Strejkende Arbejderes Raahed overfor Kammerater. (Efterskrift til Politivennen).

Paa Grund af Uenighed om Arbejdslønnens Størrelse nedlagde i April Maaned d. A. Arbejderne paa Tobaksfabrikant Lichtingers Fabrik med en enkelt Undtagelse Arbejdet, men dette optoges derpaa efterhaanden af andre Arbejdere. Herover opstod der Utilfredshed blandt de tidligere Arbejdere, der jævnlig i Hobetal samlede sig udenfor Fabriken om Aftenen paa den Tid, Arbejderne forlod samme, og forulæmpede disse paa forskjellig Maade, dels ved at udskjælde dem, dels ved at angribe dem, for derved at tvinge dem til at nedlægge Arbejdet hos Lichtinger. i Blandt diske Misfornøjede var Arrestanten Nils Jonsson og de Tiltalte Svane, Bengtson, Lund og Hansen. Den 6te Maj traf Arrestanten paa Hjørnet af Kongens Nytorv og Gothersgade Cigarmagersvend Christensen, tiltalte ham, fulgte efter ham igjennem Gothersgade, udskjældte ham og truede ham med Prygl, hvis han ikke ophørte med Arbejdet hos Lichtinger. Da Christensen, stadig efterfulgt af Arrestanten, var kommen hen i Aabenraa, slog Arrestanten ham med Haanden et Slag i Hovedet, hvilket foraarsagede et Saar over højre Øje. De ovennævnte Tiltalte, der ligesom Arrestanten vare Cigararbejdere vaa nævnte Fabrik, havde aftalt at ville prøve at formaa de Svende, der vedblivende arbejdede paa Fabriken, til at nedlægge Arbejdet, og den 2den og 3die Juni - Tittalte Hansen dog alene den førstnævnte Dag - passede de forskjellige af de omtalte Svende op paa Gaden, naar de forlod Arbejdet, fulgte efter dem og opfordrede dem til at nedlægge Arbejdet; for at tvinge dem dertil, udskjældte de dem og truede dem med Prygl, uden dog at udføre denne Trusel, ligesom de ogsaa senere have paastaaet, at det ikke var deres Hensigt at gjøre Alvor af Truselen. Af de Tiltalte havde Svane forladt Landet, inden Stævningen blev ham forkyndt, og Sagen blev derfor for hans Vedkommende afvist. Arrestanten og de øvrige Tiltalte blev for det af dem udviste Forhold, der kun blev tilregnet dem som Forsøg, idet de paagjældende Arbejdere ikke lode sig skræmme til at nedlægge Arbejdet, ved Kriminalrettens Dom ansete efter Straffelovens § 210 jfr. § 40 med Fængsel paa Vand og Brød, Arrestanten i 4 Gange 5 Dage og hver af de Tiltalte i 2 Gange 5 Dage.

(Morgenbladet (København) 16. september 1880).

Det var tobaksarbejderforbundet Enigheden som strejkede. I Social-Demokraten den 18. juni 1880, nr. 138 indrykkede en person der senere viste sig at være E. G. Syndergaard, ind artikel "Firmaet J. Lichtingers Opførsel lige over for dets Arbejdere". Lichtinger sagsøgte efterfølgende bladet og den ansvarshavende redaktør indgik et forlig ved at erklære at han var blevet ført bag lyset. Den 10. juli indrykkedes forliget i Social-Demokraten. 

J. Lichtinger boede i 1877 i Niels Juels Gade 2. I en Adressebog for 1892-1893 står adressen som Nyhavn 42

Ombygning ved Fisketorvet. (Efterskrift til Politivennen)

Bolværkerne langs Slotsholmscanalen, som forhen omtalt, er det bestemt, at Bolværkerne langs Canalen fra Høibro til Stormbroen skulle opføres af hugne Steen i Lighed med dem der ere opførte fra Høibro til Holmensbro og Arbeidet er nu i fuld Gang ved en stor Styrke. Jordens Udgravning og Borttagelse af det gamle Træbolværk paa Slotsholmens Side er udført, og Nedramningen af Pælene, der skulde tjene som Fundament for steenkagerne, slrider rask frem, ligesom ogsaa disse Arbeider ere paabegyndte paa Byens Side. Naar Pælramningen er fuldført, vil Canalen blive afdæmmet og Vandstanden sænket, forat man kan afskjære Pælene under daglig Vandstand og opmure den nederste Deel af Steenkaierne.

Foranlediget af de nævnte Arbeiders Paabegyndelse har det været nødvendigt at flytte Fisketorvet fra den Plads, det tidligere har indtaget. Der er derefter fra Høibro til den for Hotel Royal i omtrent 200 Fods Længde i Canalen opført en midlertidig Anlægsbro som benyttes af de Baade og Hyttefade, der om Morgenen bringe levende Fisk til Torvet. Paa Fortouget overfor denne Anlægsbro ere alle de Fiskeforhandlere, der hidtil have havt fast stade paa Fisketorvet, placerede, hvorimod de fra Fiskeleierne om Morgenen indkommende Fiskerkoner ere anbragte paa Pladsen henimod Assistenshuset, samtidig er den lille svømmende By, bestaaende af gamle Baade og Flaader hvorpaa der var bygget Skure af den meest phantastiske Farm, der i Aarenes Løb havde samlet sig udfor Fisketorvet, og som benyttedes til Opbevaring af de til Fiskehandelen fornødne Reqvisitter, bleven fjernet, for ikke mere at vende tilbage, naar Canalen efter fuldendt Ombygningen fremtræder i sin nye og smukke Skikkelse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. september 1880).

Nybrogade, Gammel Strand og Thorvaldsens Museum set fra Frederiksholms Kanal mod Højbro Plads. Th. Thorvaldsens Museum med sporvognsskinner (ét spor) foran. Kildetekst (transskription af tekst på bagside eller fra album): Kildetekst: Paa dette Tidspunkt blev de gamle Træ-Bolværker erstattede med nye af Sten. Tv. Nybrogade og Gammel Strand. Th. for Kanalen Thorvaldsens Museum, og bag dette Tag og Kuppel over slotskirken. Th. Christiansborg slot. I Baggrunden Sankt Nicolai Taarn. (Mariboe). Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Erna Juel-Hansen (1845-1922). Del 1: Børnehaver. Efterskrift til Politivennen)

Dette indslag er første del af en serie på 4 om Erna Juel-Hansen (1845-1922): Del 1 behandler børnehaver, del 2 gymnastik, del 3 kvindesagen og del 4 hendes forfatterskab.

