19. april 1839).

Schnellmarker Holz ved Eckernförde. (Fra: "Schleswig-Holstein meerumschlungen", 1865).

Fastelavn på Børsen. (Efterskrift til Politivennen)

Blandt de Fastelavnsskikke, der saa længe man kan mindes have vedligeholdt sig heri Staden, hører, foruden den almindelige "Slaaen Katten af Tønden" ogsaa, at Børn paa Fastelavnsmandag skulle op paa Børsen og see dennes nu vistnok ogsaa kun en barnlig Phantasi tiltalende Herligheder. Ved denne Skik havde imidlertid indsneget sig den Uskik, at en talrig Drengesværm, tildeels af den laveste Pøbel, gjorde Børssalen til en Tumleplads for støiende Lege, og stormede ind en masse, naar Børsidens Afringningsklokke lød, saa at de i en Støvsky indhyllede Handelsmænd ved den døvende Tummel saae sig forstyrrede i deres endnu ei tilendebragte Forretninger. Denne Uskik, som især var bleven næret derved, at Enkelte morede sig ved at kaste Penge i Grams mellem Drengene, søgte Grosserer-Societetet ifjor at faae hævet ved derom at tilskrive Statsgjeldsdirectionen, under hvis Ressort Børsbygningen hører, og anmode den om at træffe de fornødne Foranstaltninger derimod; men Societetet erholdt herpaa intet Svar, og Alt forblev saaledes ved det Gamle Iaar henvendte det sig desangaaende til Politidirectionen. Ved dennes Foranstaltning blev den udenfor Børsen samlede Drengesværm afholdt fra at trænge ind, og vore Handlende saae sig saaledes denne Fastelavnsmandag i Stand til uforstyrrede at tilendebringe deres Forretninger.

(Kjøbenhavnsposten 28. februar 1838)

Ghana - Guldkysten. (Efterskrift til Politivennen)

Et til Kjøbenhavn fra Guinea ankommet Brev, dateret den 5te November 1837, beretter:  "Af Nyt er her det Sørgelige indtruffet i denne og forrige Maaned, at fra det hollandske Hovedfort St. George de la Mina, paa denne Kyst, sendte Etablissementernes Gouverneur , Oberst Tonnebeyer, sin Commandant fra Fortet St. Jago samt Commandanten fra et ham underliggende Fort St. Anthony i Arim med nogle Soldater til Buttern eller Boutry, ved det hollandske Fort Ratenstein, hvor Negerne skulde betale endeel Penge i Mulct. Da de kom der, skjød Negerne Europæerne og Mandskabet paa nogle faa nær, som bragte de døde Legemer tilbage til St. George de la Mina. Efter denne sørgelige Affaire afmarscherede Gouverneur Tonnebeyer strax med en Styrke imod de Opsætsige, men Udfaldet blev, at han og de Betjenter, der vare med paa dette Tog, havde samme Skjæbne; Negerne afhuggede Hovederne paa dem og en Deel af Soldaterne. Man siger, at Byen d'Na, under Hovedfæstningen, den betydeligste ved alle Forterne, som kan stille over 1 000 vaabenføre Mand, ikke vilde understøtte dens Gouverneur, da Indbyggerne vare opbragte paa Fæstningens Besætning. Efter denne sørgelige Tildragelse er paa St. George de la Mina kun 2 Betjenter og et Par Soldater tilbage; men en der reisende Hollandsk Officier har overtaget Commandoen i Fæstningen og indberettet sin Regjering den ulykkelige Begivenhed, som kan have høist ubehagelige Følger for de andre europæiske Nationer, hvis Respect iblandt de Indfødte efter denne, forvisse ulykkelige Affaire, vil have lidt et betydeligt Skaar. Vel har den engelske Gouverneur Maclean fra de britiske Etablissementers hovedsæde, Cape Coast Castle, sendt de betrængte Hollændere en Hjelp af 80 Soldater med congreveske Raketter; men det vil komme meget an paa, om disse Tropper ville af de imellemliggende Negere blive tilladte Gjennemmarsch. Da der er nogle og 40 Mile imellem det Sted, hvor benævnte sørgelige Tilfælde indtraf, og Begyndelsen af de kgl. danske Besiddelser ved Hovedfortet Christiansborg, ville disse være mindst udsatte for Følgerne af dette for Europæerne bedrøvelige Tilfælde, naar kun Negerne paa de 8 Mile fra Fæstningen liggende Aquapim-Bjerge holde sig rolige og ei lade sig forlede af deres forrige Hersker eller Cabusser, Ado-Adangua, som nu opholder sig hos vore Naboer, Englænderne, paa Accra.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler,  15. februar 1838)

Armoden i Torvegade. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn, den 8de Februar 1838. - Som et Beviis paa, hvorvidt Nød og elendighed i enkelte tilfælde gaaer, og som en Opmuntring til Kjøbenhavns godgjrende Befolkning, ikke at blive træt af at gjøre vel, meddele vi Følgende, der vel ikke for dem, der dagligen færdes i Jammerens Boliger, er noget Overordentligt, men dog sikkert hører til Sjældenhederne: Ved Syge-Visitation, der efter Anmeldelse foretoges af en af Candidaterne fra Frederiks Hospital, forefandtes sidste Fredag i et elendigt Hul, lige under Taget, i store Torvegade Nr. 393 paa Christianshavn, Arbeidsmand P. F. Øsgreen og Kone liggende haardt angrebne af Typhus. Deres eneste Beklædning og Beskyttelsesmiddel imod Kulden var et gammelt Lærredsbetræk af en Væg, og saaledes havde de i 3 Dage ligget i den høieste Grad af Ureenlighed og Smuds, da de ikke formaaede at reise sig, uden i det kolde Værelse at faae nogensomhelst anden Vederqvægelse, end en Krukke med Vand, der stod frossen uden for deres Leie. For Districtslægen var ingen Anmeldelse skeet, men af deres Værtinde synes de med Grund at have kunnet fordre nogen mere Hjelp i deres gruelige Tilstand. efter den visiterende Candidats Ordre bleve de begge strax afhentede til Hospitalet, hvor Konen døde om Natten. Manden er i Bedring.

(Kjøbenhavnsposten, 8. februar 1838)