16 juni 2023

En dansk jødeforfølger. (Efterskrift til Politivennen)

Pastor Vilh. Beck til Ørsløv ved Slagelse udgiver "En ny Postille", kaldet "Fra Livets Kilde". I den findes følgende, der ret skærende blotter denne hovmodige Præsts haarde og uforsonlige Sindelag og stiller den Kristendom, som han forsvarer, i et ejendommeligt Lys. Han skriver: "Men for hvem skulle Dørene være lukkede, naar Jesus skal komme til os? "For Jøderne". "Af Frygt for Jøderne var Dørene lukkede, hvor Disciplene var forsamlede". De var bange for de Jøder som havde taget Jesus fra dem. Og naar vi spørger: For hvad skulle vi lukke Dørene er Svaret ret samme: For Jøderne! Vi skulle være bange for Jøderne. Jøderne er blevne det af Gud forbandede Folk, og Jødenavnet er blevet et forbandet Navn, et Skældsord, er blevet Navnet paa alle dem, der vil have Jesus bort. Og derfor, Venner, er Jøderne vore Dage ikke blot de Mennesker iblandt os, som efter deres Herkomst kaldes saaledes, men Jøderne i vore Dage ere alle de Mennesker, som raaber: "bort med Jesus!" alle de Mennesker, som viser Jesus bort fra sig selv og arbejder paa ogsaa at faa ham bort fra andre . . . Det maa komme til at staa levende for os, at der er noget som er værre end at være en Morder eller Meneder eller Slyngel eller Kæltring, og det, der er værre, det er at være et vantro Menneske. Det maa komme til at staa levende for os, at det værste af alt, der kan vederfares et Menneske, det er at være vantro . . . Det maa staa klart for os, Venner, at det er disse Jøder vi fremfor alt maa lukke Hjertedøren for; thi først naar Døren er lukket for dem, kan Jesus komme. Derfor er der saa mange Mennesker, som Jesus aldrig kan komme til, fordi Dørene ere helt aabne for alt muligt og for Jøderne med, og derfor kan det ikke nytte noget, hvor ofte Jesus end kommer nær til de Mennesker. Han kan ikke komme til at tage dem under sin frelsende Behandling . . . Dørene ere jo aabne for Jøderne. Jøderne løber ud og ind af Hjerterne og gjør et rasende Rabalder ... Og under alt dette Jøderabalder i deres Hjerter lukker Døren sig for Jesus, og han kan ikke komme til dem . . . og, Venner, medens alle disse Rabalderjøder gjør alt dette Rabalder i Hjerterne, lukker Hjerterne sig for Jesus. ... Ja, Kjære, det er det, det gælder om, at Du saadan kan samle din Sjæl i den ene Tanke: det Menneske, der staar der paa Prædikestolen og prædiker for mig, staar der ikke i sit eget Ærinde, men Jesus har udsendt ham, . . . at Du har med et Menneske at gjøre, som har Myndighed fra Jesus til at gjøre den vældige Forskel mellem troende og vantro Mennesker, Myndighed til at sige til Alle, som vil være troende: alle Eders Synder er Eder forladte, alle Eders Synder er evig udslettede, I maa tro, at I er hellige! - men som ogsaa har Myndighed fra Jesus til at sige til alle Mennesker, der vil vedblive at være vantro: I skal beholde Eders Synder, saa længe I vedbliver at være vantro, beholde dem, naar I døer, og I skal gaa til Helvede med den rædsomme Syndebeholdning I har !"

(Social-Demokraten 5. juli  1882).

Præsten Johan Vilhelm Beck (1829-1901) var siden 1881 formand for Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. Beck videreførte i Indre Mission enevældens ide om en ledelse som vidste bedst, som kunne skelne mellem "rigtige" og "forkerte" missionsfolk. Af andre trossamfund anså han ikke romerkirken for kristendom og baptismen som jødedom forklædt som kristendom. 

Bicykler. (Efterskrift til Politivennen)

Om at forbyde Brugen af Bicykler. Enhver, der har færdedes i Kjøbenhavn og Omegn i de senere Aar, vil have havt Leilighed til at bemærke, at det i England og Frankrig saa almindelig benyttede Kjøre- eller Ridetøi, som kaldes en "Bicykle", ogsaa har faaet betydelig Indpas hos os. Dette Befordringsmiddel har efterhaanden fra en kluntet og upraktisk Form udviklet sig til en høi Grad af Fuldendthed. Selve Redskabets Former maa tiltale ikke alene den almindelige Skønhedssans, men i endnu høiere Grad Sansen for det i teknisk Henseende fuldendte. Det udmærker sig samtidig ved Lethed og Styrke; Hjulenes Bevægelse om Akslerne i Kugleleier. Egernes Befæstelse, Styringen, Kautschukringen om Hjulene osv. er noget af det mest elegante, gjennemtænkte og hensigtsmæssige, man kan tænke sig. Som Følge heraf giver Redskabet Rytteren Leilighed til at udfolde en høi Grad af Elegance, Hurtighed og Smidighed i Bevægelserne. Det er et oplivende Syn at se en øvet og velskabt Bicykle-Rytter bevæge sig henad Landevejen, lette, lydløst, utvungne og naturlige Bevægelser, en smuk, rank Holdning hos Rytteren, ingen Overanstrængelse, en Hastighed, der kan maale sig med den hurtigst kjørende Vogns eller stærkest ridende Rytters, alt dette maa tiltale enhver, som har mindste Sans for Plastik og for tekniske Fremskridt, særlig paa Befordringvæsenets Omraade. 