Erna Juel-Hansen, født Drachmann var søster til digteren Holger Drachmann. Faderen blev en af Københavns betydeligste medicinere, fx indenfor hygiejne og forebyggelse af fysiske lidelser gennem gymnastik. Erna ønskede at følge faderens karriere som læge, men ministeriet nægtede hende tilladelse til at studere, medicinstudiet var kun for mænd. Hun begyndte i stedet at studere gymnastikkens teori og praksis, bl.a. under et studieophold i Paris 1866, og underviste på et pigegymnastikinstitut som faderen startede i slutningen af 1860'erne.

Hun forlovede sig med juristen Niels Juel-Hansen (1841-1905) - som hellere ville være pædagog og studerede pædagogik i udlandet. Begge blev optaget af den tyske pædagog Friedrich Fröbels (1782-1842) "Kindergarten", som inspirerede til oprettelse af børnehaver i Europa. Efter lærerindeeksamen 1870 på N. Zahles Seminarium rejste hun til Berlin for at studere på byens Fröbelseminarium med økonomisk støtte fra Det Classenske Fideicommis. Parret oprettede i 1871 i Kvæsthusgade 7 den første danske Fröbelbørnehave, den første børnehave hvor man brugte pædagogik baseret på en pædagogisk teori. Hovedformålet var at medvirke til uddannelsen af det barnlige i barnet: "Legen er ikke blot leg, men et for barnet naturligt og kærkomment middel til dets udvikling". Det pædagogiske pasningstilbud til bedre stillede folks børn afveg markant fra asylernes formål som var pasning af fattige folks børn.

Inden åbningen blev børnehaven skarpt kritiseret af "En Læge" i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende  29. maj 1871. Kritikken blev besvaret af Niels Juel-Hansen i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. maj 1871. At børnehaven også skulle være opdragende, blev  hårdt angrebet i et skrift af H. C. Frederiksen, lærer ved latin- og realskolen på Værnedamsvej: "En pædagogisk Vurdering af den Fröbelske Børnehave" (1871). Skriftets formål var at "det nye pædagogiske fænomen snarlig maa blive glemt og lukket for aldrig at aabnes mere i vort Fædreland." Han harcellerede især imod at den brød med asylernes hensigt med at lære børnene at sidde stille og i det hele taget forberede sig til at komme i skole.

Mens ægteskabet indgået i 1871 blev et ligeværdigt arbejdsfællesskab, havde Niels i privaten svært ved at acceptere sin kones krav om lige ret også i samlivet. De fik fire børn.

Børnehaven blev siden suppleret med en såkaldt overgangsafdeling, svarende til vor tids børnehaveklasse, og fra 1876 med en pigeskole. En fællesskole for drenge og piger måtte de opgive. Børnehaven affødte et kritisk skrift "Hvad vil den indre Mission?" af pastor Harald Stein.

Skoleprogrammer. Der foreligger Meddelelse om Juel Hansens Børnehave og høiere Pigeskole i Skoleaaret 1876-77 af N. Juel Hansen og Erna Juel Hansen. Beretningen indledes med "Et Par Ord om Børnehaven", som navnlig er rettet mod en Kritik af den Frøbelske Børnehave, som Pastor Stein har fremsat i sit Skrift "Hvad vil den indre Mission?" Bevillingen til at oprette den høiere Pigeskole gaves i September ifjor. Antallet af Skolens Elever er for Tiden 68, inddeelte i 4 Klasser, nemig Børnehaven, Overgangsklassen, 1ste og 2den Klasse. Underviisningen har foruden af Bestyreren og Bestyrerinden været ledet af 5 Lærerinder, der alle have virket i den fulde Skoletid hver Dag. Examen finder Sted den 18de og 19de Mai. Den derefter begyndende Ferie varer til 30te Mai.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. maj 1877).

Økonomisk var børnehaven afhængig af det pæne borgerskab. Men så langt var det ikke nået: I 1883 måtte de pga. økonomiske vanskeligheder lukke børnehaven. Skolen fortsatte til 1894.

Juel-Hansens Børnehave og høiere Pigeskole har udsendt Beretning for Aaaret 1878-1879 ved N. Juel-Hansen og Erna Juel-Hansen. Antallet af Skolens Elever er for Tiden 84 (ifjor 72), der ere fordelte i 6 Klasser. Undervisningen i Institutet har været ledet i Overensstemmelse med den tidligere vedtagne Plan. Skolen optager Pigebørn i alle Klasser; Smaadrenge optages kun i Børnehaven og Overgangsklassen, saaledes at de i Reglen maa forlade Skolen med det fyldte syvende Aar.

(Dagens Nyheder 19. juni 1879).

Den Frøbelske Børnehave.

Trods sin Beskedenhed hører den Frøbelske Børnehave dog til de Institutioner, der have Betydning, idet den har gjort en formelig Revolution i Børneopdragelsen. Den første Børnehave stiftedes i Aaret 1840 i Tydskland af den berømte Pædagog Frederik Frøbel, og hans Værk har nu antaget saa store Dimensioner, at der i enhver tydsk By findes Børnehaver, ja man kan med Sikkerhed sige, at i Tydskland har omtrent ethvert Barn fra 3-6 Aars Alderen besøgt en Børnehave. Fra Tydskland har Institutionen udbredt sig videre og er nu trængt igjennem næsten overalt i Europa. England har først og kraftigst taget sig af Sagen, de andre Lande ere langsommere fulgte efter, senest er den naaet til Norden, hvor sikkert de Fleste have hørt Børnehaven nævne, om end de Færreste kjende dens Betydning. Inden jeg gaaer over til at give en Beskrivelse af Børnehaven, skal jeg med et Par Ord omtale dens Formaal.

Hensigten med Børnehaven er nærmere at tage sig af Barnet i Alderen før Skoletiden for paa en let Maade at forberede det til den senere Undervisning, naturligvis ikke theoretisk, men dels ved Beskjæftigelser, der passe til Barnets Natur og ikke overstige dets Kræfter, dels gjennem Leg; tillige vil sikkert Enhver, der har gjort sig bekjendt med Børnehaven indse, af hvor stor Betydning for Barnet det er ikke alene, at det leger med og beskjæftiger sig mellem Jævnaldrende, men tillige, at det er under Opsigt af en dannet Dame. Det er jo netop i den Alder, Barnet mest er overladt Barnepigens vilkaarlige Behandling, og af hvilken skadelig Indflydelse denne ofte kan være, behøver jeg næppe at omtale, i ethvert Tilfælde kan hun selv med sin bedste Villie ikke hjælpe med til at udvikle Barnet, Det kan derimod Børnehaven; her finder Barnet en lille Verden, hvor det kan udvikle sig i Overensstemmelse med sin Natur, og da det falder det raske Barn naturligst at lege, henvender Børnehaven sig som før omtalt jo ogsaa gjennem Leg til sine smaa Elever. Dog er Legen her ikke som Barnets tilfældige Leg vilkaarlig, thi den har det store Maal for Øie saa meget som muligt at udvikle dets Evner harmonisk. 

