Skat og Indqvartering. Jylland. Reumert. 12te til 15de Oktober 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge den wienske "Generalcorr" er det østerrigske Hovedqvarteer flyttet fra Kolding til Horsens, "fordi K. var et ubehageligt, næsten utaaleligt Opholdssted for de tydske Tropper, medens Horsens er en venlig og, af Jyder al være, endog forekommende By. Flytningen udlægges ogsaa som et Tegn paa, at man ikke vil forlade Jylland, før Freden er endelig sluttet overeensstenmmende med Østerrigs og Preussens [præliminairstridigej Ønsker "

Ribe, den 7de Octbr. Den i Fredags og følgende Tage hertil ankomne storre Troppestyrke utgjør 5 Compagnier af Regimentet "Grossherzog v. Hessen". Der er for Øieblikket ialt indqvarteret c. 36 Officierer og 1300 Menige samt c. 70 deels Officiers- deels Trainheste; i Fardrup og Seem Sogne samt i Luftrup er der indqvarteret 3 Officierer og c. 176 Mand samt 269 Hefte. (Ribe Av.)

Varde, den 7de Octbr. Ogsaa her i Byen har man maattet tye til Landet for at skaffe Sengeklæder til den store Inkqvarlning, og saadanne ere ogsaa indkomne fra Landet til Udleie. Den daglige Leie for en Sengs Klæder er ansat til 2 Skilling. (Byens Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 12. oktober 1864).

Ringkjøbing, den 9de October. Her arbeides af al Kraft for at træffe de fornødne Forberedelser til Modtagelsen af de bebudede fjendtlige Tropper: i Toften bagved Gjæstgivergaarden opføres saaledes 2 Staldbygninger, hver med en Længde af 210 Fod. Man antager, at den ene allerede vil blive reist imorgen. Desuden er man ifærd med at skaffe en stor Mængde Sengesteder, Madresser m. ,. færdige (Ringk. Av.)

Holstebro, den 11te Oktober. Den i forrige Nr. anmeldte Styrke, vel omtrent 1400 Md. preussisk Infanteri, ankom hertil i Søndags og Mandags, og er vor lille By for øieblikket belagt med en stærk fjendtlig Indqvartering, der ikke vil kunne bæres ret længe. (Byens Av.)

Aalborg, den 12te October. I middagsstunden indtraf hertil fra Vendsyssel 3 Compagnier af det 10de Regiment. Den herværende preussiske Styrke er saaledes nu bragt op til omtrent 3000 Mand, hvorved det formeentlig foreløbigt vil forblive. (Ab. Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 13. oktober 1864).

Skive. Igaar ankom hertil 2 Batailloner preussisk Infanteri, nemlig en Bataillon af 10de og en Bataillon af 52de Regiment, som bleve indqvarterede her. Denne i Forhold til Byens Størrelse (16-1800 Indvaanere) særdeles store Indqvartering (12-1400 Mand) har man kun med megen besvær og Ulempe kunnet skaffe Plads til; saaledes har man med stor Udgift for Communen maattet indrette til Caserner forskjellige større Lokaler, saasom Borgerskolen, Raadstuesalen, klubben "Foreningens" Leilighed etc., og endda er den Indvaanerne paalagte Indqvvarteringsbyrde særdeles trykkende for disse.

(Skive Avis 13. oktober 1864).

Fra Apenrade meldes til Hamborg: Ved Afstemningen om Skolesproget stemte 454 for tydsk og 252 for dansk Sprog. (S. Bl.)

Fra Staden Slesvig lyde atter Klager over et forøget Indqvarteringstryk og tiltagende Næringsløshed. Tillige hersker der en ondartet Halssyge ("Rachencroup"), som allerede har krævet flere Offre blandt Børnene.

- - -

I Fredericia er man, efter Byens Av., nu standset med at optage Bomber, Kugler, Granater og Kardætsker i Havnen. Der findes vel megen Ammunition i Bandet endnu, men da den ligger spredt, skal det ikke kunne betale sig at fortsætte Arbeidet med Optagelsen. I det Hele er der optaget 8- a 10,000 Centner af de forskjellige Slags Projectiler. Størsteparten deraf er sendt til Rendsborg ad Søveien.

- - -

Efter s. Bl. har Gen. Gablenz tilladt, at idetmindste et Compagnie af den i Mandags til Silkeborg ventede østerrigste Bataillon forlægges til de nærmest derved liggende Landsbyer, da Byen ikke vilde være istand til at indgvartere en faa stor Troppestyrke paa den anordnede Maade. Gen. Falken stein har tilladt, at den af Preusserne mellem Aarhuus og Silkeborg anlagte Telegraph indtil videre maa forblive til Afbenyttelse for Private, som hidtil; kun stal der istedetfor den preussiske ansættes en østerrigsk Telegraphist som Bestyrer af Samme.

I Holstebro have de preussiske Tropper, efter Byens Avis, gjort følgende Reqvisitioner, at levere hver fjerde Dag: 2100 Pd. Kjød, 1050 Pd. saltet Flæsk, 350 Pd. røget Flæsk, 470 Pd. RiiS, 350 Pd. Gryn, 470 Pd. Ærter, 2800 Pd. Kartofler, 280 Pd. Salt, 190 Pd. brændt Caffe, 10,500 Pd. Brød, 440 Potter Brændeviin, 4500 Pd. Havre, 1200 Pd. Hø og 2400 Pd. Halm. 

- - - 

Aalborg, den 11de October.

De herfra til Nibe bestemte 2 Compagnier af 50de Regiment erholdt igaar Contraordre og forblive her. Det i Nørresundby siden i Onsdags indqvarterede Compagnie af 10de Regiment er idag kommet herover og til imorgen er endnu anmeldt hertil 2 Compagnier af den i Vendsyssel varende Styrke af samme Regiment, som dog, paa 100 Mand nær , - ville blive indqvarterede paa de udenfor Byen liggende større Gaarde, Rordal, Sohngaardsholm o. fl. 

Østeraagade i Aalborg set sydfra. Efter fotografi af H. Tønnies. Illustreret Tidende 23. oktober 1864. Billedet viser Jens Bangs Stenhus.

- En Skrivelse fra Aalborg i Dbl. paakalder, at Regjeringen til det Yderste opfylder sin Pligt imod Jylland og gjør Alt, hvad der staaer i dens Magt, for at lette os Byrden saa meget som muligt. "Vel veed jeg nok, at det ikke er Meget, som den for Øieblikket directe kan gjøre for os, men idetmindste kunde den da først og fremmest undlade at gjøre sit til at forøge Byrden". "Der er nemlig, efter hvad jeg har bragt i Erfaring, kommet Ordre fra Regjeringen til Amtstuerne her om at opkræve Skatten for dette Aars første Halvdeel, det vil sige Skatten fra 1ste October 1863 til 1ste April 1864, hvilken forfalder til endelig Betaling den 1ste Juli, og vi kunne vente Skatten opkrævet her i næste Maaned. Dersom det ikke var berettet mig fra aldeles paalidelig Kilde, vilde umuligt Nogen have kunnet faae mig eller nogen Anden til at anlaae, at Regjeringen kan være saa aldeles ubekjendt med de Forhold, hvorunder vi leve her" osv. "Ved Regjeringen da ikke, at det er et heelt umuligt Forlangende, som den her har stillet til Jylland? Efter at Fjenden nu over i et halvt Aar har levet paa vor Bekostning" osv., efter at vi tre Gange have betalt Skat til ham, og efter at vi endelig ved hans Udførselsforbud have mistet alle vore Erhvervskilter, skulle vi endnu betale ½ Aars Skat og sende vore sidste Penge til Kjøbenhavn, for at vi igjen kunne blive (udtømte), naar vi ikke see os istand til at opfylde de Fordringer, som Fjenden vedbliver at stille til os, og til hvis Opfyldelse der dagligt behøves mange Penge! Der er blevet sagt til Forsvar for denne fortvivlede Bestemmelse, at det jo er en gammel Skat, som allerede er paaløben, inden Fjenden kom herind i Landet, og at det saaledes er i sin Orden, at den opkræves, inden den bliver alt for gammel og derved kunde gaae tabt, ligesom man ogsaa har anført, at det er Regjeringens velvise Beslutning, muligt at bruge det derved indkomne Beløb eller endeel af det til at betale vore maanedlige Skatter til Preusserne med; men ere de saa reent forblindede i Kjøbenhavn og saa aldeles uvidende om vor fuldstændige Pengenød, at man kan troe, at vi have Penge til at betale ½ Aars Skat med nu? Det er kun med den alleryderste Nød, at vi faae den maanedlige Skat til Preusserne betalt, og saa skulle vi endnu kunne betale paa eengang for ½ Aar. Jeg gad derfor ogsaa see, om den danske Regjering tør vove at give sine Embedsmand Ordre til at foretage Udpantning hos een eneste Mand, som ikke seer sig istand til at betale denne Skat. Der forestaaer om kort Tid vore Landeiendomsbesiddere og jo ogsaa mange af os Andre to store Udbetalinger, den 1ste Novbr. til Folkelønninger og den 11te Decbr. til Renter af vore indestaaende Kapitaler, og det er denne Gang for Mange dobbelt Rente, det vil sige for et heelt Aar. Om nu end maaskee de Fleste ville see sig istand til at kunne præstere deres Folkelønninger, endskjøndt det sidste Forbud imod Smørs Udførsel vil kuldkaste mange i saa Henseende opstillede Beregninger og Forhaabninger, er det dog aldeles afgjort, at det for den langt overvejende Fleerhed vil blive aldeles umuligt at skaffe de tilstrækkelige kontanter tilveje til deres Renters Betaling, dersom der ikke inden Terminen sørges for, at vi faae fra Regjeringen, hvad vi have billigt Krav paa. Det har derfor saa meget meer overrasket og forbitret os, at Regjeringen kan tænke paa at fordre Penge af os, som vi saa sikkert havde haabet og ventet, at det var Meningen med Opfordringen til at opgive, hvad Jylland havdc præsteret til Fjenden til 1ste August, at vi strax skulle have Godtgjørelse for idetmindste Størsteparten af det Præsterede. Der kan naturligvis ikke være Tale om, at vi under de nuv. finansielle Forhold ville gjøre Fordring paa at faae hele den os tilkommende Erstatning udbetalt paa eengang, men lod os blot saae Halvparten eller endnu Mindre, dersom saa Meget ikke haves paa rede Haand og kan undværes til os, og lad den minutieuse Vurdering og Beregning af hvert enkelt Erstatningskrav beroe til et belejligere Tidspunct. For os er det kun om at gjøre at blive hjulpne noget strax, naar Opgjørelserne ere komne ind til Regjeringen, og man saaledes der har kunnet faae et Overblik over, hvad Erstatningen vil andrage for hele Provindsen, og hvilken forboldsmæssig Deel der deraf vil være at udbetale til os."

