Jylland. Ringsted. 27de til 30te September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Efter at for ikke længe siden forskjellige Tegn tydede paa, at Jyllands Occupation meget snart vilde ophøre, eller at Preussen idetmindste, hvis Tropperne endnu skulde forblive i Provindsen, vilde vise Maadehold og ikke fortolke Fredspræliminarierne paa den strængeste Maade, synes nu et ganske andet System at skulle indtræde. De fjendtlige Tropper ere atter rykkede op i det nordlige Jylland og have belagt Byerne med en overordentlig stærk og byrdefuld Indqvartering, og der er baade med Hensyn til Forplejningen og til Administrationen indført langt større Strænghed end tidligere. Det turde vel næppe være nogen Tvivl underkastet, at denne Forandring staaer i Forbindelse med de af den officieuse preussiske Presse udtalte Anskuelser, at Danmark forsætlig drager Fredsunderhandlingerne i Langdrag, og at man i den dansk Presse og ved Adresser fra Nordslesvig søger at bevirke en Forandring i Fredspræliminarierne. Herfor synes den preussiske Regjering at ville tage Revanche ved el forøget Tryk paa Jylland, og tillige synes den paa denne Maade at ville tvinge den danske Regjering til at fremme Forhandlingerne og give efter for Fordringer, der ikke blot ere ubillige, men som end ikke have nogensomhelst Støtte i selve Fredspræliminarierne. Vi behøve nu ikke at forsikkre, at Regjeringen ikke kan have noget høiere Ønske end saa hurtigt som muligt at opnaae en Fred, og at den gjør Alt for at naae dette Maal. 

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 27. september 1864)

Markedsoptøier. Markedet i Bogense i Fredags startede ifølge Byens Avis med et tumultuarisk Optrin, idet endeel af de i Bogense og Skovby cantonnerende Soldater af 13de Regiment i Forbindelse med nogle Bønderkarle, der havde været til Marked, som Følge af tor megen Nydelse af Spiritus yppede Strid med Patrouillen i den et Stykke udenfor Byen liggende Kro Tyrekrog. Det gik saa vidt, at Patrouillen maatte hente Hjælp fra Hovedvagten, og da Urostifterne viste sig aldeles uregjerlige og angreb den med Stene, maatte den bruge Vaaben. Flere, saavel Militaire som Civile, skulle ved denne Lejlighed være blevne saarede, og to af Urostifterne - to Menige, af hvilke den ene er saaret af et Bajonetstik i Siden og den anden af et Sabelhug i Haanden - ere henbragte i Arresten.

(Middelfart Avis 28. september 1864).

De nyeste fjendtlige Overgreb i Jylland. Ifølge en os idag tilstillet Meddelelse fra Jylland begynde de tydske Tropper nu at forlade deres Kvarterer rundtom paa Landet, for at koncentrere sig i Kjøbstæderne. Paa Landet skal der efter Forlydende aldeles ikke ligge Tropper i Vinterkvarter. Kjøbstæderne ville altsaa faa en overordentlig trykkende Indkvarteringsbyrde, og General Vogel v. Falckenstein vil nok sørge for at gøre Indkvarteringen saa utaalelig som mulig for Beboerne, for derved al søge at gjøre disse mere eftergivende og muligvis tillige derved ophidse dem imod "kjøbenhavnerne", der jo endnu stedse angives som dem, der ere Skyld i Krigen og i, at Freden ikke kan blive sluttet strax; og desværre! der er mange, ellers fornuftige Folk, der i en mærkværdig Grad have indsuget Troen paa denne af Tydskerne med stor Klogskab udbredte urimelige Paastand. General Falckenstein erklærede forleden Dag, førend han afrejste for at hente sin Familie, at han nok skulde sørge for, at Soldaterne fik Kvarterer, som de kunde være tilfredse med. Beboerne fik saa at hjælpe sig, som de bedst kunde. Han erklærede endog, at ingen Familie vilde faa Tilladelse til at benytte mere end et af sine Værelser. Den øvrige Leilighed skulde overlades til Indkvarteringen, der ovenikjøbet selv skulde have Tilladelse til at afgjøre, hvilke Værelser, den selv vilde benytte. Endnu er der vel ikke udkommet nogen officiel Bekjendtgjørelse om denne yderst hensynsløse og trykkende Foranstaltning, men, naar man kjender Hr. v. Falckensteins Sindelag imod de Danske, behøver man neppe at tvivle om, at han vil søge at sætte sin ovenfor omtalte smukke Plan iværk. Det er imidlertid paa den anden Side nok muligt, at Sagen ikke paa de enkelte Steder vil blive bogstavelig gjennemført, da det jo væsentlig vil komme an paa den vedkommende Indkvartering selv. Foreløbig er der imidlertid allerede givet Ordre til, at man skal skaffe en Seng med fuldstændig Tilbehør af Sengeklæder osv. tilveie for hver enkelt Soldat, saa at man ikke længere maa lade to ligge sammen i en Seng. Allerede denne Bestemmelse er under den nu indførte stærke Indkvartering meget trykkende. Hvad der imidlertid mest af Alt har vakt Forbitrelse i Jylland, er Bestemmelsen om en Toldgrændses Oprettelse mellem Jylland og de danske Øer. Dette vil haardt mærkes i en Mængde Forhold. Saaledes var f. Ex. Smørhandelen allerede i den sidste Tid kommen godt igang, og man udførte en Mængde Smør fra Jylland. Nu skal der imidlertid efter Forlydende lægges en Udførselstold af 20 Rd. paa hver Tønde Smør, saa at Handelen altsaa ikke vil kunne betale sig. Og saaledes gaaer det i mange andre Handelsforhold. Stemningen er som en Følge heraf just ikke meget glædelig, og man ærgrer sig i høi Grad over Udsigten til at skulle beholde Tydskernes just ikke behagelige Selskab hele Vinteren.

(Dags-Telegraphen (København) 29. september 1864).

Leverancerne fra Morsø til den fjendtlige Armee. (Morsø Av.) Efter det aflagte Regnskab over de paa Morsø af de fjendlige Tropper udskrevne Reqvisitioner og de til dem præsterede Leverancer have disse udgjort i De forskjellige daglige Naturalleverancer 6922 Rd. 3 Mk. 1 sk. 300 Stkr. Hornqvæg 17,529 Rd. 2 Mk., 1000 Tdr, Havre 3000 Rd., andre Reqvisitioner 1263 Rd. 3 Mk. 10 sk. fra Sogneforstanterskaberne paa Landet paa Øen er der ialt anmeldt at være borttaget 97 Heste til en samlet Værdi af 16,927 Rd., tilsammen 45.642 Rd. 2 Mk. 11 sk. Herunder er altsaa ikke indbefattet Værdien af de borttagne Baade, af stjaalne beskadigede eller ødelagte Varer eller anden Krigsmolest, af præsterede Ægtkjørsler eller andre personlige Præstationer, saasom af Søfolk etc., eller Indqvarteringsbyrden.

