Schillerfest i Slesvig-Holsten. (Efterskrift til Politivennen)

Schiller blev i Slesvig fejret i bl. a. Flensborg, Eckernförde, Tönningen og Rendsborg, mens der ikke nord for var nogen højtideligheder af betydning. Se også særskilt afsnit om Schillerfesten i Kiel. I dag huskes Friedrich Schiller fx for "Freude schöner Götterfunken" (Sang til glæden) 

Schiller-Festen i Sønderjyland.

Man skal sikkert lede længe og forgjæves lede om Magen til den ikke blot feberagtige, men fuldkomment forrykte Begejstring, denne øllede Ruus, som har grebet alle tydske Hjerner i denne Tid, og som først den 10. November vil naae sit Holdepunkt. Vi kjende Gudskelov Tydskerne og deres Maade at fantasere og sværme paa; gjorde vi ikke dette, saa maatte vi som Fættere - om ogsaa langt ude - og Naboer nære den alleralvorligste Bekymring for dem. Thi ikke blot er det et af de for Menneskenaturen smerteligste Indtryk man modtager, naar man paa Menneskestudiets Vegne vover sig ind i en Daarekiste eller endog kun kaster et Blik derind, men der gives en Galskab, som er smitsom, det har man ofte hørt, og det er denne Side af Sagen, der forekommer os den farligste Lad den ædle Schiller længe nok have været en fortræffelig Digter, en Digter af første Rang og tillige ret egentlig en Folkedigter (Gud skal vide, at dette Sidste navnlig er han bleven for ganske nylig), saa Meget er dog vel udenfor al Tvivl , at hverken han eller nogen anden Moderssjæl nogensinde har drømt om, at han et halvt hundrede Aar efter, at han gik til Hvile, skulde komme til saadan Ære og Værdighed som det nu for Alvor tegner til. Det er i Sandhed meget komisk at forfølge denne Svimmels korte Historie, som jo i faa Ord er følgende: Det tegnede stærkt til, at de tydske Eenhedsprædikanler vilde komme tilkort. Hvor skulde man nu i en Hast gribe en Idee, som kunde holde den villieløse Masse i Aande en Stund endnu? Blot en lykkelig Tanke vilde være Nok for at holde Rusen igang og bringe den til Deliriets Stadium, - da faldt der en lykkelig Tanke ned fra Himlen, som et Stjerneskud, i Skikkelse af - Schillers Fødselsfest, som det virkelig vilde have været først kommende 10. November, hvis Manden var bleven saa vel et halvhundrede Aar ældre, end han blev Tanken var god, det har den viist sig at være; thi inden 8 Dages Forløb vare Gemytterne, Fantasterne, Hjerterne og Hjernerne over det hele store Fædreland, ja hiinsides Have og Oceaner, fulde af den ømmeste Pietet mod en Mand, som levede for endeel Aar siden, og som de Allerfleste vel aldrig før havde hørt tale om men, lige meget, som efter Avisernes Forsikkring havde været en stor Tydsker. Dette er, som man vil see, i Korthed Feberens Historie indtil Dato, naar endnu hertil komme de mere eller mindre storartede Forberedelser, som til Dagens Ære træffes overalt. Men, lass sie haben; saa lidt som Nogen misunde, Tydskland dets Schiller, saa gjerne under man det vist dels Fester til hans Forherligelse, lige meget hvad saa den egentlige Drivefjeder er til den hele Komedie. Om ogsaa det Hele for vore Øine maa tage sig ud som systematisk Galskab, saa vide vi dog Alle, hvor stor en Deel af dette fattige Livs Glæde der skyldes Illusionen. Kan det nu gjøre Tydskerne lykkelige, om ogsaa kun for en fjorten Dage af deres Liv, saa var det jo dog stor Synd ikke af et godt Hjerte at unde dem den korte Herlighed, som kun altfor snart vil give Plads for den Katzenjammer, der altid følger paa Rusen, og som skal være værst efter en Ølruus hvad denne jo er.

