Valget i Slesvig 1867. (Efterskrift til Politivennen)

Slesvigs indlemmelsen i Preussen i 1867 betød en demokratisering af det tidligere hertugdømme. Indtil 1864 var enevælden blevet opretholdt under den danske konge Frederik 7. Til valget i 1867 havde alle mænd som var fyldt 25 år og med statsborgerskab i et af forbundets lande valgret. Undtaget var personer som modtog fattighjælp - og kvinderne. Der blev også indført kommunalt selvstyre. Der blev indført forenings- og forsamlingsfrihed

Valget den 12. februar 1867 af 293 medlemmer til den nordtyske Reichstag markerede denne demokratisering. 9 medlemmer skulle vælges i de tidligere hertugdømmer og resultatet blev at Augustenborgpartiets kandidater vandt i 3.-9. valgdistrikt (Holsten og Sydslesvig). I 1. valgdistrikt (Haderslev-Aabenraa) vandt den danske kandidat. I 2. valgdistrikt (Sønderborg-Flensborg) blev den danske kandidat Ahlmann af Augustenborg valgt, med et par hundrede stemmer over de tyske kandidater. 

Valgene i Slesvig.

Af den i vores Morgennr. meddeelte Fortegnelse over Stemmeantallet i de fire slesvigske Kredse fremgaaer, at Deeltagelsen i Valgene har været særdeles betydelig større i 1ste og 2den end i 3die og 4de Valgkreds. 2den Valgkreds staaer i saa Henseende høiest, idet der afgaves 19,740 gyldige Stemmesedler (svarende til 1/5 af Befolkningens Antal). I 1ste Valgkreds afgaves 18,752 gyldige Stemmesedler (imellem 1/5 og 1/6 af Befolkningens Antal. I 3die Kreds afgaves derimod kun 14,857 og i 4de Valgkreds kun 14,337 Stemmer, hvilket svarer til 1/7 af Befolkningens Antal. I 1ste og 2den Valgkreds ere, saavidt man kan skjønne, kun 1/8 af Vælgerne udeblevne fra Valget; i 3die og 4re derimod 1/3. Exempler paa, hvor mange Vælgere der have afholdt sig fra Deeltagelse i Valgene i de reent danske Districter af 4de Valgkreds. have vi allerede meddeelt efter "Vestslesv. Tid.", og fra flere andre Steder paa Vestkysten hører man Beklagelser over, at ikke faa Personer, der utvivlsomt havde maattet give Detlefsen deres Slemmer, af formeentlige Kloghedshensvn have undladt at stemme.

Hvad Forholdet imellem Candidaternes Stemmeantal i de forskjellige Kredse angaaer, saa faldt i 1ste Valgkreds over 4/5 af Stemmerne paa Kryger og neppe 1/5 paa Amtmand Kier. I 2den Valgkreds fik den nordslesvigske Deputations Ordfører i Berlin Ahlmann lidt om Halvdelen af Stemmerne, den augustenborgske Candidat Kraus lidt over 1/3, Regjeringens Candidat Matthiesen omkr. 1/7. I 3die Valgkreds fik den augustenborgske Candidat Baudissin 3/4, Regjeringens Candidat Schmidt-Vindeby 1/4 af Stemmerne. Endelig havde i 4de Valgkreds den augustenborgske Candidat Francke noget over Halvdelen, Regjeringens Candidat Beseler og den danske Candidat Detlefsen hver imellem 1/5 og 1/6 og Thomsen-Oldenswort 1/9 af de afgivne Stemmer. Den nordslesvigske Befolknings mangeaarige Repræsentant H. Kryger er altsaa i 1ste Valgkreds bleven valgt med en større Majoritet, end der er opnaaet i nogen af de andre Valgkredse. Størst var de Danskes Overvægt i Haderslev Vesteramt samt i Sundeved og paa Als.

Stemmeforholdet imellem de forskjellige Partier, saaledes som det har viist sig ved disse Valg, lader sig ikke nøjagtig bestemme, eftersom i 1ste Valgkurs baade det augustenborgske og det preussiske Parti var henviist til at stemme paa Regjeringscantidaten Kier, og der i 4de Valgkreds foruden Francke og Beseler endnu var en tredie tydsk Candidat, Thomsen-Oldenswort, hvis Anskuelser vist ikke ere meget forskjellige fra Franckes, men som dog nærmest maa ansees for en Localcandidat, medens Francke var det augustenborgske Parties egentlige politiske Candidat. Vi begaae dog neppe nogen stor Feil, naar vi regne de paa Kier faldne Stemmer til Regjeringens Parti og Thomsen-Oldensworts til det augustenborgske Parti. Herefter bliver Forholdet saaledes: Paa danske Candidater faldt der i alle 4 Valgkredse tilsammen 27,526 Stemmer, paa augustenborgske 27,526, paa Regjeringscandidater 12,037. Noget over 2/5 af de afgivne Stemmer tilhørte altsaa det danske Parti, næsten ligesaa mange det augustenborgske Parti *), og kun imellem 1/5 og 1/6 faldt paa Regjeringens Candidater.

Af ulige større Interesse end en saadan Opgjørelse af Partiernes samlede Styrke i hele Slesvig er imidlertid det Resultat, som kan drages af disse Valg med Hensyn til Nationaliteternes Gruppering. Man kan være sikker paa, at enhver enkelt Slesviger, der har stemt paa en af de danske Candidater, ubetinget ønsker at gjenforenes med Danmark, medens man fra tydsk Side ingenlunde kan tage alle dem til Indtægt, der have givet de augustenborgske eller Regjeringens Candidater deres Stemme. Det maa nemlig erindres, at den Magt, som til en given Tid er den herskende i et Land, efter Sagens Natur altid kan gjøre Regning paa en heel Deel Stemmer. Desuden er der efter talrige herom fremkomne Vidnesbyrd -  hvilke vi ikke i det Enkelte kunne controlere, men som dog uden Tvivl samlede fortjente en vis Grad af Opmærksomhed og Tiltro - ikke fra Regjeringens (idet denne tvertimod findes at være gaaet aldeles loyalt tilværks ved Afstemningerne), men fra de Tydsksindedes Side anvendt Trusler og Bestikkelser i et temmelig stort Omfang og maaskee paa sine Steder endog begaaet Kunstgreb ved selve Stemmeafgivningen. Den Linie, der fremkommer, naar man adskille de mindre Valgdistricter, i hvilke Fleertallet har stemt paa danske Candidater, fra dem, i hvilke tydske Candidater have faaet Majoriteten, kan endelig paa Grund af den Maade, hvorpaa Valgkredsene ere fordeelte, ikke betragtes som overeensstemmende med den virkelige Nationalgrændse. Medens nemlig 1ste og 3die Valgkreds inndbefatte Hertugdømmers nordligste og sydligste Deel med Grændselinier i det Væsentlige fra Øst til Vest, er den midterste Deel af Slesvig deelt i tvende Valgkredse ved en Linie fra Nord til Syd. Herved ere i disse to Valgkredse danske og tydske Elementer blevne blandede sammen paa, en for de Danske ingenlunde fordeelagtig Maade. I 2den Valgkreds har dette, paa Grund af de Danskes ubetingede Overvægt, ikke udøvet nogen Virkning paa Valgets Udfald, skjøndt maaskee nok paa Stemmeforholdet i enkelte af de mindre Valgdistrikter. Derimod har Virkningen været meget kjendelig i 4de Valgkreds, der omfatter Vestkysten i et smalt Belte lige fra Haderslev Amts Sydgrændse til Eideren. 