(Skive Avis 29. september 1864).

Ringsted. 28de Septbr.

- Da Ringsted ikke formaaer at afgive et passende Vinterqvarteer for det der siden den 12te August cantonnerende 16de Infanteri Regiment, afreiser, ifølge Krigsministeriets Befaling,

Regimentet idag herfra og begiver sig til dets tidligere Garnison, Kjøbenhavn (Sølvgadens Kaserne). 1ste Bataillon, som har havt Kvarteer i Kjøbstaden, afmarscherer med Regimentets Musikcorps Kl. 8 Morgen, og støder sammen med 2den Bataillon ved Ortved, hvor Regimentet samles Kl. 10 Formiddag. Marschen til Kjøbenhavn foretages i 3 Dage, nemlig idag til et Cantonnement mellem Ousted og Glim ved Roeskilde, imorgen til Høie Taastrup og Omegn og paa Fredag til Kjøbenhavn. Regimentets betydelige Depot (deraf over 1000 Geværer) føres idag med Godstoget til Kbhvn. - I Mandags gav Conferentsraad Harhoff en Afskedsdiner for en stor Deel af Officierscorpset. Det smukke Samliv, der er ført mellem Byens og Omegnens Beboere og 16de Regiment, vil sikkerlig længe bevares i gjensidig, venlig Erindring.

- - -

Aalborg, 29de Septbr. - Politiet her i Byen har, for at undgaae Conflict med de tydske Troppers Mandskab under Byens nu atter indtrædende Occupation, opfordret samtlige Haandværkere, Huusfædre og Værger til at holde deres Drenge eller Myndlige fra at gaae ude om Aftenen efter Kl. 9, samt befalet, at Værtshuse holdes lukkede og frie for Gjæster efter Kl. 10.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 30. september 1864).

Illustration fra det humoristiske ugemagasin Kladderadatsch 25. september 1864: til venstre: "Die Fachmänner-Commission zur Beschaffung der nöthigen Vorarbeiten für die Conferenz ist sogar sehr thätig, allein alle ihre Bemühungen scheitern an der - " (Ekspertkommissionen til indkøb af det nødvendige forberedende arbejde til konferencen er faktisk meget aktiv, men alle deres indsats mislykkes pga. ...) til højre: "Zugeknöpfheit der dänischen Bevollmächtigen, aus denen nichts heraus zu kriegen ist! - Sonst soll übrigens nichts dahinter stecken, wie ein Telegramm aus Kopenhagen bemerkt." (Den danske befuldmægtigede er tilknappet, og der kan ikke hentes noget fra ham! - Andet skal i øvrigt ikke ligge bag, som et telegram fra København noterer).

Nordslesvig. Jylland 26de September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, original følger:

Slesvig-Holsten. Altona, 22. sept. "Kieler Ztg.", som i den holstenske presse altid har forsøgt at holde sig til partikularismen, så vidt den tillod at holde sig til hertugen, fastslår i dag det faktum: at modstanden mod tilslutningen til  Preussen var blevet svagere i den tyske offentlige mening og bliver svagere for hver dag. Den "Flesburger Nordd. Ztg." er med en vis selvtilfredshed tilsvarende tilfreds med at Holstens politikere efterhånden forsøgte at løsrive sig fra deres illusion om at det takket være først småstaterne, og dernæst da de ikke virkede, på Østrig, mhp. at fra dem opnå udnævnelsen af ​​hertug Friedrich og opnå oprettelsen af ​​et selvstændigt Slesvig-Holsten. De er nu på tilbagetog og bekender sig mere og mere åbent og ærligt til at slutte sig til Preussen. -

Schleswig-Holstein. Altona, 22 Sept. Die "Kieler Ztg.", welche in der holsteinischen Presse immer am meisten über den Particularismus hinauszugehen gesucht hat, so weit diess das Festhalten an dem Herzog erlaubte, stellt heute die Thatsache fest: Dass der Widerstand gegen den Anschluss an Preussen in der öffentlichen Meinung Deutschlands schwächer geworden sey und täglich schwacher werde. Die "Flesburger Nordd. Ztg." freut sich dem entsprechend mit einem gewissen Selbstgefühl dass die holsteinischen Politiker allmählich von ihren Täuschungen, vermöge deren sie erst  auf die Kleinstaaten, dann, als es mit diesen nicht gieng, auf Oesterreich sich zu stützen suchten, um von ihnen die Einsetzung des Herzog Friedrich und die Errichtung eines selbstständigen Schleswig-Holsteins zu erlangen, zurückkommen und sich zu offenen und ehrlichen Anschluss an Preussen immer mehr entschliessen. - 

(Allgemeine Zeitung, 26. september 1864).

Oversættelse af tysk artikel, originalen følger nedenfor:

I dag får vi mere at vide om den modtagelse som den nordslesvigske deputation fik af civilkommissærerne. De delegerede gik først til hr. v. Zedlitz. Samme kendte allerede adressen og var i besiddelse af underskrevne eksemplarer. Han ønskede dem ikke oplæst, men tilkendegav for folket at ved en ordre af general v. Wrangel er politiske demonstrationer forbudt og resulterer i fængsel. Deputationen mente derimod at have overholdt de juridiske former ved at henvende sig til den højeste myndighed i hertugdømmet og henviste så til at det tyske parti havde fået lov til at holde folkemøder, taler og andre politiske demonstrationer. Men hr. Zedlitz ville ikke indlade sig på at diskutere dette, men forlangte at få at vide hvor adressen stammer fra, hvor han selv så et københavner-makværk. Men forfatteren var selv til stede i deputationen og gav de nødvendige forklaringer om dens oprindelse. Civilkommissæren søgte da at gøre det klart at hele adresseaffæren overhovedet ikke var til nogen nytte da sagen om Slesvigs afståelse var afgjort. Deputationerne svarede at den egentlige overdragelse endnu ikke var fundet sted, da fred endnu ikke var sluttet; men det ønskede Preussens repræsentant ikke at høre noget om. I mellemtiden havde forhandlingen dog fået en mere rolig karakter, og til sidst sagde hr. v. Zedlitz, at alle forhør og fængslinger for adressen skulle ophøre og de varetægtsfængslede skulle løslades. Deputerede gik derefter til hr. Lederer; han modtog dem høfligt, men som østriger kunne han ikke acceptere begrundelsen for de krav der blev stillet i nationalitetens navn. Løftet fra hr. v. Zedlitz blev i øvrigt ikke overholdt; Rådmand Bahnsen i Aabenraa er først den 17. i denne måned blevet løsladt, og som følge af de af militæret udstedte befalinger blev der foretaget forskellige anholdelser og endnu flere forhør hvori især den nye herredsfoged Selig viste stor iver. Ud over de 5.500 underskrifter, der gik til civilkommissæren, er der trods alle forbuddene  kommet adskillige flere til, 3.200 alene fra østamtet i Haderslev; i Aabenraa, hvis Dagbladets reporter (selv nordslesvigsk landsmand) har ret, blev der samlet 800 på en time; Hvis der ikke var taget så mange eksemplarer, siger denne brevskriver, og hvis så mange ikke var blevet skræmt, eller fået den opfattelse at alt var nyttesløst, kunne der let have været samlet 20.000 underskrifter.