Vi ville nu aflægge et lille Besøg i Børnehaven og se lidt paa dens Indretning. Om Sommeren leges der i Haven paa en skyggefuld Plads, om Vinteren derimod i en Sal af passende Størrelse. Allerede langtfra lyde muntre Barneslemmer os imøde, og naar vi komme nærmere, se vi en Kieds af Børn baade Drenge og Piger, ledede af deres Lærerinde, dreie sig rundt om en lille Kammerat, der staaer i Midten og udfører en eller anden let gymnastisk Bevægelse, som hele Kredsen gjentager, indtil den lille Lærer bliver afløst af et andet lille Medlem af Kredsen. Har man nok af Gymnastiken, gaaer man over til andre Slags Lege. Nogle Lege vise Scener fra det professionelle Liv; man efterligner saaledes forskjellige af det daglige Livs Arbeider. Til hver Leg synges der, og Sangens Indhold forklarer, hvad Børnene udføre. Netop disse Lege, saa barnlige og naturlige de ere, have stor Betydning for Barnets harmoniske Udvikling, thi de virke paa en Gang baade paa dets Legeme og Aand. De for Barnet baade lette og interessante Bevægelser udvikle dets Lemmer og Muskler, medens Sangen har et dobbelt Formaal, idet Melodien indvirker paa Sindet, og Ordene bevirke, at Børnene forstaa, hvad de udføre. Er man endelig bleven træt as at lege, opløser Kredsen sig, og de Smaa skynde sig til deres Blomsterbede, hvoraf hvert Barn helst skal have sit eget, hvor de saa more sig med at vande, rive Jorden og deslige.

Vi ville nu forlade Haven for at see lidt paa Værelserne. Lokalet maa mindst bestaa af to høie, lyse, venlige Værelser, hvoraf det ene bruges til Legestue, i dette skal ikke være Meubler, for at saa saa megen Plads som mulig. Væggene i den anden Stue ere behængte med Billeder, det er de bekjendte Anskuelsesbilleder, der nu ere saa almindelige i Skolerne. Her sees Afbildninger af enkelte af Børnene udførte Lege, som f. Ex. Bondens og Landmandens Liv; ogsaa Afbildninger af de for Barnet bekjendte Husdyr findes der, og her er et rigt Stof til Historier. Det er vistnok Enhver bekjendt, hvor glade Børn ere, naar man vil fortælle dem Historiers gjennem disse kan man derfor ogsaa indvirke meget belærende paa Barnet, naar man blot passer at vælge saadanne, der ikke pirre dets let modtagelige Fantasi. Naar der fortælles, sidde de smaa Tilhørere ved lave Borde med tilsvarende Bænke med Rygstød i her sidde de ogsaa, naar de beskjæftige sig med de saa rigt afvexlende Frøbelske Arbeider; snart flettes der brogede Papirs strimler ind i hverandre fra ganske lette Mønstre til vanskeligere, ja nogle Børn opfinde endog selv Mønstre, hvad der naturligvis morer dem meget i der laves mange nydelige Smaating, Bogmærker, eller naar Striberne ere af Straa eller Læder, Lampebakker, Kurve osv.; snart foldes Papiret sammen til forskjellige Former, der alle udvikles af en Grundform i det Samme er Tilfældet med Beskjæftigelsen med Byggeklodserne, hvert Barn faaer en Kasse med et bestemt Antal Klodser, og hermed bygges lin lettere eller vanskeligere Bygninger efter Børnenes Alder og Evne, men alle udvikles den ene af den anden, en ny Form laves uden at kaste den gamle omkuld, blot ved at forandre Klodsernes Stilling. Ingen af Klodserne maa mangle, da der ikke gives flere, end der bruges, herved vænnes Barnet jo til Orden. Et andet Arbeide, der ogsaa er til stor Glæde, er at forfærdige Gjenstande med Pinde og opblødte Ærter, eller for de Mindre, hvem dette er for vanskeligt, med smaa Pinde at forskjellig Størrelse at lægge Afbildninger af Figurer. Endog med at modellere i Ler befatte Børnene sig, og her er saaledes en rig Mark til Virksomhed, der er gavnlig og belærende for de Smaa uden at trætte dem; tvertimod Driften til Virksomhed er Barnet medfødt. derfor er det ogsaa den største Glæde for det, naar det formaaer selv at frembringe Noget Mere end en halv Time arbeides ikke ad Gangen, for ikke at trætte de Smaa ved at sidde for længe stille, men Kjedsomhed eller Mangel paa Beskjæftigelse kjendes ikke, hvor der er en saa rig Kilde at øse af; Tiden flyver ogsaa, saa at det, inden man veed af det, er paa Tide at holde op. Man slutter, som der begyndtes, med en kort Bøn, og saa skynde Børnene sig fornøiede hjem for at fortælle Forældre og FamiIie om Dagens Begivenheder.

Man tør vistnok sikkert hævde, at Børnehaven er en Institution, der i enhver Henseende egner sig til at være Familien behjælpelig ved Børneopdragelsen, naar blot denne vil understøtte den og gaa Haand i Haand med den.

Henriette Berendsen.

(Dagens Nyheder 12. september 1880).

Den Frøbelske Børnehave. Hr Redakteur ! Med stor Glæde har jeg i Deres ærede Blad af 12te September seet den Frøbelske Børnehave omtalt paa en saa venlig og sympathetisk Maade, fordi jeg af Deres velvillige Indrømmelse af Plads for Artiklen og af dennes Fremkomst maa slutte at der herhjemme synes at udbrede sig mere og mere Interesse for denne Sag. Som den, der selvanden først har indført den Frøbelske Børnehave her i Landet, ligger det mig imidlertid stærkt paa Sinde, at en Skildring, der saaledes gives Offenligheden af denne Sag, bliver saa klar og korrekt som mulig. Til Trods for den umiskjendelige Sympathi, hvormed den nævnte Artikel er skreven, er der dog i Fremstillingen mere lagt Vægt paa de Midler der anvendes, end det Maal, der tilstræbes, og det er for at supplere det Manglende, at jeg udbeder mig Plads for nogle Linier. 