Efter disse Bemærkninger skulde vi angive Grændseskiellet imellem de Distrikter, hvor danske og hvor tydske Candidater have Fleertallet. Linien begynder paa Vestkysten ved Hvidaaens Udløb og følger denne Aa indtil Tønder Byes District **); den slaaer en lille Buen udenom Tønder og gaaer derpaa mod O. S. O. langs Grænsen imellem Slaugs og Kjær Herreder af Tønder Amt; derpaa gjør den en stor Bue mod Syd omkring Sognene Bov og Handeved. Flensborg Byes District samt Adelby og Rylskov Sogne indtil Flensborg Fjord. Nord for denne Linie ligger der vel et Par Enclaver (Høier og Løgumkloster Flækker), hvor tydske kandidater have faaet en lille Majoritet, ligesom ogsaa Syd for samme enkelte adskilte Districter, hvor danske Candidater have faaet Fleertallet; men dertil er der ikke taget Hensyn. Syd for denne Linie ligger der et Belte, indbefattende den største Deel af Kiær Herred (Tønder Amt) og saagodtsom alle de øvrige Districter i Flensborg At, hvor de danske Candidater have faaet et meget anseligt Antal Stemmer, tildels endog relativ Majoritet, i et Par Districter - som nys bemærket - absolut Majoritet. Ogsaa Syd for dette Belte er der faldet Stemmer paa de danske Candidater: selv i 3die Valgkreds, hvor det med Hensyn til Resultatet maatte være aldeles unyttigt, har forhenværende Senator Peschke faaet endeel Stemmer ikke blot i Slesvig By, men i Hytten Amt imellem Dannevirke og Eiden.

Resultatet af Valgene i deres Heelhed har til Evidents godtgjort, at den danske Nationalitets Omraade i Slesvig ikke er mindre, end man fra dansk Side har paastaaet, men, naar alle Omstændigheder tages i Betragtning, maaskee endog i Virkeligheden større, end vi selv have antaget. Dette er et Moment af ikke ringe Betydning; thi om man end bør vogte sig for at overvurdere det, saa turde dog saa Meget være vist, at hvis navnlig Valget i 2den Kreds havde faaet et andet Udfald, vilde dette have kunnet faae en Betydning, som der nu ikke kan være Spørgsmaal om at tillægge det.

*) Paa de "agustenborgske" Candidater stemte ikke blot Prætendentens egentlige Tilhængere (som holde paa "Slesvig-Holsteens" Selvstændighed), men ogsaa de slesvigske Particularister (der holde paa Slesvigs Udelelighed) og endelig Størstedelen af de i national Henseende Ligegyldige, der af en eller anden Grund ere utilfredse med den nye Regjering.

**) Dog mangler Angivelse om Stemmeforholdet i Uberg Sogn umiddelbart Syd for Tønder; hvis den danske Candidat har havt Fleertallet her, bliver Tønder By en tydsk Enclave midt i danske Districter.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. februar 1867).

I 3. kreds (der bl. a. omfattede Frederiksrad) blev grev Eduard Baudissin valgt. Han havde i krigen 1848-1851 været premierløjtnant i den slesvig-holstenske hær. 

Fra Slesvig-Holsten, 19. februar Ifølge officielle rapporter afgav i alt 132.155 vælgere deres stemme i alle hertugdømmernes ni valgkredse. Heraf tilfaldt kun 14.915 de decideret preussisk-sindede kandidater Scheel-Plessen, Reventlow-Starzeddel, Beseler og Matthiesen. For de kandidater der tidligere, nogle af dem for ganske nylig, var gode slesvig-holstenere, men som nu er klar til at "glemme hvad der skete" og til at "forlige sig med Preussen" af resignation over for Slesvig-Holstens skæbne, hvilket synes at dem uundgåelige, d. v. s. for Schmidt-Windebye, Thomsen-Oldensworth, Boysen, Scharmer, Bokelmann (-Rethwischhöhe), stemte kun 12.813 vælgere. Vi kan se bort fra de få Lassalleanere, der kun gjorde deres tilstedeværelse mærket i tre valgkredse, samt de andre fragmenterede stemmer. Tilbage står flertalsstemmerne i alle valgkredse, og nogle mindretal. De første talte 88.902, heraf 24.955 danskere. Det efterlader 63.947 tyskere fra Slesvig-Holsten der kan betegnes som modstandere af den preussiske regering og utilfredse med annekteringen. Antallet af danskere bør tilføjes de 2.528 stemmer der tilfaldt den danske modkandidat til Francke, Detlefsen i fjerde kreds, så det samlede antal er 27.493. Et sådant resultat i Nordslesvig som er så ubehageligt set fra tysk side, er i årevis blevet forudsagt af alle med kendskab til Nordslesvigs forhold og karakter i tilfælde af triumf for de preussiske annekteringsbestræbelser. Den sikreste måde at miste Nordslesvig på er at stille  spørgsmålet: om det er preussisk eller dansk. Foruden de ovennævnte 63.947 tyskere fra Slesvig-Holsten er der også 6.803, der stemte forgæves på regeringsråd i anden kreds, D. Kraus, mod den sejrende danske kandidat Ahlmann, i stedet for for borgmesteren Matthiesen, som var indstillet af det preussiske parti. I alt 70.750 vælgere i Slesvig-Holsten stemte anti-preussisk eller anti-annektering. Dette resultat som er opnået under de herskende omstændigheder, vidner om en holdning hos befolkningen i Slesvig-Holsten som ikke kan misfortolkes, og viser tydeligt hvor meget de stadig føler sig krænket over den vending der er sket med hensyn til deres juridiske overbevisning, deres behov og deres ønsker.