Wir erfahren heute näheres über die Aufnahme die der nordschleswigischen Deputation von den Civilcommissären zu Theil geworden ist. Die Abgesandten begaben sich zuerst zu Hrn. v. Zedlitz. Derselbe kannte schon die Adresse und war im Besitz unterschriebener Exemplare, wollte sie nicht vorgelesen haben, sondern bedeutete den Leuten dass durch einen noch in Kraft stehenden Befehl des Generals v. Wrangel politische Demonstrationen verboten seyen und Festungsstrafe nach sich ziehen. Die Deputation meinte dagegen durch Hinwenden an die höchste Obrigkeit des Herzogthums die gesetzlichen Formen beobachtet zu haben, und berief sich nächstdem darauf dass der deutschen Partei Volksversammlungen, Adressen und andere polititische Demonstrationen erlaubt gewesen seyen. Auf Erörterung hierüber wollte aber Hr. v. Zedlitz sich nicht einlassen, sondern verlangt zu wissen von wo die Adresse ausgegangen sey, in der er selbst ein Kopenhagener Machwerk erblickte. Der Verfasser war aber selbst in der Deputation gegenwärtig und gab die nöthigen Aufklärungen über deren Ursprung. Darauf suchte der Civilcommissär begreiflich zu machen dass das ganze Adressunternehmen von gar keinem Nutzen sey, indem die Sache durch die erfolgte Abtretung Schleswigs entschieden worden. Die Deputationen entgegnete: die wirkliche Abtretung sey noch nicht erfolgt, da der Friede noch nicht geschlossen; hievon wollte aber der Vertreter Preussens nichts hören. Mittelerweile hatte indess die Verhandlung einen ruhigeren Charakter angenommen, und zum Schluss versprach Hr. v. Zedlitz dass alle Verhöre und Gefangensetzungen wegen der Adresse aufhören und die Gewahrsom Gebrachten befreit werden sollten. Die Deputirten begaben sich dann zu Hrn. v. Lederer; dieser empfing sie höflich, konnte sich aber als Oesterreicher nicht auf die Berechtigung der im Namen der Nationalität gemachten Forderungen einlassen. Das Versprechen des Hrn. v. Zedlich ward übrigens nicht erfüllt; Rathmann Bahnsen in Apenrade ward erst am 17. d. freigelassen, und in Folge der vom Militär ausgegangenen befehle wirden noch verschiedene Verhaftungen und noch mehr Verhöre vorgenommen, in welchem letzteren namentlich der neue Hardesvogt Selig grossen Eifer zeigt. Ausser den 5500 Unterschriften die zu dem Civilcommissär wanderten, sind in den letzten Tagen trotz aller Verbote noch mehrere eingekommen, von dem Osteramt Hadersleben allein 3200; in Apenrade wurden, wenn Dagbladets Berichterstatter (selbst ein nordschleswigischer Landmann) recht angibt, in einer Stunde 800 gesammelt; wären nocht so viele Exemplare weggenommen, meint dieser Briefschreiber, und wäre nicht so vielen Furcht, eingejagt oder die Meinung beigebracht worden dass alles unnütz sey, so hätte man liecht 20,000 Unterschriften sammeln können.

(Allgemeine Zeitung 26. september 1864) 

Samme dag som denne artikel udkom, vedtog den 26. september 1864 en delegeretforsamling for slesvig-holstenske foreninger at fremtidens stat måtte bygge på grundloven af 15. september 1848, og med Friedrich VIII som overhoved. 

Trias facit collegium (kollegiet gør tre ting). Der Cerberus von der Pforte der deutschen Einigkeit (Cerberus foran den tyske enheds porte). Den trehovedede hund Cerberus vogtede i den græske mytologi indgangen til dødsriget Hades. Det midterste hoved bærer en halskæde med de mellemstore tyske stater: Baden Hannover, Bayern, Sachsen, Hessen, Würtemberg. Omkranset af Preussen og Østrig. Kladderadatsch 8. januar 1865.

Silkeborg, den 26de Septbr.

- Endelig afreiste da det oftere omtalte "Kommandantskab" samt de Officerer og Menige, som have været paa Opmaaling heri Egnen, herfra Byen imorges; men desværre vil Glæden over vor "Befrielse" kun være af kort Varighed, idet som det vil sees af omst. Bekjendtgjørelse Hr. v. Falckenstein har bestemt, at en Bataillon (og en Munitionskolonne, ialt 700 Mand og 150 Heste) skal have sit "Vinterkvarteer" her. Efter hvad vi erfare, er der allerede idag skeet Anmeldelse om Bataillonens Ankomst, ligesom der er forlangt oprettet Forpleiningsmagasin, Feltlazareth, Feltpost, Vognpark osv. (Et Rygte om, at der er forlangt en Seng til hver Mand, turde dog trænge til nærmere Bekræftelse.) Bataillonen er af Elisabethgarden, og den vil indtræffe hertil paa Torsdag (den 29de).

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 26. september 1864).

Nordslesvig og Jylland, 19de til 22de September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Slesvigske Tilstande (Dagbl.). Arrestationerne i Nordslesvig vedbare. Blandt de senest arresterede nævner "Nordsl. Tidende" Lods Jep Jepsen fra Orø, der fængsledes den 12te September, fordi han ved et Besøg af preussiske Officerer paa Orø heiste Dannebrog. Han beskyldes tillige for i sin Tid at have givet Anledning til, at to Gaardmænd fra Orø, F. Mortensen og Nissen, arresteredes af de Danske.

(Fyns Stiftstidende 19. september 1864).