Men derimod er der, som allerede nævnt, en anden Side af Sagen, hvilke vi heroppe ikke kunne betragte med Ligegyldighed, nemlig Galskabens smitsomme Charakteer. Hvor stor eller liden Grund til Frygt der i saa Henseende er tilstede, beviser allerede den Omstændighed, at der, efter hvad man vil vide, ogsaa her i det sønderjydske Land spores Lyst hist og her til ogsaa denne Gang som saa ofte at abe disse ægte tydske Narrestreger efter, - for saa at blive udleet og gjort Nar af af den hele vide Verden. Fra Ekernførde, denne for sin Intelligents saa berømte By hvor Schillers Navn neppe er hørt, førend nu de tydske Aviser have fortalt de gode Spidsborgere Lidt derom, berettes det jo til Gud veed hvor mange Blade, at en Schiller-Fest der skal feires; det skulde slet ikke undre os, om det Samme spurgtes fra Arnæs og Kappel, fra Husum og Tovning, ikke at tale om det fine intelligente Slesvig; der vil man være nødt til at reise en Fest i Lighed med Kiels, Wiens og Berlins. Men hvad skal man sige, naar Galskaben griber om sig i den Grad, at der selv i Flensborg, det gode, adstadige Flensborg, der maaskee endda vilde have opkaldt en lille Gyde eller en af sine Vandbeholdere efter den store Schiller, i Lighed med, hvad man gjør andre Steder, dersom han havde været en stor Geschäftsmann, men som ikke giver en Mark i "gamle Penge" for Digteren, at der selv i dette Flensborg, den mest prosaiske By under Solen, findes Spor af, at Sygdommen har fundet Veien dertil, sandsynligviis kommen med Twistballer eller Tobaksblade ad Jernbanen Sydfra. Naar Sagen ikke i sig selv var saa uendelig komisk, at man virkelig døier med at bevare et Øiebliks Alvor, og man ikke veed, om man skal lee eller græde, saa vilde man dog vel have Grund til at sige: Det er Nok med den Galskab, at dens Strøm rækker saa langt Nord paa som til Danmarks Riges Grændse; Norden for den, Norden for Eideren er Galskaben ikke længere lidt berettiget, ikke længere til at undskylde. Hvad kommer Tydskernes nationale Jubel paa Schillers Fødselsdag os ved? Vilde Tydskerne gjøre for en Skilling Stads af en af vore dygtige Mænd, hvis vi fik isinde - hvad vi sagtens aldrig gjøre - at gjøre hans Fødselsdag til en politisk Demonstration? Og man kunde med en Smule Kjendskab til Forholdene, som disse i Virkeligheden ere, medrette spørge: Kjende I Schiller, I duunhagede Ynglinge, som for Øieblikket repræsentere Tysklland i Flensborg og tror, at en staaende Bart og "fliegende Haare" ere Nok til at gjøre Tydskeren? Hvad vide I om ham og hans Fortjeneste? Hvad tilsigte I med Eders abeagtige Optræden? Have I blot saa megen Fantasi at raade over, at I saa længe kunne drømme Eder midt i det lykkelige store Fædreland, hvor I saa gjerne høre hjemme, som et værdigt Led i den store tydske Kjede? Ikke engang det kunne I; een Følelse vil trænge sig med ind i Eders Festlokale, Følelsen af, at I staae i Begreb med at give en Prostitutionsscene tilbedste, som ikke engang vil kunne bringe Eder det allermindste Martyrium. Man vilde gjerne frie Flensborg og den Landsdeel, hvis Hovedstad den er, for den Tort og Svie, der maa følge paa en slig tydsk Drengestreg, og derfor: Hold op itide, mens Legen er god; allerede Rygtet er Flensborgs Prostitution, Bekræftelsen derpaa vilde være en Skandale. -a

(Dannevirke 5. november 1859)

Se endvidere det særskilte indslag om Schillerfesten i Kiel.