Aus Schleswig-Holstein, 19 Febr. Den amtlichen Mittheilungen zufolge haben in sämmtlichen neun Wahlkreisen der Herzogthümer zusammen 132,155 Wähler ihre Stimmen abgegeben. Von diesen sind auf die entschieden preussischgesinnten Candidaten Scheel-Plessen, Reventlow-Starzeddel, Beseler und Matthiesen zusammen nur 14,915 gefallen. Für diejenigen Candidaten die ehemals, zum Theil noch in jüngster Zeit, gute Schleswig-Holsteiner waren, jetzt aber aus Ergebung in das ihnen unvermeidlich scheinende Schicksal Schleswig-Holsteins zum "Vergessen des Vorgefallenen", zur "Versöhnung mit Preussen" bereit sind, also für Schmidt-Windebye, Thomsen-Oldensworth, Boysen, Scharmer, Bokelmann (-Rethwischhöhe), haben nur 12,813 Wähler gestimmt. Von den wenigen Lassalleanern, die scih bloss in drei Wahlkreisen überhaupt bemerkbar gemacht haben, sowie von den sonstigen zersplitterten Stimmen, können wir absehen. Bleiben also zu betrachten die Stimmen welche die Majoritäten in den sämmtlichen wahlkreisen gebildet haben, und einige Minoritäten. Die ersten haben 88,902, unter ihnen 24,955 Dänen, betragen. Bleiben 63,947 deutsche Schleswig-Holsteiner, welche als der preussischen Regierung entgegen und mit der Annextion unzufrieden zu bezeichnen sind. Die Zahl der Dänen muss noch um die 2528 Stimmen vermehrt werden welche im vierten Wahlkreis auf den danischen Gegencandidaten Franckes, Detlefsen, gefallen sind, so dass sie im ganzen 27,493 beträgt. Ein derartiges, vom deutschen Standpunkt aus so unerfreuliches Resultat in Nord-Schleswig ist Jahre hindurch von allen der Verhältnisse und des Charakters der Nord-Schleswiger Kundigen für den Fall des Triumphs der preussischen Annexionsbestrebungen vorausgesagt worden. Der sicherste Weg Nord-Schleswig zu verlieren, ist der ihm die Frage vorzulegen: ob is preussich oder dänisch seyn wole. Zu den oben genannten 63,947 deutschen Schleswig-Holsteingern kommen noch 6803 hinzu, welche im zweiten Wahlkreis vergeblich für den Regierungsrath a. D. Kraus gegen den siegreichen dänischen Candidaten Ahlmann gestimmt haben, statt für den von der preussischen Partei aufgestellten Amtmann Matthiesen. Somit haben im ganzen 70,750 Wähler in Schleswig-Holstein im anti-preussischen oder anti-annextionistischen Sinne gestimmt. Dieses Resultat, erreicht unter den obwaltenden Umständen, gibt ein nicht misszudeutendes Zeugniss für die Gesinnung der Schleswig-Holsteiner ab, und zeigt deutlich wie sehr sie sich hinsichtlich ihrer Rechtsüberszeugung, ihrer Bedürfniss und Wünsche durch die eingetretene Wendund der Dinge noch immer gekränkt fühlen.

(Allgemeine Zeitung, 22. februar 1867)

Valgresultatet i 4 kredse: 1. valgkreds: Kryger (15.028), amtmand Kier (3.703). andre (22). 2. valgkreds: Proprietær Ahlmann 9.927, regeringsråd Kraus (augustenborgsk) 6.803, amtmand Matthiesen (preussisk) 2.807. 3. valgkreds: Grev Baudissin (augustenborgsk) 11,758, godsejer Schmidt (preussisk) 2.933, senator Peschke (dansk) 166. 4. valgkreds: Francke (augustenborgsk) 7.342, Beseler (preussisk) 2.595, godsejer Detlefsen (dansk) 2.538, fhv. amtmand Thomsen-Oldensworth (mellemparti) 1.623.

Fotograf Georg Henricus Rosenkilde (1814-1891) Nicolai Ahlmann. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. 

Nicolai Ahlmann (1809-1890) ejede på daværende tidspunkt den tidligere augustenborgske gård Werthemine i Asserballe sogn som han i 1861 bortforpagtede og bosatte sig i Augustenborg. Han var ordfører for den deputation ("de 47") der efter Pragfreden ville bringe kong Wilhelm befolkningens tak for art. 5. Sammen med H. A. Krüger hævdede han under grundlovsforhandlingerne Nordslesvigs særlige ret. Ved valget til den ordinære rigsdag i august 1867 opnåede han på grund af en omlægning af valgkredsene ikke genvalg, men i november valgtes han til medlem af den preussiske landdag for Sønderborg-Åbenråkredsen og genvalgtes indtil sin bortrejse fra Nordslesvig. Han kom imidlertid aldrig til at indtage sin plads i landdagen, idet han og Krüger nægtede at aflægge forfatningseden uden forbehold. Ahlmann flyttede i 1875 til København og beskæftigede sig ikke længere med Nordslesvig. Han blev begravet på Frederiksberg Kirkegård.

Dødsfald. Efter land Svagelighed er Hans Krügers Meningsfælle i den tyske Rigsdag Nicolai Ahlmann i Onsdags Morges afqaaet ved Døden paa Frederiksberg ved Kjøbenhavn. I Nationaltidende, hvis Redaktør tidligere har redigeret et sønderjysk Blad, læses følgende: Ahlmann var født i Sønderborg den 17de November 1889 og opnaaede altsaa trods sin svage Helbred en Alder af over 38 Aar. Efter at have været Forpagter paa Juellinge fra 1839 til 1847 og ejet en Gaard i Skaane i en halv Snes Aar kjøbte han den tidligere augustenborgste Hovedgaard Werthemine paa Als. Det var først Krigens sørgelige Udfald, der bragte ham til at spille en politisk Rolle. Allerede 1866 var han Fører for de 47 Sønderjyder, som drog til Berlin for at overrække Kongen af Prøjsen den store Petition i fire tykke Bind, hvori over 17,888 Sønderjyder forlangte Pragfredens Artikel V udført, men opnaaede ikke at faa Audiens hos Kongen. Da der saa i Februar skulde vælges til den tyske Rigsdag, var Ahlmann selvskreven til at repræsentere anden slesvigste Valgkreds (Flensborg Amt. Als og Sundeved) og valgtes ogsaa med et ikke ringe Flertal, i det det rent danske Als kunde opveje det tyske Angel ved Hjælp af et dansk Flertal i Flensborg By. Sammen med Krüger, som var valgt i første slesvigske Kreds (Haderslev og Aabenraa Amter) sad han l den første nordtyske Rigsdag. Fra denne Samling er bedst kjendt deres Erklæring om Nordslesvigs statsretlige Stilling, som ender med de Ord: "Vi er danske, vi vil forblive danske, og vi vil behandles efter Folkerettens Grundsætninger." Den nordtyske Rigsdag blev samme Foraar opløst og ny Valg udstrevet til Juli Maaned. Forinden havde Bismarck snildelig søgt at forhindre Ahlmanns Gjenvalg ved at tage Als og Sundeved fra anden Kreds og henlægge dem til første Kreds, medens Aabenraa Amt loges fra første Kreds og henlagdes til anden Kreds Da det langt mindre Aabenraa Amt ikke kunde opveje det store Flensborg Amt, faldt Ahlmann ved Valget. Til den prøjsiske Landdag kunde hans Valg dog ikke forhindres, og her sad han sammen med Krüger til 1875, eller rettere, de sad der ikke. Hvert Aar nægtede de at aflægge Ed paa den prøjsiske Forfatning, og Ahlmann har affattet en hel Række Motiveringer af denne deres Holdning, som efterhaanden umuliggjorde enhver Deltagelse fra deres Side i Forhandlingerne. I 1875 var Ahlmann træt af den opslidende Kamp, og trods de ivrigste Overtalelser fra hans politiske Venners Side var han ikke at formaa til at blive i Slesvig, men flyttede til Kjøbenhavn. hvor han siden har ført en rolig, ubemærket Tilværelse. Den sidste Gang. han viste sig offentlig her, var vistnok ved Afsløringen af Frederik den syvendes Rytterstatue paa Kristiansborg Slotsplads som Fører for en Deputation af 22 Sønderjyder og ved det efterfølgende store Festmaaltid, som Hovedstadens Mænd gav til Ære for Deputationen. 