I samme Brev hedder det: "Foruden den enorme Bekostning, som det har været for Byen at præstere Sengeleilighed med tilh. Sengeklæder til en Besætning paa 3400 Md. - saaledes har en af vore Handlende haft en Udgift af 250 - Rd. til Tæpper og Lagener til sin Indqvartering vil det, saasnart Vinteren rigtig begynder, blive en stræng Byrde for Mange at skaffe det fornødne Ildebrændsel tilveie (til deres Indqvartering)"; "i det Hele er jeg bange for, at Præstationen af Lys og Varme vil blive den, der vil komme til at tynge haardest paa Mange. Det har derfor ogsaa været under Overvejelse i Forpleiningscommissioncn, om man ikke gjorde rettest i at sætte Ration paa disse 2 Præstationer og uddele det Fornødne til Værterne fra Magazinerne, men man er dog igjen kommen bort her, fra i Betragtning af, at det vil forvolde mindst Udgift for det Hele, naar man overlader det til hver Ovarteersvært at see at præstere begge Dele, medens man saa maa hjælpe paa den Enkelte, som ikke seer sig istand dertil."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. oktober 1864).

Fra Slesvig By lyde Klager over et forøget Indqvarteringstryk og tiltagende Næringsløshed. Tillige hersker der en ondartet Halssyge, som allerede har krævet flere Offre blandt Børnene.

- - - 

En ondartet Halssyge, der grasserer paa Morsø, har i de to sidste Maaneder alene i Seierslev Sogn bortreven henved 30 Børn, hvoraf 6 bleve begravede paa een Dag. (Morsø Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 15. oktober 1864).

En skarp Strid. Uagtet den lille By Holstebro er belagt med en stor Indkvartering, nemlig 1400 Preussere, gaaer Striden mellem Beboerne indbyrdes ufortrødent for sig. Den angaaer Befolkningens Holdning under Fjendens sidste Nærværelse og vil neppe blive uden Indflydelse paa Byens nuværende Tilstand. I en Mængde Artikler leverer Byens Avis et Billede af Bevægelsen i den gode Stad, og som et Exempel paa, hvor varmt det gaaer til, meddeles følgende Inserat fra Byens Sognepræst, Hr. Pastor Reumert: "I det sidste Nr. af "Holstebro Av." har en Anonym tilladt sig, vel ikke at nævne mit Navn, men dog saaledes at henpege paa mig og min Stilling, at jeg - uanseet hans tølperagtige Skrivemaade - har meent med et Par Ord at burde imødegaae ham. Naar han saaledes vil have Folk til at troe, at jeg har bivaanet de østerrigske Officerers Fest for deres Keiser, at jeg har indført fjendlige Officerer i danske Familier, da erklærer jeg kort og godt alt dette for Løgn, og som bekjendt er den, der farer med Løgn, en Løgner. Med Hensyn til hans Paastand om mit selskabelige Samliv med fjendlige Officerer, da er det Ord "Samliv" jo af en meget relativ Betydning. Omstændighederne og Forholdene have ganske naturligt ført det med sig, at jeg nu og da er bleven tiltalt af og har maattet tiltale En og Anden af de fjendlige Officerer, men iøvrigt veed jeg mig fri for at have staaet i nogensomhelst nærmere Forhold til Nogen af dem; tvertimod, jeg kunde, om fornødent var, med Lethed bevise, at jeg ingenlunde var dem en persona grata. Forresten har jeg ikke isinde at lade mig bestemme af Nogen, og allermindst af den anonyme Schofelist, i Valget af hvem jeg skal omgaaes og hvem ikke. Hvad angaaer Artiklens i øvrige Indhold om Asener, Spark og Hyl, Drengestreger og Vittigheder, da er det mig ligegyldigt, om vedkommende Indsender paa mig anvender endeel Matrosudtryk og Skjældsord, paa hvilke han synes at have overflødig Rigdom. Med Hensyn til hans Ordsprog, da kunde jeg passende svare med det bekjendte Ord om Studen; men det vil jeg ikke; derimod skal jeg med Hensyn til hans Yttring om at gjøre en alvorlig Sag latterlig bemærke, at man jo ogsaa stundom kan forsøge paa at gjøre en latterlig Sag alvorlig, hvorved Sagen selv som oftest bliver hvad den er, og den, der gjør Forsøget, næsten altid bliver, hvad han nødig l være: - en Nar. - - Holstebro den 6te Oktbr. 1864. A. Reumert."

Hr. Pastor Reumert har derpaa erholdt et Svar, hvori Forf. kommerl følgende Resultat: "Hr Pastoren maa være en Dobbeltgænger, nemlig en Mand, der med et bevidst Jeg synlig kan være et Sted, medens han med et ubevidst Jeg liegesaa synlig bevæger sig et andet Sted, og det kan saaledes in casu være Tilfældet, at De personlig med Deres ubevidste Jeg kan have foretaget de paapegede Handlinger, medens De ligesaa personlig med Deres bevidste Jeg maaskee i Deres Studerekammer bad for stakkels! Danmark. Indsenderen vil ikke paastaae, at Hr. Pastoren har den anførte Egenskab; men troer Hr. Pastoren, at det kan være Tilfældet - umuligt er det jo ikke - , og at De altsaa qva Dobbeltgænger kan have været ved hiin Fest etc, tvivler Indsenderen ikke om, at de som sand Gentleman vil gjøre Dem det til Pligt at tilbagekalde de flere mindre smukke Titler, hvormed de i utilregnelig Uvidenhed om, hvad De har foretaget Dem, har troet at burde regalere Indsenderen af denne og de flere Artikler om nogle Holstebroeres Optræden mod Fjenden, forbi De troede disse Artikler retlede mod Dem, hvorved De vil forskaane Indsenderen for at blive sat i den ubehagelige Nødvendighed, at maatte føre Dem ind paa et andet Territorium end Avisens, hvor Loven vil vide at lære Dem mores, hvis De ogsaa der fluide lade Naturen gaae over Optugtelsen.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 15. oktober 1864).

Alexander Balthazar Carl Reumert (1818-1877) - dengang adjunkt ved Aalborg Katedralskole - var blevet sognepræst i Holstebro og Maabjerg i 1857. I maj 1861 havde han undertegnet et brev til kongen om at lade Slesvig være en uadskillelig del af Danmark. Han var medlem af borgerrepræsentationen og sad her indtil 1876. Da de allierede maj 1864 tog gidsler i Holstebro pga. manglende rekvisitioner, undlod de at tage pastor Reumert da han dengang var den eneste præst på stedet. Også byfogden Olsen undgik dette da han efter sigende viste sig umåde imødekommende overfor fjenden. 

Skriverierne fortsatte, og den 26. og 31. oktober 1864 kunne Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende berette at der var tale om kancelliråd, by- og herredsskriver Kühnell som havde skrevet anonymt mod pastor Reumert. Den 6. november 1864 blev der indgået et forlig mellem Kühnel og Reumert hvori de begge tilbagekaldte deres udtalelser. Der resterede dog stadig uvished om pastor Reumert havde eller ikke havde  deltaget i de østrigske officerers fest for deres kejser, hvor han havde indført en fjendtlig officer i en dansk familie.

De østrigske officerer gjorde et stort arbejde for at indsmigre sig hos Holstebros indbyggere. Det lykkedes enkelte steder, fx for løjtnant Medritzer der hos amtsforvalter Møller blev forlovet med dennes adoptivdatter Otilia. Parret skal have vakt forargelse når de gik gennem byens gader.

Pastor Reumert tog venligt imod de østrigske officerer hvem han efter sigende skal have skaffet adgang til fornemme familier.  Året efter, i august 1865 blussede sagen op igen. Reumert vakte opsigt i hele landet, da han i Holstebro Kirke holdt brudetalen på tysk for det forelskede og forlovede par. Efter bønnen (på tysk) forlod Kühnel og frue kirken, efterfulgt af en halv snes andre af byens fornemste folk.  Herefter holdt Reumert prædiken på tysk. Byskriver og Kancelliraad Kühnel skrev i Holstebro Avis en artikel om usømmelig imødekommenhed mod fjenden med adresse til Pastor Reumert. 

