Nordslesvig. Jylland. 13de til 15de Marts 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Uddrag af artikel fra Magdeburger Zeitung der citerer en korrespondent fra "Times". Han meddeler at han har indtryk af at de fleste nordslesvigere udtaler deres tilfredshed med personalunionen, men fortsætter så:

"Så vidt min iagttagelse foreløbig rækker, overraskede det mig virkelig i hvor høj grad omfanget og graden er af ​​den anti-danske ånd der herskede i Nordslesvig især blandt landbefolkningen. Udtalelserne fra udenlandske øjenvidner som havde slået sig ned på landet i lang tid, og hvorimod man ikke kan rejse selv den mindste mistanke om deres sandhedskærlighed og upartiskhed, er af langt større værdi i denne henseende end mine egne observationer som jeg gjorde i de fire dage siden jeg forlod Flensborg. Jeg er på den mest positive måde forsikret om at ønsket om løsrivelse fra Danmark i hvert fald en administrativ adskillelse, hersker i meget stor skala hele vejen til grænsen, også blandt mange der som følge af hvad uddannelsessystemet pålagde på landet, kun taler dansk. Dette fænomen kan kun have én grund, og det er en grund over hvilken kun en bebrejdende stemme hersker: det er de danske embedsmænds undertrykkelse og småplagerier der er sendt dertil fra andre egne af riget. Vi englændere levede i den tro at ligesom det sydlige Slesvig åbenbart var tysk i sine sympatier og forhåbninger, så var den nordlige del af hertugdømmet decideret dansk. Det er rigtigt at mit ophold her er alt for kort til, at jeg kan overbevise mig selv om det modsatte, men jeg må tilstå at alt hvad jeg hidtil har set, meget sandsynligt vil rokke ved mine tidligere synspunkter."

"So weit einstweilen meine Beobachtung reicht, hat mich die Ausdehnung und der Grad des in Nordschleswig besonders unter den Landleuten herschenden anti-Dänischen Geistes wirklich in hohem Masse überrascht. Die Aussagen fremdländischer Augenzeugen, welche seit längerer Zeit im Lande angesiedelt sind und gegen deren Wahrheitsliebe und Unparteilichkeit man auch nicht einen Schimmer von Verdacht vorbringen kann, sind in dieser Beziehung von weit höherem Werthe, als meine eigenen Beobachtungen, die ich während der vier Tage, dass ich Flensburg verlassen, angestellt habe. Aus solchen Quellen wird mir auf's bestimmsteste versichert, dass der Wunsch der Loslösung von Dänemark, zum mindesten einer administrativen Trenning, in sehr grossem Unfange bis ganz an die Grenze hin obwaltet, selbst unter vielen, die in Folge des dem Lande aufgezwungenen Unterrichtssystems nur Dänisch reden. Diese Erscheinung kann nur einen Grund haben, und zwar ist das ein Grund, über welchen nur eine tadelnde Stimme herrscht: es ist die Unterdrückungssucht und die kleinlichen Quälereien der Dänischen Beamten, welche aus andern Theilen des Königreichs dorthin geschickt worden sind. Wir Engländer lebten des Glaubens, dass, wie Südschleswig in seinen Sympathien und Strebungen offenkundig Deutsch, so der nördliche Theil des Herzogthums entschieden Dänisch sei. Mein Aufenthalt hierselbst ist allerdings noch viel zu kurz, als dass ich mich von Gegentheil schon hätte überzeugen können, aber ich muss gestehen, dass alles, was ich bis jetzt gesehen habe, gar sehr dazu angethan ist, meine früheren Ansichten zu erschüttern."

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 13. marts 1864)

Danemark: Vue de la ville de Flensbourg. L' illustration: journal universel.  12.marts 1864

Fra Flensborg skrives i Onsdags til Hemp. Av.: "Samtlige Præster i Flensborg Amt - efter Forlydende ogsaa Gottorp og Husum Amter - have været varslede til at møde paa Amthuset, hvor Amtmanden, Wedell-Wedellsborg, forelagde dem i Civilcommissairernes Navn en Erklæring , som de skulde underskrive, gaaende ud paa, at de "innerlig bereitwillig" ville anerkjende og arbeide for den nye Regjering. Et eenstemmigt "Nei" var Svaret. "Da, mine Herrer, har De hermed Deres Afsked", gjensvarede Amtmanden; kun tillodes det dem foreløbigt, indtil der fandtes kandidater til deres Embeder, at udføre de kirkelige Handlinger i deres Sogne, med Undtagelse af et Par Enkelte, hvis Navn jeg ikke husker, som man paa Grund af de mod dem forebragte "Scandalhistorier" aldeles betog Retten til gejstlig Virksomhed. Imod samtlige Præster, med Undtagelse af tre, Pastor Lassen i Adelby, Hansen i Gelting og endnu en tredie, vare nemlig fra Sognene indgivne Adresser til Civilcommissairerne, som vare fyldte med de skammeligste Opdigtelser om Præsternes Færd og Levnet. Fra Adelby var derimod indkommet en Adresse om at maatte beholde Pastor Lassen, hvilket naturligviis strax har bevæget Rebellionens Chefer til at arbeide paa en Modadresse. Amtmanden vil ikke vige sin Plads, saa længe der endnu er en en eneste Præst eller Embedsmand at beskytte i hans Amt."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. marts 1864).

Viborg. Det Uhyggelige ved Krigen træder efterhaanden her mere levende frem for vore Øjne, og det er ikke af Veien at man gjør sig lidt fortroelig med den Tanke, at Byen muligt kan blive besat af fjendtlige Tropper; det gjælder i saa Fald nærmest at mande sig op, at væbne sig med Ro og Besindighed, og under Prøvelsen gjensidig at støtte hinanden. Dog, man pleier at sige: "at man ikke skal tage Hatten af før man seer Manden", og muligt at vi undgaae at gjøre hans Bekjendtskab.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 14. marts 1864).

Kolding, den 11te Marts. Under Preussernes Ophold her, sagde de den ene Dag efter den anden, at nu skulde Østerrigerne afløse dem, at disse vare saa tyvagtige og deres Sprog umuligt at forstaa endog for Preusserne. Mandagen den 7de Marts hed det sig at Vore vilde angribe Fjenden; ud paa Eftermiddagen trak virkelig ogsaa flere preussiske Regimenter sydfra ind i Byen, som nu blev fuldstændig belejret; Gader og Boutiker vare overfyldte og det gik løs paa Rapseri og Plyndring. Endelig kaldtes Endel under Gevær og rykkede ud af Byen, men kom tilbage omtrent Kl. 9, beordrede til at søge deres Kvarter og møde igjen paa Allarmpladsen Kl. 2 ½ om Morgenen. Efterat Preusserne i Løbet af Natten i tætte Kolonner vare dragne igjennem Byen, begyndte Østerrigerne i Morgenstunden ligeledes i tætte Geledder at marschere igjennem, hvilket vedvarede hele Formiddagen; Nogle bleve indkvarterede, og det viste sig nu, at deres Sprog var ligesaa godt Tydsk som Preussernes. Dem der havde dem i Kvarter, vare bedre tilfredse med dem end med Preusserne; de betale, hvad de modtage, og føre med Alt hvad de behøve til Livets Ophold. Hvad de preussiske Soldater havde fortalt om Østerrigerne, var usandt, de ere i Reglen meget venlige og godmodige og optræde ikke med en saadan Arrogance som Preusserne.

(Ribe Stifts-Tidende 15. marts 1864).

Nørretorvet i Flensborg. Fra: "To hundrede træsnit: Tegninger fra Krigen i Danmark 1864.

Sønderborg. Haderslev. Jylland. 11te til 12te Marts 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af notits fra et tysk blad, originalen følger oversættelsen:

Daily Telegraph af 3. marts bringer de to første breve dateret 22. februar og 23. februar fra sin særlige korrespondent fra det danske hovedkvarter i Sønderborg på øen Als, og beretter heri at Sønderborg er ophørt med at være en by i ordets almindelige betydning og er blevet omdannet til et rent militært etablissement og et anlæg, en våbenplads eller befæstet lejr, hvis forsvar og vedligeholdelse selv efter det endelige tab af Dybbøl Skanser, er de danske militærmyndigheders nuværende hensigt. Hvorvidt de ville være i stand til at udføre denne hensigt, er et åbent spørgsmål i dag. Ifølge denne korrespondent skal de militære myndigheder dog have sendt de civile beboere i Sønderborg en formel anmodning og advarsel om at alle ikke-kombattanter skal evakuere byen. Denne evakuering havde allerede fundet sted den 22. februar. Der var kun de middelklassefolk som blev tilbageholdt af embeder eller en særlig virksomhed eller af fattigdomsårsager. Denne resterende del af civilbefolkningen vil forblive indtil den rigtige storm og så også flygte. Alle huse var proppet fra top til tå med soldater, og i havnen gloede kanonerne fra talrige krigsdampere, mens byens omegn og hele Als' kyst var garneret med maskerede batterier. Korrespondenten bemærkede at udskydelsen af angrebet havde været til uoverskuelig fordel for den danske hær selv, hvis talstyrke dog var mere overvurderet end undervurderet i den allierede lejr. Ved siden af ​​den gamle bro byggedes en anden ny bro over Øresund ved hjælp af en række søfartøjer eller fiskerskibe, fast forankrede og lænkede sammen, hvis master var kappet af, og nogle af dem var stadig beboet af fiskernes familier.