I aandelig Begavelse stod Ahlmann over Krüger, men uden at eje dennes haardnakkede Modstandskraft og Udholdenhed. Paa Als udøvede han tidlig en mægtig Indflydelse, der efterhaanden udstrakte sig over hele Nordslesvig. Uden egentlig at være veltalende havde han en egen Maade at faa de patriotiske Strænge til at dirre hos sine Tilhørere, der gjorde, at han hørtes med nok saa megen Opmærksomhed som Krüger. Men disse to af Ydre og Naturer saa grundforskjellige Personer besad tilsammen netop de rette Egenskaber til at beherske og lede Folkestemningen i hin kritiske Periode, og har Ahlmanns Navn end ikke den Glans, der hviler over Krügers lige fra 1848, saa bør det dog ikke glemmes, at han i den aller vanskeligste Periode i Krügers Liv stod trofast ved hans Side.

(Næstved Tidende. Sydsjællands Folkeblad 14. februar 1890).

Sætningen "Vi ere danske ..." osv. stod også på et drikkehorn som Ahlmann fik af vælgere i Flensborg By ved etårsdagen for valget i februar 1868. Se øverst. På toppen står "Håbet" (Thorvaldsen) med lilje i hånden og ankeret ved siden. Tegning fra Illustreret Tidende 440, 1868.

Kjøbenhavns Badeanstalter. (Efterskrift til Politivennen)

Beliggenheden ved Søen hører ikke til det ringeste af de Fortrin, der udmærke Kjøbenhavn. Foruden alle de Fordele, som en slig Beliggenhed medfører for Handelens og Skibsfartens Fremme, har det navnlig i sanitær Henseende sin ubestridelige Behagelighed og Nytte for en større By at have sin Plads ved et friskt Strømløb. Findes der end andre Søstæder i Danmark, hvor det Vand, ved hvilket de ligge, baade er bedre og friskere, saa nøies vi tog gierne med, hvad vi have, i den Hygienen og den offentlige Sundhedspleje Overbevisning, at der kun er faa Hovedstæder i Evropa, der kunne rose sig af en saadan Beliggenhed som vor og af de Fordele, denne medfører. Man skulde nu tro, at det da ogsaa maatte være en vigtig og betydningsfuld Opgave for de Mænd, der ere satte til at vaage over Københavns Udvikling, at sørge for, at de Fordele, Byen saaledes er i Besiddelse af formedelst sin Beliggenhed, stedse blive mere og mere udviklede, og derved atter bidrage til Statens Fremkomst Hvad der i saa Henseende er gjort til Handelens og Skibsfartens Fremme, kjende vi Alle; dette Afsnit af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Begrædelsesbog ligger endnu saa aabent, de ubeskrevne Blade fyldes endnu stedse med nye Indlæg, og dette Spørgsmaal er jo endnu saa langt fra sin Besvarelse, at vi antage, at Læserne for Øieblikket have faaet mere end nok deraf og derfor heller ikke skulle trætte dem dermed. Men vi berørte, at Kjøbenhavns Beliggenhed ogsaa medførte store Fordele i sanitær Henseende. Hvad er der gjort for deres Udvikling? Naar man veed, hvilken Betydning Beliggenheden ved en ren og klar Strøm har, idet den forfrisker duften, forskaffer rettighed til gavnlige og sunde Legemsøvelser (Badning og Svømning) og derved tillige befordrer den Renlighedssands, som en stor Byes mindre bemidlede Befolkning trænger saa stærkt til, naar maa veed, hvor vigtig den er for Stadens Forsyning med Fisk og i mange andre Henseender, maa jo Enhver formode, at det har været en af de vigtigste Opgaver for Kommunalbestyrelsen at sørge for dette gunstige Forholds Vedligeholdelse. Men saa utroligt det end maa lyde, navnlig for Fremmede, er der dog, som vi Alle vide, Intet gjort for ikke at ødelægge og tilintetgjøre dette forhold. Der er i det sidste Hefte af de fortræffelig og vel redigerede "Hygiejniske Meddelelser" (Femte Binds første Hefte) fra Professor Hornemann, der har saa store Fortjenester af vor Sundhedspleie, fremkommet en Afhandling, der klart og lydelig viser helt den elendige Forfatning, hvori vor Havn befinder sig, og da Sagen er af temmelig megen Vigtighed, skulle vi tillade os at give vore Læsere et kort Udtog af Afhandlingen og ledsage dette med et Par Bemærkninger.

