10 august 2020

Plyndring i Rendsburg 24de April 1848. (Efterskrift til Politivennen)

Rendsburg, 24. april. Med de dybeste følelser af indignation og skam, den smertelige skam over vore egne landsmænd, udgiver vi følgende brev: "Slesvig, mandag morgen. Slaget ved Slesvig var næppe forbi, før man overalt på valpladsen bemærkede slesvigere, der plyndrede ligene. Danskerne havde i Flensborg lagt en dug over ansigterne og opsat vagter, hvilket ikke forhindrede at enkelte blev plyndret for penge, ure og lignende. Tyskerne havde forsømt at gøre noget som dette. Denne tyske forsømmelighed hævnede sig frygteligt. Den tyske pøbel plyndrede de døde, (og mon ikke hårdt sårede i dette grådighedens hus også kan tælles til antallet af døde?) indtil deres skjorter. Jeg har aldrig set et syn mere skræmmende end de lig, jeg så i en lade i morges. Delvist nøgne - en officer klædt af til skjorten, han var blevet efterladt med sin uniformsfrakke, alt plyndret. De manglede bukser, sko, strømper, hænder, alt hvad der kunne være nødvendigt. Moradørerne er krigens skræk. Synet var forfærdeligt, jeg vil aldrig glemme det. Gør alt, jeg beder jer i menneskehedens navn, for at forhindre skridt af denne art for fremtiden." Brevet blev skrevet i lejren, i frisk harme over en sådan ondskab. Vores beretningsmand er en mand med gennemprøvet troværdighed; skulle han alligevel have set alt for negativt på tingene, vil han og vi glæde os over det. Vi lærte den danske pøbel at kende i Flensborg, nu erfarer vi at den tyske ikke står tilbage. (Schlesw.-Holst. Ztg.)


Rendsburg, 24 April. Mitt dem tiefsten Gefühle des Unwillens und der Scham, der schmwerzlichen Scham über unsre eigenen Landsleute, veroffentlichen wir folgende Brief: "Schleswig, Montag in der Frühe. Kaum war das Gefecht bei Schleswig zu Ende als man auf dem Walplatze überall Schleswiger bemerkte welche die Leichen plünderten. Die Dänen hatten bei Flensburg überall den Leichen ein Tuch übers Gesicht gedeckt und Wachen ausgestellt, die freilich nicht verhindern konnte dass einzelnen Geld, Uhren u. dgl. abgenommen wurde. Die Deutschen hatten dergleichen versäumt, dieses Versäumniss hat sich fürchterlich gerächt. Der deutsche Pöbel hat die Todten (sollten vielleicht nicht auch schwer Verwundete von diesem gierigen Hausen unter die Zahl der Todten gezählt seyn?) bis aufs Hemd geplündert. Einen schauerlicheren Anblick als diese Leichen die ich heute Morgen in einer Scheune gesehen, hatte ich noch nie. Zum Theil nackt - ein Officier war bis aufs Hemd ausgezogen, man hatte ihm den Unifotmsrock gelassen, alle geplündert. Hosen, Schohe, Strümpfe, Hende, was man gebraucen kann, fehlte ihnen. Die Marodeure sind der Schrecken des Kriges. Der Anblick war fürchterlich, ich werde ihn nie vergessen. Thun Sie, ich bitte Sie im Namen der Menschheit, Schritte dergleichen für die Zukunft zu hindern." Der Brief ist im Lager geschrieben, im frischen Zorn über soĺche Niederträchtigkeit. Unser Bertchterstatter ist ein Mann von erprobter Besonnenheit; sollte er dennoch zu schwarz gesehen haben, so wird er und wir darüber hoch erfreut seyn. Wir haben den dänischen Pöbel bei Flensburg kennen gelernt; wir lernen nun dass der deutsche ihm nicht nachsteht. (Schlesw.-Holst. Ztg.)