Der "Daily Telegraph" vom 3. März bringt die beiden ersten vom 22. und 23. Februar datirten Briefe des Specialcorrespondenten desselben aus dem Dänischen Hauptquartier Sonderburg auf der Insel Alsen und meldet in denselben, dass Sonderburg aufgehört hat eine Stadt in der gewöhnlichen Bedeutung des Wortes zu sein und in eine rein militärische Anstalt und Anlage, in einen Waffenplatz oder ein befestiges Lager umgewandelt worden ist, dessen Vertheidigun und Behauptung, selbst nach dem eventuellen Verluste der Düppler Schanzen, in der gegenwärtigen Absicht der Dänischen Militärbehörden liegt. Ob dieselben diese Absicht würden ausgeführten können, ist heute eine müssige Frage. Nach Aussage dieses Correspondenten muss aber den bürgerlichen Einwohnern Sonderburgs von Seiten der Militärbehörden die förmliche Aufforderung und Warnung zugegangen sein, dass alle Nichtcombattanten die Stadt zu räumen haben. Diese Räumung war am 22. Februar bereits geschehen. Es befanden sich nur noch solche bürgerlichen Personen dort, welche das Amt oder ein besondres Geschäft zurück hielt oder die Noth der Armuth. Dieser Rest der Civilbevölkerung wird bis zum wirklichen Sturme aushalten und dann ebenfalls fliehen. Sämmtliche Häuser waren von unten bis oben mit Soldaten vollgepropft und im Hafen starrten die Kanonen zahlreicher Kriegsdampfer, währende die Umgegend der Stadt und die ganze Alsener Küste des Sundes mit maskirten Batterien garnirt war. Der Correspondent bemerkte, dass die Verzögerung des Angriffs von unberechenbarem Vortheil für die Dänische Armee selber gewesen, deren numerische Stärke indessen im Lager der Alliirten eher überschätzt als underschätzt werde. Neben der alten Brücke sei eine zweite neue Brücke über den Sund geschlagen, mittelst einer Reihe fest geankerter und an einander geketteter Seefarhzeuge oder Fischerschmacken, deren Maste abgehägt worden und welche zum Theil noch von den Familien der Fischer bewohnt würden. 

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger. 11. marts 1864)

Sønderborg blev bombarderet 2. og 3. april 1864 og en stor del af byen blev lagt i ruiner. De civile var evakueret den 2. april. Nogle vendte tilbage før genoptagelsen bombardementet. Soldater og civile plyndrede de ødelagt og forladte huse. Et kompagni livgarder blev sat til at skaffe orden og holde standret over de som blev grebet på fersk gerning. I alt 3.793 skud blev rettet mod byen og skanserne i de 36 timer bombardementet stod på. Få civile - om nogen - døde som følge af bombardementet.

Oversættelse af tysk artikel, original nedenfor:

Haderslev, 9. marts. (H. B. H.) Selv om generalkommandoen som jeg gentagne gange har haft lejlighed til at påpege, gør alt for at lette krigens omkostninger for Slesvigs befolkning, kan det ikke undgås at mindre bemidlede mennesker alligevel kommer ind i alvorlige vanskeligheder på grund af tidens omstændigheder. Så der er mange beboere i Haderslev Amt, som har akut behov for støtte, selvom det endnu ikke var skueplads for blodige begivenheder i denne krig. Den tunge indkvartering der varede næsten tre uger, tog den såkaldte lille mand ilde op. Frem for alt mangler de strøelse og foder til kreaturerne. De føler sig derfor nødsaget til at drive deres kvæg ud på græs nu trods det hårde vejr, hvis de ikke vil sælge dem. Behovet blandt indbyggerne i fiskerbyerne langs Lillebælt er også stort. Deres forretning er naturligvis nu meget i tilbagegang, da det er strengt forbudt at tage ud på havet for at fiske; deres både trækkes i land og nogle bæres. Men fiskerne er ikke de værst ramte, de kan stadig gøre deres forretninger fra stranden, om end i begrænset omfang; Meget værre er det med de øvrige indbyggere i disse landsbyer, som lever af rigning og skibsfart, og som i øjeblikket næppe tjener en rød skilling. Da disse mennesker åbenbart ikke har noget at miste, men så at sige lever fra hånd til mund, er det forståeligt at behovet blandt dem er stort. Ja, nøden er så stor at de endda misunder deres brødre og sønner der er i den danske hær, da disse i det mindste ikke mangler mad og drikke. Det tyske folk har en hellig pligt til at hjælpe disse stakkels mennesker. Det har ofte klaget over at ydre omstændigheder hindrer i aktivt at vise sin kærlighed til Slesvig, nu har det den bedste lejlighed dertil, ingen magt kan begrænse deres velvilje i denne henseende.

Hadersleben, den 9. März. (H. B. H.) Wenn auch, wie ich bereits wiederholentlich Gelegenheit hatte zu bemerken, von Seiten des Generalcommandos alles geschieht, um der Bevölkerung Schleswigs die Kriegskosten zu erleichtern, so kann es doch nich fehlen, dass trotsdem weinger bemittelte Leute durch die Zeitverhältnisse in arge Bedrängnisse gerathen. So sind denn auch im Amte Hadersleben, trotzdem dasselbe in diesem Kriege noch nicht der Schauplatz blutiger Ereignisse war, viele Bewohner, welche der Unterstützung dringend bedürftig sind. Die fast drei Wochen dauernde starke Einquartierung hat namentlich den sogenannten kleinen Mann arg mitgenommen. Vor allem fehlt es diesen an Streu und Futter für das Vieh. Sie sehen sich darum genöthigt, ihr Vieh, wenn sie is nicht verkaufen wollen, schon jetzt trotz der rauhen Witterung auf die Weide zu treiben. Gross ist auch die Noth unter den Einwohnern der längs des kleinen Belts liegenden Fischerdörfer. Ihr Geschäft liegt selbstverständlich jetzt sehr darnieder, da es ihnen auf das strengste verboten ist, zum Fischfange hinaus auf die See zu fahren; ihre Boote sind auf's Land gezogen und zum Theil angebohrt. Aber die Fischer sind noch nicht am schlimmsten daran, sie können doch noch zum Theil vom Strande aus, wenn auch in beschränkter Weise, ihren Geschäften obliegen; viel ärger steht es mit den übrigen Bewohnern dieser Dörfer, die von Takelage und Schifferei leben und die augenblicklich kaum einen rothen Schilling verdienen. Da diese leute selbstverständlich nicht zuzusetzen haben, sondern so zu sagen von der Hand ind den Mund leben, ist es begreiflich, dass die Noth unter ihnen gross ist. Ja, die Noth ist so gross, dass sie dogar ihre Bruder und Söhne beneiden, die im Dänischen Heere stehen, weil es denen doch wenigstens nicht an Speise und Trank gebricht. Das Deutche Volf hat die heilige Pflicht, diesen Armen zu helfen. Oft hat es darüber geklagt, dass es durch äussere Verhältnisse verhindert werde, thatkräftig seine Liebe für Schleswig zu beweisen, jetzt hat es dazu die beste Gelegenheit, keine Macht kann seiner Wohlthätigkeit hierin Schranken setzen.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 12. marts 1864)

De tydske Tropper i Nørrejylland. Af et Brev fra Koldingegnen til "Dbl":