Reumert forsvarede sig med at han ikke kunne holde en tale hvor kun den ene part forstod det. Og da sagen om hans tyskervenlighed blussede op igen, forsvarede han sig med at han havde gjort hvad han kunne for at holde fattige mennesker skadesløse, noget som også et læserbrev fra Holstebro bakkede op om. Kultusministeriet eller Ribes biskop tildelte senere pastor Reumert en næse.

Han var efter ansøgning om forflyttelse blevet præst for Sorterup og Ottestrup. Han døde 1877. Han var far til skuespilleren og forfatteren, Elith Reumert, der var far til Poul Reumert. 

(Se Emmerik Reymert: Slægten Reumert. Munksgaard 1948 og Adolph Andersen: "Holstebro under fremmed herredømme" (1964))

Pferderequisition österreichischer Liechtenstein-Husaren auf der Insel Mors im Liimfjord. llustrirte Kriegs-Berichte aus Schleswig-Holstein: Gedenkblätter an den ...

Jylland. Haderslev. 5te til 10de October 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk notits:

Flensborg, 3. okt. Norddeutsche Zeitung beretter, at der i Gråsten var 70 stemmer for alternering i tysk og dansk som kirkesprog og til tysk skolesprog, 50 stemmer for kun dansk kirke- og skolesprog.

Flensburg, 3. Okt. Die Norddeutsche Zeitung meldet, dass sich in Gravenstein 70 Stimmen für Alternirung im Deutschen un Dänischen als Kirchensprache und für deutsche Schulsprache, 50 Stimmen für bloss dänische Kirchen- und Schulsprache ergeben haben.

(Bamberger Zeitung 5. oktober 1864)

"Kdln. Ztg." af 3die ds. udtaler sig om Forholdene i Nordslesvig paa følgende Maade: "Det er ikke længer muligt at nære nogen Tvivl om Nordslesvigernes Stemning. De tydske Agitatorers og Folketaleres Forsikkringer om, at hele Slesvig indtil Kongeaaen længes efter tydsk Herredømme, have viist sig at være en samvittighedsløs Løgn. "Jeg veed, at Nordslesvig er dansk!" Med disse Ord skal, efter hvad "Allg. Ztg." beretter, den preussiske Civilkommissair, Frih v. Zedlitz, have frabedt sig flere Adresser fra Nordslesvig som overflødige. Vi vide ikke, om han har brugt disse Ord, men angaaende selve Sagen kan der ikke være mindste Tvivl tilstede. Den sidste Tvivl maatte forsvinde, da det tydske Parti, som tidligere saa ofte og saa bittert har beklaget sig over Indskrænkninger i sin Ret til fri Meningsyttring, ikke har kunnet svare anderledes paa de danske Adresser fra Nordslesvig end med lidenskabelige Raab efter Hjælp og stadige Opfordringer til større Energi, hvorvel Adressens Undertegner allerede skareviis bleve kastede i Fængsel og forfulgte paa enhver Maade. Som Grund, hvorfor man i Nordslesvig ikke prøvede paa at faae en Modadresse igang, angav et slesvig-holsteensk Blad (hvis vi ikke feile "Flensb. Nordd. Z."), at det tydske Parti var altfor "adspredt". Rem acu tetigisti! Der gives et tydsk Parti i Nordslesvig, men det danner selv i Kjøbstæderne en Minoritet, og paa Landet er det aldeles forsvindende. Adskillige Tydske have været ærlige nok til at indrømme, at Nordslesvig var overveiende dansksindet, men de paastode tillige, at den slesvigske Partikularisme og Provincialfølelse var saa stærk hos Befolkningen, at den vilde foretrække at blive sammen med Sydslesvig og komme ind under tydsk Herredømme fremfor at deles og fraskilles; ogsaa denne Paastand har viist sig som en Skuffelse. Alle Adresser udtale sig i modsat Retning, og alle upartiske Efterretninger stadfæste denne Stemning." Bladet slutter med at fremhæve, at en varig Fred i det nordlige Europa ikke kan opretholdes uden ved Anerkjendelse af Nationalitetsprincipet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5.oktober 1864).

Rem acu tetigisti kan oversættes som: Ramte sømmet på hovedet.

Aabenraa, den 28de September. Vor By er, siden Hovedkvarteret har forladt samme, bleven meget stille, skjønt der endnu opholder sig her et anseligt Antal Officerer, Læger og Forpleiningsofficialer, saa staaer dette dog ingenlunde i Forhold til et Hovedkvarters i Sandhed brogede Liv. Den nu indtraadte roligere Tid henleder Beboernes Opmærksomhed atter paa egne eller Byens Anliggender, navnlig paa Skolevæsenet. Der er i denne Henseende endnu ikke gjort det Allermindste her. Alt i flere Maaneder have mange Børn slet ikke frekventeret nogen Skole. De hidtilværende Lærere ville ikke indlade sig paa nogen tydsk Undervisning, hvilket Ingen kan fortænke dem i. Men denne Tilstand kan ikke vedblive, der maa ske en Forandring i Tingene, hvis ikke den opvoxende Ungdom stal overgives til fuldstændig Lediggang.

(Ribe Stifts-Tidende 6. oktober 1864)

Skive. Den hidtil her i Byen liggende Bataillon af 118de preussiske regiment er idag afmarscheret til Holstebro. Uagtet den hidtilværende Indqvarteringsbyrde af en Bataillon har været særdeles trykkende for Indvaanerne, hedder det dog, at denne skal forøges til 2 Batailloner. Reqvisitionscommissionen har desaarsag yderligere maattet reqvirere Sengeklæder fra landet, da Beboerne ikke see sig istand til at fyldestgjøre de store Fordringer, som nu stilles.

(Skive Avis 8. oktober 1864).

I Colding vil foruden den Styrke, som allerede ligger der og hvis Størrelse Byens Av. ikke har faaet opgivet, endv. i disse Dage blive indqvarteret 77 Officerer, 2429 Mand og 649 Heste.

Varde vil, efter Byens Av., blive belagt med Regimentet Grossherzog v. Hessen "am Rhein'', der tidligere har ligget i Ringkjøbing, hvor der er anmeldt to Escadere Lichtensteinske Husarer Nr. 9.

Den i Horsens sidst anmeldte østerrigske Bataillon vil, efter Byens Av., nu blive indqvarteret i Landsbyerne syd for Byen. Foruden den tidligere anmeldte Styrke vil der endnu ankomme der til Egnen to Escadr. Cavallerie, som skal indqvarteres i Landsbyerne nord for Byen. En Stab skal ligge paa Steensballegaard. Fra Magazinet i Horsens vil der blive at forpleje mellem 5 og 6000 Mand. De preussiske Gardehusarer, der rykkede bort derfra i Løverdags, skulle ligge i Odder og Egnen deromkring. Endeel af Infanteriet gaaer til Grenaa og Ebeltoft. I Løverdags afmarscherede fra Aarhuus imod Nord (til Randers?) 3 Batailloner af 3die Garderegiment og igaar skulde afgaae 1 Bataillon af 4de Gardereg. samt 2det og 3die ridende Batteri. Derimod ventedes, efter Byens Av., igaar 3 Batailloner af Elisabethgarden, 2 Bat. af Augustagarden og 2 Gardebatterier. Som Følge af denne Forøgelse i den derværende Styrke har det viist sig nødvendigt at indrette til Indqvartering den nye Friskole, 1ste Etage i Latinskolen, Byens 2 Kaserner, "Sommerlyst" og flere andre Bygninger. Fra Viborg afgik i Løverdags en Bataillon til Holstebro, og igaar ventedes to Batailloner og et Batteri fra Randers og Silkeborg. Styrken i Viborg bliver saaledes 3 Batailloner Infanterie, 2 Escadroner Cavallerie og et Batteri.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 10. oktober 1864).

Sundhedstilstanden paa Morsø, saavel paa Landet som i Nykjøbing, har i den senere Tid viist sig betænkelig. Foruden den meget ondartede Halssyge, som Øen næsten hele Aaret har været befængt med og som angriber baade Børn og Voxne, ofte med et dødeligt Udfald, grasserer Typhus og andre Febertilfælde, ligesom og enkelte Koppetilfælde skal have viist sig. Ligeledes have flere i denne Tid været angrebne af Cholerine. Bliver det et koldt og fugtigt Efteraar, er det at befrygte, at Sygdommen ynderligere vil udvide sig. (Morsø Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 10 oktober 1864).

