Krigen 1848-1851: Afskedigelser i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Berlingske nr. 162 meddeler, at hs. Majestæt har afskediget efternævnte fra de dem betroede embeder:

Herredsfogderne i Amtet Haderslev: Kjær, Thomsen, Bruhn, Ahlmann og Petersen tilligemed tingskriverne samme sted. Det er imidlertid ikke bekendt, at der har været anlagt sag imod omtalte personer og at de ved dom og ret er frakendt de dem betroede embeder, så at det ikke kan være afgjort at de har forbrudt dem, heller ikke lader det til at de på grund af forandringer og reformer med hensyn til de dem betroede embeder og altså med pension eller efter ansøgning er afskediget. Hvad der har foranlediget den desangående resolution er i alt fald ikke almindelig bekendt. Man antager imidlertid, at det er vedkommendes politiske sindelag eller deres deltagelse i oprøret. I så tilfælde eller hvis omtalte personer på grund af andre forhold ikke kan anses for kvalificerede til at forblive i deres embedsstilling under nuværende tidsomstændigheder, burde regeringen have suspenderet dem ad offico og dernæst efter omstændighederne ladet anlægge sag imod dem.

Men begynder Slesvigs befrielse med at afskedige en del embedsmænd fra de dem af kongen betroede embeder uden untersøgelser og uden dom - vilkårlig og extra ordinem er en fremgangsmåde, der ikke kan kaldes en heldig debut. Hvad vil man i hertugdømmerne sige til en  sådan fremgangsmåde; hvad i Tyskland og hvad i den øvrige civiliserede verden? Er det på denne måde man agter at oplive tilliden i Slesvig til den danske regerlng? Og derom er vi dog vel alle enige, at grev Knuth til hvem hertugdømmerne nu nærmest er betroede, fremfor alle burde henregne det til sine helligste pligter at oplive denne tillid. 

Og sandelig vil også med hensyn til embedsmændene i hertugdømmerne den politiske klogskab ikke råde anderledes end retfærdigheden og moralen, og der vil ikke være nogen god og sund politik i så henseende udenfor det som er retfærdigt og moralsk. I øvrigt må vi antage at ministeriet har vedtaget bestemte grundsætninger, et "system", angående de mere eller mindre kompromitterede embedsmænd i hertugdømmerne. og at man agter at efterleve systemet med konsekvens. Men hvorfor da hemmeligholde dette system? I al fald tør man dog håbe, at i så henseende ingen Eidergrænse vil gælde. 

Det er ikke hensigten her nærmere at drøfte hvem der har forset sig i højere eller mindre grad. Men der synes dog at være udenfor al tvivl at alle de der ikke alene har svigtet deres embedsed, men desforuden deres frivillig, og efter oprørets udbrud til vor nuværende konge indgivne erklæring, må anses for mest graverende - og muligvis hører bemeldte personer til denne klasse - tillige med enkelte andre, der har vist sig særdeles virksomme, såsom baron Liliencrone, amtmand over Gottorp Amt. - Men præmien i denne retning vil dog tilfalde fremfor alle en kammerråd Kühl, toldforvalter i Wandsbäck og for tiden fungerende overtoldinspektør i hertugdømmet Slesvig, der ved trusler, løfter og bønner og på alle mulige måder har søgt at forføre og at overtale andre toldembedsmænd til at svigte deres embedspligt, idet han i dette hverv er rejst omkring i hele hertugdømmet og har afsat og indsat kongelige embedsmænd - og en politimester Krohn, fordum i Kiel og nu i Flensburg, der efter rejsendes udsagn nu med sand terrorisme hersker i Flensborg og raser imod enhver dansksindet mand, mens de herrer Harbou og Jacobsen, der også er rejst omkring i landet, for efter smag og behag at afsætte embedsmænd, i almindelighed dog skulle have vist mere overbærenhed og mindre fanatime end hr. Kühl, skønt de blandt andet har afskediget amtmanden i Haderslev, konferensråd Johannsen. - Eller vil det muligvis høre til "systemet" ikke at tage notlts af de to førstnævnte koryfæer fordi de tillige er embedsmænd i Holsten. I så fald kunne vi forsikre at det danske folk ikke vil være af samme mening som ministerne og derimod forkaste dets system.

(Kjøbenhavnsposten, 10. juli 1848).

Krigen 1848-1851. Embedsmænd i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Den 5. juni 1848 udkæmpedes et slag ved Dybbøl. Men ellers var der forholdsvis roligt på den militære front op til den 26. august 1848 hvor der blev våbenstilstand i Malmö. Tyske tropper blev trukket ud af Slesvig Holsten.