Siden jeg tilskrev Dem sidst, er der her Intet passeret; hverken Ven eller Fjende har besøgt os i flere Dage. Et almindeligt Rygte, som jeg for min Person ikke har fæstet den mindste Tiltro til, har i flere Dage fortalt, at Fjenden den 4de Marts skulde rykke ud af Kolding; naturligvis udspredes Sligt af de mange Spioner, som Fjenden har (men hvoraf Vore have nappet adskillige) for at vildlede vore Tropper. Jeg anseer det for et slaaende Modbevis, at Fjenden iaftes har sendt sin Kjede frem fra Kolding Mark til en Linie mellem Brandrupdam og Donsrød. Indtil igaar har det just ikke været saa særdeles vanskeligt for Nogen at komme ind eller ud af Kolding; men nu hersker der den største Strenghed i saa Henseende. Mon Fjenden skulde have Noget i Værk? Det maa vi vel snart kunne erfare; thi her i vort eget gode Jylland maa sligt jo tog let kunne lade sig opdage. Fjenden barrikaderer sig stærkt ved Koldings Nørreport og har ladet et stort Skuur, som brugtes til Kulbeholdning ved Gasværket i Kolding, rive ned og ført Tømmeret op til Dampmøllen, som ligger Nord for Kolding, for deraf at bygge et Blokhus. Efter Stille plejer jo at komme Storm! Mon vi efter disse flere Dages Ro nu skulde faa dobbelt Uro? Her, hvor vi pleje at have den mest levende Færsel, er Alt saa stille og dødt, som om den halve Verden var uddød. Igaar havde vi dog det Særsyn at se en Bryggervogn fra Kolding kjøre omkring her.

Man bringer mig just nu (Kl. 10½ Formiddag) den Efterretning, at der igaar er kommet endel nyt Infanteri og Artilleri til Kolding, samt at der herskede noget mere Røre iblandt Fjenden ad Fredericia Kanten til. Om de Tropper, som ere komne til Kolding, skulle forstærke eller blot afløse de der liggende Afdelinger, om hvilke det maaske befrygtes, al de skulle lade sig paavirke af Koldingenserne, skal jeg lade vare usagt. - Endnu i dette Øjeblik er Intet erfaret med Hensyn til den store Rekognoscerings Patrouille, som iforgaars udgik fra Kolding imod Vest. Jeg vil da haabe, at Vore ere aarvaagne. - Vore Infanteristers Paaklædning seer nu just ikke videre proper ud; men Preussernes begynder ogsaa at blive en hel del malproper og broget. Fjendens Infanteri ligger bestandig i Heste- og Kreaturstalde, hvor Gjødningen ikke føres ud, men hvor daglig et friskt Lag Halm lægges ovenpaa det gamle; disse Stalde afgive saaledes just ikke noget renligt Opholdssted, men der er tog altid varmere end at ligge i de kolde Lader. Overordentlig mange af de tydske Soltater ere syge, hvad jo ikke er at undres over; thi det vil sige Noget i saa lang Tid ej at komme af Klæderne og aldrig i Seng. Naar vi faa Solskin om Dagen og, som vi pleje at have hvert Foraar, Frost om Natten, vil Sygdom først komme ret for Alvor. Saa lange det er koldt baade Dag og Nat, er det ikke saa farligt for Sundheden. - Just nu, Kl. 3 Eftermiddag, kom to preussiske Parlamentærer ridende her forbi ad Vejle til. Igaar kom der to Palamentærer kjørende.

(Ribe Stifts-Tidende 12. marts 1864).

Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Mariekirke (Vor Frue Kirke), Flensburg. 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Danske Embedsmænd i Slesvig-Holsten. 9de. til 10de Marts 1864. (Efterskrift til Politivennen)

I Ulsby i Angel har den tydske Deel af Befolkningen underskrevet en Adresse, hvori Civilcommissairerne bedes om at afskedige Præsten Moor, som desuden beskyldes for at være dansk Spion. l hans Sted have "Patrioterne" valgt Compastor Hinrichsen fra Domkirken i Slesvig. "Schl. Holst. Blätter", der udkomme i Kiel, opfordre examinerede Theologer til at ile til Angel, hos Menighederne (!) at ansøge om de ledige Poster og dernæst stille sig til Commissairernes Raadighed. I Sognet Hohn (nordfor Rendsborg) samles Underskrifter for at faae Pastor Nissen afsat. (S. Bl.)

I Brødremenigheden i Christiansfeldt er der udbrudt Splid imellem det store dansksindede Fleertal og den lille tydske "intelligente Minorität", som den beskedent kalder sig selv. Civilcommissairerne have forordnet, at der ikke maa bedes for Kongen i Kirkerne, men Kirkebønnen kan efter Menighedens Love ikke forandres uden ved Synodalbeslutning, og Fleertallet i Synoden protesterer imod denne Forandring. Man mener nu, at Commissairerne, for at frelse Menighedens Fred, ville tillade en Undtagelse med Hensyn til Christiansfeldt.

(S. Bl.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. marts 1864).

Pastor Carl Ludvig Mohr (1820-1872?) var præst i Uelsby (Ølsby) 1851-1864. Han blev entlediget den 11. april 1864.

Oversættelse af tysk artikel (uddrag) om dansk forbud mod foreninger, original nedenfor:

Ved dekret af 23. dec. 1858 blev det slesvigerne forbudt at deltage i sådanne holstenske foreninger, der ikke havde politiske, men kun videnskabelige, kunstneriske og industrielle formål, fordi Slesvig skulle adskilles fuldstændigt fra Holsten. Disse forbudte foreninger omfattede kunstforeningen, gartneriforeningen, foreningen til fremme af naturvidenskaben, selskabet til indsamling og bevaring af regionale oldsager, det slesvig-holstenske-lauenborgske selskab for patriotisk historie og landbrugsforeningerne. Nogle af disse foreninger er i direkte tilknytning til det lokale universitet, hvorfor det har en særlig interesse i at kræve ophævelse af dette forbud som er direkte forstyrrende for rent videnskabelige og humane formål. I den nuværende overgangstilstand som vi befinder os i, vil det ikke være muligt at fjerne alle de onder som faktisk står i vejen for den juridiske eksisterende forening af hertugdømmerne.

- - - Durch eine Verordnung vom 23. Dec. 1858 wurde den Schleswigern die Theinahme - - - an solchen holsteinischen Vereinen verboten die keine politischen, sondern nur wissenschaftliche, künstlerischen und industrielle Zwecke hatten, weil Schleswig völlig von Holstein getrennt werden sollte. Zu diesen verboteten Vereinen gehörte der Kunstverein, der Gartenbauverein, der Verein zur Beförderung der Naturwissenshcaften, die Gesellschaft für die Sammlung und Erhaltung vaterländischer Alterthümer, die schleswig-holstein-lauenburgesiche Gesellschaft für vaterladische Geschichte, die landwirtschaftlichen Vereine. Von diesen Vereinen stehen einige in unmittelbarer Verbingung mit der hiesigen Universität, wesshalb sie noch ein besonderes Interesse hat eine Aufhebung dieses Verbots, das rein wissenschaftlichen und humanen Zwecken direct störende entgegentritt, zu fordern. In dem genengwärtigen Uebergangszustand worin wir uns befinden, wird es nicht möglich seyn alle Uebelstände zu heben welche der gesetzliche bestehnenden Verbindung der Herzogthümer factisch entgegenstehen. 

(Allgemeine Zeitung 9. marts 1864)

- I Løgum (ikke langt fra Tønder) har befolkningen enstemmigt ved almindelig afstemning besluttet at ønske genindførelse af det tyske sprog i kirke og skole. Lignende folkeafstemninger ville være at anbefale i alle blandede distrikter, så snart de hidtidige undertrykkere, de danske embedsmænd, er fjernet.

- In Lügum (unweit Tondern) hat dieser Tage die Bevölkerung durch allgemeine Abstimmung einhellig bechlossen, die Wiedereinführung der deutschen Sprache in Kirche und Schule zu begehren. Aehnliche Abstimmungen der Bevölkerung würden in allen gemischten Sprachdistricten zu empfehlen sein, sobald die seitherigen Zwingherren, die dänischen Beamten, beseitigt sind.

(Nationalzeitung 9. marts 1864)

Oversættelse af tysk notits, se original herunder:

Fra Ejderen, 3. marts. Den visitation som nu er foretaget af tyske kirke- og skoleembedsmænd, giver afskrækkende eksempler på, hvordan de danske præster og skolelærere i hertugdømmet Slesvig fastholdt deres embede. Pastor Becker i Treya og hans trofaste kammerat, Nissen, er et af disse eksempler. Disse to æresmænd forsøgte med en energi, der var en bedre sag værdig og med alle midler til deres rådighed, at fordanske deres sogn, og dog forgæves! Det resulterede i at de voksne undgik kirken, og børnene blev fundet så uvidende under visitationen at de hverken kunne læse tysk eller dansk og hverken kunne bede "Fadervor" eller nogen anden bøn på tysk eller dansk. Beboernes bønner og tryglen om bedre undervisning blev afvist med skældsord, og hvis husdisciplinen ikke havde gjort sit, ville en generation være vokset op, både fordansket og demoraliseret på samme tid. De to æresmænd afventer deres løsladelse.