(Allgemeine Zeitung 30. april 1848) 

Krigen 1848-1851: April 1848 (Efterskrift til Politivennen)

Krigens gang var en ting, en anden hvordan hverdagen så ud, set fra de som ikke direkte var involveret i slagene. Optimismen fra den danske hærs sejr i april varede kun kort. Preussernes indblanding vendte styrkeforholdet, og en preussisk hær rykkede langt op i Jylland. Nedenfor nogle sparsomme notitser fra aviserne som berettede om konsekvenserne af krigen.

Den første krigsfase startede i slutningen af marts 1848 med at den danske hær rykkede over Kongeåen ind i Slesvig. Efter at have sejret over den slesvig-holstenske hær 9. april ved Bov besatte hæren hele hertugdømmet til Dannevirke og Ejderen. 

Slesvig-holstenerne fik nu støtte af Det Tyske Forbund. Den 23. april 1848 slog prøjsiske og slesvig-holstenske styrker den danske hær ved Slesvig By og Dannevirke. Sidstnævnte trak sig tilbage til Als, mens prøjserne under general Wrangel trængte op i Jylland til Limfjorden. 

Større slag kom det ikke til, men den prøjsiske hær trak sig tilbage mens der blev forhandlet. 

Selten wohl hat in einem Lande eine Regierung ganz aus freien Stücken dem Völke einem Beweis so unbegränzten, offenen Vertrauen gegeben, wie die unserige durch ihre Erlasse vom 18ten d. M. Das, warum man in anderen Staaten so oft und so lange gekämpft hat, was die Aengstlichen so oft und mit so bedenklicher Miene als den Anfang unabsehbarer Verwicklungen bezeichnet, und wovor sich selbst solche gefürchtet haben, die sonst wohl einen Sturm auszuhalten wissen, das allgemeine Wahlrecht und die allgemeine Wählbarkeit - uns hat unsere Regierung freiwillig diese beiden unschätzbaren Rechte fur einen Act unseres Staatslebens verliehen, der wie kein anderer das Künftige beherrscht. Wir betreten die Schwelle der Deutschen Zukunft als ein Volksstamm, der die demokratische Grundlage seiner Verfassung festgestellt hat, als ein freies Volk. Wir werden in der ersten Reihe der Völker stehen, die in Frankfurt zusammen kommen, denn wir werden die erste Frage, auf die jetzt alles ankommt, die Frage nack Wahlrecht, im Sinn der Gegenwart entschieden haben, wir werden sie entschieden haben nicht durch Strassenkämpfe und Wühlerei aller Art, sonder durch die in ihrer Einfachkeit wahrhaft grossartige Erklärung unserr Regierung, dass das ganze Volk berufen seyn solle an der Wahl seiner Vertreter Theil zu nehmen.

(Kieler Correspondenz-Blatt, 25. april 1848)

Kamp ved Flensborg den 25. april 1848. Illustrirte Chronik, No. 8, 1848


Sandheden skal ske sin Ret
RIbe bys indbyggere som på den første efterretning om oprøret i Holsten havde i stort tal forsamlet sig og erklæret, at de ville forsvare deres by for fædrelandets skyld, var i eftermiddag sammenkaldt for efter magistratens og borgerrepræsentanternes opfordring at erklære om byen skulle sætte pladskommandanten i stand til at udføre en opstemning af Ribe Å som han anså tjenlig til at gøre byen mindre tilgængelig, hvortil han behøvede 8 til 900 rbd. som han vel troede, men ikke kunne love, ville blive byen refunderet som en udgift der var gjort, ikke til byens eget, men for armeens eller landets bedste.

En så simpel beslutning turde Ribe bys indbyggere som rigtig nok var forsamlet i et ringere antal end sidst, under hensyn til byens forventede skæbne dersom den ville standse en fremrykkende fjende, ikke tage. Det endelige udslag til at foretagendet blev nægtet understøttelse, gjorde det at stiftamtmanden som straks efter sin hjemkomst fra Haderslev på anmodning kom til stede, ved meddelelse om udfaldet af den sidste batalje, bestemte pladskommandanten til for øjeblikket at opsætte foranstaltninger som han - stiftamtmanden, men ikke pladskommandanten - overalt anså for at være unyttig.
Ribe, den 25 april 1848, Tvede.