Foto med teksten: "Smaløen med Svømmeflaader, set igennem Frossenborg Porten. I Baggrunden Grynmøllen og Asiatisk Kompagni. 1862. Der er tale om den militære svømmeskole. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Vi ville da først indbyde Læserne til en lille Spadseretur langs med Stranden for at undersøge de forskjellige Badeanstalters Beliggenhed. Vi gaa ud fra Kallebodstrand hvor vi først træffe "Vesterbroes Badeanstalt et Sted, der aldrig har været ret meget benyttet, for en stor Del vistnok formedelst den uheldige Promenade, der fører dertil; men efterhaanden, som dette Territorium bliver bebygget, vilde den nok have faaet endel Betydning, hvis vi ikke her traf det første af de Appendices, hvormed samtlige Stadens Badeanstalter ere begavede. Denne Tilgift kaldes en Kloak og udmunder lige nedenfor Badeanstalten. For at Læseren ret kan danne sig en Forestilling om hvad en saadan Kloak indeholder, skulle vi underrette ham om, at den, foruden et Tilløb fra Blaagaards- og Vesterbroes-Kvarteret, endnu optager den berygtede Rosen- eller - som den er bleven kaldt med et betegnende Navn - Koleraaaen samt Gasværkets og den kemiske Fabriks Afløb med hele den store Mængde Ildelugtende og farlige Substanser, disse indeholde. Dog Vesterbroes Badeanstalt nyder ikke alene dette Gode; ogsaa den næste Badeanstalt, vi træffe paa "Rysensten", har sin betydelige Andel heraf, og som rimeligt er, da den er en af Stadens mest benyttede Badeanstalter, faaer den desuden et Tilskud fra en større Kloak der udmunder lige nedenfor Langebro, og fra et Antal af 10 (ti!) mindre Kloaker der have deres Udløb i Slotskanalen, saavelsom fra en stor Kloak paa Christianshavn og 7 (syv!) mindre, der gjennem Christianshavns Kanal føres ud i Havnen. Man vil altsaa let kunne forstaa, at Vandet forrige Sommer, hvad enten det var Norden- eller Søndenstrøm, stadig frembød den samme, alt andet end fristende, med Korkpropper, Kulstøv, døde Fisk, exkrementielle og forskjellige ubestemmelige Bestanddele opfyldte stinkende Strøm, hvis Behageligheder end yderligere forøgedes ved de 2-3 Muddermaskiner, der opmudrede hele Bunden, saaledes at Vandet paa ganske enkelte Undtagelser nær stedse havde en gulig eller graalig, men saagodtsom aldrig en ren klar Farve. - Fortsætte vi vor Vandring, træffe vi dernæst den militære Svømmeskole paa Holmen og lidt høiere oppe paa den anden Side Badeanstalten "Venedig". Foruden at disse naturligvis have deres Andel af de tidligere omtalte Kloakløb, er der specielt sørget for dem ved Anlæget af nogle meget store Kloaker, nemlig et Par paa Gammelholm, tre i Kvæsthusgade og en lige overfor "Venedig", og gaa vi endnu længere ud, træffe vi fire store Kloaker, hvoraf den ene, navnlig den næstsidste, ligesom bevogter Indgangen til Langelinie, en af Kjøbenhavns skjønneste Promenader, og den sidste for at danne et passende Sidestykke til Kallebodernes store Kloak, hvormed vi begyndte, foruden Spildevandet fra det Kvarter, hvorfra den udgaaer, nemlig Nørrebro, Blegdamsveien og Østerbro, tillige optager Kommunehospitalets Kloak med alle de smitsomme og exkrementielle Bestanddele, denne indeholder. Midt imellem disse to Kloaker ligge Badeanstalterne ved Kalkbrænderierne. Man seer altsaa, hvor vel der er sørget for Badeanstalterne; ved Optælling paa et med Prof. Hornemanns Afhandling sigende Kort have vi fundet afsat ikke mindre end 30 (tredive!!) større og mindre Kloakløb, der udmunde i Havnen, og flere ville rimeligviis komme til. Hvorledes dette har kunnet ske, hvorledes man paa en Tid, da hele det mellemste og nordlige Europa i større eller mindre Grad led under Koleraen, paa en Tid, da Hygiejnen og den offentlige Sundhedspleie have gjort saa store Fremskridt, har turdet bidrage til, at et i reglen klart Vand blev en stinkende Muldergrøft, uskikket til Badning, farlig ved sine giftige Uddunstninger, dødelig for Fiskene, det er ikke let at fatte. Men hvad der derimod er saare let at forstaa, er de Følger, som denne Ordning medfører. Hvad Badeanstalterne angaaer, ere deres Dage vistnok talte, navnlig for Ryssensten og Venedigs Vedkommende, ligesom jo ogsaa den militære Svømmeskole paa Holmen i ethvert Tilfælde bliver nedlagt. Det gunstigste Forhold vil være, at Vandets nuværende Beskaffenhed holder sig, som den er; men det Rimeligste er, at den Aar for Aar vil forværres. Dermed maa al Badning i Havnen ophøre og de tidligere antydede Fordele, som denne medfører, hæves. Fiskene, der udgjøre en betydelig Del af vore Levnedsmidler, ville ikke længere kunne leve i Vandet, hvad der allerede i denne Sommer har vist sig, idet dette virker dels dræbende dels svækkende paa dem, saa at man istedenfor friske, levende Fisk kun erholder matte, sygelige Fisk, hvis Nydelse endog kan være forbunden med Fare, og endelig ville de skadelige Uddunstninger ved de Smitstoffer, hvormed de opfylde Luften, virke særlig disponerende for den Kolera, som vi ifjor næsten ved et Vidunder have undgaaet. Man misforstaa os ikke, som om vi ere misfornøiede ved Anlæget af Kloaker; vi betragte tværtimod disse som et saa stort Gode Og tro, at de ere anlag efter en saa fortræffelig Plan, at vi ikke noksom kunne glæde os derover, men naar vi fremsætte Klager, er det kun fordi man har lagt dens Udløb paa saa uhensigtsmæssige Steder, og at man ikke har bevilget yderligere Pengemidler for at føre dem saa langt ud, at de ingen Skade kunne giøre. Man anlægger jo nemlig Kloaker væsentlig i den Hensigt under Jorden at aflede det Spildevand, som, naar det flyder gjennem Rendestenene, forpester Luften. Men naar man saa lader dette Spildevand løbe ud i de Kanal der flyder gjennem Byen, kjører man jo i Virkeligheden i Ring; thi ikke alene vil det saa ligefuldt inficere Luften, men ogsaa vil den Nytte, man tidligere havde af Strømmen, gaa tabt.