Von der Eider, 3. März. Wie die dänischen Geistlichen und Schullehrer im Herzogthume Schleswig ihres Amtes gewartet, davon liefert die jetzt von deutschen Kirchen- og und Schulbeamten vorgenommene Visitation abschreckende Beispiele. Pastor Becker in Treya und sein getreuer Genosse, der Küster Nissen, leifern eines jener Beispiele. Diese beiden Ehrenmänner haben mit einer Energie, die einer bessern Sache würdig war, und mit allen ihnen zu Gebote stehenden Mitteln ihr Kirchspiel zu danisiren gestrebt, und dennoch vergebens! Die Erwachsenen mieden in Folge dessen die Kirche und die Kinder wurden bei der Visitation so unwissend gefunden, dass sie weder Deutsch noch Dänisch lesen, und weder das "Vater Unser" noch irgend ein anderes Gebet Deutsch oder Dänisch beten konnten. Bitten und Flehen der Einwohner um bessern Unterricht, wurden mit Schimpfreden zurückgewiesen und hätte die häusliche Zucht nicht das ihrige gethan, so würde eine zugleich danisirte und demoralisirte Generation herangewachsen seyn. Die beiden Ehrensmänner erwarten ihre Entlassung.

(Lindauer Tagblatt für Stadt und Land 10. marts 1864).

Jens Peter Bekker (1826-1904) var præst i Treja (Treya) 1862-1864. Han blev entlediget 12. marts 1864. Han blev senere præst i Hammer og Horsens menigheder i Aalborg Stift og endnu senere Finderup ved Slagelse.

Den tydske Armee lider ikke lidt af Sygdomme. Saaledes grasserer Tyfus og Fnat i en ikke ubetydelig Grad, og Østerrigerne lide i høi Grad af den ægyptiske Øiensyge.

Egyptisk øjensygdom er en bakteriel sygdom. Ubehandlet kan det føre til blindhed. Sygdommen rapporteredes gennem hele krigen.

Forlagsbureauet. "En Boeuf paa Feltfod". Efter en tegning af Lieutenant C. Oscar Carlson. Illustreret Tidende bind 5, nr. 233, marts 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. Om C. O. Carlson, se "Faldne danske officerer 1848-50 og 1864". Han nåede ikke at tegne flere tegninger efter 19. marts 1864, idet han døde i skanserne ved Dybbøl. Han er begravet på Garnisons Kirkegård i København, se nedenstående foto.

Foto Erik Nicolaisen Høy.

Danske Embedsmænd i Slesvig afsættes. 7de til 8de Marts 1864. (Efterskrift til Politivennen).

De danske Krigsfanger. Generalkonsul Lorck har, ved at tilstille Udenrigsministeriet Listen over de til Wittenberg sendte danske Krigsfanger, meddelt, at ifølge Efterretningerne fra Magdeburg var Sundhedstilstanden mellem de der anbragte Fanger mindre god, idet navnlig maveonder og rheumatiske Affektioner forekom hyppigere, saaledes at Sygeantallet omtrent udgjorde omkring 10 pCt., men at dog kun Faa vare haardt syge. - Menig Christian Lundhöfd af 21de Regiments 7de Kompagni var død den 22de Februar af Tyfus. Officererne bue i Byen og nyde "Serviskompetencen".

(Dagbladet (København) 6. marts 1864). Fra 100 Indvaanere i Tønder Amt er der sendt en Adresse til Civilcommissairerne i Flensborg, hvori der bedes om, at Amtmand Grev Brockenhuus-Schack ikke maa blive gjenindsat i Tønder, men dette "for hele Mellemslesvig saa vigtige Embede" maa blive overdraget til en anden Mand. - Det hedder ligeledes fra Flensborg, at Biskop Boesens Afskedigelse skal være nærtforestaaende og at Pastor Rehhof fra Hamborg er udseet til at træde i hans Sted. Iblandt de i Husum Provsti fordrevne Præster nævnes Pastor Mule i Fjolde, Hamburger i Svesing og Hansen i Olderup; Præsten i Joldelund derimod er forbleven i sit Embede. I Landskabet Eiderstedt nævnes Carstens i Garding, Thaden i Uelvesboel og Hinrichs i Coldenbüttel iblandt de affatte. - Civilcommissairerne have kaldt to Læger fra Slesvig By, Dr. Rüppel fra Sindssygeanstalten og Dr. Bockendahl (fortiden Docent i Kiel) til Flensborg, for at undersøge Sanitets- og Medicinalforholdenes Tilstand og navnlig Dr. Justitsr. Schleisners Forhold og Embedsførelse. Endv. have Civilcommissairerne stadfæstet Advocat Spethmann som Borgemester i Eckernførde. Herredsfoged Christensen i Böcking Herred er afskediget og hans Post foreløbigt overdraget til Koogsinsp. H.Thomsen i Nybbel; ligeledes er Herredsfoged Willemoes-Suhms Embede i Karr Herred erklæret for ledigt og Advocat Stolz i Leck ansat i hans Sted. Fremdeles har Civilbestyrelsen afsat Etatsr. Hagemann til Ørfeld fra hans Functioner som Overpolitiebestyrer i det første Angler Godsdistr. og besluttet at inddrage denne Post. Herredsfoged Kjærs Embede i Tønder og Høier Herred er overdraget til Cand. juris G. F. Th. Reeder.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 7. marts 1864.)

Om Grunden til vi taber så mange Fanger hedder det i et brev fra Flensborg til "Dagbl." "Er det ikke også et stærkt misgreb, bestandig at lade sydslesvigerne komme i ilden, efter at det nu har vist sig så utallige gange, at de ikke er til at stole på; her kommer det ene hundrede fanger efter det andet, de har nu en gang fået at vide, at så snart de løber over til tyskerne, er de frie, og det er så tillokkende at de ikke behøver at være slesvig-holstenere for at få lyst til at komme hjem til deres familier. Hvor demoraliserende må dette ikke være for hele hæren! De er jo blandede med danske i bataljonerne; de ildesindede overtaler da de svagere, og hvem ved, om de ikke får en eller anden god fynbo eller sjællænder til at gøre dem fællesskab i håbet om derved at frelse liv og lemmer. Men hvad enten det nu sker godvillig eller modvillig, vist er det, at de bliver taget til fange, og vi har her den sorg at se dem komme i hundredvis. Slesvigerne får lov til at gå hjem til deres, de andre bliver transporterede til Spandau. Vor vært talte i går med en preussisk officer, som fortalte ham, at han i forgårs (den 22.) havde været i fægtning med de danske. Tyskerne var omtrent 300; de var kommet ind i en hulvej, da de pludselig så sig omringede på alle sider af danske; de troede, at der ikke var andet for dem at gøre end at strække gevær og lade sig tage, da de så de danske vinke ad dem og kaste geværerne. De vidste næppe hvad det betød, men løb dog hen imod dem og tog hele klatten til fange. Der var omtrent 200 mand, hvoraf 50 sjællændere osv. ; de sidste skød på dem, men blev jo snart afvæbnede. Det er den største ulykke, at de er blandede sammen. I går kom de fangne hertil, slesvigerne blev straks givet fri; de har revet deres danske kokarder af og sang rask væk "Schleswig-Holstein". En af dem, en gartner, som har anlagt kæmpegraven på kirkegården, gik allerede i går eftermiddags og spadserede på gaden med slesvig-holstensk kokarde på".