De holsteenske Blade ere, som man maatte vente det, opfyldte med Beretninger om Schillerfesten. I Kiel synes den hele Høitidelighed - paa en enkelt Skandale nær - at være løben ret heldig af, i Overeensstemmelse med Programmet. Den første Dag blev feiret i alle Byens Skoler, og i Universitetets Aula blev der holdt Tale af Rector, Professor Horn. Localerne vare overalt festlig smykkede og det manglede naturligviis ligesaa lidt paa Schillerbuster, som paa Musik og Sang, Glandspunktet af hele Festligheden dannede dog det store Festtog, der fandt Sted i Onsdags den første Dag. Det bestod af henved 2000 Personer, næsten, som "S. B." udtrykker sig, "die ganze rüstige Jugend- und Manneskraft unserer Stadt". Optoget lededes af Advokat Ritzsch og satte sig i Bevægelse præcis Kl. 9. I Spidsen red en af de akademiske Borgere som Herold, klædt i de holsteenske Farver; derpaa fulgte et Musiksikcorps, et Sangchor, Universitetspersonalet, Festcomiteen, Magistraten, de deputerede Borgere og tilsidst Laugene med deres Faner, Emblemer osv. Paa Torvet var den af Hr. Vidal skiænkede colossale Schillerstatue opreist den foregaaende Nat. Det forenede Sang- og Muslicorps udførte her en Festsang fra en i Nærheden af Statuen opreist Tribune, og efterat Advocat Ritzsch havde holdt en Tale, der sluttede med et citat af "Wilhelm Tell", blev den colossale Statue afsløret under Mængdens begeistlede Jubel, hvorpaa dens Hoved blev kronet af Studenterne med en Laurbærkrands. 

Ogsaa i Altona har Schillerfesten, ifølge "A. N.", havt et tilfredsstillende Udfald. Foran et Billede af Borgermestrens Bolig vare Schillers, Goethes og i Baggrunden Guttenbergs Statue opstillede med en smagfuld Omgivelse af Blomster. Fakkeltoget, der omtrent Kl. 7 bevægede sig ned ad Palmaille, var "ein wahrhaft imposanter". I Spidsen befandt sig Overpræsidenten, Hr. Conferentsraad Heinzelmann. Iblandt de mange Laug, hvoraf Processionen bestod, bare Jernbanearbeiderne Prisen med Hensyn til den smukke Maade, hvorpaa deres Emblemer vare udstyrede. Foran Schillerbusten blev der afsunget en Sang, og derpaa holdt Lærer Pehling en Festtale, imedens flere unge, hvidklædte Damer bekrandsede Busten. I Borgerforeningens Festlokale blev derpaa afholdt en Banket, hvori 390 Personer toge Deel, og hvorved den "mit einem wundervollen Organ ausgestattete Präses der Liedertafel, Hr. Wendorff" holdt Festtalen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. november 1859)

Slesvig-Holsten, Kiel, 18. november Ifølge rapporter sendte kammerherre Kauffmann på vegne af ministeriet for Holsten i går et officielt brev til borgmester Kirchhoff, hvori han bad ham om at tage affære på grund af sin opførsel som medlem af Schillerfest-udvalget for at begrunde det i "Harmonien" ved banketten. Købmand Lange havde allerede måttet udstå et politiforhør på grund af sin skål for det augustenborgske kongehus.

Schleswig-Holstein, Kiel, 18. Nov. Dem Vernehmen nach hat der Kammerherr Kauffmann, im Auftrage des Ministeriums für Holstein, gestern ein amtliches Schreiben an den Bürgermeister Kirchhoff gerichtet, worin er denselben auffordert, sich wgen seines Verhaltens als Mitglied des Schillerfest-Komité beim Festmahl in der "Harmonie" zu rechtfertigen. SChon vorher hatte der Kaufmann Lange, wegen seines Toastes auf das Augustenburgische Fürstenhaus, ein polizeiliches Verhör zu bestehen gehabt.

(Passauer Zeitung : niederbayerische Volkszeitung. 25. november 1859)

På mange skoler blev det forbudt at fejre Schillerfesten. Skoleelever skulle vende blikket mod nord. Det blev ligeledes ikke tilladt at gå med klassehuer som kielernes og rendsborgernes. Og der blev holdt opsyn med om påbudene blev overholdt.