Frøbels store Ide paa Opdragelsens Omraade er jo nemlig den, gjennem Legen alt fra den tidligste Alder at tilfredsstille Barnets Virksomhedsdrift og udvikle dets Sandser. Trangen til at lege er en Naturdrift hos Barnet, og at det leger vil ikke sige andet, end at det tilfredsstiller den samme Drift, der bringer den Voxne til at arbeide og beskjæstige sig. Med fint og skarpt Blik for Barnenaturen greb Frøbel dette som Udgangspunkt for Indretningen af Børnehaven. Men da enhver sand Erkjendelse i sit dybeste Grundlag hviler paa en sund og kraftig Udvikling af Sandserne, valgte han sit Materiale med særligt Hensyn herpaa. Hvorfor lade vi Børnene i Børnehaven flette med Papirstrimler af rene, smukke Farver, hvorfor lade vi dem bygge med regelmæssigt ormede Klodser, hentende vore Forbilleder sta de omgivende Ting, hvorfor vælge vi iørefaldende Melodier til deres Sange og lade deres Lege være en Afspeiling eller Efterligning af Haandværkernes Haandtering eller Dyrenes Liv? For at skjærpe deres Øjne og Øren, øve deres Hænder, berige deres Fantasi med sande og virkelige Billeder og vække deres Skjønheds sands.

I Børnehaven gaaer altsaa Alt, hvad Børnene foretage sig, ud paa gjennem legende Beskjæftigelser at oplade deres Sandser for Naturen og det daglige Livs Fænomener, at klare deres Begreber og bringe Orden i det Kaos af Indtryk fra Omverdenen, som det lille Barns Hoved rummer. Legen er her ikke blot Leg, men et for Barnet naturligt og kjært Middel til dets Udvikling, og Børnehaven er ikke blot en Legeskole, men en virkelig Forskole for Livet.

Skal imidlertid det Grundlag for klar Erkjendelse og skarp Sandseopfattelse, der lægges her, faa sin rette Betydning, maa den hele Undervisning opad baseres paa dette System, saaledes som det f. Ex. er gjennemført foruden mange andre Steder i Direkteur Kehlers i en stor Del af Europa bekjendte Institut i Gotha.

Ærbødigst

Erna Juel-Hansen.

(Dagens Nyheder 17. september 1880).

Gården til Dronningens Tværgade 9. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Skoleprogrammer. N. Juel Hansens Børnehave og Drengeforberedelsesskole (Dronningens Tværgade Nr. 9) har til Opgave at udvikle Legement, Sanserne og Dømmekraften, meddele positive Kundskaber og opdrage Følelses- og Villieslivet. Børnehaven er et Overgangsled mellem Skole og Hjem, den forener Hjemmets hensynstagende Hygge med Skolens nødvendige Fordringer til ordnet Arbeide og regelbunden Frihed, og samtidig med, at den stræber at blive et Sted, hvor Børenene gjerne ville være, anvender den deres naturlige Trang og Drift til Virksomhed i Opdragelsens tjeneste, idet den giver dem en Række Beskæftigelser, der ere morende og vækkende, og som tillige øve deres Legeme og Sanser. Af disse arbeider Skolen særlig paa at skarpe Synet, Hørelsen og Følelsen, og dette sker dels gjennem den Frøbelske Haandgjernnig, dels giennem en Række ordnede pege. Ved Haandgjerningen gives der tillige Armenes og Hændernes Muskelbevægelser en Finhed og Sikkerhed, som Drenge ellers vanskelig opnaa. Legemet øves dels gjennem Legen, dels gjennem Gymnastik. Hensigten med denne er - navnlig paa dette tidlige Alderstrin - at sikre sig mod en ensidig Udvikling af Musklerne. Der drives derefter Anskuelses- og Forstandsøvelser, og disse Forøvelser gaa efterhaanden over til at blive egenlig Undervisning. Skolen har foruden Børnehaven 5 Klasser.

Erna Juel Hansens høiere Pigeskole og Børnehave (Dronningens Tværgade 9, 2. Sal) har i sit Lokale fundet et fortræffeligt Hjem med høie, luftige, vel ventilerede Værelser, hvor hver Elev har omtrent 300 Kubikfod Luft (Bygningsloven fordrer kun 70 Fod). Skolen begynder med en Frøbelsk Børnehave, og i den Opdragelse og Udvikling, som dens Elever saa fra Klasse til Klasse, er Anskuelse, Selvvirksomhed og Individualisering Grundstenene samtidig med, at der tages det yderste gaaende Hensyn til Elevernes legemlige Forpleining i Skoletiden. Undervisningen ledes i alle Fag under Bestyrerindens og hendes Mands personlige Overopsigt og Garanti med assisterende Kræfter, og de have i alle Klasser mindst en l to Timers Undervisning i de forskjellige Fag. Denne Ordning i Forbindelse med det begrænsede Antal Elever (10 a 12 i hver Klasse), Skolen vil optage, gjør det muligt for dem at sætte sig i direkte Forhold til hvert enkelt Barn og bringe det kombinerede Undervisningsmaskineri og de medvirkende Kræfter til at udgjøre et harmonisk Hele. Antallet af Skolens Elever er som ifjor; de ere inddelte i 8 Klasser, nemlig Børnehaven, Overgangsklassen, 1., 2., 3., 4., 5. og 6. Klasse. Denne sidste oprettedes efter Examen f. A. Iaar vil der efter Examen blive oprettet en 7. Klasse.

(Nationaltidende 28. maj 1881).

Dronningens Tværgade 9 i Frederiksstaden er fra 1794. Det var på 2. sal i den grøn-hvide bygning børnehave og skole lå. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Erna Juel-Hansen kritiserede Natalie Zahle for at opdragelsen og undervisningen af den kvindelige ungdom var inde på et helt galt spor. I stedet skitserede hun i et foredrag i april 1882 (offentliggjort i Vor Ungdom) en pigeskolereform bl. a. gennem indførelse af gymnastik og bedre sundhedsmæssige forhold i skolerne, skolegang udvidet til 18 årsalderen også for piger, en uddannelse som udviklede den kvindelige tænkning og intelligens. Kritikken af Natalie Zahle var dog til dels uberettiget, idet hun selv havde været inde på noget lignende. Zahle blev dybt såret og gendrev kritikken.

En af eleverne var Edith Rode (1879-1856) som i sine erindringer skrev nedenstående om sin tid der:

Sikkert for at gøre mig en Glæde har mine Forældre saa sat mig i Børnehave, maaske ogsaa fordi det nu var min yngre Søsters Tur til at sidde i min Stil. I al Fald blev jeg hver Morgen fulgt hen hos Forfatterinden Erna Juel-Hansen, der havde enten en Børnehave eller en Skoleklasse - mig forekom i al Fald de andre Piger meget Store - i en Lejlighed, hvor ogsaa hendes Mand havde en Drengeskole.