Men hertil kommer endnu en meget væsenlig Faktor, som anbefaler Brugen af dette Befordringsmiddel. Det er i sin nuværende fuldendte Form ikke længere et Legetøi eller et blot Sports-Redskab. Det er i Virkeligheden et Befordringsmiddel af en betydelig praktisk Brugbarhed. Den, der er indøvet i Brugen af disse Bicykler, har derved et Middel til - i alt Fald i civiliserede Distrikter med gode, haarde Landeveie - at tilbagelægge Distancer, større end han kan gjøre det ved Hjælp af Heste. Vi læste nylig om en Velocipederytter i Wien, som tilbagelagde en Strækning af over 4 danske Mil i Timen; Beretningerne fra England og Amerika melde om endnu større Hurtighed. Medlemmerne af den herværende Bicykleklub - som dog endnu er i sin Barndom - kunne med stor Lethed kjøre fra Kjøbenhavn til Helsingør og tilbage igjen paa en Dag og endda være hjemme til deres Middag Kl. 5-6. Jeg fjender en Bicyklerytter, som har redel fra Sorø til Kjøbenhavn paa en Eftermiddag. Paa gode Veie - altsaa særlig i store Byers Omegn - kan en Bicykle yde sin Eier aldeles den samme Tjeneste i Retning af Befordring som en dygtig Ridehest; ja jeg tvivler meget paa, at en Hesterytter vil kunne følge en Bicyklerytter paa en længere Tur paa en god Landevei. Den sidste vil komme til Maalet baade hurtigere og mindre anstrængt end Hesterytteren. Dertil kommer, at Bicyklen har den store Fordel fremfor Hesten, at den ikke som denne koster noget til Foder, Pasning, Assurance etc.; den bliver ikke syg, den har ikke Nykker, den slaar ikke bagud, den behøver ej at tilrides, den passer sig selv og forholder sig rolig og stille, naar Rytteren ønsker at staa af og bruge sine Ben paa Jorden. Anskaffelsesprisen er mindre end Prisen paa en ordenlig Hest, og ved god Behandling varer en Bicykle fuldt saa længe som en Hest. Der kan ikke være mindste Tvivl om, at alle disse Fortrin ville medføre, at Bicyklen efterhaanden vil faa en udbredt praktisk Anvendelse, særlig i Postvæsenets Tjeneste paa Landet. Den afgiver ubetinget det billigste Befordringsmiddel for en enkelt Person (næstefter de saakaldte "Apostlene« Heste", som ikke i Retning af Hurtighed tilfredsstille Nutidens Fordringer). Det er vist ikke for meget sagt, at denne Fremtoning paa Befordringsvæsenets Omraade vil komme til at afløse Brugen af Rideheste overalt, hvor Landeveienes Tilstand tillader det.

(Nationaltidende 2. juli 1882. Uddrag)


Annonce i Morgenbladet (København) 16. juli 1882. Bicyklen ("væltepeter") havde et stort forhjul for at der ikke skulle trædes så hurtigt rundt i pedalerne ved høj fart. Den vejede omkring 30 kg. Den kom til Danmark omkring 1875. I 1882 var der flere hundrede - den produceredes også her. Den cykelmodel som er mest almindelig i dag ("safety-cyklen") med to lige store hjul, tandhjul og kæde kom i 1888. Den blev forbedret med luftfyldte dæk og oppumpelige slanger.

15 juni 2023

Fra Vestindien. (Efterskrift til Politivennen)

(Korrespondancer til "Nationaltidende".)

St. Kroix, den 13. Juni 1882. 