Can Pac Swire: Schillerdenkmal. Statue af Friedrich Schiller i Leipzig. Creative Commons.

Fattigvæsnet og Næringsløsheden. (Efterskrift til Politivennen)

vi have allerede tidligere gjort opmærksom paa en særdeles velskreven Afhandling (see nærværende Tidende fra 13 - 15de Februar d. A.) om "Pengekrisens Indflydelse paa Arbejdsklassens Stilling". Forfatteren er med Hensyn til Fattigvæsnet kommen til det Resultat, at "om man ogsaa skriver Forøgelsen af de under Fattigforførgelse værende Familiers Antal heel og holden paa Krisens Regning, bliver det ialfald en saa forsvindende Deel af Arbeidsklassen, den har bragt over paa Fattigvæsnet, at det med Skjel kan antages, at den i den her omhandlede Henseende saagodtsom ikke har berørt hiin Klasse."

Ved at have gjort os bekjendt med det nu i Trykken udkomne Generalregnskab for 1858, Kjøbenhavns Commune vedkommende, finde vi os foranledigede til følgende Betragtninger. Trangen til Understøttelse er ikke lige til alle Tider af Aaret. Det er især i Vintermaanederne, hvor en stor Deel af Arbeidsklassen ikke finder tilstrækkelig Beskæftigelse, at disse ere nødsagede til at henvende sig til Fattigvæsnet om Hjælp. Saadant sees tydelig af de Oplysninger, som gives i Oversigten over Fattigvæsnets Tilstand i Aaret 1858. I de 4 Vintermaaneder Januar-April udgjorde nemlig Antallet af de Trængende, som have modtaget interimistisk Hjælp, i Gjennemsnit for hver Maaned 956 Familier med 4120 Personer, medens Antallet af de Trængende, som modtog Hjælp, i de paagælgende 6 Maaneder Mai-October udgjorde i Gjennemsnit kun 119 Familier med 526 Personer, og et saadant Antal er jo kun saare ringe. I de 2 sidste Maaneder af Aaret, altsaa Vintermaaneder, er Antallet atter steget, og ved Slutningen af Aaret (31te December) udgjorde det 820 Familier med 3549 Personer. Sammenligne vi dette Antal med Antallet i Begyndelsen af Aaret, saa er det ikke synderlig afvigende, thi det var den 1ste Januar 789 Familier med 3436 Personer. Af disse Talstørrelser maae vi antage, at Pengekrisen ikke har havt synderlig Indflydelse paa Arbeidsklassen; vi have saa meget mere Grund til al antage det, som vi af det Foregaaende have seet, at i Sommermaanederne var det kun et meget ringe Antal, som tyede til Fattigvæsnet. Saaledes var Antallet i Begyndelsen af Juli Maaned 49 Familier med kun 206 Personer; i Begyndelsen af August var Antallet 77 Familier med 358 Personer, og i Begyndelsen af September 79 Familier med 361 Personer.

Saavidt altsaa den interimistiske Understøttelse. - Hvad de saakaldte faste Almisselemmer angaaer, da er Antallet i Løbet as Aaret steget fra 1104 lidt Familier med 3476 Personer til 1192 Familier med 3836 Personer.

Den 3die til Fattigvæsnet henhørende Klasse er de Individer, som arbeide paa Ladegaarden. Antallet af disse er i Løbet af Aaret steget fra 602 til 753.

Ved velvillig Meddelelse see vi os istand til at angive Talstørrelserne af disse 3 Klasser, saaledes som de vare i de første Dage af nærværende Maaned:

Interimistiske 123 Fam. med 403 Pers.
Faste Almisselemmer . . 1235 - - 1048 -
Ladegaardeu 381 -

Dette Antal er altsaa paa ingen Maade foruroligende, naar man sammenligner det med de anførte Talstørrelser fra forrige Aar.

Vi have ikke anført Pleiebørn, fordi Afvigelsen ikke er synderlig. I Aaret 1858 var Antallet i de første Dage af October, baade under Klassen af faste og interimistiske Almisselemmer, 657, og paa samme Tid i indeværende Aar udgjorde Antallet 640, altsaa noget mindre. Vi have ei heller anført Almindelig Hospital, saalidtsom St. Hans Hospital, fordi Antallet er næsten uforandret. 