Det var vist der, jeg fik min Aversion for Støj, men havde det ikke været der, havde det jo nok været et andet Sted, saa jeg siger det ikke af Nag, skønt jeg indrømmer, at fra jeg blev bragt, til jeg blev hentet, tilbragte jeg Tiden i en eneste Rædsel.

Jeg ved ikke, hvor Skolen laa, men jeg har en Erindring om, at det var i Dronningens Tværgade, og jeg har ogsaa Erindringen om en Mand med mørkt Fuldskæg og en stormende Drengebande, som maaske har været Skolebestyrer Juel-Hansen selv med sine Elever. Fru Juel-Hansen var bleg og havde lidt udstaaende Tænder, maaske var hun en nydelig Dame, for mig var hun en skrækkelig Heks, skønt jeg ikke kan huske, at hun nogensinde har sagt et eneste Ord til mig. - Senere har vi talt sammen dog uden at mindes Børnehavetiden. Hun var en Søster til Holger Drachmann.

Hvorfor og hvornaar jeg derpaa kom i en nyoprettet Frøbelbørnehave ved jeg ikke. Men der gik jeg lidt mere frimodigt og længe og lærte omend højst ufulkomment paa Grund af egne Mangler at flette kulørte Strimler til smaa Maatter og sy Dyr med kulørt Garn i Pap. Vi lærte ogsaa en Slags Stavning, men den var efter moderne Moetoder, og jeg kunde kuln de gammeldags og udmærkede mig ikke. Der gik jeg, til mine smaa Søstre ogsaa kunde komme der ....

(Edith Rode: Der var engang. 1951)

Kommunal Goddædighed. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redaktør! Ved forgangen Aften at besøge Tivoli, dette mangeaarige Yndlingssted for en stor Del af Kjøbenhavns Befolkning, maatte jeg uvilkaarlig anstille en Sammenligning imellem Maaden, hvorpaa dette Etablissement nu bliver drevet, og dets Drift i forrige Dage, da det blev bestyret af Stifteren Carstensen med det prisværdige Formaal: for en lille Betaling at "gavne og fornøje" navnlig den store Del af Byens Indvaanere, som kun har Raad til at anvende et lille Beløb af Fortjenesten til Fornøjelser. Sammenligningen faldt naturligvis ikke ud til Fordel for den nuværende Bestyrelse. Tivoli er fra oprindelig at have næret et billigt Sted blevet et meget dyrt Sted at søge, hvilket navnlig vil mærkes ved jævnlige Besøg Herved menes just ikke de 17 Øres Forhøjelse af Entreen, uagtet der jo aldeles ikke forelaa nogen rimelig Grund til at forhøje denne, da Aktieselskabet tjente glimrende i Forvejen, men hvad der af det mindre bemidlede Publikum føles mest, er de over hele Etablissementet uforholdsmæssig høje Priser paa alle Livsfornødenheder. At Konkurrencen imellem de Næringsdrivende derinde ikke mærkes, maa vel sagtens søges i en fælles Overenskomst eller maaske i en uforholdsmæssig høj Lejeafgift til Selskabet for Lokalerne; men enten nu det ene eller det andet er Tilfældet, saa er jo Hensigten den samme, nemlig: at skrue det mest mulige ud af de Besøgendes Lommer. Ogsaa herved viser Bestyrelsen, hvorledes den forstaar at dele mellem Hensynet til Publikums Tarv og Hensynet til Aktionærernes Fordel. Man skulde synes, at nogle og tredive Procent aarligt Udbytte af Aktiekapitalen maatte kaldes "et brillant Resultat"; men selv med dette store Overskud er Bestyrelsen ikke tilfreds. Toppunktet er vistnok endnu langt fra naaet. Naar man nu vilde betragte hele Anstalten som en aldeles privat Forretning, som der skulde bringes saa meget ud af som muligt, saa var der ganske vist intet at sige dertil. Enhver, som ikke har Raad til at betale de høje Priser, kan jo blive derfra; men Sagen stiller sig i dette Tilfælde en Del anderledes. At der ved det oprindelige Lejemaal af Terrænet blev taget Billighedshensyn til Selskabet paa Grund af Formaalet, er en bekjendt Sag, og Kjøbenhavns Kommune udlejer endnu den Dag i Dag hele Grunden til Selskabet for en Afgift af 12,000 Kr. om Aaret, hvilket ikke en Gang svarer til en halv Procent af Grundens Værdi *), og man tør vel formode, at det ikke sker for at berige nogle enkelte Medborgere paa Kommunens Kasses Bekostning, men alene for at Publikum kan nyde godt deraf. Det synes nu en berettiget Fordring til Kommurrens Bestyrelse, at den enten burde beskytte Kjøbenhavnerne imod Selskabets Optrækken, og sørge for, at de Indrømmelser, som der bliver gjort for Publikums Skyld, komme dette og ikke Selskabet til Gode, eller ogsaa af Tivolis Bestyrelse fordre en Afgift, som nogenlunde stod i passende Forhold til Grundens Værdi.

Kjøbenhavn, den 3die Septbr. 1880.
Deres ærbødige kommunale Skatteyder.

*) Som bekjendt blev for nogle Dage siden Grunden, hvorpaa Café Boulevard Dage ligger, solgt for 600.000 Kr. Efter Forlydende skulle Bygningerne nedbrydes; det er altsaa Grunden, som er Pengene værd, og denne Grund er vist ikke en Gang en femte Del saa stor som det Areal der indesluttes af Tivolis Have.

(Morgenbladet (København) 9. september 1880).