Om hæftelse og bortførelse af embedsmænd i Slesvig hedder det i Berl. Tid. De tyske aviser, som gerne vil indbilde Europa, at vi danske i krigen er sande barbarer, klager også jævnligt over den voldsomme måde hvorpå embedsmand og andre personer i Slesvig uden lov og dom bliver arresterede og bortslæbte af de danske autoriteter. Som svar herpå vil vi blot anføre, hvilke foranstaltninger der er truffet i denne henseende. Ingen tør blive arresteret og sendt til undersøgelseskommissionen af nogen militærautoritet, uden at der bliver optaget foreløbigt forhør over vedkommende, og skriftligt meddelt ham grunden til hans hæftelse. 

Personer som uden en sådan skrivelse bliver afgivet til undersøgelseskommissionen, bliver sendt tilbage med protest. Personer, for hvem der efter afholdt forhør ingen særdeles grund er til at holdes længere fast, blive frigivet, efter omstændighederne imod at udstede et revers, og efter at man har gjort dem opmærksomme på følgerne af et fjendtligt forhold mod den retmæssige regering. Personer, som af militære grunde er bortførte fra deres hjem, fordi de kan blive farlige for armeen ifølge dennes momentane stilling, er straks at frigive, så snart armeen har forandret sin stilling således, at de ikke kan udøve nogen skadelig indflydelse. Dette vil navnlig blive tilfældet med alle dem, som er sendt bort fra Slesvig, da dette land var besat af vor hær, men hvis hjem nu ligger bag den fjendtlige front. Disse personer skal afleveres til vor armes hovedkvarter, og gennem forposterne bringes til deres hjem. Når undersøgelsen har ført til det resultat, at de fængslede eller mistænkte må anses enten som farlige eller som strafskyldige, så skal de sendes til kommandantskabet i København, med en nøje meddelelse om der er grund til at holde dem i arrest, om man kan stille dem under militar- eller politiopsyn, eller om man kan pålægge dem byarrest på æresord og imod kaution. Der må også medfølge efterretning om vedkommende kan leve af deres egne midler, eller om det er nødvendigt foreløbigt eller definitivt at forsørge dem af offentlige midler. Når enkelte skulle ønske at tage et andet opholdsted end i København, da skal dette ønske opfyldes, når ingen vigtige grunde gør det umuligt.

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 4. juli 1848)

Requisition af Heste. (Efterskrift til Politivennen)

Under 22de ds. er udkommet en Anordning, angaaende en extraordinair Udskrivning af Heste til Krigsbrug. Ifølge Samme skal der, til Krigens Fortsættelse, af Kongeriget Danmark leveres et Antal af 1200 Heste, hvoraf 200 Rideheste og 1000 Trækheste, foruden 30 Heste, som af endeel Sognecommuner i Fyen allerede tidligere ere leverede uden Betaling, men paa Vilkaar, at der skulde gives Yderne Afslag i det Antal Heste, som de senere ved en forefaldende Udskrivning vilde have at tilvejebringe. Ride- og Trækheste skulde have samme Høide, som er foreskreven for Districtsheste, være over 5 og ikke over 9 Aar, af nogenlunde god Skabning, et godt Fodskifte og rene Been, hvorimod der ikke bliver at tage Hensyn til Farven. Det Antal Heste, som skal udredes, bliver at fordele paa Hovedstaden, Kjøbstæderne og paa Landet i Forhold til Folkemængden efter sidste Folketælling, saaledes at 19 Rideheste og 100 Trækheste blive at udrede af Kjøbenhavn, 23 Rideheste og 108 Trækheste af samtlige Kjebstæder (Aalborg og Aarhuus 2-6, Randers 2-5, Horsens 1-4, Greenaa , Ebeltoft og Hobro i Forening med Mariager hver 1 Trækhest, Viborg 4 do. osv.) og de øvrige 158 Rideheste og 792 Trækheste af samtlige Amters Landdistrikter i Forhold til deres Hartkorn. Hestene maae holdes i Beredskab kil at kunne leveres 14 Dage fra Anordningens Udstedelse. Hestene blive at taxere til de gangbare Priser; dog saaledes, at den høieste Værdi, hvortil en Hest af den anordnede Mynstrings- kommission maa antages, bestemmes til 130 Rbd.

(Departements-Tidenden.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 27. juni 1848).

Haandverker-Krisen. (Efterskrift til Politivennen)

I denne trange tid, da levnedsmidlerne er så dyre og arbejdet for en stor del er standset, må håndværksstanden mest føle trykket af de forandrede tidsforhold. Det vil derfor vist forundre enhver ædeltænkende mand, at ingeniørkorpset anvender slaver til at udføre arbejder, som efter de bestående laugsforhold tilkomme håndværkeren. 