"Berl. Tid. s" franske Revue for 5te yttrer sig ogsaa om det nyeste saa haarde Tryk paa Jylland. Den klager over, at de Allierede tvertimod Vaabenstilstandens § 3 holde der "en større Styrke, end den af reent militaire Hensyn nødvendige", og tvertimod samme § endog have besat Byer, som den 2den Aug. ikke vare befatte (Frederikshavn og Hjørring, hvoraf ren sidste dog, ifølge "Aalb. Stftst.", synes atter at være forladt, at Boerne ere blevne saa overfyldte med Indqvartering, at Rationerne ere forøgede, at Udførsel af de vigtigste Artikler er forbudt, at alle Øernes Blade paa 3 nær ikke maae komme til Jylland. Revnen tilføier: "Vi troe at vide, at vor Regjering er bleven levende bevæget ved disse Forholdsregler og har gjort Forestillinger derimod i Wien og Berlin. Disse yderlige Haardheder ere saa meget mere uforklarlige, som Jyllands Beboere aldrig have givet Militair-Autoriteterne nogen Grund til Klage eller Uro, og som det efter de uhyre Ofre. Fredspræliminairerne paalægge os, kunde synes, at vi havde Ret til at vente nogen Ædelmodighed fra de Allieredes Side, Skulde man troe et ministerielt preussisk Blad, ville de Allierede saaledes trykke os til at antage deres finantsielle Fordringer. Men vi bevare endnu en altfor god Mening om vore Modstanderes Billigheds- og Retfærdigheds - Følelser til at vi skulde antage dem istand til at tye til saadanne Midler, tilmed da vi ærligt have fundet os i alle de Betingelser, vi ere gaaede ind paa, og da vi kun modstaae Fordringer, som ere fremmede for Præliminairerne og for os vilde have de meest ødelæggende Følger" (om Statsactivernes Deling).

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 10. oktober 1864)

Flere tyske aviser berettede at stemningen i Holsten generelt var imod at blive annekteret af Preussen. Man ville i stedet hellere være selvstændige. Muligheder som "Triasgedanke" kom på banen, altså den ide blandt de tyske mellemstore stater at danne "et tredje Tyskland" mellem de to stormagter Østrig og Preussen. En holdning som fandt svigtende tilslutning i det øvrige tyske forbund hvor man mere og mere bøjede sig for Bismarck.

G. Christensen: Udsigt fra Kongebroskoven over Snoghøj til Fredericia. Illustreret Tidende, 238, 17. april 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Fra Slesvig. "Nordslesv. Ttd." bringer fra Haderslev følgende characteristiske Hjertesuk: Med Indretningen af vore Skoler har det desværre kun en daarlig Fremgang. Vl sigte hermed ikke til den latinske Skole, thi dens nye Underviisningsplan er jo allerede tidligere fastsat, og den smukke nye Bygning, en af de saa gode Ting, vi have at takke Kjøbenhavnerne for, der hidtil har været afbenyttet til Lasareth for de preussiske Tropper, er nu bleven rømmet og vil endnu i indeværende Maaned blive taget i Brug som Gymnasium. Del, vi sigte til, er Borger- og Landsbyskolerne, hvor til Dato endnu for Ungdommen farlige og ligefrem mod Landet fjendtligsindede danske Skolelærere uforstyrrede fortsætte deres Daniseringsværk, Personer, der endogsaa udstrække deres Renitent til deres nærmeste gejstlige Foresatte, saaledes at de, hvad tidligere stedse har været Tilfældet, nu ikke længere besøge Gudstjenesten for ikke at komme i mindste Berøring med vore nye slesvigske Præster.

(Skive Avis 10. oktober 1864)

Jylland. Aabenraa. 1ste til 4de Oktober 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Horsens. Vort Efteraars-Krammarked var igaar besøgt af en meget stor Mængde Landboere, vel omtrent lige saa stor som under sædvanlige Forhold; idag sees derimod meget faa Folk her i Byen. Af Markedstelte findes næppe mere end Halvparten af dem, der sædvanligviis pleie at være opstillede paa dette vort største Marked; de fremmede Handlende, hvoraf der ikke findes mange, bestaae paa faa Undtagelser nær af haderslevske og christiansfeldske Kukkenbagere Det Markedsgjøgl, som ellers pleier at være tilstede i rigelig Mængde, har man denne Gang saa godt som slet ikke seet Noget til. - Paa Hestemarkedet fandtes mange Heste, meest dog 2 og 3 aars Plage. Ingen udenlandske Hestehandlere havde indfundet sig, og kun en enkelt Nordslesviger. Handelen var flau og Omsætningen, der udelukkende gik mellem Mand og Mand, i det Hele kun ringe. Prisen for 2- og 3-aars Heste var fra 120 til 180 Rd. og for ældre gode Heste fra 220 til 270 Rd.; gamle Arbejdsheste kostede 50 til 80 Rd. Kreaturmarkedet var velforsynet. Stude, hvoraf der solgtes endeel - - -

- Efterat den for Byen bestemte Infanteristyrke, Augustagardens tre Batailloner og en Bataillon af Elisabethgarden, alt for flere Dage siden er ankommen hertil, rykkede idag ved Middagstid Gardehusar-Regimentet ind i Byen, for ligeledes at ligge i Kvarteer her. Det for Byen bestemte Artilleri er, saavidt vi vide, ogsaa ankommet.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1.oktober 1864).

Aarhuus, den 1ste October.

- Hs. Excell. Generallieutn v. Falkenstein ankom igaar Eftermiddag tilbage hertil fra sin Reise til Berlin.

- Major Kauffmann er idag afrejst med Postdampskibet tilbage til Kjøbenhavn. Gjenstanden for haus Forhandlinger med Generall. v. Falkenstein er forbleven fuldkommen ubekjendt.

- Vor By har nu modtaget den hele store Indqvartering, som efter den seneste Dislocation er paalagt den, og denne er, navnlig hvad Heste angaaer, endnu større end først beregnet, nemlig istedetfor 900 vistnok ikke under 15-1600. Mandskabsstyrken anslaae vi til omtrent 5000 Mand.

- Centralkomiteen har idag, efter Samraad med Amtsraadet, maattet beslutte sig til at lade opføre en Bygning til Staldrum og Opholdssted for endeel af Vognparken. Bygningen skal være til 80 Heste, og det overdroges Branddirect. Esmann og Veiinspect. Müller, efter en skriftlig Licitation med kort Frist, at tilveiebringe en saadan Bygning, paa Betingelse at Entrepreneuren overtager Bygningen efter Afbenyttelsen, saaledes at der kun gives en Godtgjørelse for Arbeidsløn og Materialets Værdiforringelse.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 1. oktober 1864).

Oversættelse af tysk notits:

Flensborg, 27. september. Opløsningen af ​​den lokale danske kirke og afskedigelsen af ​​de to prædikanter har forårsaget en del ondt blod blandt det lokale danske parti. Vi kan ikke bedømme, i hvilket omfang deres klager er berettigede. Det danske fællesskab som sådan har kun eksisteret i de senere år.

Flensburg, 27. Sept. Die Auflösung der hiesigen dänischen Gemeinde und die Entlassung der beiden Prediger hat unter der hiesigen dänischen Partei viel böses Blut gesetzt. In wie weit ihre Klagen begründet sind, können wir nicht beurtheilen. Die dänische Gemeinde als solche existirt erst seit den letzten Jahren.

(Bamberger Zeitung 3. oktober 1864)

Kladderadatsch' kommentar til sir John Russels rolle i fredsforhandlingerne: "So lasst ihm doch das kindliche Vergnügen. Damit endlich das ewige Depechen-Geschreibe aufhört, sollte man doch Sir John Russell die Erlaubniss geben, persönlich im nördlichen Schleswig die Abstimmung verzunehmen." (Så lad ham dog få den barnlige fornøjelse. For at de endeløse depeche-skriverier endelig må stoppe, bør Sir John Russell have tilladelse til personligt at afholde afstemningen i det nordlige Slesvig.). På stemmetrillebøren er kæmpesækken for sympati for England. En mindre sæk for Danmark og en ganske lille for Tyskland. På hundens halsbånd står: Advarsel, bider ikke. Kladderadatsch 2. oktober 1864.

Tilstanden i Nørrejylland. Fredericia, den 30te September. (Byens Av.) Byens militaire Besætning, der nylig er bleven forøget med 3-400 Mand, vil om nogle faa Dage blive yderligere forøget, idet efter Forlydende 600 Mand skulle forlægges hertil fra Kongsted. Indqvarteringsbyrden, der lange har været trykkende nok, vil saaledes blive endnu mere trykkende. De Fordringer, der stilles til Qvarteerværterne, ere for vor Byes Vedkommende saameget vanskeligere at opfylde, som Størstedelen af Indvaanerne ved Bortflytningen i Anledning af Beleiringen har mistet eller faaet ødelagt Meubler, Sengetøi osv. Kommunen har faaet Befaling til inden 1ste Oktober at anskaffe 400 Straasække, 800 Lagen og 400 uldne Tepper til dermed at forsyne de med Indqvartering belagte offentlige Bygninger eller private Huse, hvis Beboere ere fraværende. - I Horsens er der, som det sees af en Bekjendtgjørelse i Byens Avis, draget Omsorg for, at Dyner og Lagen kunne erholdes fra Landdistrikiet og udlaanes de Ovarteerværter, som behøve Hjælp. Vi anbefale denne Foranstaltning til Efterligning; hvis det skulde bekræfte sig, at Lauddistriklerue ogsaa her paa Egnen skulle fritages for Indqvartering, turde man vel nok kunne gjøre Regning paa Imødekommenhed fra Landbeboernes Side.

- - -

- Ifølge et Privatbrev fra Horsens til "B. T." er den fjendtlige Indqvartering der i Byen nu saa stor, at der endog i enkelte Gaarde er indqvarteret, foruden flere Officerer, 50 Mand og 30 Heste. Den største Vanskelighed for Øieblikket bestaar i at skaffe Sengklæder til alle de Indqvarterede samt tilstrækkeligt Staldrum til Hestene. - Forpagter Koch paa Østerhaab ved Horsens, der under en Strid med sin Indqvartering for nogle Dage siden blev farlig saaret af et Sabelhug i Hovedet, er ifølge det samme Brev nu afgaaet ved Døden som Følge af sit Saar.