Om Bevægelsen i Nordslesvig udtaler "Köln. Ztg." i en Berliner-Skrivelse af 15de September sig paa følgende Maade: "Man kan gjerne dadle Kongen af Danmarks Svar til den nordslesvigske Deputation ligeoverfor de af ham indgaaede Forpligtelser, man kan beklage og fordømme Agitationen i Nordslesvig som unyttig; saa meget er vist, at Tilstanden i det nordlige Slesvig for Øieblikket er i høi Grad uhyggelig. De mange Klager i de slesvigholsteenske Blade over dansk Sindelag ei blot af mange navngivne Personer, men af hele Distrikter og Egne, give det bedste Vidnesbyrd om, hvor feilagtige de Forestillinger ere, man tidligere har søgt at udbrede om hele Hertugdømmets tydske Sindelag. Af 85 danske Præster ere allerede de 83 afsatte, og i Sydslesvig klager man over, at enhver Præst, som forstaaer Dansk, strax bliver forflyttet til Nordslesvig. Ogsaa de fleste civile Embeder i Slesvig ere ny besatte med Tydskere; men dette er ikke tilstrækkeligt for det tydske Parti. Hver Dag betegnes Afsættelsen af samtlige Embedsmænd, der ere blevne ansatte af den danske Regering, som en ubetinget Nødvendighed, dersom den danske Agitation i Nordslesvig slal undertrykkes. Men heller ikke hermed er Partiet tilfreds. Medens Tydskerne i Slesvig med Rette for sig gjøre Krav paa den meest uindskrænkede Agitationsfrihed med Hensyn til Foreninger, Folkeforsamlinger og Resolutioner, forlange de samtidig, at enhver Meningsyttring af det danske Parti skal undertrykkes med hensynsløs Vold. I hele Skarer blive Nordslesvigerne kastede i Fængsel, blot for en Adresses Skyld, og Herredsfogderne og Gendarmerne vise i det tydske Parties Øine endnu ikke den fornødne Energi. Vi have ofte revset det som dansk Tyranni, naar de "stakkels Tydskere" i Slesvig blot for en undertegnet Adressses Skyld bleve stævnede for Retten og idømte Pengebøder; naar nu de danske Slesvigere af samme Grund kastes i Fængsel, saa kunne vi umulig rose dette som tydsk Frihed. Som Undskyldning kan man ikke anføre Andet, end hvad "Nordd. Allg. Ztg." siger, at der hersker en Overgangstilstand i Slesvig. Vi frygte kun, at disse exceptionelle Tilstande, disse Agitationer og hemmelige Foreninger, Huusundersøgelser, og Arrestationer ikke saa let ville ophøre, og at Tilstanden i Nordslesvig i en mindre Maalestok ikke ville være stort bedre end i Venetien. For Øieblikket kan der ikke tænkes paa at forandre denne Politik, der er vedtagen ved Fredspræliininaireme af 1ste August, men Fremtiden vil vise, om det var klogt, ikke at tage nogetsomhelst Hensyn til Nationaliteterne ved Ordningen af denne langvarige nationale Kamp.

Nordslesvigernes Adresse til Civilkommissairerne er, forsynet med 6000 Underskrifter, bleven modtagen af disse. Medens saaledes den civile Myndighed i Hertugdømmet ikke har villet vedkjende sig, at Adressen indeholdt noget Lovstridigt, optræde navnlig de militaire Autoriteter med største Strenghed, og Pladskommandanten i Aabenraa bekjendtgjør saaledes gjennem Byens tydske Avis, at "Udbredelsen af slige Petitioner ligesom Samlingen af Underskrifter vil uden Skaansel blive straffet med Krigslovens Strenghed."

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 20. september 1864).

Tilstanden i Slesvig. I Anledning af de i Nordslesvig cirkulerende Adresser ere nu ogsaa de fientlige Militærautoriteter optraadte. Saaledes er der fra Hovedkvarters i Aabenraa udgaaet følgende Bekjendtgjørelse: "Det er kommet til Kundskab her, at der fra Udlandet (!) udbredes Petitioner til Underskrift, og at Hertugdømmet Slesvigs Beboere have taget Deel i Udbredelsen af disse Petitioner og samlet Underskrifter til dem. Det maa herved tjene til deres Kundskab, at Krigstilstanden for Tiden endnu bestaaer, og at Udbredelsen af saadanne Petitioner og Indsamlingen af Underskrifter uden Hensyn vil blive straffet efter Krigslovenes Strænghed." Det første Offer for denne Bekjendtgjørelse er en Malermester Iversen i Haderslev, der i Onsdags, ifølge "Nordsl. Tid", er bleven arresteret "som en af Agitationens underordnede Haandlangere". En anden Arrestation har fundet Sted i Sundeved, idet en forhenværende dansk Soldat ved Navn Stillhoff er bleven fængslet og indsendt som Arrestant til Flensborg. Han blev tagen til Fange den 18de April ved Dybbøl, men frigiven som Slesviger. Senere begav han sig dog atter til Kongeriget og indtraadte paany i den danske Armee. Efterat være permitteret af denne og hjemvendt til sit Fødested, er han nu bleven belagt med Arrest, og da hans Brøde stilles lige med Landsforræderi (!), venter man, at han vil blive dømt til Tugthuusstraf. Sandsynligviis er det Hensigten paa denne Maade at fremtvinge en Løsladelse af de for Desertion af den danske Armee til Tugthuusstraf dømte Slesvigere, efter hvis Frigivelse man sagtens ogsaa vilde frigive Stillhoff. (Dagbl.)

- Fra Mellemslesvig erfarer "Berl. Tid.", at Nordslesvigernes Adresse til Civilkommissærerne er bleven overgiven til disse af en Deputation og modtagen af Civilbestyrelsen i Flensborg. Den var trods alle Forfølgelser og Gensdarmernes uafbrudte Jagt efter underskrevne Exemplarer forsynet med 6000 Underskrifter.

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 21. september 1864).

Fjenden i Nørrejylland. Fra Silkeborg skrives under 19de ds. i Byens Av.: Det preussiske Regiment, som ventedes hertil igaar, udeblev, efter hvad vi erfare, af den Grund, at det havde modtaget en forandret Ordre, hvorefter det ad Østkysten skulde marschere nordpaa. Som Følge heraf er næsten hele Indholdet af det herværende Forplejningsmagasin idag bleven ført til Skanderborg; kun Havren og Fouragen er bleven tilbage for at sælges, da det vilde være forbundet med for store Bekostninger at lade samme transportere til Magasinet i Skanderborg. Efter Sigende vil kommandantskabet ogsaa blive forlagt til Skanderborg idag eller imorgen, og ville vel de Officerer, som i nogen Tid have foretaget Opmaalinger her i Egnen, med det Samme forlade Byen for ikke mere at vende tilbage. - Under 20de ds. har Jyllands militaire Gouverneur, General Vogel v. Falkenstein, udstedt følgende Bekjendtgjørelse: "En kongelig dansk Øvrighed i Kjøbenhavn har dersteds udstedt Tjenst-Instructioner for de herværende Embedsmænd og uden videre pr. Couvert tilstillet den herværende Forvaltnings-Autoritet samme til videre Befordring, ganske som paa sædvanlig Forretningsviis en dertil berettiget høiere Autoriter instantsmæssig giver sin Underautoritet et Paalæg. Da den nuværende Forvaltning af Jylland, saavelsom de for Tiden under samme fungerende danske Embedsmænd, overhovedet ikke staaer i nogetsomhelst tjenstligt Forhold til Kjøbenhavn, saa kan en saadan Anmasselse af de derværende Autoriteter her kun mødes med at blive upaaagtet; men jeg seer mig derved foranlediget til at bringe de herværende Embedsmænd i Erindring, at de ene og alene ressortere under det herværende Militair-Gouvernement og desaarsag kun have at modtage Befalinger eller Instructioner fra dette. Enhver Handling herimod vil af mig blive anseet og straffet som en Forseelse imod den for Tiden i Jylland bestaaende Landshøihed."