Herredsfoged Petri. (Efterskrift til Politivennen)

En Retsbetjents Forflyttelse. I Anledning af Herredsfoged Petris Forflyttelse fra Gjørding og Malt Herreder (Ribe Amt) til Ramsø-Tune Herreder (Kjøbenhavns Amt) skriver Kold. Flkbl.: Der er her ikke Tale om det almindelige Avancement, - begge Embeder hører til 3die i Klasse - , men det er ogsaa bekjendt nok, at denne Omflyttelse har en hel anden Grund. I flere Aar har den Balser Hansenske Retssag været en med Interesse fulgt Sag her paa Egnen. Gaardejer, Sogneraadsformand B. Hansen har maattet døje tre Aars Rettergang, - hvad der for den, der ikke sidder i en særlig god pekuniær Stilling, allerede vilde have betydet Ruinering - , indtil Sagen endelig naaede lil Højesteret, der gav ham og samtlige Tiltalte en ren og klar Frikjendelse, hvorhos Højesteret misbilligede Herredsfoged Petris Optræden i flere Punkter, saaledes Fængslingskjendelsen. Viste hele denne Sag saaledes, i hvor ringe Grad vor kriminelle Retspleje virkelig sikrer en blot rimelig Udøvelse af Retfærdigheden mod Borgerne, og hvorledes en Mand ved Fejltagelse eller Udygtighed fra en Dommers Side kan komme til at lide adskillige Aars pinlig Retsforfølgning, Fængsel, store Omkostninger og anden Tort, indtil Højesteret en Dag frikjender ham rent ud, uden at vor Retspleje sikrer ham anden Oprejsning end blot det ene, at det hele var en Fejltagelse, han er fri og kan gaa, - saa viser Efterspillet i Sagen efter vort Skjøn lige saa stor Brøst i Retspleje og Administration. Fra et stort Antal Beboere i Egnen indgaves et Andragende til Rigsdagen om ved en Kommission at faa Herredsfoged Petris hele Forhold til denne Sag undersøgt, og B. Hansen fremstillede Herredsfogdens Adfærd, Vidneforhør, Protokoltilførsel osv. paa en saadan Maade, at kunde blot en Del af det staa ved nærmere Undersøgelse, skulde det synes klart for Enhver, at Herredsfogden fremtidig var umulig som Dommer. Selvfølgelig blev der derfor ogsaa paa Justitsministeriets Foranstaltning rejst kriminel Tiltale mod B. Hansen til Undersøgelse af, om der ikke her forelaa aabenbar falsk Klagemaal mod Dommeren. Og saa - saa faldt Højesteretsdommen, og snart blev det en offenllg Hemmelighed her paa Egnen, at Justitsministeren ved Trediemand skulde have indledet Underhandlinger, efter hvilke Andragendet til i Rigsdagen skulde tages tilbage, medens Justitsministeriets Tiltale mad B. Hansen skulde falde bort og Herredsfogden forflyttes fra Egnen. Det forekommer os, at hele denne Sag - og alt hvad der foreligger tyder paa, at disse tre Punkter virkelig ere Fredsbetingelserne - er krænkende for den offenlige Retsbevidsthed. Vore Læsere kjende den Fremstilling, Hr. B. Hansen her i Bladet har givet af Herredsfoged Petris Adfærd; de ville sige sig selv: men skal da disse Beskyldninger blive staaende mod Herredsfogden uden at blive undersøgte og gjendrevne, og kan en Dommer med saadanne Anklager siddende paa sig simpelt hen sendes hen til et andet Embede, som om det eneste, det kommer an paa, var dette, at Folk helt ovre paa Sjælland ikke kjende noget videre til Historien? Vi forstaa ikke, at Justitsministeren kan taale, at saadanne Beskyldninger ere rejste mod en Dommer, og indskrænker sig til at flytte ham et andet Sted hen, og det er os ufatteligt, at Hr. Herredsfoged Petri ikke har stillet bestemt Krav paa at saa sin hele Adfærd nøje undersøgt, saa at han kan staa renset ivr de mod ham rejste Beskyldninger, der ere de haardeste, der kunne rejses mod en Dommer, og overfor hvilke det maa være hans bestemte Ret at saa fuld Oprejsning ad Rettens Vej, i Stedet for simpelt hen at blive stukket hen et andet Sted i Landet. Og skulde det være saa, at den hele Undersøgelse er standset, fordi Myndighederne ere komne til den Anskuelse, at det er det heldigst for dem at saa den hele Sag dysset ned, ja da gjør denne  Omflyttelse et endnu uheldigere og krænkende Indtryk. - En Indsender i "Fædrelandet" for i Aftes kan ikke forstaa Hr. Petris Udnævnelse, der "synes at tilsidesætte de almindelige Regler." Hr P. "er nemlig Kandidat fra 1857 med Haud til begge Prøver, var akkurat i 4 Aar Birkedommer paa Fanø og har nu siddet 4½ Aar i sit forrige 3die Klasses Embede"; men "det maa anses for en fast Praxis, at en juridisk Embedsmand ikke kan forflyttes, inden han har beklædt sit Embede mindst 5-6 Aar", hvorhos det er bekjendt, at der blandt Hr. P. S Medansøgere var flere af 2den Klasses Retsbetjente. Naar Indsenderen har læst ovenstaaende Stykke, vil han uden Tvivl bedre forstaa de skjulte Kræfter, der have været i Bevægelse ved denne Lejlighed.

(Morgenbladet (København) 8. september 1880)

Om Herredsfoged Petris Forflyttelse have vi fra uinteresseret Haand modtaget nedenstaaende Artikel, som vi give Plads af Hensyn til Sagens alsidige Belysning:

Herredsfoged Petris Forflyttelse fra Gjørding-Malt Herreder til Ramsø-Thune ! Herreder har givet Anledning til Udtalelser i forskjellige Blade. Medens "Nationaltidenden" og "Fædrelandet" indskrænke sig til at tale Hr. Petris Kollegers Sag ved at gjore opmærksom paa den formentlige Forurettelse, de have lidt derved, at Hr. Petri har faaet Embede, hvortil man mente andre Ansøgere mere berettigede, har "Kolding Folkeblad" rejst Indsigelse imod Forflyttelsen af Grunde, der vilde have en I ganske anden almindelig Interesse, hvis de vare holdbare.

Denne Egenskab mangle de imidlertid i væsenlige Punkter.