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 25. april 1848)

Dansk tilbagetog ved Flensborg den 25. april 1848. Illustrirte Chronik, No. 8, 1848

Den sidste batalje hentyder til den danske hærs nederlag og tilbagetrækning.

Kommandørkaptajn Ellbrecht som med kaptajnløjtnant P. Wulff var afsendt til Fanø, afgik derfra sydefter i 2 jagter med væbnet mandskab. Han landede ved Højer, List og Wyck, på hvilket sidste sted han fandt sig foranlediget til at arrestere landfoged Dorrien og toldforvalter Grewe, hvilke han har ført til Ribe, ligesom han bemægtigede sig toldkassen med ca. 750 rbd. og 46 af insurgentregeringen didsendte geværer. Justitsråd Nielsen på Vesterland Føhr har foreløbigt overtaget jurisdiktionen over Østerland Føhr. Ellbrecht har samlet i alt 5 krydsfartøjer, hvilke han organiserede på Fanø, for derefter at afgå til Sylt, hvor stemningen er mindre god, men dog flere danske flag havde været set hejste (B. T.)

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 28. april 1848)

Gadeuorden i Holmensgade. (Efterskrift til Politivennen)

- I den sidste Tid har der i Holmensgade oftere om Aftenen fundet Sammenstimlen og smaa Optøier Sted. Foranlediget af et saadant forlangte igaar Aftes, omtrent Kl. 9, en Mand at blive ført til Politidirecteuren for at klage. Flere Folk fulgte med, paa Veien tiltog naturligvis Menneskemassen og ved Hjørnet af Borgergaden kastedes en Bagier omkuld paa Gaden og fik en slem Contusion paa Brystet. Efterat Skaren var kommen til Politidirecteurens Bolig i Gothersgaden, hujede og skreg den, bankede paa Porten, forlangte at indlades osv. Skjønt den paagældende Person, efterat have været oppe hos Polilidirecteuren, allerede havde forladt Huset og var gaaet igjennem Møntergaden, vedblev Massen dog at forlange ham udleveret, at støie og banke paa Porten, hvilket foranledigede at nogle Bagtere uddelte et Par Slag. Dette formindskede naturligvis ikke Allarmen, og efterat Politidirecteuren først een Gang havde været nede og stillet dem tilfreds, vedblev Massen dog at støie, sparke paa Porten, slaae et Vindue ind, og da Politidirecteuren anden Gang kom ned og aabnede Porten, traf et stærkt Slag ham i Ansigtet, hvad enten det var sigtet mod Porten eller ikke. Borgervagten blev nu hentet og adspredte Massen, der dog efter nogen Tid atter kom tilbage, hujede og peb, og endelig igjen spredte sig. Skjønt det Hele ikke havde nogensomhelst anden Charakter end en styg Gadeuorden, have vi dog troet at burde give en saa tro Skildring deraf som os muligt, for at Rygtet eller ond Villie ikke skal kunne gjøre mere af det, end det er værd. Det er overflødigt paa en Tid som nærværende at henvende en Opfordring til alle gode Borgere om at gjøre alt muligt for at forhindre en Gjentagelse af slige Sceneer.

(Fædrelandet 21. april 1848).


Gade-uorden. I Anledning af nogle Optøier i Holmensgade, har en Mand forlangt i Forgaars Aftes at blive ført til Politidirecteuren for at klage. Manden blev fulgt af flere Folk, og paa Veien tiltog Menneskemassen, der for Politidirecteurens Bolig i Gothersgaden skreg og hujede, bankede paa Porten og forlangte at indlades, og skjøndt den paagjeldende Person, efter at have talt med Politidirecteuren, allerede havde forladt huset, vedblev Massen dog at forlange ham udleveret under vedblivende Hujen og Banken paa Porten. Støien tiltog, efter at Vægterne havde uddeelt et Par Slag. Politidirecteuren begav sig ned i Porten, og skjøndt det lykkedes ham at stille Massen tilfreds, vedblev Larmen dog, i det man tillige slog en Rude ind. Da Politidirecteuren derpaa igjen kom ned og aabnede Porten, rammedes han af et stærkt Slag i Ansigtet. Borgervagten blev nu hentet og den adspredte Massen, der dog atter samlede sig, og derpaa efter at have endnu en kort Tid larmet, adspredtes. Vi ere overbeviste om, at man, Enhver i sin Kreds, i nærværende Tid, hvor Rolighed og Orden er saa nødvenvig, og hvori Enighed og Samdrægtighed udtaler sig overalt, vil gjøre Alt, for at slige Uordener ikke gjentages.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. april 1848)