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 7. marts 1864)

Oversættelse af tysk artikel. Original følger efter oversættelsen:

Haderslev, 2. marts. Karakteristisk er den ordre som den nye borgmester Hansen har givet sine politifolk. Han befalede dem først at henvende sig til enhver anstændig klædt person på tysk, fordi man kunne gå ud fra at det ville være ham mest behageligt; kun hvis han svarer på dansk, skal samtalen fortsætte på dette sprog med politibetjentene. Lige såvel som Slesvig har mange indbyggere der næsten ikke forstår dansk og alligevel er fanatisk danske af gemyt, er der også lige så mange tyskere af gemyt som ikke kan tysk. Frem for alt træder indbyggerne i Hoptrup (en landsby en mil syd herfra) ud, de var allerede i 1848 berømte for deres slesvig-holstenske følelser, selv om kirkens og skolens sprog lige fra begyndelsen var dansk. Tilsvarende forholder det sig med beboerne i Wilstrup (mod sydøst herfor), Oedes, Danerfeld og Schottburg, der er gennemdanske af sprog, hvoraf de tre sidste ligger direkte ved den jyske grænse. I Schottburg ved Kongeåen var der for to år siden dannet en tysk klub blandt de dansktalende bønder hvis opløsning dengang vakte opsigt, fordi den fandt sted selv om en paragraf i klubbens vedtægter udelukkede enhver politisk tendens. Den blev forbudt fordi man vidste at dens medlemmer var tyske patrioter, og koncessionen blev endda trukket tilbage fra Krüger, i hvis kro klublokalet havde været.

Hadersleben, 2. März. Charakteristisch ist der Befehl welchen der neue Bürgermeister Hansen seinen Polizisten gegeben hat. Er befahl ihnen, jeden anständig gekleideten Menschen zunächst auf deutsch anzureden, weil man voraussetzen könne, dass diess für ihn am engenehmnsten sei; erst wenn er dänisch antworte, möge auch con Seiten der Polizisten das Gespräch in dieser Sprache weiter geführt werden. Wenn Schleswig viele Einwohner hat, die kaum dänisch verstehen und trotzdem von Gesinnung fanatisch dänisch sind, so gibt es auch ebenso viele Deutsche der Gesinnung nach, die nicht deutsch reden können. Vor allen zeichnen sich hierin die Bewohner von Hoptrup aus (einem Dorfe, eine Meile südlich von hier), die schon im Jahre 1848 wegen ihrer schleswig-holsteinischen Gesinnung berühmt waren, trotzdem die Kirchen- und Schulsprache bei ihnen von jeher dänisch war. Aehnlich steht es mit den ihrer Sprache nach durchaus dänischen Einwohnern von Wilstrup (südostlich von hier), Oedes, Danerfeld und Schottburg, welche letztere drei unmittelbar an der jütischen Gränze liegen. In Schottburg an der Königsau hatte sich sogar vor zwei Jahren unter den dänischredenden Bauern ein deutscher Club gebildet, dessen Auflösung damals viel Aufsehen machte, indem sie erfolgte, trotzdem ein Paragraph des Clubstatuts jede politische Tendenz ausschloss. Man verbot ihn, weil man wusste, dass seine Mitglieder deutsche Patrioten seien und entzog sogar dem Krüger, in dessen Wirthshaus das Clublocal gewesen, seine Concession. 

(Bamberger Zeitung 7. marts 1864)

Fra Hæren. (Brev fra en Officer.) Sønderborg, den 3. Marts. Flere af Regimenterne ere i den senere Tid blevne forstærkede med Sydslesvigere. Vort Regiment har saaledes faaet 250 Mand af den Slags, hvilket vi aldeles ikke ere fornøiede over, da man ikke veed, hvorvidt man tør stole paa dem. Det store Tab af Fanger den 22de Februar skal alene grunde sig paa, at er deel Slesvigere frivillig strakte Gevær. Mange af dem ere fra Forposterne deserterede over til Fjenden. Det undrer mig derfor i høi Grad, at Krigsministeriet vil benytte de Folk, endogsaa naar de ligefrem have gjort Mytteri, saaledes som det nylig var Tilfældet paa Fyen. Dog gives der ogsaa mange flinke Folk iblandt dem, men ikke destomindre er det min og andre Officierers faste Overbevisning, at naar vi skulle bruge Sydslesvigerne mod Fjenden, da er det aldeles nødvendigt at statuere et Exempel paa en eller anden Deserterer. Ved 2det Regiment blev der forleden Dag grebet en af dem, just som han var ifærd med at desertere. Straffen for et saadant Forsøg er, saavitt jeg veed, Døden, men jeg er meget bange for, at den bekjendte danske Øllebrødsmedlidenhed ogsaa i dette Tilfælde vil gjøre sig giældende. De vil formodentlig ansee mig for blødtørstig, fordi jeg ønsker denne Mand skudt, men jeg er overbeviist om, at Slaphed ligeoverfor saadanne Tendendser vil kunne blive Armeens Ulykke. (Flk. Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 8. marts 1864).

Oversættelse af artikel om gejstlige. Originalen nedenfor:

Altona. - - - Til gengæld er man meget utilfreds med kommissærernes langsommelige handling med at fjerne danske eller dansksindede præster. Mens der blev ansat nye præster i den gottorpske provsti i tre sogne, er alt forblevet ved det samme i Flensborg provsti der har præst Petersen i Flensborg som midlertidig provst. Nogle af de selvhævdende præster er endda ret faste i deres modstand mod deres sognebørn. Fx erklærede pastor Barfod i Sørup, en mand der trods sin nationalitet har opnået et stort ry gennem sin viden, sine velbesøgte tyske prædikener og gennem sit arbejde for sogneskolens udbygning og større forbedring, at han ikke kunne udføre officiel handling før det slesvig-holstenske flag var spændt ud på kirketårnet. Nogle få udviste præster er vendt tilbage til Husum Amt - - - I herrnhutermenigheden i Christiansfeld, den nordligste større by i Slesvig, bedes der stadig kirkebøn for kongen. Flertallet dér er decideret dansk, og man påberåber sig det privilegium som giver menigheden fuldstændig selvstyre i dens kirkelige anliggender.

Altona. - - - Dagegen ist sie sehr unzufrieden mit dem langsamen Vorgehen der Commissäre in Entfernung dänischer oder dänisch-gesinnter Geistlicher. Während in der Probstei Gottorp in drei Kirchspielen neue Geistliche angestellt worden sind, ist in der Probstei Flensburg, die den Pastor Petersen in Flensburg zum interimistischen Probst erhalten hat, noch alles beim alten geblieben. Manche der sich behauptenden Pastoren treten sogar ziemlich fest gegen ihre Pfarrkinder auf. So hat Pastor Barfod in Sörup, ein Mann der trotz seiner Nationalität durch sein Wissen, seine gut besuchten deutschen Predigten und durch sin Wirken für Erweiterung und grosse Verbesserung der Gemeindeschule sich viel Ansehen erworben hat, erklärt dass er so lange keine Amtshandlung vernehmen werde, als auf dem Kirchthurme die schleswig-holsteinische Fahne ausgestreckt sey. Im Amt Husm sind ein paar vertriebene Geistliche zurückgekommen - - - In der Herrnhutergemeinde zu Christiansfeld, dem nördlichsten grösseren Orte Schleswigs, wird noch immer das Kirchengebet für den König gesprochen. Die Mehrheit ist dort entschieden dänisch, und man beruft sich auf das Privilegium welches der Gemeinde vollständige Autonomie in ihren kirchlichen Angelegenheiten sichert.

Af en Indberetning fra Amtmanden i Veile til Indenrigsministeriet om Indfaldet i Nørrejylland.

Den 7de, 11 Dage før Indfaldet, havde Amtm. personlig instrueret Embedsmændene i Kolding og navnlig indskærpet dem ikke at indvilge i Udskrivning af Penge eller Krigsmålene! Fjenden besatte den 18de først Kolding og senere Landsbyerne V. for Byen, Seest. Vamdrup og flere.

Preusserne tvang Koldings Mænd til at bortrydde en Barricade ved Sønderbro. Han udstillede, ligesom nu, Forposter N. for Byen og har stadig sendt Patrouiller ud mod V mod N. V. til Egtved og mod N. til henimod Høien. Strax reqvirerede han Naturalforpleining til 3,400 Md. eller 1000 Rd. daglig. Man valgte det Første og leverede Natfpl. indtil den 25de, da man nægtede videre at indlade sig derpaa; men man blev tvungen til endnu at levere den 25de og 26de, og det til 5300 Mt,, udentvivl den hele Styrke N. for Kongeaaen, til en Værdi af 1500 Rd. daglig. Fjenden truede med Execution, ifald man ikke vedblev dermed; paa et Raadstuemøde den 26de besluttede man at lade det komme til Execution. Natten imellem 26de og 27de indfandt en Commando sig hos Herredsfoged Saxild og tvang ham ved Trusler til for sine 3 Herreder at deeltage i Leverancen; fra 1ste Marts skulde der i Kolding oprettes et Magazin for de 5300 Md. og 1600 Heste. Som Følge heraf er der f. Ex. den 29de i 3 Sogne reqvireret 3½ Pd. Brød og 31 Pd. Flæsk pr. Td. Hartkorn daglig at levere i Kolding; fra en Mølle er leveret 6 Stude, og hos en Enke i Andst har Fjenden beslaglagt 40 Stude, ligesom han ogsaa ved en Patrouille har reqvireret 2 Lpd. Hø og 2 Lpd. Halm pr. Tde. Hartkorn i Bramdrup at levere i K. Den 25de tvang Fjenden Leirskov til at levere 15 Vogne med Brød, Flæsk, Kartofler, Ærter, Salt osv. Senere har han reqvireret i Kolding 17 Heste og Lønning og Extraforpleining til Arbeiderne ved Skandser og Blokhuse. Herpaa vilde Borgemester Monrad selvfølgelig ikke gaae ind; men Commandanten, Oberst Bentheim, har truet ham med selv at tage det Reqvirerede, ifald det ikke leveredes inden 1ste Marts Kl. 2. Monrad formodes fremdeles at have nægtet denne mod al Krigsbrug stridende Reqvisition, og Fjenden har sandsynligt derfor brugt Magt. (Eft. Berl. Tit.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 8. marts 1864).