(Sjællands-Posten (Ringsted) 3. oktober 1864).

Høsten. Kolding, den 29de Septbr. Angaaende Udfaldet af Høsten her paa Egnen have vi modtaget følgende velvillige Meddelelse: Det er under vanskelige Forhold, at Landmanden her paa Egnen iaar begyndte sin Foraarsgjerning. Ved de mange Kjørsler var hans Arbejdskraft saa betydelig formindsket, at Foraarssædens Nedlægning maatte ske under en mindre grundig Bearbejdelse, end sædvanlig, og tillige med mange Afbrydelser. Vedvarende Kulde tilbageholdt derefter længe Sædens Udvikling, men senere indtraf frugtbarere Vejr, og Sædens Udseende forbedredes saa betydeligt, at Udsigterne ret for Høsten for alle Sædearters Vedkommende næsten overalt var særdeles lovende. Det ustadige Vejr under samme har imidlertid forringet Kornets Kvalitet noget, uden at Regnen dog har gjort saamegen Skade, som det kunde formodes, da den kolde Luft har hindret Sæden i at spire, og den Regnen gjerne ledsagende stærke Blæst snart borttørrede Fugtigheden. Derimod har Regnen gjort Høsten meget besværlig og langvarig, og endnu i disse Dage sees endel Korn ude, der dog, hvis det nu indtraadte gode Vejr vil vedvare noget, snart vil være i Hus. Af Vintersæden er Rugen der dyrkes mest her paa Egnen, vel ikke saa fyldig, som ifjor, men giver meget af Traven; de faa Stykker Hvede, her findes, have i Almindelighed været gode, og den seer ud til at ville give godt i Skjeppen; Rapsen, der ogsaa kun dyrkes lidet heromkring, har givet en Middelhøst. Dog er det navnlig Foraarskornet, der er lykkedes saa særdeles godt; Bygget baade fylder godt og den rige Top lover gode Fold; Havren hvoraf endel er tærsket, giver meget og vægtigt Korn; Ærterne, som her paa Egnen mest kun dyrkes til Husbehov, vare særdeles rigt besatte med sunde Bælge, men det ustadige Vejr har ikke lidet forringet dem i flere Henseender; Boghveden er lykkedes godt. Kartoflerne ere skjønt deres Top bærer Spor af ren almindelige Sygdom, baade sunde og tilstede i rigelig Mængde. Hø Udbyttet har derimod iaar været ringe i Mængde paa Grund af den langvarige Kulde i Foraaret, der hemmete saavel Kløverens som Enggræssets Udvikling, men det, der er avlet, er kommet godt i Hus. Ligeledes have Græsmarkerne i Almindelighed kun afgiver tarvelig Føde for Kreaturerne, hvorfor ogsaa Udbyttet af Mejerierne er mindre end sædvanlig, hvad tog de høje Priser paa disses Produkter atter bøde paa. (Kold. Av.)

(Ribe Stifts-Tidende 3. oktober 1864).

Oversættelse fra tyske artikler. Se originaler nedenfor:

I Aabenraa var den 21 d. alle skolelærere, med undtagelse af en, hvis gode sindelag var kendt i forvejen, stævnet for kirkens visitatorium (foged Jürgensen og provst Göttig) for at erklære, om de stadig mente sig bundet af den til kong Christian aflagte ed. Da de svarede ja hertil, ønskede de visiterende, som havde magten dertil ikke at blive løst fra eden, også spurgt, om de ville være indstillet på de nye slesvig-holstenske lærebøger, der skulle introduceres i stand til at undervise, svarede nej, de fik at vide, at de måtte forvente deres farvel. Det er alle fødte slesvigere, der har haft embedet i en årrække.

Blandt de tidligere nævnte ønsker om mere undervisning i tysk kom fra forskellige områder af den vestlige del af Haderslev-distriktet, der var rent dansk, men var mindst udviklet i national-dansk forstand, og fra Törninglen, der  i kirkelig henseende hørte til Jylland (bispestolen) af Ribe blev kirkegæster sendt en del andre er for nylig kommet fra samme del af Slesvig. Til behov for samkvem med syden synes de tre timer, som efter Loven af ​​1842 gives af skolelærerne til dem, der tilmeldes og betale en særlig afgift for dem, ikke at være tilstrækkelige.

I Kolding blev de embedsmænd, der var udnævnt der, grev Tramp, fogeden i Ringkøbing og amtsforvalter Ring i Viborg, for nylig fængslet i tre dage, fordi de trods forbud havde indsendt deres indberetninger på dansk. En skorstensfejermester i Århus der af en soldat falsk (?) blev anklaget for at have skældt ud på preusserne, blev en nat holdt fange ved rådhusvagten; en fabrikant der blev arresteret i tre dage med vand og brød, fordi han var hos general v. Falckenstein klagede over forkert betalt told, og da han groft affejede ham, bankede han i bordet. Så vidt forholdene i Jylland, der netop var blevet ret venlige, nu bliver mere og mere forbitrede.

"Hamb. Nachr." skriver fra Slesvig den 28. sept.: I sidste uge var flere af de tidligere danske embedsmænd kommet hertil for at pakke deres sidste ting og få orden på sagerne. Blandt dem var den tidligere branddirektør Matthiesen, en personlighed der var meget upopulær på det tidspunkt. I betragtning af den selvtilfredshed som han for nylig har beskæftiget sig med her, gør det et desto værre indtryk at de kontanter han efterlod, slet ikke stemte overens med hans bøger. Hans efterfølger, branddirektør Schultz, havde derfor måttet konfiskere hans ting og nægtede at udlevere dem, indtil sagen var afgjort.

In Apenrade waren am 21 d. die sämmtlichen Schullehrer mit Ausnahme eines, dessen gute Gesinnung voraus bekannt war, vor das Kirchenvisitatorium (den Amtmann Jürgensen und den Probst Göttig) gerufen um zu erklären ob sie sich durch den dem König Christian geleisteten Eid noch gebunden glaubten. Da sie hierauf mit Ja antworteten, von den Visitatoren, die dazu Vollmacht hatten, sich von den Eid nicht lösen lassen wollten, auch die Frage, ob sie mit Luft und Liebe nach den neuen schleswig-holsteinischen Lehrbüchern, welche eingeführt werden sollen die Jygend würden unterrichten können, mit Nein beantworteten, so liess man sie wissen dass sie ihre Verabschiedung zu gewärtigen hätten. Es sind diess alle geborne Schleswiger, die in einer Reihe von Jahren ihrem Amt vorgestanden haben. 

Zu den früher erwähnten Gesuchen um Vermehrung des Unterrichts im Deutschen, die aus verschiedenen Gegenden des rein dänischen, aber im national-dänischen Sinn am wenigsten bearbeiteten westlichen Theils des Amtes Hadersleben, aus dem in kirchlicher Beziehung zu Jütland (dem Bisthum Ripen) gehörenden Törninglehen an die Kirchenvisitatoren geschickt worden sind, ist neuerlich aus demselben Theil Schleswigs noch eine Reihe anderer gekommen. Für das Bedürfniss des Verkehrs mit dem Süden erscheinen vielen die drei Stunden welche dem Gesetzt von 1842 gemäss ausser der Schulzeit solchen die sich dazu melden, und eine besondere Vergütung dafür zahlen, wöchentlich von den Schullehrern ertheilt werden, nicht genügend.

In Kolding erhielten neulich die dahin beorderten Beamten Graf Tramp, Amtmann in Ringkjöbing und Amtsverwalter Ring in Wiborg drei Tage haft, weil sie gegen Verbot ihre Berichte in dänischer Sprache eingeschickt hatten. Ein Schornsteinfegermeister in Aarhuus, der von einem Soldat fälschlich (?) angeklagt war auf die Preussen geschimpft zu haben, ward eine Nacht auf der Rathhauswache gefangen gehalten; ein Fabricant daselbst erhielt drei Tage Arrest bei Wasser und Brod, weil er bei dem General v. Falckenstein über unrichtig bezahlten Zoll klagte, und, als dieser ihn gröblich abfertigte, auf den Tisch schlug. So verbittern sich die eben in Jütland ganz freundlich gewordenden Zustände wieder mehr und mehr.

Den "Ham. Nachr." schreibt man aus Schleswig vom 28 Sept.: In der vorigen Woche hatten sich mehrere der frühreren dänischen Beamten hier eingestellt um ihre letzten Sachen zu packen und ihre Angelegenheiten zu ordnen. Unter ihnen befand sich aich der frühere Branddirector Matthiesen, eine seiner Zeit sehr unbeliebte Persönlichkeit. Bei der Suffisance mit der er auch jüngst sich hier gerirte, macht es einem um so schlechteren Eindruck dass die von ihm zurückgelassene Casse durchaus nicht mit seinen Büchern stimmte. Sein Nachfolger, der Branddirector Schultz, hatte desshalb auf seine Sachen Beschlag legen müssen und verweigerte die Heruasgabe bevor diese Angelegenheit nicht in Ordnung sey.

(Allgemeine Zeitung 4. oktober 1864)

Kjøbenhavns offentlige Politieret, Oktober 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Nedenfor et udvalg af sager fra Københavns offentlige politiret.

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling, Assessor Sporon.