08 august 2020

Den 31te Marts 1848. (Efterskrift til Politivennen)

Stemningen blandt bønderne i Nord- og Mellemslesvig er aldeles for Danmark og de har overalt organiseret sig og er fast besluttet på at slå alvorligt. En af de forræderiske embedsmænd, herredsfoged Ahlmann i Toftlund og en anden person, der har søgt at vække bønderne til oprør, er i disse dage bragt fangne hertil. Den sidste er imidlertid atter løsladt da man ikke kunne overbevise ham.

I går aftes bragte bønderne ridefoged Riedel herind og i aftes er herredsfoged Bruun og tingskriver Müller arresterede. Ved disse personers ankomst hertil byen viste folket på en rosværdig takt ved ikke at krænke dem på nogen som helst måde. 

Det kan her være på sit sted atter at erindre om at i alle holstenske byer sørges for de der levende danskes sikkerhed og anstændige behandling. - Vi har i forgårs her modtaget en del geværer fra Fredericia til de frivilliges bevæbning.

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 31. marts 1848)

Den provisoriske regerings erklæring af 31. marts 1848 (Fuldstændig dagbog over begivenhederne i Danmark fra den 21de Marts 1848. Første bind. Eibe, 1848 s. 28-29):

Opråb til den danske Nation! — „Danske! Folket i København har tvunget Eders Konge, vor Hertug, til at erklære Slesvigs Indlemmelse i Kongeriget Danmark, dets nedsættelse til en Provinds, og allerede drage danske Tropper ind i Hertugdømmet Slesvig, for at udføre dette Magtsprog ved Vaabnenes Magt! Den provisoriske Regjering for Hertugdømmerne Schleswig-Holstein har fattet den Beslutning, at sikkre Hertugdømmernes saavelsom vor Hertugs Rettigheder mod fremmed Indflydelse, og føler sig stærk ved den retfærdige Sag, og ved hele det tydske Folks Bistand. Danske! Hertugdømmet Slesvigs Selvstændighed som Stat er grundet paa faste Tractater! Dets voldsomme Forvandling til en dansk Provinds er et Brud paa Tractaten! Hertugdømmerne have ofte staaet Eder bi som troe Bundsforvandte i Farens Dage! I begaae dobbelt Uret, naar I nu stræber at krænke og tilintetgjøre vore Rettigheder! Vi ville kun beskytte vor Nationalitet, ikke angribe nogen fremmed Nationalitet! Lad derfor det nordlige Slesvig frit erklære sig over, hvorvidt det som Provinds vil indlemmes i den danske Stat, eller følge det tydske Fædreland — vi ville ikke paalægge dets Villie nogen Tvang! Vi tilbyde Eder ærligt Forbund og personel Union med Hensyn, til Landsherren, saa længe Mandsstammen hersker i Danmark, men ville ikke finde os i et os uvedkommende Qvindeherredømme! Danske! betænker hvad I gjørel Hvad Retfærdigheden fordrer, hvad der kan tjene til Eders sande Nytte — det byde vi Eder frivilligt! Mere kunne I ikke opnaae — men derimod nok tabe Alt, naar I vedblive at fremture med Vold — selv det danske Riges Bestaaen er da tvivlsom! Seirer I Vaabenkampen — og dette vil ikke skee, saalænge tydske Hjerter slaae — hvad Andet have I da opnaaet, end et ødelagt, fjendtligsindet Land, en utaalelig Gjældsbyrde og tilintetgjort Handel og Industri! Seire vi, hvo vil da forhindre os i at stille Betingelser, som sikkre os imod alle Overgreb i Fremtiden! Endnu er det Tid! endnu staae Hærene ligeoverfor hinanden, endnu har Kampen, Ødelæggelsen ikke begyndt, endnu tilbyde vi Eder Fred uden Kamp.Rendsborg d. 31te MarS 1848. Den provisoriske Regjering: Beseler. Friedrich, Prinds af Schleswig-Holstein. Fr. Reventlou. M. T. Schmidt. I. Bremer. Th. Olshausen."