(Fyens Stiftstidende 22. september 1864).

Heltene fra den danske krig. General Vogel v. Falckenstein, general v. Manstein (leder af 6. infanteridivision, bl.a. ved Dybbøl og Als), admiral Jachmann (leder af den preussiske flåde i Østersøen), general Herwarth v. Bittenfeld (chef for Korps I der deltog i overgangen til Als hvor han sluttede sig til Manstein). Illustration fra en skolebog af Frans Otto og Ferdinand Schmidt: "Preussens Geschichte in Wort und Bild ... für Schule und Haus". 1884.

Nordslesvig. Jylland 16de til 19de September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Befolkningen i Nordslesvig finder sig ikke længere saa rolig i Alt, som den før giorde; den mærker, at det bliver Alvor, og at det ikke kan nytte at sidde rolig og vente paa bedre Tider. Bestræbelserne for at beholde Embedsmændene nytte naturligviis Intet; Hammelev Sogn afgiver især et slaaende Exempel herpaa. Da Pastor Find skulde afsættes, sendtes saaledes en Deputation til Civilcommissairerne med en Adresse om at maatte beholde ham som Præst; men uagtet Adressen var underskreven af alle Sognefolkene, paa Tre nær, toges der ikke mindste Hensyn til den, medens andre Steder een eller to tydske Sognefolks Ønsker have været nok til at faae den gamle Præst bortjaget og en ny indsat. Det viser tydelig nok, hvad Hensyn der tages til Befolkningens Ønsker, naar de gaae i en anden Retning end de Regjerendes. Lignende Forsøg ere giorte flere Gange, altid med samme Resultal; kun en eneste Gang har Befolkningen ppnaaet sit Ønske, idet den ved Adresser og gjentagne Deputationer til Civilcommissairerne fik Udviisningsordren tilbagekaldt for Physicus Madvig i Haderslev; Embedet var der ikke Tale om; Ønsket gik kun ud paa at beholde ham som privat Læge. De nye Embedsmand blive heller ikke modtagne paa det Bedste; som Exempel kan anføres, at Pastor Eckell i Hammelev holdt sin Tiltrædelsesprædiken for de tre Personer, der ikke havde underskrevet Adressen om at beholde Find, tilligemed et Par Tydskere fra Nabosognene, medens forresten Sognefolkene samme Søndag i Masse kjørte til den danske Nabopræsts Kirke. Pastor Neergaard i Starup havde ved samme Leilighed ti Tilhørere, medens Kirken var overfyldt, da Pastor Tolderlund holdt sin Afskedsprædiken. Og endnu værre saae det ud i Vonsbæk, hvor Hr. Matzen maatte lade sig nøie med Degnen og hans Kone, foruden nogle Confirmanter, der vare tilsagte til Møde; ligesom samme Præst heller ikke har kunnet bevæge nogen eneste Bonde i Sognet til at give sig Huusly, indtil han kan flytte ind paa Præstegaarden, og derfor ogsaa har maattet tage sin Tilflugt til Degnen.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 16. september 1864)

De i Lemvig Havn henliggende beslaglagte Skibe, henved 40 i Tallet, skulle nu, efter Militairgouvernementets Bestemmelse, føres til Aalborg. Aarsagen hertil maa sandsynlig være, at Fjenden nu har indseet Umuligheden af at føre Skibene ud af Aggerkanal paa Grund af den lave Vandstand. Da Skibene, der for en Deel ere smaa og kun benyttes til Fjordfart, ere Eiernes eneste Erhverv, indgave disse for nogen Tid siden en Ansøgning til den fjendlige Overkommando om at maatte benytte Fartøjerne paa Fjorden, imod at vedkommende Kommuner garanterede deres Tilstedeværelse, naar denne fordredes. Denne Ansøgning blev afslaaet. Skibseierne gjorde ved Andragendets Indgivelse Vedkommende opmærksom paa, at Fartøjerne vare udsatte for at bedærves af Søorm, ved i længere Tid at henligge i Lemvig Havn og som et Beviis for denne Paastands Rigtighed medsendtes et Stykke Træ, som i nogen Tid havde ligget der og som derved var aldeles ødelagt. Mulig kan denne Oplysning ogsaa være Grunden til nævnte Foranstaltning. (M. Av.)

Aalborgs Rømning. I Mandags og i Tirsdags rømmedes Aalborg militaire Sygehuus af Preusserne og samtlige Syge og Læger ere afreiste sydpaa. Den endnu der liggende lille Afdeling af det tidligere afreiste 50de Regiment samt nogle faa Husarer fulgte efter i Onsdags tilligemed Feltpostkontoiret og Telegrafstationen. (Ab. S.)

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 16. september 1864).

Oversættelse af tysk artikel, oversættelsen se nedenfor:

Fra hertugdømmet Slesvig, 11. sept. Ifølge den danske kirkekalender for hertugdømmet Slesvig er af de 228 prædikanter, der var i embedet den 1. november 1863 (Als og Tønninglen naturligvis undtaget) 118 født i Slesvig, hhv. , som det siges, i "Sønderjylland", 26 i Nørrejylland, 57 på Øerne, 1 på Island, 1 på Færøerne, 12 i Holsten og 4 (?) i andre tyske lande; d.v.s. 143 fra hertugdømmerne og Tyskland, 85 fra Danmark. Ifølge samme oplysninger blev 122 af samtlige prædikanter på Gottorp, i Glückstadt og i Flensborg undersøgt, i København 106, hvilket viser, at 21 slesvigske indfødte ikke bestod eksamen i landet, men i København. Af disse er siden 1. februar indtil nu enten gået væk eller blevet afskediget af den øverste civile myndighed: biskoppen, fra provstiet Aabenraa 5, fra provstiet Eiderstedt 2 (født i Slesvig-Holsten), fra provstiet Flensborg 28, fra provstiet Gottorf 11 (heraf 1 fra hertugdømmerne), fra provstiet Haderslev 10 (herunder 1 eksamineret på Gottorf); 1 fra Hütten provsti, 4 fra Husum og Bredstedt prost, 7 fra Sønderborg provsti, 14 fra Tønder provsti, altså 83 i alt. Det ses heraf, at de civile myndigheders arbejde med at omorganisere  allerede har gjort betydelige fremskridt. (H.N.).(H.N.).