Fredagen, den 30te September)

- Det var virkelig en meget aparte Hund, som Forvalter Lund paa Christianshavn eiede; naar Dyret foer voldsomt ind paa de Forbigaaende, saa at disse med Rædsel tage Flugten, da var det ikke Hundens Hensigt at sætte sine Tænder ind i de kjødrigste Dele af Fodgængernes Ben, nei det var kun en for dette Dyr særegen Maade at vise sin Venlighed paa. Saaledes forklarede idetmindste Forvalterens Fuldmægtig Sagen, men dog havde Politiet været af en anden Mening, da det havde givet L. et Tilhold om, at Hunden ikke oftere maatte vise sig paa Gaden. Den sorte Bulbider havde imidlertid den 22de af Trang til frisk Luft vist sig paa Gaden og sat en saadan Skræk i en ung Grosserer, at denne i en Fart løb hen paa Stationen og meldte Hunden. Dommeren hævede imidlertid Sagen, da der produceredes en Attest fra Veterinærskolen for, at Hunden, der var transporteret ud paa Skolen i Droske, nu var aflivet. 

- Ole Olsen bemærkede i Søndags, da han kjørte med sin Mælkevogn paa Vesterbro, at Klokken var over 9; han vilde altsaa i en Fart se at komme bort fra Byens Grund og pidskede derfor saa stærkt paa Hestene, at disse løb i Galop. Med 1 Rd. befriede han sig for videre Tiltale, og den samme Bøde erlagde Droskekudsk Jensen, der havde kørt i Galop i Vimmelskaftet, og Høker Petersen, der, skiøndt tidligere advaret, havde ladet Kogødning udløbe i Gadens Rendesten.

Derimod slap Murmester Bønnecke og Arbejdsmand Christoffersen samt Koholder Petersen med Advarsler, den Første, fordi han havde ladet Kalk udføre i en utæt Vogn, den Anden, fordi han under Kirketiden havde kjørt med en Arbeidsvogn, som var belæsset med en stor Urtepotte og 12 Champagneflasker, samt endelig den Tredie, fordi Gruben ved hans Kohold var i Uorden.

- Efterat en Handlende for sit ujusterede Maal havde bødet 1 Rd., sluttede Anders Andersen Retsmødet: "Nu er det værre end det har været, nu maa man ikke engang gaa over Gaden uden at tiltales for det", sagde Andersen, der er Frugtpranger og navnlig handler med Pærer. "Med sine Lungers fulde Kraft", som det hedder i Rapporten, "forulempe han Store Kjøbmagergades Beboere med at raabe: "Pærer! Pærer!" og naar han saa opfordres af Politiet til at køre, saa køre han, men kun to Alen frem og raaber da igjen: "Pærer! Pærer!" Andersen mente at have opfyldt sine Pligter i enhver Retning, og benægtede at have fortrædiget Folk med sin Røst eller at have forladt sin Vogn uden Tilsyn, idet han havde den Anskuelse, at det var Betjenten og ikke ham, der foraarsagede Uorden paa Gaden, ved at Folk samledes om dem for at høre, hvad der var paafærde. Dommeren spurgte nu Frugtprangeren, om han i Mindelighed vilde rette for sig med en Bøde af 2 Rd., hvilket denne først negtede, men endelig efter lang Vrøvlen frem og tilbage fandt han dog sin Regning ved at erlægge Rigsdaleren.

(Dags-Telegraphen (København) 1. oktober 1864)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling. Assessor Wallick
Lørdagen, den 1ste Oktober.

- Det kortvarige Retsmøde tog idag sin Begyndelse med en Doms Afsigelse over Værtshusholder Jørgensen paa Store Købmagergade, der for anden Gang begaaet Nattesæde, foruden Sagens Omkostninger tilpligtedes at betale en Mulkt af 4 Rd.

- Gartner Knudsen erkjender vel af Sundhedskommisstonen at have faaet Tilhold om at lade opmure en Beholder til at optage Gjødningen fra hans Kostald, men desuagtet har han ikke villet indlade sig paa dette Byggeforetagende, men har ladet al Gjødningen udflyde i et stort Hul i sin Have. Denne Forseelse kostede hans Pung 5 Rd., medens derimod en anden Giødningssag mod Niels Olsen, der var kjørt for sent gjennem Staden med sine vellugtende Produkter, afgjordes med en Advarsel.

- Med et triumferende Aasyn fremtraadte nu Droskekudsk Ole Christensen. Hvad der ikke var lykkedes for hele det kjøbenhavnsk Opdagelsespoliti det havde han ene udrettet. Ja, ham var det lykkedes at finde Svenskeren Niels Erichsen, der havde forstukket sig lige siden den 15de August, da han med en Kokesvogn paakiørte Ole Christensens Droske paa Vesterbro, saa at den blev beskadiget for en Snes Daler. Sagen maatte dog udsættes, da Vidnerne ikke vare mødte, og desværre var et af Vidnerne, "Justitsraaden" som havde kjørt i Drosken, afrejst til Jylland, men Sagen vil dog neppe af den Grund standses i sin videre Behandling.

- Hvad der har givet Anledning til, at Jens Christian Møller har faaet Tilnavnet "Dykkermøller" er desværre endnu ikke oplyst. Skulde han maaske i sin Egenskab som Mekanikus i gamle Dage have opfundet en Dykkerklokke? Umuligt er det ikke, men dog tør vi ikke indestaa for Paalideligheden af vor Gisning. Som En og Anden vil erindre, har han allerede flere Gange været for Retsskranken, og det blev der godtgjort, at han havde gjort sig skyldig i Betleri ved at skrive forskjellige Tiggerbreve, men Sagen blev sidste Gang udsat, da han forlangte Tid til at forfatte et Forsvarsskrift. Hans Indlæg var nu kommet for Lyset, men det var desværre næsten ulæseligt. Saa meget fik man dog ud af det, at det er gaaet ham meget uheldigt. Man tænke sig, at Møller, medens han for et Par Aar siden opholdt sig paa Ladegaarden, pludselig faaer den Efterretning, at en fjern Slægtning i Sydamerika har efterladt sig en Ubetydelighed af 4½ Million Piastre! En skjøn Part af denne Sum skulde nu komme Møller tilgode, men ak! Verdenshavet laa mellem ham og hans Millioner, og Skatten gik fløiten. Med Rette kunde han udraabe: "Guld er en Kimære!" Nu gik det atter svært tilbage for ham, de sidste 50 Rd., som han havde faaet af Frederik den Syvende, og hans Cylinderuhr gik al Kiødets Gang, og nu begyndte han igjen sin gamle Skribentvirksomhed, idet han forfattede forskiellige Breve, hvis Begyndelse: "En Mand, der har kjendt bedre Dage, vover osv.", tydelig godtgjorde deres Bestemmelse. Møller blev da for disse Breve idømt 12 Dages Tvangsarbeide paa Ladegaarden, idet han med Rette kunde udraabe med Nero: "Vellem me nescire litteras" (Gid jeg ikke kunde skrive!)

(Dags-Telegraphen (København) 2. oktober 1864)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling, Assessor Sporon.

Mandagen, den 3die Oktober.

- Den første Sag idag mod Værtshuusholder P. Nielsen, over hvem der var indgivet Klage fra Naboerne, fordi han havde ladet Giødning udflyde i Gadens Rendesten ved den daglige Rengiøren af Giødningsgruben i Eiendommen Nr. 28 i Klerkegade, hævedes med en Advarsel, da Nielsen erklærede nu at have opgivet sit Kohold, og han tidligere i de 11 Aar, da han har været Koholder, aldrig har betalt nogen Mulkt for Uorden med Køerne.

- En Detailhandler erlagte dernæst 3 Mark i Mulkt. fordi han havde benyttet et ujusteret. men iøvrigt tilstrækkelig stort Flødemaal til at sælge for 2 Skilling Fløde i; men opkastede dernæst det Spørgsmaal, om det var tilladt at sælge for 2 Skilling Fløde i en Flødeske, hvilken Trafik benyttes af mange Flødehandlere. Dette interessante Spørgsmaal blev dog ikke afgiort.

- - -

(Dags-Telegraphen (København) 4. oktober 1864)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Wallick.

Tirsdagen, den 4de Oktober.

- De ulyksalige Følger af Sværmen ved Nattetide kostede idag Droskekudsk Niels Hansen 4 Rd., og han kom dog ikke fra Værtshus forleden Nat Kl. 1 - nei, han havde kun besøgt en Bekjendt, men da han forlod denne Bekjendt med et Par andre Venner, saa istemte de en trestemmig Sang, hvori de afbrødes af en Betjent i Helsingørsgade. Niels vilde gjerne synge Numeret færdigt, men da han ikke fik Lov til det, fristedes hans Øie af en Kvinde, der lukkede sig ind af sin Gadedør. Rask iler han efter hende, men i en Fart smækker hun Døren i for Næsen af ham, og nu blev han vred og rasede. Betjenten raadede ham til at gaa hjem, men han vilde ikke, og efter endel Indvendinger og Uforskammenhed fra hans Side anholdtes han og vilde i sidste Retsmøde paa ingen mulig Maade rette for sig i Mindelighed, men idag havde han dog betænkt sig og sendt et Bybud op i Retten, der erlagde de 4 Rd. i Mulkt.

- Ludvig Larsen havde i Tirsdags været saa nær ved at overkjøre en gammel Mand og et lille Barn, at han ikke kunde undgaa at bøde 1 Rd. for uforsvarlig Kiørsel.