Christian Rasmus Neuhaus (1833-1907): Rysensteen Badeanstalt set fra Inderhavnen 1865. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Der er altsaa Anledning nok til at tage under Overveielse, hvad der der gjøres for at raade Bod paa de ovenfor nævnte Onder, og Professor Hornemann fremsætter ogsaa i den Anledning et Forslag for Badningens Vedkommende. Vi skulle her angive dette. Det følger af det Foregaaende, at alle Steder i Havnen beliggende imellem Kalleboderne og Kommunehospitalets Kloak, ere lige uskikkede til Anlæg af den nye Svømmeskole for Militære, som der nu ved Nedlæggelsen af Holmens Svømmeskole bliver Spørgsmaal om, og som helst maatte staa i Forbindelse med den nye Badeanstalt. Det forstaaer sig derfor ogsaa af sig selv, at det vilde være bogstavelig at kaste Pengene i Vandet, naar man, saaledes som du i Udkastet til Fmameloven er foreslaaet, lægger Svømmeskolen ved Citadellet. Nei, skulle vi have friske og rent Vand, saa maa vi ud paa Dybet. Vel have Flere i denne Sommer benyttet Badene ved Charlottenlund og Klampenborg; men disse ligge for den store Mængde for langt borte, og Bekostningerne ved Ud- og Indturen blive ved jævnlig Badning ikke ganske ubetydelige. Professor Hornemann henleder derfor Opmærksomheden paa et af Løjtnant L. Saxtoph 1862 (i Illustreret Tidende" Nr. 27 for 1862) fremsat Forslag til en smuk og komfortabel Badeanstalt, beliggende ude paa Dybet, nemlig paa Refshalegrunden mellem "Lynetten" og Batteriet "Sextus", hvor Kongedybets Strøm bringer saa aldeles frisk Vand, som man kan ønske sig der. Planen er meget tillokkende; den gaaer ud paa at anlægge en lille Ø, "Lidoen", 100 Alen i Kvadrat paa et nedrammet Pæleværk. Midt paa Øen opføres en elegant Hovedbygning, 30 Alen i Kvadrat med Restaurationslokale, Musiksal, Damesalon, Læse- og Spillestuer, Billardværelse. Kurværelser osv. Rundt om Bygningen føres et bredt tækket Galleri, hvor man ved en Cigar kan nyde Udsigten og Forfriskninger, og Øen krandses af en Række Badehuse, elegantere udstyrede end Ryssenstens, af hvilke den ene Halvdel overlades Damerne. Der er saaledes Behageligheder nok, her bydes, og for at lette Publikum Adgangen er det Bestemmelsen, at smaa Dampgondoler skulle føre Badegjæsterne over til Øen, hvorved man altsaa faaer en lille Seiltur i Tilgift. Den Sum, der vil medgaa til Anlæget, er forholdsvis ikke betydelig; efter et nøiagtigt Overslag vil det koste omtrent 85 000 Rr., der skulle fordeles paa 850 Aktier a 100 Rd. Løjtnant Saxtorph har i sin Tid erholdt Koncession paa dette Projekt, hans Plan er bleven fordelagtig bedømt og anbefalet af Hovedstadens dygtigste Læger, og vi kunne ikke Andet, end at den i alle Henseender fortjener dette, og tro, at selv om det skulde lykkes at forbedre de nuværende Forhold i Havnen, fortjener den dog at blive realiseret; thi saa frisk og herligt Vand som det fra Kongedybet vil man i intet Tilfælde kunne skaffe i Havnen. Professor Hornemann omtaler ligeledes forskjellige Forslag, der ere fremkomne til Afhjælpelsen af det andet Onde, der følger af Vandets nuværende slette Tilstand, nemlig Fiskenes Sundhedstilstand, og det er jo ganske vist, at f. Ex. Dampkvaser og en smuk for Kjøbenhavn passende Fiskehal nok ville kunne raade Bod derpaa, og at det er Anlæg, man ligeledes i ethvert Tilfælde maatte ønske at se realiserede.

Vi tro imidlertid ikke, at man bør slaa sig tiltaals ved Havnens nuværende Tilstand. Den tredie Side af Sagen, som Professor Hornemann rigtignok ikke betoner videre, nemlig at Vandets Uddunstninger, navnlig i varme Sommere ville udbrede sig i Luften og bidrage stærkt til Udvikling af smitsomme Sygdomme, ere vi unægtelig tilbøielige at at tillægge den største Vigtighed. Der gives, som ovenfor vist Midler til Erstatning af de øvrige Ubehageligheder; men imod denne er der kun et eneste radikalt Middel - Forandring i den for Kloakernes Munding lagte Plan. Den vil maaske koste Meget; men man skal vel betænk at man hellere maa anvende store Summer nu hvor det kan ske med Nytte, end man - hvad Gud forbyde - hvis Kjøbenhavn atter skulde blive hjemsøgt af en Epidemi, maa øse Penge ud, blot for at Mildne Ulykke noget. De ovenfor angivne Udveie ere kun partielle Besvarelser af Spørgsmaal, der alle have en fælles Aarsag; var det da ikke bedre at man søgte at hæve denne og saaledes udrydde det Onde med Roden?

(Dags-Telegraphen (København) 20. februar 1867)

Hvad angår Illustreret Tidende og det nævnte nr. 27 for 1862, hvori Hornemann angiveligt skulle have henvist til et forslag af Saxtorph, så findes et sådant nummer ikke. Derimod findes der i Illustreret Tidende 2. marts 1862 nr. 127 s. 179 en ordret gengivelse af afsnittet i ovennævnte artikel om den planlagte badeanstalt. Uden illustrationer.

Kjøbenhavns Badeanstalter.

Den igaar omhandlede Artikel af Professor Hornemann er det rimeligvis, som har givet en af Actionærerne i Badeanstalten "Venedig" Anledning til at fremsætte for Aktieselskabets Generalforsamling, der vil blive afholdt den 25de ds , et Forslag om at flytte "Venedig" til Refshalegrunden. I Anledning af dette Forslag har Hr. Løitnam L. Saxtorph anmodet os om at optage Følgende:

Til Dhrr. Aktionærer i Badeanstalten "Venedig", betræffende Badeflaadernes Udflytning paa Refshalegrunden ved Kongedybet.

Af Professor Hornemanns fortrinlige Afhandling i det sidste Hefte af "Hygieiniske Meddelelser" om Kjøbenhavns Havn med Hensyn til Svømme- og Badeanstalter vil der sikkert være Dhrr. Aktionærer bekjendt , at Undertegnede allerede for flere Aar siden - i Erkjendelsen af, at Vandet i Havnen langtfra var saa rent som ønskeligt til Badning - havde foreslaaet en Badeanstalt paa Refshalegrunden ved Kongedybet, som er det eneste Sted i Byens Nærhed, hvor Havvandet er rent og friskt, og erholdt vedkommende Autoritets Tilladelse til dette Anlæg, der imidlertid, trods Sundhedskollegiets og de første af Hovedstatens Lægers Anbefaling, ikke kom istand af Mangel paa de fornødne Pengemidler.

Siden den Tid er Vandet i Havnen med hvert Aar blevet slettere og slettere, og Professor Hornemann har derfor nu bragt Sagen frem i Haab om, at en Plan til en Badeanstalt paa Refshalegrunden, mulig nu, som saa meget mere paatrængende nødvendig, maatte kunne realiseres navnlig ved en Medvirkning fra forskjellige Sider, saasom fra de offentlige Skolers og fornemlig fra Krigsbestyrelsens, idet den militaire Badeanstalt skal forlægges fra Gammelholm til et andet Sted, hvortil der paa Finantsforslaget er optaget et Beløb af 15,490 Rd. Jeg har endnu ikke nogen Udsigt til at kunne tilvejebringe Midlerne til at realisere min Plan som Dhrr. Aktionærer nærmere ville kunne bedømme af Nr. 27, 2den Marts 1862 af "Illustreret Tidende", men jeg har tænkt mig Muligheden af at opnaa en Begyndelse til et Badeanlæg, ved at den ærede Direktion bestemte sig til i den kommende Sommer at anbringe Flaaderne og Materialet fra Badeanstalten "Venedig" ude paa Refshalegrunden og med Understøttelse af Militairetaten tillige indrettede en Badeanstalt for de Militære ved at anbringe Afklædningskamre paa de af dem hidtil benyttede Svømmeflaader, der kunde, fortøjede paa samme Maade som "Venedigs" Flaader, udlægges i Nærheden af disse. Et mere permanent Anlæg af en Badeanstalt vilde da sikkert der udvikle sig heldig af denne Begyndelse ved den almindelige Erkjendelse af Vandets Fortrinlighed og Afstandens meget ringere Betydning, end Mange nu tillægge den.