En mere detaljeret gennemgang af afskedigelser findes i "Gesetz- und Verordnungsblatt für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg" (1865). Heri findes endvidere de fleste forordninger som de preussisk-østrigske civile myndigheder gennemførte.

Oversættelse af tysk notits, original ses nedenfor:

Haderslev. - Kirkebesøget var faldet så meget under den lokale ærkedanske hovedpræst, Hellweg, at man i nogle år havde fundet det nødvendigt at indrette et sideskib til den store Mariakirke som en slags mindre kirke, hvori prædikener navnlig blev holdt hele vinteren. De tyske borgere i byen undgik naturligvis næsten helt et gudshus, hvor en fremmed indtrængende ikke ville forkynde Herrens rene ord, men evangeliet om den eneste salige danske ånd.

Hadersleben. - Der Kirchenbesuch hatte unter dem hiesigen erzdänischen Hauptpastor Hellweg in so starkem Masse abgenommen, dass man es seit einigen Jahren für nöthig fand, ein Nebenschiff der grossen St. Marienkirche zu einer Art kleinern Kirche einzurichten, in welcher namentlich den ganzen Winter hindurch gepredigt ward. Die Deutschen Bürger der Stadt vermieden natürlich fast gänzlich ein Gotteshaus, in welchem ein fremder Eindringling nicht das lautere Wort des Herrn, sondern das Evangelium des allein selig mechaneden Dänenthumas verkündete.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 8. marts 1864)

Hans Friedrich Helveg (1816-1901) var efter forskellige embeder blevet først diakon (1850), senere hovedpræst (1856) i Haderslev. Efter han var blevet afsat af preusserne syslede han med litterære arbejder i København, bl.a. det politiske ugeblad "Danmark". Han bistod bl.a. ved den gudstjeneste hvor Grundtvigs sindssygdom brød frem. Han blev sognepræst i Købelev 1886-1899 og stiftsprovst for Lolland-Faster. 

- Som vi erfare, ere i Tirsdags samtlige Lærere ved Flensborg Latin og Realskole afskedigede paa Dhrr. Schumacher, Dithmann og Snack nær, der vare ansatte ved skolen før 1850. Dette skridt begrundes ved et Manifest, hvori det hedder, at de filologiske og historiske studier fandtes forsømte ved skolen, og at den især benyttedes til en Daniseringsanstalt, samt at nogle af Lærerne maatte betragtes som Medskyldige i dette system, hvorfor deres Fjernelse var nødvendig. Haderslev lærde stole, hvis Bygning er tagen til Lazaret, har hidtil fortsat sin Virksomhed i et Par private Værelser. Den af Civilkommissærerne udnævnte Skoleinspektør , Dr. Lübler, er i Mandags ankommen til Haderslev, og vil ventelig ogsaa tage sig af denne Skoles Fremtid.

(Ribe Stifts-Tidende 8. marts 1864).

Pastor Hans Friedrich (Frederik) Helweg (1816-1901) blev arresteret den 23. april 1864, angiveligt for at have ophidset til oprør mod det nye styre. Han blev afskediget den 11. maj. Han blev 12. september 1864 efterfulgt af pastor Müller.

Fotograf E. Lange: Greve og amtmand Ludvig Brockenhuus-Schack (1825-1906). Herredsfoged i Egernførde Herred 1853, amtmand i Tønder og Løgumkloster Amter 1860-1864, amtmand Svendborg Amt 1867-1905. Han blev i flere tyske aviser beskrevet som en  fordanskningsfanatiker. Efter at være rejst i marts 1864 for ikke at komme tilbage, slog Brockenhuus Schack sig ned i København hvor han sammen med andre som borgmester Hammerich (Haderslev), borgmester Leisner (Slesvig) m. fl. samlede ind til de kongetro embedsmænd som var forblevet i Slesvig. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Jylland. Slesvig 2den til 3die Marts 1864. (Efterskrift til Politivennen)

De tydske Tropper i Nørrejylland. Den samme Brevskriver fra Egnen mellem Kolding og Veile, som "D.bl." skylder de i Gaarsnummeret givne Oplysninger, har ogsaa sendt det følgende Linier, daterede den 27de Februar Kl. 12 Middag: Stillingen i vor By er, som da jeg sidst skrev Dem til. Fjendlige Husarpatrouiller, snart større snart mindre, gjæste os daglig, i (Reglen om Formiddagen og om Eftermiddagen Igaar havde vi først Besøg af 6, senere af 10 Husarer. Et Par af vore Bønder gav sig til at lee og raabe, da de saae en preussisk Husar styrte med Hesten og slaae en Kulbøtte ned i Chausseegrøften; Patrouillen fyrede da paa dem, heldigviis uden at træffe. Ogsaa en anden Gang fyrede Fjenden efter flere Civile, samt bankede med den flade Klinge en Gaardeier og en Dreng. Det er alle de Heltegjerninger, som de "todesmüthige" preussiske Husarer hidtil have udført her. Hos en Bonde endevendte de alle Sengene for at finde een af vore Dragoner, som de manglede i Tallet af deres Fangne, men han var i god Behold, og de fandt ham ikke. - Det er en skjændig Maade, Fjenden bruger, idelig at affyre de meget langt rækkende Bagladningskarabiner; endnu have de dog, Gud skee Tak, ikke truffet Nogen, enten Militaire eller Civile. I de første Dage havde vore Bønder den lidet hensigtsmæssige Maneer af Nysgjerrighed at stille sig ud paa Byens Gade og Chaussee, saasnart Fjenden viste sig, men da flere af dem nær vare blevne skudte igaar, haaber jeg, at de fremtidig ville holde Næsen indenfor deres Døre. Jeg kunde igaar Eftermiddags, ved fra Midten af min Stue at see ud paa Veien, bemærke, at Fjenden var langt uroligere, da han ikke saae en eneste Civil. Igaar havde Tydskerne Gudstjeneste i Kolding. Mon den gode Gud virkelig skulle ville styrke dem til dette nye Røvertog? De Fjendlige ride slet ikke, idetmindste sidde de daarlig tilhest; naar der er nogen Forhindring, gaae disse føre Blodsheste strax overende. Iforgaars faldt en preussisk Husar af og kom til at staae paa Hovedet i Møddingen i en Gaard i Alminde; her drattede der som sagt een af Hesten igaar. Fjenden har slaaet Bro over Kongeaaen ved Paaby og Vamdrup. Efter hvad der er meddeelt mig, skal Fjenden igaar have faaet Forstærkning. Mon det skal tyde paa, at han vil rykke frem? Vi leve her i en stadig Ængstelse og vide jo ikke, hvad næste Dag vil give. Vi haabe det Bedste, men ere forberedte paa det Værste. Iforgaars havde Fjenden 2 Eskadroner med Baghold af Infanteri i Nebel, Bølling og Egtved; det var i Grunden meget næsviist, og han burde have havt ordenlig paa Næsen derfor; men hvor ere Vore?

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 2. marts 1864).