Turnerkamp ved Bau (Bov). Slaget ved Bov fandt sted 9. april 1848 som det første militære sammenstød. Fra Johan Frederik Christian Knudsen: "Danmarks kamp for slesvig i aarene 1848, 49 og 50" (1852).

Hertugdømmerne. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn den 29de Marts.

Hertugdømmerne. De trøstelige Efterretninger, som gives os fra selve Fjendens Hovedleir, ere vistnok de bedste, fordi de meddeles uvilligt og ere aldeles paalidelige. En saadan i høieste Grad trøstende Efterretning - der viser en Vaklen, Uenighed og begyndende Kamp i Privatinteresserne, som ikke kunne andet end baade bestyrke Troen paa at Folket selv aldeles ikke er for blodig Kamp, og at endog Hovedmændene ikke handle i Samdrægtigbed - indeholdes i temmelig klare Udtryk i Følgende fra Kiel, som findes i "Börsenhalle". Efterretningen lyder saaledes:

"Om Constitueringen af den provisoriske Regjering indeholder "Kieler Corresp.-Blatt" af 24de følgende Enkeltheder: Igaar Eftermiddag ankom Beseler hertil og der blev strax sendt Stafetter til Grev Reventlow og Prindsen. Beseler raadslog først med forskjellige Personer, og derpaa forhandledes til langt ud paa Aftenen om Sammensætningen af Regjeringen. Flere Forslag bleve forkastede, navnlig ved Indvirken af en Række frihedselskende Mænd, som havde forsamlet sig paa Raadhuset. Omtrent Kl. 11 begav Beseler sig til de paa Raadhuset Forsamlede, og her blev i længere Tid discuteret om Sammensætningen af Regjeringen og den Færd, den havde at følge. Imod de tidligere berørte Regjeringsmedlemmers Personer opstod mange Slags Indsigelser og navnlig blev fra flere Sider forlangt, at Olshausen og Clausen skulde være Medlemmer af Regjeringen, og deres Pladser holdes dem aabne indtil deres Tilbagekomst fra deres Sendelse til Kjøbenhavn, samt at der, til fremdeles Ordning af vore Forhold, skulde indkaldes en Forsamling af Folke-Repræsentanter, som strax maatte vælges efter en fri Valglov, og som i høiere Grad vilde nyde Landets Tillid end de nuværende Stænder, som paa ingen Maade ere det fuldstændige Udtryk af Folkevillien. Olshausens og Clausens Fraværelse hindrede dog deres Optagelse i den provisoriske Regjering, og endskiøndt der langtfra ikke blev tilveiebragt nogen fuldstændig Eenstemmighed i denne Forsamling, enedes man dog saa nogenlunde om, at den provisoriske Regjering skulde bestaae af de i Begyndelsen nævnte fem Personer, og at den skulde indkalde begge Hertugdømmernes Stænderforsamlinger i Fællig, for at disse enten kunde bekræfte dem eller vælge en ny Regjering. - Beseler gik derpaa bort og vendte derpaa Klokken 1 om Morgenen tilbage til Raadhuset med de tre andre herværende Medlemmer af den provisoriske Regjering og erklærede Forsamlingen, at de nævnte Herrer, i Betragtning af Landets trængende Forhold, havde erklæret sig at ville overtage den provisoriske Regjering og sendt efter Hr. Bremer, som uden Tvivl vilde tiltræde Regeringen. Derpaa forelæste han Proklamationen, (meddeelt i dette Bl. Nr.74) Forsamlingen hørte med spændteste Opmærksomhed paa Forelæsningen af Proklamationen. Det var klartat den provisoriske Regjering havde den Opgave, i denne sin første offentlige Act ikke alene at stille Opfordringen til at offre Blod og Eiendom for Tingenes nye Orden og Fædrelandet, som skulde repræsenteres