Ville vi iøvrigt undersøge Følgerne af Pengekrisen, forsaavidt den angaaer Arbeidsklassen i Forbindelse med Fattigvæsnet, da bør vi som Udgangspunkt vælge det Aar, i hvilket der fandtes Overflødighed paa Arbeide, og i hvilket man savnede Hænder til at udføre det, og det var Aaret 1856. Af den trykte Oversigt over Fattigvæsnets Tilstand i dette Aar sees, at Fattigvæsnet havde i alt under Forsørgelse ved Slutningen af Aaret 11278 Individer þ- af Oversigten for 1858 sees, at dette Antal udgjorde 11244, altsaa var Antallet endog mindre end i det for Arbeidsklassen allerbedste Aar.

Antallet af de Familier, som til Flyttedagen have meldt sig til Fattigvæsnet af Mangel paa Huusly, har ligeledes aftaget. Det udgjorde ved Paaskeflyttetid 1858 100 Familier med 381 Personer og udgjorde ved Michaelis Flyttedag kun 56 Familier med 221 Personer, og iaar har det ligeledes aftaget; men i Sammenligning med 1856 var Antallet i Aaret 1858 36 Familier med 140 Personer større. Iøvrigt er de Fattiges Antal, i Forhold til Stadens Folkemængde, aldeles ikke foruroligende. Den nærværende Tilstand er langt gunstigere, end Tilstanden har været for 60 Aar siden, da Folkemængden var omtrent 50,000 Mennesker mindre og Antallet af Individer under Fattigsorsørgelse omtrent ligesaa stort som i nærværende Tid.

Endelig fortjene følgende Talstørrelser Opmærksomhed. Iblandt Indtægterne til Fattigvæsnet henhører 1/4 pt. Afgift af Kjøb og Salg underhaanden. Beløbet heraf før 1858 var 14739 Rd., medens Beløbet i 1856 ikkun udgjorde 12439 Rd. Afgiften af Skuespil og Kunstpræstationer udgjorde i 1858 11463 Rd. og i Aaret 1856 9923 Rd. M. L. N.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. oktober 1859).

Aus Schleswig. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk notits, originalen følger nedenfor:

Håbet om at kongen af ​​Danmark ville lytte til slesvigernes klager over sprogtvangen, mens han var i Angel, blev ikke opfyldt. Kort før hans afrejse fra Glücksburg var flere hundrede landsmænd fra de egne, hvor det danske sprog var påtvunget skole og kirke, samlet sig dér for at overrække kongen en bøn om ophævelse af den forhadte foranstaltning; men de fik ikke audiens, og skønt kongen for to år siden i Tønder gav håb til en deputation fra vestlige herred, der blev præsenteret for ham i samme formål, skete der intet, og ministrenes beslutning om ikke at ændre noget i Slesvigs sproglovgivningen er mere sikker end nogensinde. Ja, der tales endda om, at de såkaldte "blandede distrikter" udvides til Nordfrisland, idet etableringen af ​​danske gudstjenester og dansk skoleundervisning sideløbende med det relevante tysk for de vestfrisiske øer Sild, Föhr og List ville blive omfattet. Her er det i øvrigt højst de fra Jylland indvandrede tjenestefolk der taler dansk, mens alle øvrige kun taler frisisk, plattysk og standardtysk.