- En dreven Fyr, den Martin Møller! Saadan en gammel rutineret Frugtpranger, som han er, skulde lade være med at drille Politiet eller søge at dreie en nyfigen Politibetjent en Knap. Det havde han forsøgt paa i Tirsdags og i Onsdags, men det havde han ingen rigtig Fornøielse af. Naar han blev opfordret til at kiøre med sin Frugtvogn, saa kiørte han strax, men holdt igjen ti Skridt borte, cg saadan blev han ved, til han blev anholdt, og fik nu i Retten sin Advarsel imod at gjøre slige Kunster efter.

- Mursvend Andreas Molig rensede i forrige Uge Tagrenden paa Eiendommen Nr. 9 i Guldbergsgade, og da han ingen Afvisere havde ved Haanden, satte han istedenfor en Rive og en Spadderestok ud paa Fortovet. Men Møllernes Børn forstod dem ikke paa disse Pindes rette Betydning og fik, ved at passere under Tagrenden, saadan en Mængde Snavs i Hovedet, at de maatte hjem og have rene Klæder paa. Da der ingen Skadeerstatning fordredes, slap Mursvenden dog for Mulkten.

- Madam Sihms spadserede i Onsdags med en Kavaler nede i Kirsebærgangen. Pludselig fik de Lyst til at skyde Gjenvei og kravlede saa op ad Voldbakken. I gamle Dage kunde Sligt uden Fare foretages, men ikke nu, da Politiet har Voldene under Opsyn. Herren og Madamen vare komne næsten helt op til Bastionen, da de til deres Rædsel optager en Betjent, som gjør dem opmærksom paa, at de gik paa forbudne Veie, og nu kravlede de da igjen ned i Kirsebærgangen. Her ved Teglgaartsbroen mødte Betjenten Damen og spurgte hende, om hun havde Adgangskort til Kirsebærgangen. Madam Sihms bad Betjenten som Svar om blot ikke at være vigtig, og da han nu gjerne ønskede at vide hendes Navn, ytrede hun slet ingen Lyst til at navngive sig, men stak Hænderne i Lommen og var endel drillevorn mod ham. Endelig navngav hun sig dog og mødte idag i Retten, høiligen beklagende sig over den Tort, der var tilføiet hende, men hele den Trøst, hun fik, var, at hun selv var Skyld i den flaue Situation, hun var kommen i, og denne Ubehagelighed maatte ansees for tilstrækkelig Straf for hende.

- Retsmødet, der overværedes af Borgmesteren fra Uddevalla, sluttedes med den Underretning, at Mødet paa Torsdag først vilde tage sin Begyndelse Kl. 1.

(Dags-Telegraphen (København) 5. oktober 1864)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling. Assessor Sporon.

Onsdagen den 5te Oktober.

- "Stærke Jens" var drukken og kom saa i Klammeri med 3 Brødre nede i Værtshuusholder Petersens Kjælder i Aabenraa i Onsdags Aftes. Nu paafulgte der en storartet Afbankning af en hel Mængde Mennesker, en 14 til 16 Stykker, der vare nede i Kjælderen, og da Værtshusholderen var ude at Stand til at styre Bersærkerne, rekvirerede han Politiet, for at alle Gæsterne kunde blive viste ud. Herfra blev ikke engang Jacob Selmer undtagen, skjøndt han boer hos Værten, og saavel han som hans Bekendt, Johan Andersen, anmodedes derfor ogsaa af 2 Politibetjente om at forlade Lokalet. Selmer vilde ikke gaa paa nogen mulig Maade, og Andersen, der nok gierne vilde have "sit Hovedtøi" med, stødte til den ene Betjent, saa at han slog Glasruden itu i Døren ud til Gaden. Nu bleve baade Selmer og Andersen transporterede op paa Gaden, men der slog Selmer i sit Raseri den anden Betjent i Ansigtet, og da der samledes en stor Folkehob, bragtes begge Fyre paa Stationen. Andersen vilde først ikke i Mindelighed afgjøre Sagen, men da han gjortes opmærksom paa, at naar man slaaer en Betjent, saa skal man egentlig 2 Gange 5 Dage paa Vand og Brød, fandt han sig med Glæde i at betale en Mulkt af 2 Rd. For Selmers Vedkommende udsattes derimod Sagen til næste Retsmøde, da han ikke havde givet Møde idag.

- Endelig afgjordes idag en fra den 3die August henstaaende Sag mod Kudsk Christian Madsen, der havde kjørt Arbejdsmand Christian Hansen over Tæerne paa Hjørnet af Store og Lille Regnegade. Hansen havde i 3 Uger ligget paa Hospitalet for sine Tæers Skyld og giorde nu for Retten Fordring paa Skadeserstatning for Næringstab, hvilket han anslog til 8 Mk. om Dagen, og for Smerte og Svie mente han, at 4 Mk kunde være en billig Betaling. Efter endel Disputeren frem og tilbage mellem ham og Madsen, bleve de endelig enige om, at Christian Hansen skulde have 5 Rd i Skadeserstatning, medens Mulkten for uforsvarlig Kjørsel til Rettens Fattigkasse bortfaldt, for at Hansen kunde saa en saa meget større Godtgjørelse for sine molesterede Fødder.

- Ajax brølede ikke høiere i den trojanske Krig end Bagersvend Olsen giorde i Onsdags paa Hiørnet af Nørregade og Gammeltorv; thi to Betjente, den ene i Larsbjørnstræde og den anden ved Vestervold, havde hørt hans vældige Lungestyrke og foer afsted efter Lyden. De fandt Olsen, der stod og brølede omkap med en gjøende Hund, og da Olsen ytrede Noget om, "at han kunde bare Lyst til at vise de Bønderkarle en anden Sludder", blev han anholdt og erlagde meget villig 1 Rd. i Mulkt, idet han forsikrede, at Grunden til hans Gadespektakler var, at han havde været for meget "i Byen" den Aftenstund.

- En Sag mod en Værtshusholder for Nattesæde og mod Arbeidsmand Petersen, der i Drukkenskab havde grebet fat i en Dame paa Østergade, hævedes, da Værtshusholderen kun havde bart Venner hos sig, og Arbeidsmanden havde siddet saa længe under Anholdeste, at dette maatte ansees for tilstrækkelig Straf for ham.

- Til Slutning henvistes en Sag for Betlen mod Fabrikarbeiter Peter Christian Otterberg til den samlede Ret.

(Dags-Telegraphen (København) 6. oktober 1864)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Wallick.

Torsdagen den 6te Oktober.

Retsmødet, der idag extraordinært tog sin begyndelse Kl. 1, overværedes af Kjøbenhavns Overpræsident, som ledsagede en høiere Retskyndig fra Bordeaux.

- Droskekudsk Hans Peter Petersen skulde forleden hente en af Skuespillerinderne fra Folketheatret og han kjørte afsted i stærk Galop, for ikke at komme forsilde. Denne Galop kostede ham idag 1 Rd., idet hans Undskyldning, at du aldrig kunde kjøre stærkt nok for Kunstnerinden, ikke kunde tages for god.

Spørgsmaalet er: Maa det ansees for en Fornærmelse, at en Overbetjent siger til en Dame "De venter maaske paa, at jeg skal ledsage Dem?" Grosserer Scharffs Frue havde anseet sig fornærmet ved denne Tiltale, da hun forleden under den store Ildløs opholdt sig paa Amagertorv for at paase, at der ikke gik Ild i hendes Mands Pakhus paa Store Kjøbmagergade. Strengt taget var det ikke nødvendigt, at hun af den Grund opholdt sig paa Amagertorv, og da derfor en Overbetjent, der tidligere har vist hende en stor Tjeneste ved at skaffe hende en bortløben yndig Skjødehund igjen, anmodede hende om at gaa bort, benyttede hun sine Talegaver paa en temmelig højrøstet Maade, og tilsidst blev hun saa opbragt, at hun næste Dag indgav Klage over Overbetjenten for Myndighedsmisbrug. Overbetjenten godtgjorte imidlertid for Retten ved to Vidner, at hans Forhold ved den omhandlede Lejlighed ikke havde givet mindste Anledning til Klage, og Sagen hævedes derfor. 

- Droskekudsk Christensen, der havde ladet sin Vogn henstaa i længere Tid uden Tilsyn, og Vognmand Clausen, der havde kjørt for rask med en løbsk Hest, slap begge med Advarsler.

- Medens tidligere de Handlende paa Nørre- og Vesterbro have maattet holde for, er nu Turen kommen til Christianshavns Befolkning, af hvilken flere Mælkehandlere og Høkere idag for deres ujusterede Maal og Lodder erlagde Bøder fra 1 Rd. til 15 Mk.

- "Det er ikke de 5 Rd., Hr. Assessor, men det er det blaa Øie, der kreperer mig." sagde den bekjendte Droskekudsk Carl Herman Nielsen, da han bødede sine Penge for at have kjørt for stærkt, været fuld paa Bukken og ulydig mod Politiet, og saa fremviste han et blaat Øie, som han desværre ikke kunde faa nogen Erstatning for, da han ikke vidste, hvem der havde trakteret ham dermed.