Oversættelse af tysk artikel, original se nedenfor:

En mindeværdig dag, skriver man i "R. Z:", ligger bag os. Hele Slesvig, dels der hvor det er blevet befriet fra danskerne gennem de officielle repræsentationer, dels der hvor by- eller landembedsmænd desværre stadig består af danskere, har folkeforsamlinger valgt deputerede der hylder hertug Friedrich VIII. Slesvigerne ønskede at give en stor, utvetydig manifestation af deres følelser, ikke kun til os, deres holstenske brødre, ikke bare til hertugen - trods alt ved vi og dermed også hertugen, hvad vi har at mene om folkets loyalitet, af Slesvig, som har bevist sig gennem en lang lidelsesperiode - nej, verden burde vide at Slesvig såvel som Holsten ønsker et Slesvig-Holsten under den legitime hertug. Hvad Holsten havde gjort i landsfællesskab på Blachfelde ved Elmshorn, kan Slesvig højtideligt gentage her i suverænens nærværelse. Ingen by, intet større sted, intet distrikt bortset fra de dele af Slesvig, der stadig var besat af danskerne, var ikke repræsenteret. Deputerede fra flækken Løgumkloster og omegn, vest for Aabenraa, ca. 6 mil fra Flensborg, den nærmeste banegård, ankom desværre først om aftenen, 40 stk., og hyldede derfor især hertugen. De talte kun dansk; hertugen, der har kendt dansk siden sin ungdom, talte med dem på deres sprog. Da hertugen ved den bedste modtagelse siden år 1500 spurgte en gammel mand, hvor han var fra, fik han det danske svar: "Jeg talen dansk, men jeg en tydske, jeg er fra Arrild" (jeg taler dansk, men jeg er en tysker, jeg er fra Arrild), Kirchdorf i Nordslesvig, mellem de danske enklaver Møgeltønder og Ribe. Hertugen fortsatte nu samtalen på dansk. - Deputationer er nu at vente fra de øer, som endnu er i dansk besiddelse; Femeranerne blev stoppet midt i sundet mellem deres ø og Holsten af ​​et dansk skib og bragt tilbage, men de var så heldige at få sendt en adresse. De modige beboere på Sild bevægede sig ud over drivisen for at hylde deres retmæssige prins; siden Dannevirkes evakuering og uden nyheder fra fastlandet er de med livsfare blevet drevet til at finde ud af forholdene i fædrelandet og meddele, at de er patriotiske mænd, ligesom deres udvalgte embedsmænd, der blev afskediget på grund af deres afvisning af at afholde troskabsed, har bevist det før. På marchen over drivisen måtte de vade gennem vandet i mere end 3 timer, så de kom hertil med halvfrosne ben. Ved deres hjemkomst forventede de at blive arresteret af danskerne, som har til hensigt at besætte øen, så snart vandet er klart. Intet af dette stoppede dem.

Ein denkwürdiger Tag, schreibt man der "R. Z:", liegt hinter uns, ganz Schleswig, so weit es von den Dänen befreit, hat gestern durch theils von den officiellen Vertretungen, theils, wo die städtlischen oder ländlichen Collegien leider noch aus Dänen bestehen, von Volksversammlungen gewählte Deputirte dem Herzoge Friedrich VIII. seine Huldigung dargebracht. Die Schleswiger wollten eine grossartige, unzweideutige Kundgebung ihrer Gesinnung nicht allein uns, ihren Holsteinischen Brüder, auch nicht bloss dem Herzoge geben - wissen doch wir und mit uns der Herzog, was wir von der Treue der Schleswiger, in langer Leidenszeit bewährt, zu halten haben - nein, die Welt sollte legitimen Herzoge mit aller Kraft erstreden will. Was Holstein in voller Landesgemeinde auf dem Blachfelde bei Elmshorn gethan, das konnte Schleswig in Gegenwart des Landesherrn selbst hier feierlich wiederholen. Keine Stadt, kein grösserer Ort, kein District ausser den von den Dänen noch besetzten Theilen Schleswigs war unvertreten. Die Deputirten aus dem Flecken Lygumkloster und der Umgegend, westlich con Apenrade, etwa 6 Meilen von Flensburg, der nächsten Eisenbahnstation entfernt, langten leider, 40 an der Zahl, erst Abends an und brachten daher noch besonders dem Herzoge ihre Huldigung dar. Viele von ihnen sprachen nur Dänisch; der Herzog, der von seiner Jugend her das Dänisch kennt, unterhielt sich mit inhen in ihrer Sprache. Als bei dem bestrigen Empfange der 1500 der Herzog einen Greis fragte, woher er wäre, erhielt er die Dänische Antwort: "Jeg talen Dansk, men jeg en Tydske, jeg er fra Arrild" (Ich sprech Dänisch, aber ich bin ein Deutscer, ich bin aus Arrild), Kirchdorf in Nordschleswig, zwischen den Dänischen Enclaven Mögeltondern und Ripen. Der Herzog fesste nun die Unterhaltung in Dänischer Sprache fort. - Es sind jetzt noch Deputationen von den Inseln, die noch in Dänischer Besitze sind, zu erwarten; die Fehmeraner sind mitten auf dem Sund Zwischen ihrer Insel und Holstein von einem Dänischen Schiffe angehalten und zurückgebracht worden, einge Adresse aber haben sie glücklich her befördert. Die braven Sylter haben sich über das Treibeis aufgemacht, um ihrem rechtmässigen Fürsten zu huldigen; seit der Räumung des Dannewerks ohne Nachrichte von Festlande, hat es sie getrieben, mit Lebensgefahr sich Kunde von den Zuständen im Vaterlande zu holen und Kunde zu geben, dass sie patriotische Männer sind, wie ihre erwählten Beamten, die wegen des verweigerten Homagialeids abgesetzt wurden, das schon früher bewiesen haben. Auf dem Marsche über's Treibeis haben sie mehr als 3 Stunden durch das Wasser waten müssen, so dass sie mit halb erfrornen Beinen hier ankamen. Bei ihrer Heimkehr erwarteten sie von den Dänen, die, sobald das Wasser frei, die Insel besetzen wollen, verhaftet zu werden. Dies alles hat sie nicht abgehalten.

(Magdeburgische Zeitung: Anhalter Anzeiger 3. marts 1864)

Oversættelse af tysk artikel, original følger efter oversættelsen:

Husum, 25. februar (Hus.W.) Tidligt om morgenen kunne man tydeligt se, at byen fejrede en festdag; den havde udfoldet alle sine flagsmykker, sin rige festdragt flød i blå, hvide og røde farver, og det var en sand, ægte festival, som vi ikke har fejret i mange, mange år, det var en festival til ære for en embedsmand! Det var trods alt vigtigt at byde en af ​​de modigste fortalere for Slesvig-Holstens rettigheder, vores ærede hr. Thomsen-Oldensworth, et offentligt tegn på vores taknemmelighed, et skjult vidnesbyrd om vores glæde over at kunne byde ham velkommen som den højeste myndighed i Husum. Befolkningens stemning var lykkeligt begejstret dagen igennem og nåede sit klimaks, da et uforudset optog af borgere og beboere, ledsaget af 400 fakler, med flagrende flagdekorationer klokken 19.30, flyttede til slotspladsen. Efter at de husumske sangere havde sunget en sang, bragte viceborgeren hr. C. Gurrlitt efter en kort, kraftfuld tale til foged Thomsen et Leve, som hele forsamlingen sluttede sig til med tordnende begejstring og uendelig jubel. Herredsfoged Thomsen svarede, at hvad han havde gjort for Slesvig-Holsten, var ikke andet end opfyldelsen af ​​hans pligt, og at han altid og altid ville vie hele sin energi til det kære fædreland. Et Leve for Slesvig-Holsten afsluttede hans tale, og tusinde stemmer fortsatte med at klinge gennem den fantastisk oplyste vinternat. Efter at sangerne havde sunget endnu en sang, begyndte processionen igen at bevæge sig til boligen for den nuværende chef for byen, kaptajn V. Zimmermann, der efter en lille serenade fik et dundrende Leve som repræsentant for den tapre allierede hær for Slesvig-Holsten, hvilket kommandanten på vegne af den østrigske hær udtrykte sin tak for. Efter korets sang af sangen "Schleswig-Holstein meerumschlungen" blev der holdt optog gennem en del af byen og til sidst blev faklerne brændt på markedspladsen, hvor vores elskede hertug Friedrich VIII blev bragt en tordnende, tredobbelt Leve.