Aus dem Herzogthum Schleswig, 11. Sept. Nach der Angabe des dänischen Kirchenkalenders für das Herzogthum Schleswig waren von den 228 am 1 Nov. 1863 fungirenden Predigern (wobei Alsen und Tönninglehn natürlich ausfeschlossen sind) 118 geboren in Schleswig, oder, wie es heisst, in "Sönderjylland," 26 in Nordjütland, 57 auf den Inseln, 1 auf Island, 1 auf den Faröern, 12 in Holstein und 4 (?) in andern deutschen Ländern; also aus den Herzogthümern und Deutschland 143, aus Dänemark 85. Nach derselben Angabe waren von den sämmtlichen Predigern auf Gottorp, in Glückstadt und in Flensburg 122 examinirt, in Kopenhagen 106, woraus hervorgeht dass 21 geborne Schleswiger nicht das Examen im Land, sondern in Kopenhagen bestanden haben. Von diesen sind seit dem 1 Febr. bis jetzt entweder davongegangen oder durch die oberste Civilbehörde entlassen: der Bischof, aus der Probstei Apenrade 5, aus der Probstei Eiderstedt 2 (in Schleswig-Holstein geboren), aus der Probstei Flensburg 28, aus der Probstei Gottorf 11 (darunter 1 aus den Herzogthümern), aus der Probstei Hadersleben 10 (daunter 1 auf Gottorf examinirter); aus der Probstei Hütten 1, aus den Probstein Husum und Bredstedt 4, aus der Probstei Sonderburg 7, aus der Probstei Tondern 14, also zusammen 83. Es ergibt sich hieraus, dass das Reorganisationswerk der Civilbehörde schon bedeutend vorgeschritten ist. (H. N.).

(Allgemeine Zeitung 16. september 1864)

Et tilbageblik til 1848: Friserfest i Bredsted. Illustrirte Chronik, No. 8, 1848

Brandskaden i Fredericia. (Frd. Av ) Efter hvad vi have bragt i Erfaring, udgjør Beløbet af de Brandskader, der ere indtrufne her i Byen under Belejringen og den paafulgte fjendlige Okkupation, ialt en Sum af 75,034 Rd., hvilken Sum udkommer saaledes: 1) Ved Beskydningen d. 20de og 21de Marts d, A, afbrændte 36 Gaarde og Huse, og den derved foranledigede Brandskade udgjorde 53,510 Rd. 2) For nogle Huse og Gaarde samt et Teglværk i paa Byens Mark, der afbrændtes efter militair Foranstaltning. 12,592 Rd. 3) Forskjellige andre Brandskader, der antages fremkaldte ved Uforsigtighed af Indkvarteringen 8,932 Rd. Disse Brandskader udgjøre imidlertid kun en ringe Deel af det Tab, Byen i det Hele taget har lidt ved Krigen, og den Skade paa Bygninger og Bohave, der iøvrigt er foranlediget deels ved Beskydningen og deels ved den af den stærke Indkvartering m. m. tilføiede Overlast, - der for Øieblikket ei lader sig nøiagtig opgive - , vil formeentligen langt overstige fornævnte Sum. Det er navnlig den nordlige Deel af Byen, der under Beskydningen Ieed mest, og uagtet der næsten faldt Granater i samtlige Byens Kvarterer, er det dog i Særdeleshed den nordlige Deel af Riddergade, Prindsessegade og Kjøbmagergade, der har været udsat for Ødelæggelse, ligesom ogsaa de fleste Brandskader der ere indtrufne. Naar der endvidere tages Hensyn til de Tab, Byens Befolkning har lidt deels ved Udredelse af Flytningsomkostninger for Familie og Bohave, deels ved Næringstab, idet som bekjendt alle Erhverv ved Handel, Fabriks- og Haandværksdrift, Søfart og Fiskeri i et meget langt Tidsrum have været standsede, saavelsom ved Ydelser af forskjellig Art til de fjendlige Tropper, vil det være indlysende, at Fredericia næstefter Sønderborg er bleven haardest hjemsøgt under Krigen. 

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 17. september 1864).

- Fra Nykjøbing skrives den 15de Septbr. i "Morsø Av.": Samtlige i Limfjorden beslaglagte Skibe ere ifølge Ordre fra Wien nu blevne frigivne, imod at den kgl. danske Regjering ligeoverfor de allierede Magters Regjeringer erklærer sig for Debitor af et saa stort Beløb, som den Sum maatte andrage, til hvilken Fartøierne ved en Taxationsforretning maatte blive ansatte. Samtidig med Efterretningen herom ankom en østerrigsk Marinelieutenant til Lemvig med den Instruction: strax at drage Omsorg for at Skibene bleve vurderede og derefter tilbageleverede Eiermændene med Frihed til al seile hvorhen de ville. Taxation har fundet Sled i Mandags Eftermiddag og allerede igaar ankom tvende af de ti i Nykjøbing hjemmehørende Fartøier hertil.

- Fra Holstebro skrives den 10de Septbr., at de deri Byen liggende 300 Mand østerrigske Tropper have faaet Ordre til at drage sydpaa inden 8 Dage. Endeel syge Soldater vare allerede den foregaaende Dag transporterede sydpaa. 

- Ogsaa de i Lemvig liggende østerrigske Tropper skulle en af de første Dage forlade Byen.

(Skive Avis 17. september 1864).

Fra Fredericia-Egnen: "Man skulde troe, at Indqvarteringstrykket i vor Egn efterhaanden vilde formindskes; men dette er desværre langtfra Tilfældet. Leverancerne til Magasinerne ere siden sidste Vaabenhvile stegne til det Dobbelte, i flere Retninger til det Tredobbelte, og nu, da alt Forraad er opspiist, have mange Sogne for ublue Priser maattet indkjøbe, hvad de ikke havde. Her er den ærede Forpleiningscommission i Kolding kommen Beboerne til Hjælp ved at overlade dem Havre til den meget lempelige Priis af c. 5 Rd. 3 Mk. pr Tønde eller 3½ sk. pr. Pd. (den har ellers til almindeligt Hold her i Egnen kun kostet 3 Rd. 2 Mk. a 4 Rd. pr. Td.). At mange Sogne, ja saa godt som alle uden Undtagelse, ere komne i svære Restancer med Leveringerne, ligger i Sagens Natur, - og dog maa Alt inden kort Tid præsteres, ellers trues der med militair Execution. Ingen maa troe, at Tropperne nøies med hvad der leveres fra Magasinerne; i Husene er der desuden siden 26de Juni reqvireret alle mulige Gjenstande, saasom Æg, Smør, Kyllinger, Ænder, Høns, alle Slags Grøntsager, Kartofler, Mælk, Flæde, Sukker, Kaffe, Thee osv., og paa sine Steder er det med disse Reqvisitioner gaaet til Yderligheder, der grændse til det Utrolige." (Bl. T.)