ved den, men at den tillige deri maatte udtale sig angaaende de Hovedgrundsætninger, hvor under den tænkte at overtage Ledningen. Naturlig mistvivlede Ingen om at i dette Øieblik vilde de almene tydske Fordringer være Grundlaget for enhver Form af Constitueringen. Rigtignok var dette antydet i Proklamationen, men i Gjerningen var det dog blot kun en Antydning. Begivenhedernes Paatrængen, som frem for Alt fordrede den absolute Eenhed imellem Folk og Regjering, gjorde det derfor dobbelt nødvendigt, at der blev afgivet en bestemt Erklæring angaaende dette, for det hele offentlige Folkeliv, for Friheden saavelsom for alle Anskuelsers faste Sammenfatning, afgjørende Punkt. Da Proklamationen var bleven oplæst , fremtraadte derfor flere af de Tilstedeværende, for at foranledige en saadan, i det mindste mundtlig, Erklæring fra den provisoriske Regjerings Side. De vilde først og fremmest Anerkjendelsen af de almene tydske Fordringer: ubetinget Trykkefrihed, Edsvorneretter, Ret til Folkeforsamlinger, Folkevæbning med Valg af alle Officererne og en Valglov paa Statsborgerdømmets frieste Basis; de ønskede, at disse skulde optages i Proklamationen; de erklærede at dette maatte være den uundgaaelige Betingelse for enhver sand, fuldstændig og varig Hengivenhed. Efter at man kort og energisk havde udtalt sig derom, tog Hr. Grev Reventlow Ordet og erklærede, at under det nærværende Opsving af den hele eenhedlige Bevægelse var der ikke at tænke og var der ikke tænkt paa at blive tilbage for det øvrige Tydfiland. Han erklærede i den provisoriske Regjerings Navn, at den, under Udtrykket: "Slutning til Tydsklands Eenheds- og Frihedsbestræbelser", netop har forstaaet og vil have forstaaet hine Fordringer, saavel som en afgjørende Deeltagelse af Hertugdømmerne i enhver Form , hvori Tydskland vil constituere sig som et Heelt; at den provisoriske Regjering er overtydet om, at Folkets Kraft og Fremtid kun kan bestaae i disse Fordringers Opfyldelse, og at den selv vil gjøre Alt, hvad der staaer til den, for denne Opfyldelse. En saadan lige saa bestemt som kraftigt given Erklæring maatte, da den tilfredsstillede Folkets ædleste og bedste Ønsker, finde almeent Bifald. Hr. Greven spurgte derpaa, om de Tilstedeværende vare beredte til, paa dette Grundlag, med Blod og Eiendom at staae ved Siden af den prov. Begjering i dens tunge Opgave. De svarede med et eenstemmigt Ja, og et Hoch for de Mænd , som i saadanne Tider overtoge Ledningen af vore Anliggender og Forvaringen af vore Rettigheder. Derpaa begav den provisoriske Regjering sig med alle Tilsteværende foran Raadhuusporten. Her fremstillede Regjeringens Præsident , Beseler, Landets Stilling; han udtalte i faa, men kraftige Ord, Nødvendigheden af den den inderligste Sammenslutten og kraftigste Repræsentation af vore Landsrettigheder, erklærede derpaa , at den provisoriske Regjering havde constitueret sig og forelæste Proklamationen. En uendelig Jubel brød frem, gjennemtrængt af Bevidstheden om, at Schlesvig-Holsteins Historie med dette Øieblik gik en ny og skjønnere Tid imøde, og der gjaldede et tusindstemmigt "Hoch" efter det andet paa Torvet og i Gaderne og den provisoriske Regjerings Constituering var fuldbyrdet. - Vor provisoriske Regjering har udnævnt Prof. Droysen og Dr. Ahlmann til sine Secretairer."