Sagen er denne: Profilmurene i Vesterports ravelin bliver nedbrudt for at udvide passagen og dertil bruges 10 til 12 slaver daglig. Om nu ingeniørkorpset er berettiget til at lade arbejder, som sorterer under murlauget, udføres af slaver, uden at komme i kollision med laugsloven, er os ubekendt, men så meget ved vi, at der går 2 til 300 arbejdsløse murersvende, og hvornår skulle disse mange mennesker kunne blive beskæftigede, når selv de offentlige arbejder bliver udført af slaver? 

Har ingeniørkorpset måske ladet slaverne foretage bemeldte arbejder for at spare, da tror vi, at man ligefrem kan kalde det en utidig sparsomhed, for det kan vist ikke være i regeringens interesse at lade en del af den talrige håndværksstand uden erhverv, blot fordi man kan have slaver billigere. - x

(Kjøbenhavnsposten, 19. juni 1848).

Anmodning

Herved er man så fri at anmode vedkommende om at adgangen til Frelsers Kirkegård udenfor Amagerport måtte finde sted ligesom til det øvrige kirkegårde, da man nu kun kan komme ind på samme nogle timer om søndag eftermiddag, og på de ubestemte tider når lig jordes. Anmelderen, der er håndværker såvel som andre, der ønsker at se til sine afdødes grave, - en trang eller attrå som upåtvivlelig enhver føler, men vistnok især den ringere stand, -  har med ligeså megen beklagelse som indignation ofte måttet gå denne lange vej forgæves og således set sig den glæde berøvet at kunne dvæle nogle øjeblikke blandt sine afdødes hvilesteder, en tilbøjelighed, som kirkens tjenere, under hvis tilsyn kirkegårdene må høre, vist snarere burde fremkalde end standse. Da der på denne kirkegård næsten udelukkende jordes lig af den ringere stand, turde man også håbe, at gravenes oplægning, mulig også vedligeholdelse, blev udført for mindre betaling og i ethvert filfælde forsvarligere end nu. 

En betaling af 8 sk for at glatte, oplægge eller danne en gravhøj og strø noget sand derpå, er upåtvivlelig nok for et arbejde, som selv en graverkarl kan udføre i en halv time. 
Den 11. juni 1848.
R.....

(Kjøbenhavnsposten, 19. juni 1848).

En Opfordring

Nærmest til sogneforstanderskabet for Taarnby Sogn på Amager.

Mens det gøres beboerne af Sjælland muligt til enhver tid igennem Nørreport at komme ind og ud af København er al forbindelse mellem byen og Amagerlands beboere hævet i den største del af natten, når undtages for de få, der kunne og ville bære den udgift, som er forbundet med et porttegns løsning og årlige fornyelse. At dette medfører store ulemper for de pågældende (indsenderen tænker dog ikke på Tivoli og Dyrehaven, hvad læseren måske, alt gør med et smil) kan godtgøres med mange eksempler, hvoraf man blot tillader sig at anføre enkelte. Vi har som bekendt er, intet apotek herude, og indsenderen har været i den sørgelige situation, at skønt recepten, han en nat havde at bringe, var påtegnet "haster", blev det ham først muligt at nå apoteket efter beden i vagterne og tidsspilde, mens ethvert øjeblik var kostbart, ligesom frygten for at blive nægtet tilladelse at passere porten var ubeskrivelig pinlig. 

Senere skal efter rygtet distriktstegn, har fået et par porttegn, men disse er vel nærmest kun erholdelige af dem, der søger ham, og må tillige antages at være langtfra tilstrækkelige, især under en smitsot. 

Adskillige arbejdsmænd, især i Sundbyerne, skal om vinteren give møde ved arbejde i byen, forinden passagen gennem porten om morgenen er fri. Disse må, altså bære førberørte udgift ved porttegns løsning og fornyelse, mens flere andre, som lidt senere skulle møde ved arbejde, slippe med ofte at vente nogen tid ved bommen. 

Når hertil kommer, at næstem al tørv og en del af brændet, som forbruges på Amager, må hentes ofte langt ude i Sjælland, så er det indlysende, at omtalte bånd på færdselen gennem byen om natten må, også i dette tilfælde, være til særdeles ulejlighed for beboerne her. 

At vi skulle behøve denne indskrænkning for at jage vores voksne børn og tjenestetyende hjem fra forlystelserne i eller på den anden side af byen, kan indsenderen ikke tro; ligesom han heller ikke heri ser et betryggelsesmiddel mod tyveri og uorden herude. Fra vort standpunkt set, vil der altså være anledning for dem, der forestår Amagerlands kommuner, at andrage på en mod portpenges erlæggelse uhindret færdsel i og ud af byen til enhver tid, og det skulle gøre indsenderen med mange ondt om regeringen ikke kunne komme et almindeligt, rimeligt og med tiden overensstemmende ønske i møde.
På manges vegne i Taarnby

(Kjøbenhavnsposten, 21. juni 1848).