- - -

Hobro, den 11te Septbr. Efterat den sidste halve Snees preussiske Husarer igaar Morges har forladt os for ligesom de tidligere (efter den 1ste August) herigjennem dragne større Troppeafdelinger at begive sig sydpaa, er der nu saavidt vides ingen preussiske Tropper Nord for Hobro eller i Byens Omegn; det her etablerede Magasin til Troppernes Forplejning er opløst og Alt venter nu efterhaanden tilbage til den gamle fredelige Tilstand, som nu i mere end 4 Maaneder har været ukjendt her. Idet vi nu haabe for sidste Gang at have seet de fjendtlige Tropper i vor By, skylde vi at udtale, at Troppernes Forhold har i det Hele taget været roesværdigt og baaret Vidnesbyrd om en stræng og samvittighedsfuld Iagttagen af militair Disciplin, men vi kunne da paa den anden Side heller ikke nægte os den Tilfredsstillelse at udtale, at Æren for at vor By har kunnet gjennemgaae saa vanskelige og byrdefulde Tilstande uden større Ulemper end de, der altid ville være uundgaaelige under en fjendtlig Occupation, ogsaa for en stor Deel tør tilskrives Byens Befolkning selv, idet det er lykkedes Befolkningen ligeoverfor Fjenden at undgaae saavel taabelige Yttringer af Animositet som upassende Familiaritet, og netop ved at iagttage den rette Middelvej i sit Forbold mod Landets Fjender, at afvinde disse en Agtelse, som har afspillet sig i deres hele Optræden. (Hobro Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 19. september 1864).

Østrigsk-slesvigsk gendarmeri. Illustrirte Zeitung, nr. 1096 1864.

Jylland 15de September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Skive. Det forleden Dag hertil Byen ankomne preussiske Militair forlod atter Byen igaar Morges og marscherede ad Viborg til.

- Igaar vendte Eieren af Østergaad, Rigsraad Brinck-Seidelin tilbage hertil, efter i Viborg at have udstaaet den ham paa Grund af Skattenægtelse af det preussiske Militairgouvernement idømte 3 Dages Fængselsstraf.

(Skive Avis 15. september 1864).

Gejstligheden i Slesvig. Ifølge Angivelse i Kirkekalender for Hertugdømmet Slesvig vare af de 228 den 1ste November 1863 der fungerende Præster 118 fødte i Sønderjylland, 26 i Nørrejylland, 57 paa Øeerne, 1 paa Island, 1 paa Færøerne, 21 i Holsten og 4 i Tydskland. Af disse samtlige Præster have 106 taget Examen ved Kjøbenhavns Universitet, 122 paa Gottorp, i Glückstadt og i Flensborg. Siden første Februar ere af disse enten dragne bort eller ogsaa afskedigede af Civilbestyrelsen: Slesvigs Biskop, i Aabenraa Provsti 5, i Ejderstedt Provsti 2 (fødte i Hertugdømmerne) i Flensborg Provsti 28, i Gottorp Provsti 11 (deriblandt 1 fra Hertugdømmerne), i Haderslev Provsti 10 (deriblandt 1 paa Gottorp examineret), i Hütten Provsti 1, i Provstierne Husum og Bredsted 4, i Sønderborg Provsti 7, i Tønder Provsti 14; tilsammen 83.

(Ribe Stifts-Tidende 15. september 1864).

Forberedelser til de tydske Troppers Tilbagemarsch. (AH. Av ) I Søndags vare Amtmændene fra fem østjydske Amter kaldte til Aarhuus til en Forhandling med Militair-Gouvernementet, hvorved man traf en Overeenskomst med dette om, at de paa forskjellige Steder værende, under den preussiske Kommandantur umiddelbart liggende Reservemagasiners Beholdning overgaaer til Amterne, imod at disse paatage sig at levere c. 97,000 Mundportioner og c. 25,000 Rationer, naar de fremmede Tropper foretage deres Tilbagemarsch, paa de Steder, som disse forlange, Den paatagne Leverance vil udgjøre ikke betydeligt mindre end Beholdningen i Magasinerne, hvorimod den tilsvarende Fordeel for Tropperne ligger i at have de anordnede Portioner til Disposition til Udlevering, hvor de gjøres fornødne. Efter Forlydende skulle de preussiske øverste Autoriteter have udtalt sig som om de sikkert antage, at Troppernes Udmarsch var nærforestaaende. - Efter Forhandlingerne vare d'Hrr, Amtmænd indbudne til Diner hos Hs. Exe, General v. Falckenstein, hvilken Indbydelse imidlertid kun Hr, Kammerherre Bretton fra Viborg saae sig istand til at efterkomme.

- De tydske Troppers Route, naar Tilbagemarschen skal foregaae, er bestemt saaledes, at Hovedstyrken marscherer over Randers, Haldum, Skanderborg, Horsens, Veile, Kolding, og kun de Afdelinger, som komme fra Viborg samt fra Grenaa Ebeltoft-Halvøen, ville passere over Aarhuus, for ved Skanderborg at slutte sig til Hovedrouten.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 15. september 1864).

Ifølge "Nordsl. Tid." ere følgende Mænd fra Haderslev Vesteramt arresterede for Deelagtighed i Bestræbelser for at bevare Nordslesvigs Forbindelse med Danmark (som Tilhængere af Foreningen "Holger Danske"): Capellan Grove Rasmussen fra Gram, Skolelærer Holm fra Gram, Billum fra Kastrup, Petersen fra Gabel, Skolelærer Paulsen fra Skrydstrup, Hansen fra Øslerlinnet, Hansen fra Læk, Lykke fra Stenderup, Bjerrum fra Rustrup, Sørensen fra Fohl, Lund fra Brandsgaard, From fra Eudrupskov, Schmidt fra Thiset cg Snedker Kruse fra Skrydstrup. 

Antallet af de fordrevne slesvigske Embedsmænd angives til 650. Om holsteenske heri ere indbefattede, vides ikke. (A. Av.)

I Mandags Morges forlode de forhenværende Præster ved den frie danske Menighed i Flensborg Byen, for at begive sig til Kiøbenhavn. Forinden deres Afreise havde saavel Pastor Graae som Pastor Munk modtaget mangfoldige Beviser paa den Agtelse og Hengivenhed, som de havde erhvervet sig i deres Menighed. Saaledes havde en Deputation af Menigheden overrakt Pastor Graae Tegningen til en meget smuk Sølvbordopsats, med Tilføjende, at hans Afskedigelse var kommen Menigheden saa uventet, at man ikke havde saaet Tid til at faae selve Bordopsatsen færdig, saa meget mindre som det forekom Deputationen passende, at Gaven forfærdigedes i Flensborg. - Pastor Munk erholdt fra den danske Borgerskole et smukt forarbejdet Drikkehorn, i hvilket der var indgravet et Løfte om snart at see den afholdte Lærer vende tilbage til sin Virksomhed. Ved Dampskibets Afgang havde der paa Skibsbroen, Quaien og i mangfoldige Baade i Havnen samlet sig en talrig Skare af Danske, som vilde bringe deres Sjælesørger det sidste Levvel. Da Dampskibet afsejlede, viftedes der med Lommetørklæder, og gjentagne Hurraraab viste de forbavsede Preussere paa de omliggende Krigsskibe, at Danskheden endnu havde talrige Repræsentanter i Slesvigs Hovedstad.