- Efterat endelig Kudsken Carl Nielsen havde faaet en Advarsel, fordi han havde kiørt med Kalve paa Vesterbro i Søndags, hævedes Retten

(Dags-Telegraphen (København) 7. oktober 1864)

Jylland. Ringsted. 27de til 30te September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Efter at for ikke længe siden forskjellige Tegn tydede paa, at Jyllands Occupation meget snart vilde ophøre, eller at Preussen idetmindste, hvis Tropperne endnu skulde forblive i Provindsen, vilde vise Maadehold og ikke fortolke Fredspræliminarierne paa den strængeste Maade, synes nu et ganske andet System at skulle indtræde. De fjendtlige Tropper ere atter rykkede op i det nordlige Jylland og have belagt Byerne med en overordentlig stærk og byrdefuld Indqvartering, og der er baade med Hensyn til Forplejningen og til Administrationen indført langt større Strænghed end tidligere. Det turde vel næppe være nogen Tvivl underkastet, at denne Forandring staaer i Forbindelse med de af den officieuse preussiske Presse udtalte Anskuelser, at Danmark forsætlig drager Fredsunderhandlingerne i Langdrag, og at man i den dansk Presse og ved Adresser fra Nordslesvig søger at bevirke en Forandring i Fredspræliminarierne. Herfor synes den preussiske Regjering at ville tage Revanche ved el forøget Tryk paa Jylland, og tillige synes den paa denne Maade at ville tvinge den danske Regjering til at fremme Forhandlingerne og give efter for Fordringer, der ikke blot ere ubillige, men som end ikke have nogensomhelst Støtte i selve Fredspræliminarierne. Vi behøve nu ikke at forsikkre, at Regjeringen ikke kan have noget høiere Ønske end saa hurtigt som muligt at opnaae en Fred, og at den gjør Alt for at naae dette Maal. 

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 27. september 1864)

Markedsoptøier. Markedet i Bogense i Fredags startede ifølge Byens Avis med et tumultuarisk Optrin, idet endeel af de i Bogense og Skovby cantonnerende Soldater af 13de Regiment i Forbindelse med nogle Bønderkarle, der havde været til Marked, som Følge af tor megen Nydelse af Spiritus yppede Strid med Patrouillen i den et Stykke udenfor Byen liggende Kro Tyrekrog. Det gik saa vidt, at Patrouillen maatte hente Hjælp fra Hovedvagten, og da Urostifterne viste sig aldeles uregjerlige og angreb den med Stene, maatte den bruge Vaaben. Flere, saavel Militaire som Civile, skulle ved denne Lejlighed være blevne saarede, og to af Urostifterne - to Menige, af hvilke den ene er saaret af et Bajonetstik i Siden og den anden af et Sabelhug i Haanden - ere henbragte i Arresten.

(Middelfart Avis 28. september 1864).

De nyeste fjendtlige Overgreb i Jylland. Ifølge en os idag tilstillet Meddelelse fra Jylland begynde de tydske Tropper nu at forlade deres Kvarterer rundtom paa Landet, for at koncentrere sig i Kjøbstæderne. Paa Landet skal der efter Forlydende aldeles ikke ligge Tropper i Vinterkvarter. Kjøbstæderne ville altsaa faa en overordentlig trykkende Indkvarteringsbyrde, og General Vogel v. Falckenstein vil nok sørge for at gøre Indkvarteringen saa utaalelig som mulig for Beboerne, for derved al søge at gjøre disse mere eftergivende og muligvis tillige derved ophidse dem imod "kjøbenhavnerne", der jo endnu stedse angives som dem, der ere Skyld i Krigen og i, at Freden ikke kan blive sluttet strax; og desværre! der er mange, ellers fornuftige Folk, der i en mærkværdig Grad have indsuget Troen paa denne af Tydskerne med stor Klogskab udbredte urimelige Paastand. General Falckenstein erklærede forleden Dag, førend han afrejste for at hente sin Familie, at han nok skulde sørge for, at Soldaterne fik Kvarterer, som de kunde være tilfredse med. Beboerne fik saa at hjælpe sig, som de bedst kunde. Han erklærede endog, at ingen Familie vilde faa Tilladelse til at benytte mere end et af sine Værelser. Den øvrige Leilighed skulde overlades til Indkvarteringen, der ovenikjøbet selv skulde have Tilladelse til at afgjøre, hvilke Værelser, den selv vilde benytte. Endnu er der vel ikke udkommet nogen officiel Bekjendtgjørelse om denne yderst hensynsløse og trykkende Foranstaltning, men, naar man kjender Hr. v. Falckensteins Sindelag imod de Danske, behøver man neppe at tvivle om, at han vil søge at sætte sin ovenfor omtalte smukke Plan iværk. Det er imidlertid paa den anden Side nok muligt, at Sagen ikke paa de enkelte Steder vil blive bogstavelig gjennemført, da det jo væsentlig vil komme an paa den vedkommende Indkvartering selv. Foreløbig er der imidlertid allerede givet Ordre til, at man skal skaffe en Seng med fuldstændig Tilbehør af Sengeklæder osv. tilveie for hver enkelt Soldat, saa at man ikke længere maa lade to ligge sammen i en Seng. Allerede denne Bestemmelse er under den nu indførte stærke Indkvartering meget trykkende. Hvad der imidlertid mest af Alt har vakt Forbitrelse i Jylland, er Bestemmelsen om en Toldgrændses Oprettelse mellem Jylland og de danske Øer. Dette vil haardt mærkes i en Mængde Forhold. Saaledes var f. Ex. Smørhandelen allerede i den sidste Tid kommen godt igang, og man udførte en Mængde Smør fra Jylland. Nu skal der imidlertid efter Forlydende lægges en Udførselstold af 20 Rd. paa hver Tønde Smør, saa at Handelen altsaa ikke vil kunne betale sig. Og saaledes gaaer det i mange andre Handelsforhold. Stemningen er som en Følge heraf just ikke meget glædelig, og man ærgrer sig i høi Grad over Udsigten til at skulle beholde Tydskernes just ikke behagelige Selskab hele Vinteren.

(Dags-Telegraphen (København) 29. september 1864).

Leverancerne fra Morsø til den fjendtlige Armee. (Morsø Av.) Efter det aflagte Regnskab over de paa Morsø af de fjendlige Tropper udskrevne Reqvisitioner og de til dem præsterede Leverancer have disse udgjort i De forskjellige daglige Naturalleverancer 6922 Rd. 3 Mk. 1 sk. 300 Stkr. Hornqvæg 17,529 Rd. 2 Mk., 1000 Tdr, Havre 3000 Rd., andre Reqvisitioner 1263 Rd. 3 Mk. 10 sk. fra Sogneforstanterskaberne paa Landet paa Øen er der ialt anmeldt at være borttaget 97 Heste til en samlet Værdi af 16,927 Rd., tilsammen 45.642 Rd. 2 Mk. 11 sk. Herunder er altsaa ikke indbefattet Værdien af de borttagne Baade, af stjaalne beskadigede eller ødelagte Varer eller anden Krigsmolest, af præsterede Ægtkjørsler eller andre personlige Præstationer, saasom af Søfolk etc., eller Indqvarteringsbyrden.

(Skive Avis 29. september 1864).

Ringsted. 28de Septbr.

- Da Ringsted ikke formaaer at afgive et passende Vinterqvarteer for det der siden den 12te August cantonnerende 16de Infanteri Regiment, afreiser, ifølge Krigsministeriets Befaling,

Regimentet idag herfra og begiver sig til dets tidligere Garnison, Kjøbenhavn (Sølvgadens Kaserne). 1ste Bataillon, som har havt Kvarteer i Kjøbstaden, afmarscherer med Regimentets Musikcorps Kl. 8 Morgen, og støder sammen med 2den Bataillon ved Ortved, hvor Regimentet samles Kl. 10 Formiddag. Marschen til Kjøbenhavn foretages i 3 Dage, nemlig idag til et Cantonnement mellem Ousted og Glim ved Roeskilde, imorgen til Høie Taastrup og Omegn og paa Fredag til Kjøbenhavn. Regimentets betydelige Depot (deraf over 1000 Geværer) føres idag med Godstoget til Kbhvn. - I Mandags gav Conferentsraad Harhoff en Afskedsdiner for en stor Deel af Officierscorpset. Det smukke Samliv, der er ført mellem Byens og Omegnens Beboere og 16de Regiment, vil sikkerlig længe bevares i gjensidig, venlig Erindring.

- - -

Aalborg, 29de Septbr. - Politiet her i Byen har, for at undgaae Conflict med de tydske Troppers Mandskab under Byens nu atter indtrædende Occupation, opfordret samtlige Haandværkere, Huusfædre og Værger til at holde deres Drenge eller Myndlige fra at gaae ude om Aftenen efter Kl. 9, samt befalet, at Værtshuse holdes lukkede og frie for Gjæster efter Kl. 10.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 30. september 1864).

Illustration fra det humoristiske ugemagasin Kladderadatsch 25. september 1864: til venstre: "Die Fachmänner-Commission zur Beschaffung der nöthigen Vorarbeiten für die Conferenz ist sogar sehr thätig, allein alle ihre Bemühungen scheitern an der - " (Ekspertkommissionen til indkøb af det nødvendige forberedende arbejde til konferencen er faktisk meget aktiv, men alle deres indsats mislykkes pga. ...) til højre: "Zugeknöpfheit der dänischen Bevollmächtigen, aus denen nichts heraus zu kriegen ist! - Sonst soll übrigens nichts dahinter stecken, wie ein Telegramm aus Kopenhagen bemerkt." (Den danske befuldmægtigede er tilknappet, og der kan ikke hentes noget fra ham! - Andet skal i øvrigt ikke ligge bag, som et telegram fra København noterer).