Husum, den 25. Februar (Hus.W.) Schon früh Morgens konnte man festern der Stadt ansehen, dass ein Festtag sür sie angebrochen sei; ihren ganzen Flaggenschmuck hatte sie entfaltet, in blau-weis-rothen Farben wallte ihr reiches Festgewand. und es war ein wahres, ächtes Fest, wie wir weit langen Jahren nicht gefeiert haben, es war ein Fest zu Ehren eines Beamten! Galt es doch, einem der tapfersten Verfechter für chleswig-Holsteins Recht, unserm  verehrten Herrn Amtmann Thomsen-Oldensworth, ein öffentliches Zeichen unsres Dankes, ein unverhohlenes Zeugniss unsrer Frreude darzubringen, ihn jetzt als oberste Behörde Husums begrüssen zu können. Die Stimmung der Bevölkerung war den ganzen Tag über freudig erregt und erreichte ihren Höhepunkt, als Abends 7½ Uhr ein unabsehbarer Zug von Bürgern und einwohnern, von 400 Fackeln begleitet, mit flatterndem Fahnenschmucke nach dem Schlossplatze sich bewegte. Nachdem die Husumer Sänger ein Lied gesungen, wurde dem Amtmann Thomsen von dem deputirten Bürger Hrn. C. Gurrlitt nach kurzer, kräftiger Anrede ein Hoch gebracht, in welches dig ganze Versammlung mit donnernder Begeisterung, mit nicht enden wollendem Jubel einstimmte. Amtmann Thomsen erwiderte, dass, was er auch je für Schleswig-holstein gethan, nichts mehr als die Erfüllung seiner Pflicht gewesen ist, und dass er stets und immer seine ganze Kraft dem theuren Vaterlande weiheen werde. Ein Hoch auf Schleswig-Holstein chloss seine Rede und tausendstimmig ballte es fort durch die phantastisch erleuchtete Winternacht. Nachdem die Sänger noch ein Lied gesungen, setzte der Zug sich wieder im Bewegung nach der Wohnnung des jetzigen Commandanten der Stadt, des Hauptmanns v. Zimmermann, dem nach vorhergehendem Gesangständchen als Repräsentanten der tapfern alliirten Armee für Schleswig-Holstein ein donnerndes Hoch gebracht wurde, wofür der Herr Commandant im Namen der Oesterreichischen Armee seinen Dank aussprach. Nach Absingung des Liedes "Schleswig-Holstein meerumschlungen" durch das Sängerchor wurde noch ein Umzug durch einen Theil der Stadtt gehalten und schliesslich die Fackeln auf dem Markte verbrannt, wobei unserm geliebten Herzog Friedrich VIII. ein donnerndes, dreifaches Hoch gebracht wurde.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 3. marts 1864)

Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Der Flensburger Löwe. 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

En notits beskriver Istedløven og andre danske symboler:

Istedløven, dvs. den løvfrøslignende figur der blev rejst på Flensburg kirkegård til minde om den problematiske sejr ved Isted, er blevet revet ned fra sin piedestal og vil blive transporterete sydpå for at blive vist frem for penge. Verden har intet tabt ved at ødelægge monumentet der er rejst af fanatisme og uforsonligt had; thi det var en grim skikkelse, som ikke opfyldte sit formål — at bevise danskernes magt — men gav det mest uhæmmede Indtryk af en kolossalt forstørret frø, som syntes at undre sig over den rolle, den var blevet dømt til. Så Dannevirke, embedsmændene, sprogrettighederne, de danske skoler og "Løven" ville blive afskaffet, og tilbage er blot erobringen af ​​Als for at slette det sidste spor af det sølle danske styre.

Der Idstedter Löwe, d. h. jene laubfroschändliche Figur die zur Erinnerung an den problematischen Sieg bei Idsted auf dem Flensburger Kirhchof errichtet wurde, ist, in Stücke zerlegt, von seinem Postament herunter geworfen worden, und wird nach dem Süden wandern um für Geld gezeigt zu werden. Die Welt verliert an der Zerstörung des vom Fanatismus und unversöhnlichen Hass errichteten Monuments nichts; denn es war eine hässliche Figur, die ihren Zweck - die Kraft der Dänen zu beweisen - nicht erfülle, sondern selbst dem Unbefangensten den Eindruck eines kolossal vergrösserten Frosches machte, der sich selbst über die Rolle zu wundern schien zu welcher man ihn verurtheilt hatte. So wären denn das Danewekm die Beamten, die Sprachrechte, die dänischen Schulen und der "Löwe" beseitigt, und es bleibt nur noch die Eroberung Alsens um die letzte Spur der scmächlichen Dänenherrschaft zu verwischen.

(Allgemeine Zeitung 3. marts 1864)

Istedløven (1862) blev skabt af H. W. Bissen til minde om slaget på Isted Hede 1850. Den blev opsat på Flensburg kirkegård. Det hed sig at nogle krigergrave fra krigen 1848-1851 blev fjernet. Dette var naturligvis en provokation, ligesom løvens sejrrige udseende. Også fremtrædende danske embedsmænd var bekymret for opsætningen, ligesom dansksindede nægtede at give bidrag til indsamlingen. Den 22. februar 1864 øvede vrede flensborgere hærværk mod løven, så politiet måtte gribe ind.

Apropos om Løve

Tyskerne er dog et ejendommelig gement folkefærd, det er ikke nok med, at de på den skammeligste måde af verden krænker gravenes fred ved at sønderbryde og borttage løvemindet over vore helte fra forrige krig, - de finder det endogså i sin orden, i sange at forherlige det pak, der har forgrebet sig på det prægtige værk. I den - som J. Levin med rette kalder den - "splitternøgne" "reform" findes således et digt til ære for de to tømmersvendehelte, der havde det uhyre mod at rejse fra Altona til Flensborg for at slå halen af løven. Jeg vil ikke trætte Dem med at afskrive hele digtet - hvis man forresten tør kalde dette makværk således - kun hovedstederne deri meddeler jeg her.

Der Löwe von Idstedt.

Eine Geschichte vom Schwanzausreissen.

In Altona da sassen
Der wackern Genossen zwei,
Lorenzen war es und Heine,
Sie sassen und tranken dabei.

Da rief der Eine: Was sitzen
So ruhig wir hier auf der Stell',
Es giebt ja noch gute Arbeit
Fur manchen rüst'gen Gesell.

Wenn auch die Klinge zu führen
Anjetzt noch nicht ist an der Zeit
So harrt ein Werk doch schon unser,
Sein Schauplatz ist gar nicht so weit.

Es ist auf schleswigschem Boden
Der Löwe, den lang' man geschaut
Wir glauben, es ist nur ein Esel,
Gehüllet in Löwenhaut.

Gesagt, gethan - mit Schnelle
Erschienen die Beiden ganz still,
Sie rissen den Schwanz aus dem Löwen,
Der wagte nicht einmal Gebrüll.«

Er det muligt at tænke sig noget mere råt end disse æselsspark, og sådan noget gør lykke mellem Schillers og Goethes efterkommere. 

Morsomt er det at se, hvorledes tyske gøglere benytter krigen til reklamer: jeg har således i ovennævnte blad set en lille rørende historie, der naturligvis er lavet for ved den at trække hus for en musikalsk Hanswurst i Hamborg; den lyder omtrent således:

Rystende gensyn: Virtuosen hr. Treiber, der agter at optræde på Stadtteatret, havde i sinde at begive sig til Rensborg for at gense sin broder ved den østrigke hær, da en bekendt meddelte, at han havde truffet broderen, der såret var kommet til Hamborg. Das Wiedersehen war erschütternd! Broderen var 3. gang blevet såret ved Oversø - 1. gang ved Magenta, anden gang ved Solferino (mindre kan ikke gjøre det) men uagtet sit sår havde han med 4 mand taget 30 danske til fange, der villig overgave sig, efter at han havde set sig nødsaget til den ubehagelige formalitet at jage bajonetten durch und durch deres Officier. Han venter at få sølvmedaljen "for ædel dåd" og ved næste avancement at blive udnævnt til officer.

Fiffig fyr, samme virtuos Treiber, den mundfuld skal nok trække hus!

(Fædrelandet, 7. marts 1864).

Allgemeine Zeitung (1798-1929) var et af de første og vigtigste politiske dagblade i Tyskland med artikler af kendte forfattere som Heinrich Heine, Friedrich Engels og Friedrich Hebbel. Avisen var grundlagt den 1. januar 1798 af Johann Friedrich Cotta. 1807-1882 udkom dagbladet i Augsburg, derefter i München.

Chaussee von Süden nach Fridericia. Kolding. Ruine des Königsschlosses. Originalzeichung unsers Specialartisten E. Wolperding. Die Gartenlaube : illustrirtes Familienblatt. No. 15, 1864

De allierede nåede til Kolding 18. februar 1864. Her oprettede den øverstkommanderende feltmarskal Wrangel sit hovedkvarter, og to embedsmænd blev sat til at foretage rekvisitioner til troppernes forsyninger. Herefter trængte de videre frem mod Vejle som de angreb den 8. marts 1864.