- - -

Aalborg. 14de Septbr. - Idag afrejste paa reqvirerede Vogne den sidste Afdeling af de herværende preussiske Tropper tilligemed Feltpostcontoiret og Telegraphstationen. Denne sidste fjendtlige Besættelse har varet siden 9de Juli, og uagtet Troppernes Forhold i det Hele taget har været ganske upaaklageligt, er Glæden over at være bleven dem qvit, forhaabentlig for stedse, dog almindelig. De i Magasinerne værende Beholdninger medtoges. (A. St.-Td.)

Randers , 9de Septbr. - For første Gang i de sidste 4 Uger foretoges her idag en Troppedislocation, idet 2 af de Compagnier, der laae indqvarterede her, droge til de omliggende Landsbyer, hvorimod 4 Compagnier, der have ligget i Egnen, foreløbig skulle forblive her. Ligeledes ere omtrent 300 Rekruter ankomne for at erstatte den afgaaede Reserve, der oversteeg de Nyankomnes Antal med omtrent 300, da samtlige her i Jylland liggende Regimenter kun skulle bestaae af den almindelige Fredsstyrke, 802 Mand i hver Bataillon.- Omendskjøndt man i Regelen ikke kan klage over de herliggende Troppers Opførsel, saa har der dog igaar en halv Miil herfra tildraget sig en af de uhyggelige Scener, hvoraf vi her i Omegnen allerede iforveien have oplevet enkelte. En Soldat vilde fra en Landmands Mark borttage et Neg Havre, men blev af Eieren forhindret heri. Der udvidede sig en lille Kamp om Byttet, der gik saa vidt, at Soldaten trak sit Sidegevær og saarede Landmanden i Armen og Haanden. Flere Soldater kom til, efterat Landmanden, tiltrods for sine Saar, havde kastet Soldaten til Jorden. Anmeldelse skete strax til Hauptmanden, der sad ved Middagsbordet i en nærliggende By, men strap begav sig til Stedet, hvor Gjerningen var begaaet, og lod Ugjerningsmanden arrestere, hvorhos han lovede ham, at han nok skulde saae en saadan Straf, at han herefter tabte Lysten til at drage Sabel mod værgeløse Folk. (Folk. Av.)

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 15. september 1864)

Fra Randers skrives i Fredags til "Fks. Av.": For første Gang i de sidste 4 Uger foretoges her idag en Troppedislocation, idet 2 af de Kompagnier, der laae indqvarterede her, droge til de omliggende Landsbyer, hvorimod 4 Compagnier, der have ligget i Egnen, foreløbigt skulle forblive her. Ligeledes ere omtr. 300 Rekrutter ankomne for at erstatte den afgaaede Reserve, der oversteg de Nyankomnes Antal med omtrent 300, da samtlige her i Jylland liggende Regimenter kun skulle bestaae af den almindelige Fredsstyrke, 802 Mand i hver Bataillon. Paa mange Steder har Landbefolkningen havt god Gavn af Soldaterne, da disse paa Grund af den store Folkemangel, der hersker, have hjulpet dygtigt med ved Høsten, med hvilken det desværre for Øieblikket ikke seer godt ud, da vi nu omtrent have havt 5 Dages næsten uafbrudt Regnvejr. Bygget og navnlig Hveden er paa mange Steder uhøstet, af Rug og Havre er næsten Alt i Huus. - En spansk og en fransk Officeer, Begge unge Mennesker, ankom i Løverdags til Veile; formodentligt ville de nok lidt længere nordpaa, for at see noget af det øvrige Jylland. - Omendskjøndt man i Regelen ikke kan klage over de herliggende Troppers Opførsel, saa har der dog igaar en halv Miil herfra tildraget sig en af de uhyggelige Scener, hvoraf vi her i Omegnen allerede iforveien have oplevet enkelte. En Soldat vilde fra en Landmands Mark borttage et Neg Havre, men blev af Eieren forhindret heri. Der udviklede sig en lille Kamp om Byttet, der gik saa vidt, at Soldaten trak sit Sidegevær og saarede Landmanden i Armen og Haanden. Flere Soldater kom til, efter at Landmanden tiltrods for sine Saar havde kastet Soldaten til Jorden. Anmeldelse skeele strax til Hauptmanden, der sad ved Middagsbordet i en nærliggende By, men strax begav sig til Stedet, hvor Gjerningen var begaaet, og lod Ugjerningsmanten fængsle , hvorhos han lovede ham, at han nok skulde faae en saadan Straf, at han herefter tabte Lysten til at drage Sabel imod værgeløse Folk. De øvrige Soldater vare meget opbragte over deres Kammerats Adfærd, men vare komne for silde til at forhindre den.

- - -

- Det preussiske Militairgouvernement for Jylland har nu bestemt, at de i Lemvig Havn henliggende beslaglagte Skibe, henved 40 i Tallet, skulle føres her til Aalborg. Aarsagen hertil, mener Nykj. Av., er sandsynligviis den, at Fjenden nu har indseet Umuligheden af at føre Fartøierne ud af Aggercanal paa Grund af den lave Vandstand. Da Skibene, der for endeel

ere smaa og kun benyttes til Fjordfart, ere Eiernes eneste Erhverv, indgave disse for nogen Tid siden en Ansøgning til den fjendtlige Overcommando om at maatte benytte Fartøierne paa Fjorden, imod at vedk. Communer garanterede deres Tilstedeværelse, naar denne fordredes. Denne Ansøgning blev afslaaet og deelte saaledes Skjæbne med den tidligere omtalte ana. Ophævelsen af Forbudet imod Udførselen af tørret Havre Skibseierne gjorde ved Andragendets Indgivelse Vedk. opmærksomme paa, at Fartøierne vare udsatte for at bedærves af Soorm ved i længere Tid at henligge i Lemvig Havn og som Beviis for denne Paastands Rigtighed medsendtes et Stykke Træ, som i nogen Tid havde ligget der og som derved var aldeles ødelagt. Muligt kan denne Oplysning ogsaa være Grunden til den nu tagne Bestemmelse om Fartøiernes Transport til Aalborg.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 15. september 1864).

Søndergade i Horsens. Illustreret Tidende 7. juli 1861.