Die Hoffnung, der König von Dänemark werde den Beschwerden der Schleswiger wegen des Sprachzwangs Gehör leihen, währen er sich in Angeln aufhielt, hat sich nicht bestätigt. Kurz vor seiner Abreise von Glücksburg hatten sich dort mehrere Hundert Landleute aus den Distrikten, wo die dänische Sprache der Schule und Kirche aufgezwungen wurde, versammelt, um dem König ein Gesuch um Wiederabstellung der verhassten Massregel zu überreichen; allein dieselben wurden nicht zur Audienz gelassen, und obwohl der König vor zwei Jahren in Tondern einer ihm zu demselben Zweck vorgestellten Deputation der westlichen Harden Hoffnung gemacht, so ist doch nichts geschehen und der Entschluss der Minister, es zu keiner Veränderung in der schleswig'schen Sprachgesetzgebund kommen zu hoffen, steht so fest wie je. Ja, man spricht sogar davon, dass die sogenannten "gemischte Distrikte" eine Ausdehnung nach Nord-Friesland hinein erfahren sollen, indem die Einrichtung dänischen Gottesdienstes und dänischen Schulunterrichts neben dem betreffenden deutschen für die westfriesischen Inseln Sylt, Föhr und List beabsichtigt wäre, wo beiläufig höchstens die aus Jütland eingewanderten Dienstboten dänisch, alle Uebrigen aber nur friesisch-, platt und hochdeutsch sprechen.

(Aschaffenburger Zeitung 18. oktober 1859)

Se også indslaget om etatsråd Regenburg her på bloggen.

Christian Edvard Forting (1809-1875): Frederik VII (1808-1863). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Løgstør. (Efterskrift til Politivennen)

Løgstør, den 11te October.

"De har selv været her i Løgstør, Hr. Redacteur ! og kjender da vore saakaldte Gaders Beskaffenhed, idetmindste ved Dagens Lys, og kan saa let slutte Dem til, hvorledes de maae være nu i disse mørke, regn- og sludfulde Aftener, da ikke en eneste Lygte oplyser disse med utallige fremspringende Huushjørner forsynede, med Smuds og Steen opfyldte, Gader. Dog dette være nu som det er, endskjøndt det baade kunde og burde have været anderledes; kun forekommer det mig, at jo slettere vore Gader ere, desto større Pligt paahviler der Politieøvrigheden til at paasee, at Folk ikke upaatalt forøge de forhaandenværende Farer ved at henstille paa Gaderne om Natten Vogne, Tømmer, Tønder og Gud veed hvad. At dette finder Sted, ikke en enkelt Gang, men dagligt, ikke paa et enkelt Sted, men næsten i hver Gade og Stræde, er Noget, som Enhver her i Byen veed og som Mange ubehageligt have maattet faae at føle. Man er derfor ogsaa her saa vant til slige Uskikke, at naar man en Aften tørner imod en Vognstang eller falder over et Stykke Tømmer og forslaaer baade Arme og Been, saa trøster man sig med den Tanke, at man kun har deelt Skjæbne med mange Andre, og at det nu engang ikke skal være anderledes. Jeg skulde heller ikke være falden paa at omtale dette, hvis jeg ikke i Løverdags havde seet et saa tydeligt Beviis paa den hensynsløse Ligegyldighed imod Folks Lemmer og Helbred, at jeg ikke har kunnet lade det gaae upaatalt hen. I en af Byens meest befærdede Gader, hvor det kun er muligt at gaae tørskoet paa et meget smalt Fortoug, var man nemlig beskjæftiget med at lappe paa dette og udgravede til den Ende en meget stor Steen, for at rette paa dens Stilling; men om Aftenen forlod man Arbeidet og lod Stenen henligge midt i Fortouget i det udgravede Hul, som idetmindste er 1 Alen dybt, og det uden at afspærre Færdselen og uden i mindste Maade at underrette Folk om, at de maatte tage sig ivare; Følgen var da naturligviis ogsaa, at idetmindste Een, og rimeligviis Flere, styrtede i Hullet. At han imidlertid slap med at skrabe Huden af sit Been, er ikke den tilsynshavende Øvrigheds Skyld, og havde det været en ældre Mand, kan Ingen vide, hvad Følgen var bleven. Igaar, Søndag, henlaae Stenen uforandret og har rimeligviis ogsaa været der om Aftenen, da saa Mange færdes paa Gaderne; thi her er ikke Tale om Politietilsyn med Gaderne, og seer man endog Politiebetjenten ude, saa er det kun for at løbe fra Huus til Huus, for at barbere og frisere Folk; gaaer man paa Politiekammeret og beklager sig for Fuldmægtigen, saa smaaleer han som sædvanligt; og gaaer man til Politimesteren selv, saa svøber han sig høitideligt i sin Slobrok og frabeder sig hver Indblanding af Uvedkommende i hvad der kun angaaer ham.