Med Hensyn til Udførelsen af dette Anlæg paa Refshalegrunden skal jeg tillade mig følgende Bemærkninger.

Flaaderne bugseres ud paa Refshalen og førtøies ved et Muschanker (Fyrskibenes Pligtanker i Form af en Paraply, som aldrig ribber, hvormeget der end svaies) paa følgende Maade. Alle Flaader sammenhexes i deres Ringbolte med en 2' Kjætting efter hinanden overlang enten samlede eller i to Afdelinger, helst samlede; paa den forreste Flaade føres en Kiætting igjennem de 2 forreste Ringbolte til 2 Øiebolte midt paa Flaadens Sider for at styrke og bringe Trækket mere overlang. Denne Kjætting gjøres saa slap, at dens Bugt foran Flaadens Ende i Forening med Muscharikerets Kjætting danner en Hanefod, og der anbringes til ydermere Sikkerhed en Dublet af Kjætting med Muschankeret, men som hænger slæg, og som vil tottes og holde Flaaden, saafremt et Led i den første Kiætting skulde springe. Fortøiede paa denne Maade ville Flaaderne ligge sikre og have fuldkomment Svaierum for alle Vinde uden at blive uklare med Ankeret; tilmed er Bølgeslaget som Følge af Grunden ikke stærkere, end at Flaaderne kunne afride en Storm, da Vandstanden varierer imellem 3, 4 og 5 Fod, og Flaadernes Dybgaaende kun er nogle faa Tommer. Som yderligere Sikkerhed for Bølgeslaget under en Storm anbringes paa den forreste Flaade to Udlæggere, som støde sammen i en Vinkel lige i Vindøiet og kiædes med 4' høie Bord, dybgaaende med Flaadens Grundlinie, hvorved der vil fremkomme en skarp Stevan, der vil virke som en Bølgebryder og bringe Flaaden fri af Søerne.

Badekasser kunne aldeles bortfalde, ved at der anbringes Tremmer til løse Gittere, der sænkes og hæves med Vandstanden , hvorved de Badende, der benytte disse Rum, ere sikrede imod at komme ind under Flaaderne, eller ved at der anbringes Net af smekkert Linegods med Finkenetmasker og Vægt i Underkanten.

Paa den nye opfyldte Ø, som jeg har Tilladelse til at afbenytte, kunne Badekamre for Damer hensigtsmæssig opføres paa Pæle ganske paa samme Maade som de Engelbrecktske paa Citadelsveien. Bekostningerne herfor som for den her foreslaaede Overflytning af "Venedig" til Refshalen ville blive høist ubetydelige.

Overfarten til det nye Venedig vil ske lettest i 5 a 6 Minutter fra Toldboden ved en af de mindst dybgaaende af de smaa Bugserbaade, hvori der helst maatte indrettes Bugser-Selskabet kan leie en saadan Baad for en moderat Betaling for hele Sæsonen, der turde anslaaes til mindst 100 Dage. Et let og billigt Befordringsmiddel til at naa Toldboden for de derfra Fjerntboende haves alt nu i Sporvognene. og enhver yderligere Trang vil den private Foretagelsesaand nok søge at hjælpe paa.

Selv om man vilde anse det for utilraadeligt at forhøre Badebilletten med et Par Skilling, men vedblive med de vante Priser, er det min Overbevisning, at det nye Venedig, som Følge af det langt større Besøg, der i Henhold til det Foregaaende absolut maa kunne paaregnes, desuagtet vilde gjøre en god Forretning Det nye Venedig, beliggende paa Refshalegrunden, vilde være det eneste Sted i Byens Nærhed, hvor man med Sikkerhed veed, at man kan bade sig i frisk og klart Havvand, og det eneste Sted, hvor nogen Læge vilde kunne anbefale Patienten at benytte Søbade.

Idet jeg i Haab om en heldig Udvikling af denne Begyndelse tillader mig at frem komme for Dhrr. Aktionærer med dette mit Forslag, skal jeg tillige tilbyde min Tjeneste til som Driftsbestyrer at udføre og forestaa dette Arrangement og tillige overdrage Selskabet mine ovennævnte af Autoriteterne givne Rettigheder paa saa billige Vilkaar som mulig, og jeg troer at være saa bekjendt som praktisk Mand og Sømand, at det ærede Selskab ikke vil have nogen Betænkelighed ved al overdrage mig dette Hverv. Hensigten med det her Anførte er forinden Generalforfamlingen at oplyse Dhrr. Aktionærer om Detaillen ved at udlægge Venedig paa Refshalen, hvilket vil blive foreslaaet Selskabet af en Aktionær den 25de d. M.

Kiøbenhavn, den 8de Febr. 1867.

Ærbødigst L. Saxtorph.

(Dags-Telegraphen (København) 21. februar 1867)

Lommetyveri m. m. (Efterskrift til Politivennen)

I Anledning af at der i den senere Tid var begaaet flere Lommetyverier her i Staden, navnlig paa Steder, hvor der var Trængsel, havde en ved Opdagelsespolitiet ansat Inspectionsbetjent jevnlig været tilstede paa Østergade udenfor en derværende Boutik, hvor Folk plejede at staae for at see paa nogle udhængte Photographier. Under sin Observation for at komme paa Spor efter Tyven bemærkede han en Dag, at en lille Pige paa 15 Aar, hvis Adfærd forekom ham mistænkelig, stod udenfor bemeldte Boutik, tilsyneladende som om hun saae paa de udhængte Billeder, idet hun i det Samme klyngede sig tæt op til Folk, der stod ved Siden af hende. Saasnart hun imidlertid fik Øie paa Betjenten, skyndte hun sig bort, og da hun saae, at han forfulgte hende, løb hun, men blev snart indhentet af ham. Ved nærmere Undersøgelse erfarede Betjenten, at hun var udsendt af sine Forældre for at tigge, og ved Visitation fandtes hun i Besiddelse af en Attest, hvori bevidnedes, al hendes Fader, en forhenværende Sergeant, var fattig og trængende. Da det kort iforveien var anmeldt for Politiet, at en Kone i Fruekirke var bleven bestjaalen, og den anholdte Piges Signalement passede paa den for dette Tyveri Mistænkte, vedgik hun under Undersøgelsen herom, at hun en Dag, da der var en Ligbegjængelse i Fruekirke, gik derind i den Hensigt at form Lommetyveri, og da i det Samme en Kone kom op imod Alteret og tog Plads der, satte hun sig tæt ved Siden af hende. Da Leiligheden hertil var gunstig, stak hun ubemærket sin ene Haand ned i Konens Kjolelomme og udtog deraf en Portemonnaie, hvorefter hun strax fjernede sig. Saasnart hun var kommen udenfor Kirken, lukkede hun Portemonnaien op og saae da, at der var en Halvhundrededalerseddel deri samt 2 Mk. 4 sk. Efterat hun havde kastet Portemonnaien bort, vexlede hun Sedlen hos en Urtekræmmer og nedgravede Pengene ved Østervold. Af disse bragte hun successive hver Dag større eller mindre Summer hjem til Forældrene, under Foregivende af at hun havde faaet dem ved at tigge, og forbrugte selv endeel af Pengene til Kager og Slikkerier. Paa samme Maade havde hun i Trinitatis Kirke tilvendt sig en Portemonnaie med 4 Mk. og i samme Hensigt indfundet sig i flere Kirker samt ved flere Leiligheder stjaalet Penge af Folks Lommer paa Gaden og andre Steder. Af visse Tyverier vare imidlertid de 3 forøvede, inden hun fyldte sit 15de Aar.