Det forholder sig rigtigt, at Højesteretsdommen i den Balser Hansenske Sag gav samtlige Tiltalte "en ren og klar Frifindelse" og misbilligede forskjellige Handlinger af Underretsdommeren, Hr. Petri, blandt andet den over B. Hansen afsagte Fængslingskendelse. Men naar der af disse Omstændigheder uddrages den Slutning, at hele denne Sag viser, "hvorledes en Mand ved Fejltagelse eller Udygtighed fra en Dommers Side kan komme til at lide adskillige Aars Retsforfølgelse, Fængsel, store Omkostninger og anden Tort, indtil Højesteret en Dag frikjender ham rent ud", saa gjør man efter min Opfattelse Uret mod Hr. Petri. Den Omstændighed, at Højesteret kan have et andet Syn paa en Sag end en Underretsdommer, kan paa ingen Maade anses som et ubetinget Bevis for Underretsdommerens Fejl eller Udygtighed. I saa Fald vilde vi vel næppe have en eneste dygtig Underretsdommer, da der næppe er nogen iblandt dem, som har faaet alle sine Kjendelser godkjendte i alle Punkter af Højesteret. Men skulde en Underretsdommer ubetinget være uduelig, naar hans Afgjørelser underkjendtes af Højesteret, saa maa Overretsdommerne jo ogsaa anses for uduelige, naar de komme i det nævnte Tilfælde, og dette sker jo som bekjendt ikke saa ganske sjældent. Den foreliggende Sag afgiver netop et talende Exempel i saa Henseende. B. Hansen blev ved Underretsdommen frikjendt men idømtes en Del af Sagens Omkostninger. Ved Viborg Overretsdom blev han derimod dømt til en Maaneds Fængsels og en Del Omkostninger. Det hedder i Overretsdommen, at "det maa ved B. Hansens egen Tilstaaelse og Sagens øvrige Oplysninger anses tilstrækkelig godtgjort, at han har gjort sig skyldig i et Forhold, der maa blive at henføre under Straffelovens 245" . . . "I øvrigt vil han ikke den Gang have tænkt nærmere over, at der var noget Ulovligt i, hvad han gjorde".

Overretsdommen misbilliger, at Underdommeren har taget 2 Personer i Ed, hvis Forklaringer paa Grund af deres pekuniære Interesse i Sagen ikke kunde have nogen Beviskraft. Men Overretten finder ikke "tilstrækkelig Føje til i denne Anledning at gjøre Ansvar gjældende mod ham". Overretten tilføjer, at "Tiltalte B. Hansens øvrige her for Retten fremsatte Besværinger over Underdommerens Behandling af Sagen kunne, efter hvad der i øvrigt foreligger, ikke anses for beføjede".

Som det ses, billiger Overretten ganske Fængslingskendelsen og gjør som anført kun Indsigelse mod en en eneste af Underdommerens Handlinger i Sagen, og medens Underretsdommen for B. Hansens Vedkommende kun adskiller sig fra Højesteretsdommen derved, at Underretten ikjendte Hansen en Del Omkostninger, idømte Overretten ham ikke alene en Part af Sagens Omkostninger, men oven i Kjøbet en Maaneds Fængsel. Hvorfor fortier "Kolding Folkeblad" disse Omstændigheder, der øjensynlig ere af den største Betydning for Bedømmelsen af Underretsdommerens Handlemaade i denne Sag, og hvorfor korser man sig ikke over Overrettens Fejl og Udygtighed, der jo tilmed efter Bladets Mening maa antages at være endnu større end Underdommerens, da Overretsdommen som anført afviger langt mere fra Højesteretsdommen end Underretsdommen? Er det maaske mindre for Borgernes Retssikkerhed, at Overretten besidder disse Egenskaber, end at en Underretsdommer bærer dem til Skue?

"Kold. Fkb." anser det for "krænkende for den offenlige Retsbevidsthed", at et af "et stort Antal Beboere i Egnen" til Rigsdagen indgivet Andragende er taget tilbage paa Foranledning af Justitsministeren. Det maa altsaa være det omtalte store Antal Beboere i Egnen, der ester Bladets Mening have krænket den offenlige Retsbevidsthed ved at tage deres Andragende tilbage, thi Bladet kan selvfølgelig ikke antage, at Justitsministeren skulde have det i sin Magt at faa et til Rigsdagen indgivet Andragende ud af Verden uden Underskrivernes Samtykke. Bladet fortæller endvidere, at B. Hansen i dets Spalter har rejst Beskyldninger mod Hr Petri, "der ere de haardeste, der kan rejses mod en Dommer", og at der i den Anledning blev af Petri anlagt Sag mod Hansen, hvilken Sag nu skal være faldet bort. Hvis dette er Sandhed, og hele Sandheden, vilde jeg sætte Pris paa, at Bladet offenliggjorde de paagjældende Udtalelser af Hr. B. Hansen. Hvis derimod Hr. Hansen, - som jeg har nogen Grund til at tro, . har taget sine Beskyldninger mod Hr. Petri tilbage, og hvis den mod ham af Petri anlagte Sag af den Grund er bortfalden, saa forstaar jeg virkelig ikke, hvorledes man heri kan se en Krænkelse af den offenlige Retsbevidsthed, thj intet er jo dog tilgiveligere, end at Hr. Hansen tager Beskyldninger tilbage, som han maa erkjende, ere uholdbare.

For at undgaa Misforstaaelse skal jeg tilføje, at jeg er ganske enig med "Kold. Fkb." i at anse det for saare ønskeligt, om der blev givet de af Domstolene forurettede en tilstrækkelig Oprejsning. Jeg er endvidere med Bladet enig i, at der i den her omhandlede Sag er siet Uret mod B. Hansen, men jeg er kun ikke enig i at anse den skete Uret som ubetinget Bevis for Underretsdommernes og Overretsdommernes Udygtighed.

- En Lægmand. 