- HS. M. Kongen har under 8. maj d. å. allern. reskriberet Rentekammeret således: "I et til Os indkommet allerund. andragende har en del håndværksmestere i København anholdt om, at det bygningsarbejde, som udføres for kongelig og offentlig regning, må blive fordelt mellem flere af hovedstadens håndværksmestere end tilfældet nu er, for at derved også de fattigere håndværksmestere måtte kunne skaffes en fortjeneste, hvortil de under nærværende omstændigheder er trængende. 

I denne Anledning vil Vi allern. have Vort Rentekammer pålagt, for så vidt de offentlige arbejder angår, der er henlagt under kollegiets virkekreds, at tage alt det hensyn til dette andragende, som de angående udførelsen af sådanne arbejder allerede indgåede kontrakter, i forbindelse med de Omstændigheder, som i øvrigt kunne være at tage i betragtning, måtte tillade." - Lignende allerh. reskripter er under f. d. udfærdigede til Justitsministeren, Handelsministeren, Krigsministeren og Marineministeren". (Dep. Tid.)

Det i ovenstående reskript omtalte andragende har været meddelt i dette blad, og var nærmest udgået fra en talrig del interessenter i malerlauget, som i år især har været berøvet en stor del af deres sædvanlige private arbejdsfortjeneste på Grund af de standsede bygningsarbejder. Så vidt vides er der imidlertid ikke ved de offentlige arbejder, der henhører til dette fag, sket noget til at efterkomme reskriptets allerh. bestemmelse, idet alt dette arbejde endnu bestandig er overdraget til een eller to mænd. Om grunden hertil er at søge i "allerede indgåede kontrakter" eller andre "omstændigheder", kan man vel ikke vide, men til disse sidste tør naturligvis hverken henregnes den større bekvemmelighed ved kun at have med en enkelt at bestille, eller hensyn til personer. Reskriptet må tværtimod anses som en begyndende anerkendelse af princippet for arbejdets organisation, ved at anerkende statsborgernes lige ret til at fordre del i de offentlige arbejder. Men til at gennemføre og videreudvikle sådant vil det først og fremmest være nødvendigt at oprette et særeget arbejdsministerium.

(Kjøbenhavnsposten, 10. juli 1848).

Koldby paa Samsøe udbrændt (Efterskrift til Politivennen).

Tirsdag den 23. maj eftermiddag kl. 3 opstod i Koldby på Samsø en så frygtelig ildebrand, at den største del af byen inden kort tid lagdes i aske. 16 gårde og 50 huse blev, i få yimer et rov for luerne, så at 70 familier, bestående af 314 personer, pludselig blev berøvet hus og hjem. En kone indebrændte; og flere andre mennesker blev beskadigede. De brandlidte har kun for en del haft deres bygninger assurerede, og på en eneste undtagelse nær, slet ingen deres indbo, og skønt noget af dette blev reddet, er dog tabet så stort, at samme ikke vil kunne afhjælpes ved opoffrende anstrengelse af Samsøs beboere alene, så meget mindre som disse fornylig har måttet gøre et betydeligt sammenskud for at erstatte følgerne af en tidligere ildebrand her på øen. I tillid til den goddægtighed, som hidtil aldrig har været anråbt forgæves, tillader vi os derfor at opfordre ædle medborgere udenfor vor ø til ved milde gaver at afhjælpe den nød og trang, for hvilken så mange mennesker ved dette ulykkestilfælde ville se sig udsatte. Vel indser vi, at alles Bestræbelser for tiden nærmest må gå ud på at læge de sår, som fjendehånd bibringer landet, i hvilke bestræbelser og Samsøs beboere har taget virksom del, men ikke desto mindre nærer vi det håb, at der hos vore medborgere hverken vil savnes følelse for så manges uforskyldte nød, efter evne til at bidrage til sammes afhjælpning. 

Bidrag ville blive modtagne i København af dr. prof. teol. C. F. Scharling, hjørnet af Stormgade og Frederiksholms Kanal 239, urtekræmmer C. Lund, Nørregade 45, Assessor J. Glahn, Gothersgade 336 Litr. B.
Koldby, den 26. maj 1848.
P. Scharling, sognepræst. Bay, birkedommer. M. Pedersen, Sognefoged.

(Kjøbenhavnsposten, 8. juni 1848)