Forældrene, der vare uvidende om, at de Penge, deres Datter i den senere Tid havde hjembragt i større Summer end sædvanlig, vare stjaalne, vedgik, at de havde udsendt hende for at tigge.

Ved Criminal- og Politirettens Dom blev den tiltalte Pige i Henhold til Straffelovens 306 efter sammes §§ 233 og 228 cfr. 37 og 21 anseet med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 30 Dage, og hendes tiltalte Fader og Moder efter Lov af 3die Marts 1860 § 3 med simpelt Fængsel, henholdsviis i 14 og 8 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. februar 1867)

Moden skifter. (Efterskrift til Politivennen)

Krinolinen har nu endelig modtaget Dødstøddet i vore høiere Selskabssale. Ved den  forrige Uge afholdte Hofsoiré viste nemlig alle de indbudte Damer sig uden dette Klædningsstykke, som saa længe har vidst at holde sig paa Modens Omraade. Derimod vare Damekjolerne forsynede med meget lange Slæb, medens de korte Kjoleliv, som nu synes at optages efter Moden i det franske Keiserdømmes første Periode, vare i høi Grad nedringede. Ligeledes viste sig hos det smukke Kjøn en svag Tendens til at lade den mere end hæslige Haarprydelse, der gaaer under Navnet Chignon, give Plads for mere eller mindre naturlige Krøller.

(Dags-Telegraphen (København) 5. februar 1867)

Chignon ("nakke") er opsat nakkehår. Den var på mode på forskellige tidspunkter, fx i tiden omkring 1760. Og som nævnt i artiklen også omkring 1860 - hertil benyttedes altid fremmed hår.

Nordslesvig: Preussisk Værnepligt og Valgforberedelser. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Haderslev skriver "Nat.-Ztg." den 26. januar: Den udskrivning der blev gennemført i det nordlige Slesvig i den første uge af januar, vakte en voldsom, men kun midlertidig ophidselse i de nordligste egne. Antallet af unge der emigrerede til Danmark for at undgå værnepligten, var meget betydeligt. Men da flertallet af de udvandrede ikke var udrustet med mange midler og ikke kunne finde arbejde eller forsørgelse i de jyske distrikter som slet ikke var rige, fortrød mange hurtigt deres forhastede beslutning og vendte tilbage, især da det blev almindeligt kendt hvor mildt de der havde meldt sig til frivillig tjeneste, var blevet behandlet. Antallet af personer, der melder sig til etårigt frivilligt arbejde, er også ganske betydeligt.

- Forberedelserne til valget til det nordtyske parlament er her afsluttet til det punkt, at både de danske og de tyske kandidater er valgt. Man kan med rette beskylde det tyske parti for at være utilstrækkeligt aktivt; For mens valgdekreter og programmer vokser som svampe i syd, og kandidaterne allerede har talt med deres vælgere mange gange, er der ikke sket noget lignende her endnu. I øvrigt er den tyske befolkning her enstemmig på grund af prof. v. Treitschke skrev og forudgivet af en komité af ligesindede i Kiel. Grundlæggende er det eneste krav som det lokale tyske parti skal stille til sit folketingsmedlem: "Ingen adskillelse fra Nordslesvig." Generelt er folk her nu meget tilfredse med den eksisterende administration; Kun én klage kan høres fra alle dele af landet: den om den store byrde med indkvartering. Men også på dette punkt er en løsning lige ved hånden da der flere steder bygges nye kaserner og magasiner. Tyskerne håber heraf at så dyre byggerier ikke ville blive foretaget, hvis ikke Nordslesvigs tilstand allerede blev anset for at være endelig.

Aus Hadersleben, 26 Jan, wird der "Nat.-Ztg." geschrieben: Das in der ersten Woche des Januar in Nordschleswig vollzogene Ersatzgeschäft hat eine zwar heftige, aber doch nur vorübergehende Aufregung in den nördlichsten Districten erregt. Die Zahl der nach Dänemark auswandernden jungen Leute, die sich der Militärpflicht antziehen wollen, war sehr bedeutend. Da aber die Mehrzahl der Ausgewanderten nicht mit grossen Mitteln ausgestattet war, und in den durchaus nicht reichen Bezirken Jütlands keine Arbeit und Unterstützung fand, so bereuten bald viele den vorschnellen Entschluss und kehrten zurück, namentlich als allgemein bekannt wurde wie gelinde freiwilligen Dienst sich Meldenden verfahren worden sey. Die Zahl der zum einjährigen freiwilligen Dienst sich Meldenden ist auch hier sehr bedeutend.

- Die Vorbereitungen zu den Wahlen für das Norddeutsche Parlament sind hier so weit beendet, dass sowohl die dänische als auch die deutsche Candidaten gewählt hat. Der deutschen Partei darf man wohl mit Recht zu geringe Rührigkeit vorwerfen; denn während im Süden Wahlerlasse und Programme wie Pilze aus dem Boden wachsen und auch die Candidaten schon vielfach zu ihren Wählern gesprochen haben, ist hier noch nicht deartiges geschehen. Die hiesige deutsche Bevölkerung steht übrigens einmüthig auf dem Boden des von Prof. v. Treitschke verfassten und von einem Comité Gleichgesinnter in Kiel voröffentlichten Programms. Im Grunde kann die einzige Forderung welche die hiesige deutsche partei ihrem Abgeordneten zu stelle hat, nur die seyn: "Keine Abtrenning von Nordschleswig." Im ganzen ist man hier jetzt sehr zufrieden mit der bestehenden Verwaltung; nur eine Klage tönt aus allen Theilen des Landes Wieder: die über die grosse Einqvartieringslast. Aber auch in diesem Punkte steht Abhülfe in naher Aussicht, da man an verschiedenen Orten zum Bau neuer Casernen und Magazine schreitet. Die Deutschen schöpfen hieraus die Hoffnung dass so kostspielige Bauten nicht unternommen werden würden wenn nicht der Zustand Nordschleswigs schon jetzt als ein definitiver zu betrachten wäre.

(Allgemeine Zeitung 1. februar 1867)