- Til Sammenligning med foranstaaende Lægmands-Udvikling hidsættes følgende af en længere Artikel i Kold Av., den paagjældende Egns gamle Højreorgan : "Medens selve Undersøgelserne stod paa, og Sagen endnu svævede for Retten, indankede den Tiltale, Propr. Balzer Hansen sin Sag for Publikums Domstol Igjennem en Række meget omfangsrige Bladartikler gav han en Fremstilling af det passerede samtidig med, at han underkastede Herredsfoged Petris Embedsførelse i denne Sag en Kritik, som i Retning af yderliggaaende fornærmende og ærekrænkende Sigtelser og Beskyldninger imod Herredsfogden vistnok var noget nær det stærkeste, der endnu er budt nogen dansk Øvrighedsperson. Hr. Hansen paaviste eller mente at paavise, at Herredsfoged Petri ikke blot havde gjort sig skyldig i Misgreb, men i bevidst Myndigheds misbrug, at han (Petri) var optraadt partisk i Sagen, og at han havde gjort sig skyldig i fa tik Protokoltilførsel, at han havde arresteret Vidnerne for at fremtvinge Vidneforklaringer, der kunde fælde den Tiltalte, osv. osv. - kort sagt en saadan Række af Sigtelser, at de, hvis de stadfæstede sig, maatte for stedse i have umuliggjort Hr. Petri som Dommer. Endvidere indgav Hr. Hansen Klage til Justitsministeriet over Herredsfoged Petris ! Embedsførelse, og fra et stort Antal Beboere, som igjennem de nævnte Bladartikler vare blevne bekjendte med og havde fattet Interesse for Sagen, indgaves til Rigsdagen et i skarpe Udtryk holdt Andragende om Nedsættelse af en Kommission til Undersøgelse as Hr. Petris Forhold under Sagen imod Balzer Hansen. Som naturligt var, besvarede Justitsministeriet Klagen med at beordre kriminel Undersøgelse ved Sættedommer til Oplysning om , hvorvidt Balzer Hansen maatte have gjort sig skyldig i aabenbart falsk Klagemaal og maatte være at straffe ester Straffelovens § 226. - Saa faldt den ovenomtalte Højesteretsdom, ved hvilken Balzer Hansen frikjendtes, og siden? Ja siden den Tid vil man vide, at der skal være sket tre næsten lige besynderlige Ting. Det til Rigsdagen indgivne Andragende skal være bleven taget tilbage, den af Justitsministeriet indledede kriminelle Tiltale mod Balzer Hansen for sit Klagemaal skal være indstillet eller forligt og endelig skal Herredsfoged Petri være bleven forflyttet! Men, spørge vi et dette forsvarligt, er et saadant Forlig bag Kulisserne, som her synes at foreligge forsvarligt, efter at den paagjældende Sag havde faaet et saa stort Omfang og var trængt saa dybt ind i den offenlige Bevidsthed. Tyder ikke netop Højesteretsdommen paa, at her virkelig var noget at undersøge, og hvilket Indtryk maa det gjøre paa den offenlige Retsbevidsthed at se en Dommer vandre fra et Embede ind i et andet med saadanne Sigtelser vaa sig som dem, Hr. Balzer Hansen hidtil ustraffet offenlig har fremført imod ham? Om disse Sigtelser senere paa en eller anden Maade ere afkræftede, kunne nemlig hverken vi eller Publikum være vidende om. Man veed kun, at et af to maa være Tilfældet: Enten maa Hr Balzer Hansens Klagemaal over Herredsfoged Petris Embedsførelse være falsk eller det maa ikke være det. Er Herredsfoged Petri skyldfri, bør han offenlig og ad Rettens Vej have den Oprejsning, der tilkommer ham, og hans Modpart ikke undgaa den Straf som Loven fastsætter for saa grove Forseelser. Den offenlige Retsbevidsthed fordrer det."

(Morgenbladet (København) 10. september 1880).

SHerredsfoged Petri og Koldingpressen. Hr. Redaktør! Kold. Folkebl for 11te ds. benægter - endogsaa gjentagende - at det har sigtet Herredsfoged Petri for at have vist Udygtighed i den Balder Hansenske Sag. Denne Benægtelse synes mig noget paafaldende, da jeg udtrykkeligt i mine tidligere Bemærkninger har under Anførselstegn tillagt Bladet den Ytring, at denne Sag viser "hvorledes en Mand ved Fejltagelse eller Udygtighed fra en Dommers Side kan komme til at lide adskillige Aars Retsforfølgning, Fængsel, store Omkostninger og anden Tort" osv. Ligger heri ikke en Sigtelse for Udygtighed mod Hr. Petri, til hvem Ordene utvivlsomt sigte? Eller er det maaske Kold. Fkb s Mening, at det ikke har brugt disse Ord? I saa Fald er Fejlen ikke min, men Morgenbl.s, som jeg har citeret efter. *)

I hvert Fald er det mig kjært at have overbevist Kold. Fkb. om, at man ikke af den paagjældende Dom kan drage nogen Slutning om Hr. Petris Udygtighed, hvad de nationalliberale Blade jo heller ikke have gjort, da de alene have omtalt Hr. i Petris Forflyttelse fra Levebrøds-Stand j punktet.

Det vilde have glædet mig yderligere, hvis det var lykkedes mig at gjøre det klart for Kold. Fkb., at hvis man vil bebrejde Hr. Petri noget i denne Sag, saa bør man ikke - saaledes som ogsaa Bladet i sin sidste Bemærkning gjør - ganske overse, at Overretsdommen tog ganske anderledes haardt paa B. Hansen end Underretsdommen. Jeg forstaar slet ikke, hvorledes det er muligt, naar man vil tale Sandhedens og Retfærdighedens Sag, at vedblive haardnakket at gaa udenom Overretsdommen, der jo paa et for B. Hansen aldeles intetsigende Punkt nær fuldstændig godkjender Underretsdommen og oven i Kjøbet gaar et godt Skridt videre ved at dømme den af Underretten frtkjendte B. Hansen til en Maaneds Fængsel.

Jeg er aldeles enig i, at hvis B. Hansen offenlig har udtalt, - hvad Kold. Av. tillægger ham - , at Hr. Petri i denne Sag har gjort sig skyldig i "bevidst Myndighedsmisbrug ", saa bør Hr. Petri straffes, hvis Ytringen er sand, og Hr. B. Hansen, hvis den er usand. Det gaar paa ingen Maade an, at Beskyldninger af denne Art kunne rejses mod en Dammer uden at fremkalde Paatale, og endnu mindre gaar det an, at Paatalen, naar den er rejst, simpelt hen frafaldes i den Tro, at Beskyldningen af sig selv vil dø ved Hr. Petris Forflyttelse, thi dette vil langtfra være Tilfældet.

Det er ligeledes min Mening, at hvis Kold Fkb. har Ret i, at nogen i et Andragende til Rigsdagen har udtalt nogen Tvivl om, at Domstolene havde gjort deres Pligt i Sagen, saa bør ogsaa dette Punkt alvorligt undersøges, for at enten den anklagede Port eller Klagerne kan saa fortient Straf. Intet er uhyggeligere, end at slige grove Beskyldninger henstaa uoplyste. En Lægmand.

*) De paagjældende Udtryk ere ordret gjengivne i Mrgbl. af Kold. Folkebl.
Mrgl.s Red.

(Morgenbladet (København) 17. september 1880).

Atelier Expres. Fotograf Henrik Elias Rasmussen (1859-1944): herredsfoged, etatsråd Nicolai Povel Nyholm Petri (1830-1913). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. 

Nicolai Povel Nyholm Petri (1830-1813) blev cand. juris 1857, kopist i Kjøbenhavns Criminalog Politiret 1858, flere gange konstitueret birkedommer og herredsfoged, birkedommer og skriver på Fanø 1871, herredsfoged og skriver i Gjørding og Malt Herreder 1875, og i Ramsø og Thune Herreder (Roskilde) 1880-1907;  Gift 1859 med Anna Maria Hedevig Neergaard (1837-). De fik 5 børn mellem 1860 og 1876. En biografi om ham stod i Roskilde Avis 29. august 1905 i anledning af hans 75 års fødselsdag da han stadig arbejdede. Han fremhævedes for sin undersøgelse af en mordsag i 1896 og at befolkningen havde tillid til ham.