Tørt, tørt, forfærdelig tørt Alle Vegne sukke vi her efter Regn. Kun et Par Cisterner her i Byen have endnu noget Vand tilbage, næsten alle de andre ere tomme, saa her vil meget snart blive følelig Mangel paa Drikkevand, men der er næsten heller ikke en eneste Gang iaar faldet saa megen Regn paa en Gang, at der har kunnet komme noget af Betydning i Cisternerne. Paa Landet er Manglen paa Regn ogsaa meget følelig, uagtet Jorden dog endnu i en ringe Dybde er temmelig fugtig som en Følge af den gode Regn ifjor. De ældre Rør, Rotunerne, staa derfor godt, thi deres Rødder kunne naa Fugtigheden, men de unge Planter, der først skulle til at skyde Rødder, dø bort i Tusindvis. Imidlertid er det endda ikke for sent, en god Regn vil endnu kunne redde meget, og da Høsten ikke er fuldstændig forbi, kan der endnu skaffes nye Planttops i Stedet for de døde. Det lakker dog snart mod Enden med Høsten, Faktoriet har stanset 3 af sine 5 Stationer, nemlig "Fairplane", "Glynn" og "Princes«", fordi de omkring dem liggende Plantager ikke have flere Rør at levere, men med desto større Kraft er der taget fat paa de 2 tilbageværende Stationer, "Barren Spot" og "Peters Rest", hvor der arbeides Dag og Nat for at holde Hovedfabriken forsynet med Saft; dog ventes disse Stationer ogsaa snart at ville stanse, og i Begyndelsen af næste Maaned, Juli, er Faktoriets Kampagne vistnok færdig. 

Imigrationsspørgsmaalet er atter traadt frem i Forgrunden, denne Gang fordi der foreligger et bestemt Tilbud fra Kaptain Gerstenberg, der fører en her liggende Bark "Michelle Selchau". Han har tilbudt at bringe e. 400 Kinesere her til Øen saa snart som muligt, mod at der betales ham 30 Dollars for hver og desuden gives hver Kineser et Forskud af 15 Dollars til at kjøbe de allernødvendigste Klæder førend deres Afreise fra Kina. Et saadant Tilbud skulde man synes, Planterne burde modtage med aabne Arme, men da det paa et Møde mellem Planterne og Kaptainen blev oplyst, at der var et Par enkelte Smaaposter, Kaptainen ogsaa vilde have godtgjort, der høit regnet kunde beløbe sig til 8 Dollars for hver Arbeider, mente Planterne, at de ikke kunde bestemme sig. Der vil derfor blive sammenkaldt et nyt Møde, hvor Tilbudet skal enten endelig modtages eller forkastes. Hvis Planterne imidlertid ikke gaa ind derpaa, hvad vel er det sandsynligste, naar man kjender dem nærmere, bør al den megen Tale om Trang til emigration ophøre. Billigere faa de nemlig ingen fremmede Arbejdere hertil Øen, og ved afg-aud fra dette Tilbud løbe de aldeles ingen Risiko, da Kaptainen ikke forlanger Betaling, førend han landsætter Folkene her paa Øen.

Ogsaa i denne Maaned har der fundet flere Ildebrande Sted paa Landet og rimeligvis alle af tilfældig Oprindelse, ved at Gnister Ira Skorstenen ere faldne i de tørre Blade, der bedække Jorden paa de afskaarne Rørstykker.

Atter iaftes var der en større Ildebrand paa Landet, idet al den tørre Magos, der laa omkring Faktoriets Station ved Plantagen "Princes", er brændt. Heldigvis var det meget stille, ellers kunde let langt større Ulykke være sket. Nu er Skaden ikke stor; denne Magos skulde nemlig have været anvendt til Gødning, men dertil kan ogsaa Asken bruges; dog dækker den naturligvis ikke Jorden mod Solens brændende Straaler.

Ifølge hertil indløben Efterretning er en af Øens driftigste Kjøbmand, nemlig amerikansk Vicekonsul i Frederikssted. B. Junghans død paa Reisen til Amerika. Han havde i lang Tid været meget syg og reiste for at gjenvinde sit Helbred. Han var en dansk Mand. der oprindelig havde været Planter, men senere aabnede en Handel i Frederikssted. Ved Oprøret led han meget betydelige Tab, men gik saa i Kompagni med en Kjøbmand Raven paa St. Thomas, og de udvidede i Forening Forretningen saa betydelig, at der findes et Hus i hver af Byerne; de eiede i Forening flere Planlager. Junghans var ogsaa Medlem af Kolonialraadet.

(Nationaltidende 29. juni 1882. 2. udgave).

Kronprindsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole. (Efterskrift til Politivennen)

Der foreligger 9de Aarsberetning, som omfatter Tidsrummet fra 1ste Mai 1881 til 30te April 1882. Skoleaaret begyndte med 20 Piger. I Aarets Løb afgik 13 og tilkom 18, saa at Antallet den 1ste Mai 1882 udgjorde 25 Piger. Af de 13 afgik 8 som fuldt uddannede Tjenestepiger i et toaarigt Cursus med anvist Condition; 5 forlode Skolen uden fuld Uddannelse. I Løbet af afvigte Mai er Grev Holstein til Holsteinborg udtraadt af Bestyrelsen, og i hans Sted indtraadt Khrr. Johannsen, som er valgt til Formand. Ved Aarsfesten, der som sædvanlig afholdtes paa Kronprindsessens Fødselsdag, modtog 3 af Skolens tidligere Piger, der siden deres Udgang uafbrudt have tjent i 5 Aar hos det samme Herskab, en Præmie af 20 Kr. Ved Skoleaarets Begyndelse havdes en contant Beholdning af 1939 Kr. 75 Ø., og ved Aarets Slutning var den 275 Kr. 41 Ø. større. Det er det første Aar, i hvilket Skolen har virket med et Overskud. En Sammenstilling for de 3 sidste Aar viser, at Skolens Indtægter hvert Aar have været i Stigning, der ikke alene hidrører fra Gaver og Medlemsbidrag, men tillige fra Skolens Driftsindtægter. Udgifterne have ligeledes været i Stigning, hvilket forsaavidt er en Selvfølge, som de større Indtægter af Pensionatet og Middagsabonnementet, som Skolen især i det sidste Aar har bragt tilveje, betingede dermed forbundne Udgifter. I dette sidste Aar ere de samlede Udgifter imidlertid kun stegne ud over Udgiften i det foregaaende Aar med ca. 139 Kr., medens Indtægten paa samme Tid er stegen med ca. 2733 Kr. Naar al Indtægt og Udgift medregnes, have 21 Piger og Elever i Regnskabsaaret kostet Skolen 9553 Kr. eller 454 Kr. pr. Pige. Naar Skolen skal holde fast ved sin philanthropiske Bestemmelse, kunne Contingenterne ikke sættes høiere, end de for Tiden ere, nemlig for Pigerne mellem 100 Kr., dog i et begrændset Antal, og 20 Kr. maanedlig uden Beklædning, og for Eleverne 40 Kr. maanedlig, hvorfor Gaver og aarlige Bidrag fremdeles maa bibeholdes. Hds. kgl. H. Kronprindsesse Louise betaler, foruden et aarligt Contingent af 400 Kr., endvidere for tvende Fripladser a 240 Kr. Skolen agter ligeledes i Aarets Løb at oprette 2 Fripladser, der skulde vedblive at bestaae, saalænge Skolens pecuniaire Forhold tillade det. Skolen vil saaledes ved dette Aars Udgang have 4 Fripladser. De 9553 Kr. for Piger og Elever vare i det sidste Aar bestridte saaledes: Contingenterne 5145 Kr., Gaver og aarlige Bidrag 4375 Kr. og en extraordinair Indtægt 33 Kr. Skolens Eiendom i Emiliegade er taxeret til 60,000 Kr. og Inventariet assureret for 6000 Kr. Prioritetsgjælden er 47,029 Kr. Der er i Aarets Løb paa samme afdraget 789 kr.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. juni 1882. 2. udgave)

Se øvrige afsnit om tjenestepigeskolen ved at bruge søgefeltet.

Raa Opførsel paa en Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Den 16. ds. blev en ældre Kone begravet paa Frederiksberg gamle Kirkegaard ved Kirken. Da Liget var sænket i Graven og Præsten efter at have forrettet Jordpaakastelsen havde forladt Kirkegaarden, hørte nogle Personer af det temmelig talrige Følge en i Kiøbenhavn boende Detailhandlerske, der stod i deres Nærhed, sige "Hvor bliver Carl af, han vilde spytte paa Graven", og straks derefter steg den Afdødes 54 Aar gamle Søn op paa Graven og spyttede ned paa Kisten, hvorefter det fornævnte Fruentimmer fjernede sig, idet hun sagde: "Se saa, nu kan hun ligge med alle sine Forbandelser", hvorhos hun derefter brugte i høi Grad uhøviske Udtryk mod den Afdødes Søns fraskilte Hustru, der var til Stede paa Kirkegaarden. Det Passerede vakte naturligvis stor Forbitrelse, men det lykkedes dog at forhindre, at der blev lagt Haand paa Sønnen og det nævnte Fruentimmer. Sagen blev derefter anmeldt for Politiet, og i det derefter afholdte Forhør vedgik Sønnen at have spyttet paa Moderens Kiste efter forudgaaet Overlæg, fordi hans Moder efter hans Mening i hendes levende Live havde behandlet ham meget slet. Ifølge § 47 i Politivedtægt for Frederiksberg Kommunes Bydistrikt maa paa Kirkegaard ingen med Hensyn til Stedet upassende Opførsel finde sted, og Sønnen erlagde derfor den for Overtrædelser af Vedtægtens Bestemmelser fastsatte største Bøde, nemlig 100 Kr., medens Detailhandlersken betalte en Bøde af 20 Kr.

(Nationaltidende 27. juni 1882).