Saavidt Artiklen i Børsenhalle.

Vi have med Velvillie modtaget "Hamburger Nachrichten" fra Mandag, og endvidere faaet mundtlige Meddelelser af flere Reisende. Disse stemme alle overeens deri, at de som saa skrækkelige skildrede tydske Friskarers Hjælp ikke er modtaget af Prindsen af Augustenborg, som har forbeholdt sig først at kalde dem til Rendsborg naar han skulde komme til at behøve dem. Endeel af dem ere fra Rendsborg komne tilbage til Kiel, da de ikke engang kunde finde Natteleie, men maatte ligge paa Halm. I det Hele ere disse Gjæster ikke synderligt velkomne, trods alle Forsikkringer om det Modsatte; ogsaa er det ganske bestemt, at den skjulte Stemning hos de fleste Kjøbstadbeboere er Ængstelighed, paa Grund af den Fare, hvorfor de see deres Handel, Skibsfart og Næringsbrug i alle Retninger udsatte. I bemeldte Avis, for Mandag, findes ikke endnu nogen Efterretning om at Flensborg har erklæret sig for de Oprørske eller er besat af dem. De Reisende have tillige fortalt, at Frederiksort befæstes af de oprørske Tropper. Af nogle nyere Foranstaltninger ved den provisoriske Regjering sees, at Advocat Bremer nu ogsaa er tiltraadt som Medlem.

I Rendsborg, hvor Hertugen af Augustenborg er ankommen, talte man vel om den Tilsikkring om Hjelp, han skal have faaet fra Preussen, men Kongen af Preussens Skrivelse til ham synes ikke at være bleven offentliggjort. Vi maae endnu tilføie, at endog efter "Børsenhalles" Beretninger var man i Altona saa lidet tilfreds med Prindsen af Augustenborgs Indlemmelse i den provisoriske Regjering, at Ingen i den store Borgerforsamling vilde istemme det for ham udbragte Hoch, endskjøndt, som Bladet siger, der blev udbragt Hoch for mangfoldige Personer og Ting.

Under 26de hedder det i Hamborger Nachrichten, at Advocat Claussen skal være reist til Berlin for at anmode om Militairhjelp; men dette angives kun som et Rygte, og overhovedet forraade alle Efterretningerne i de tydske Blade, at man ikke ret stoler paa sin egen Styrke, men søger ved løse Rygter om fremmed Bistand at styrke Tilliden. 

Vistnok have de ogsaa Grund til ikke at ansee sig betryggede ved egen Styrke; thi den overordentlige Kraftudvikling, der har fundet Sted under Krigsministeriet, de mange Frivillige, som have meldt sig, den levende Begeistring, der besjeler Tropperne, den ypperlige Holdning de vise, og den ophøiede fædrelandske Følelse som gjennemstrømmer hele Nationen, give fuldt Vidnesbyrd om at Danmarks Ret og Ære ville blive forsvarede med Samdrægtighed og Kraft, at Hs. Majestæts i Dag givne Opfordring vil skee Fyldest i videste Udstrækning, og at her er Enighed, Orden og ægte Fædrelandskjærlighed. Maatte der nu snart vise sig Krigsfartøier i de slesvigske og holsteenske Farvande og foran deres Havne, det vilde endydermere lære Oprørerne at frygte, føre de Vildledte tilbage til deres Pligt og give de Undertrykte Frihed til at vise deres sande Sindelag for den danske Sag.

- I dette Øieblik erholde vi Efterretning om at vore Krigsfartøier ere komne betids nok til Als for at frelse denne Ø. (Der er hersteds skeet Opfordring til alle Frivillige om at indfinde sig i Korsøer, hvorfra de ved Krigsfartøier ville blive overførte til Hertugdømmerne; Søfolkene derimod skulle indfinde sig i Kjøbenhavn).

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. marts 1848, 2. udgave).