Haabet om, at Vedkommende, ved at see Sagen fremdraget for Offentligheden, skulde bevæges til at opfylde en saa ringe Pligt, har ledet mig til at bebyrde Dem, Hr. Redacteur! med disse Linier."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 13. oktober 1858)

Løgstør havde på daværende tidspunkt omkring 1.000 indbyggere i selve byen og i hele sognet ca. 1.400.

Koppeepidemi i Faxø. (Efterskrift til Politivennen)

 Korrespondance til den Berlingske Tidende.

Faxø, den 23de Septbr. Desværre synes Koppeepidemien ogsaa at ville fæste Fod hos et, og det under Omstændigheder, der ikke bør blive ubekjendte for de overordnede Autoriteter. Sygdommen bragtes hertil med en Dreng, der for nogen Tid siden kom i Besøg hos en Tømmermands-Familie ved Faxø Ladeplads. Strax efter hans Ankomst brød Kopperne ud hos ham. Efterat han var helbredet ved privat Lægehjælp fra Wemmetofte, gik han ud og færdedes mellem andre Børn uden at smitte disse; derimod bleve Tømmermanden, hans kone og Søn alle angrebne af Sygdommen. Trods Huuslægens Advarsel blandede de sig, saasnart de kunde gaae ud, mellem de andre Beboere, og den Frygt, som disse nærede for, at Smitten derved skulde udbredes videre, har desværre vist sig grundet, idet idag en Væver, der tillige er Arbejdsmand ved Kalkudskibningen, ligeledes er bleven angreben af Kopper, og Symptomer til Sygdommen skulle have viist sig paa flere Andre. Da der fra det locale Sundhedspolities Side endnu ikke er truffet mindste Foranstaltning imod Sygdommens videre Udbredelse, er det vist ikke ubetimeligt gjennem Pressen at henlede de overordnede Autoriteters Opmærksomhed paa denne Sag.

Deres. * * *

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. september 1859)

I Anledning af den i Berlingske Tidende for 26de d. M. optagne Correspondanceartikel angaaende Koppe-Epidemien i Faxø Sogn, i hvilken Artikel Correspondenten med eller imod sin Villie har meddeelt Offentligheden en Beretning om det i Sagen Passerede, hvorved Sundhedspolitiet kunde komme til at staae i et urigtigt Lys, har jeg paa Embedsvegne troet at burde bekjendtgjøre Følgende, der støtter sig til de til Physicatet indkomne Beretninger fra Klosterlæge Dr. med. Mourier, som af Amtet, ifølge Overeenskomst med Distriktslægen, er bleven bemyndiget til at behandle Sygdommen for offentlig Regning.

Den 27de f. M. anmeldtes det for Klosterlæge Mourier, at et 6 Aars Barn, som fra Kjøbenhavn var ankommet til en ved Faxø Strand boende Familie, var blevet angrebet af kopper. Barnet blev af ham strax taget under Behandling og Sagen anmeldt saavel for Amtet som for Physicus og Distriktslægen, eflerat de vare blevne vaccinerede eller revaccinerede. Amtet gav faa Dage efter sit Samtykke til, at Sygdommen maatte blive behandlet for offentlig Regning under Ledelse af Klosterlæge, Dr. Mourier, der i dette Tilfælde saaledes fungerer ikke som Klostrets private, men som den af Amtet beskikkede Epidemilæge. Det har ikke kunnet forhindres, at de Personer, med hvem det angrebne Barn havde været i nøie Samqvem, forinden Sygdommen var kommen til nogen Læges Kundskab, ere blevne paavirkede af Smitten; men det er at haabe, at Sygdommen, som fra dette Øieblik af ikke har savnet sundhedspolitilig Røgt og Pleie vil lade sig indskrænke til det mindst muligt.

Det søndre sjællandske Landphysicat i Nestved, den 28de Septbr. 1859.

Høegh Guldberg.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. september 1859).